Bøger om Nobelprisen

Nobelprisen i litteratur 2015 Seks hjerter i Politiken Sovjetunionen. Det begyndte med drømmen om et nyt menneske, som skulle formes af de kommunistiske ideer. Det nye menneske levede i et mægtigt imperium, der var kendt og frygtet verden over, men en dag brød det sammen, og tilbage stod sovjetmennesket, som blev kastet ud i en usikker og uforståelig tilværelse, hvor et fåtal hurtigt blev ufattelig rige og de fleste fattigere end nogensinde før. I over 20 år har Svetlana Aleksijevitj rejst rundt i de tidligere sovjetrepublikker. Hun har talt med dem alle: De gamle, som anlagde jernbanerne i Sibirien eller kæmpede mod Hitler. Dem, der stadig drømmer sig tilbage til de små lejligheders 'hemmelige køkkensamfund', hvor man spiste, drak, snakkede og diskuterede alt i en fortrolig kreds. Og de nye generationer, som former deres tilværelse på kapitalismens vilkår. Af disse mange stemmer har hun skabt et korværk om livet i den kommunistiske utopi, om det håb, men også det kaos, som fulgte, og om den seneste udvikling under Vladimir Putin. Secondhand-tid er et enestående forsøg på at beskrive den sovjetiske erfaring fra det lille menneskes perspektiv. Secondhand-tid er fra 2013 og afslutter Svetlana Aleksijevitjs cyklus Utopiens stemmer. Oversat af: Tine Roesen

""Ti dage efter krigen sluttede, kørte min søster Laura ud over en bro i en bil."" Sådan begynder Margaret Atwoods rystede roman. Hendes søster Iris Chase Griffin, gift med en velhavende industrimand, er mere optaget af det rette antræk til den journalistdækkede sørgehøjtidlighed end af sin søsters skæbne. Fortællinger udfolder sig i fortællinger i denne roman, som er fyldt med dyb humor og sort drama og har indbragt Atwood Booker-prisen.

Rainer Maria Rilke (1875-1926), tysksproget digter og oversætter, født i Prag. Rilke-brevene, der både er visdomslitteratur og litterær poetik, er siden deres posthume udgivelse i 1929 blevet læst vidt og bredt, men brevvekslingen har ikke tidligere været udgivet i sin helhed. Her foreligger den fulde korrespondance mellem Rainer Maria Rilke og Franz Xaver Kappus for første gang på dansk. I oversættelse ved Karsten Sand Iversen.

Denne samling indeholder et udvalg af den russiske nobelpristager Ivan Bunins bedste noveller. Det er et repræsentativt udvalg fra forfatterskabet, som spænder fra 1915 til 1949. Bunin fik som den første russiske forfatter Nobelprisen i 1933 med følgende begrundelse: “For den stringente artistiske færdighed, med hvilken han har videreført de klassiske russiske traditioner i prosadigtning.” Bunins noveller ligger tematisk og stilistisk i forlængelse af Tolstojs og Tjekhovs forfatterskaber, men han videreudvikler og forfiner stilen, og det sanselige og erotiske er mere fremtrædende. Stilen i novellerne er kendetegnet ved en lyrisk musikalsk tone, og beskrivelserne er præcise med en malers øje for detaljerne, men samtidig kontrollerede uden overflødige ord. De skaber en stemning, der underbygger personernes følelser og oplevelser. De centrale temaer er kærlighed, erotisk besættelse, desillusionering og livets forgængelighed, og de er typisk bygget op over en afgørende hændelse i hovedpersonens liv. Som eksempler på Bunins stilistiske rækkevidde kan nævnes ”Et let åndedræt”, hvor en ung piges tragiske skæbne udfoldes på mindre end seks effektive sider; den melankolsk ildevarslende ”Et koldt efterår”, som maler undergangen af det gamle Rusland i efterårsfarver; og Mitjas kærlighed, der indlevet skildrer et ungt og skrøbeligt sind. Bunins noveller er ikke bagateller, men højdepunkter i novellens historie.” – Ole Nyegaard i Efterskriftet. “ At læse Bunin er altid opløftende, fordi hans værker mere overbevisende end nogen anden russisk forfatters, med undtagelse måske af Pusjkins, bekræfter Pasternaks påstand om, at ’kunst, selv tragedie, er et vidnesbyrd om glæden ved at være i live.’” – David Richards

»Jeg åbnede øjnene igen. Jeg var alene. Jeg havde hænderne fulde af græs og jord som jeg havde revet op uden at vide af det, stadig rev op. Jeg rev bogstavelig talt op med rode. Jeg holdt op med det, ja, i samme øjeblik jeg forstod hvad jeg havde gjort, hvad jeg gjorde, noget så gement, holdt jeg op med det, jeg åbnede hænderne, de var snart tomme.« Molloy af Samuel Beckett, udgivet af Les Éditions de Minuit i Paris 1951, er et af litteraturens store mesterværker. På dansk ved Karsten Sand Iversen.

Det forjættede Land var med til at give Henrik Pontoppidan Nobelprisen i 1917. Bogen giver et fint billede af livet på landet i 1880'erne. Hovedpersonen er en ung præst, men vi kommer også indenfor hos den fattige landarbejder, den velstående bonde og den emsige købmand. Vi ser bl.a. hverdagens liv, vi er med til bryllup og begravelse, og vi får et fint billede af den kamp, der dengang udfoldede sig mellem forskellige religiøse bevægelser. Her kommer den unge idealistiske hovedperson også til at spille en betydelig rolle. Nærværende udgave af bogen holder sig strengt til udgaven fra 1918, men den er redigeret med nænsom hånd for at hjælpe nutidens læsere. Retskrivningen er moderniseret, ordstilling og tegnsætning er undertiden ændret en smule, og så er en lang række gammeldags ord erstattet af nye. Derfor kan denne bog læses af alle.