Bøger om Nonfiktion

Grønland i Midnatssol er delt op i Kangerlussuaq /Søndre Strømfjord og Ilulissat/Jakobshavn.Kangerlussuaq/Søndre Strømfjord giver en historisk beskrivelse og forklarer, hvorfor den blev amerikansk militærbase i 1941 som følge af Anden Verdenskrig.Bogen fortæller basens historie og de mange pro-blemer, der var i flyvningens barndom. Man følger ba-sens forløb til vore dage og overgivelse af den til Dan-mark i 1992. Derefter følger en beskrivelse af Grønlands udvik-ling og selvstændighed.Afsnittet slutter af med en rundtur i byen, og hvad der var den civile del og den militære.Endelig er der en tur til Indlandsisen, hvor man ser et flyvrag, søer, fjelde, rener, polarræve, en gletsjer og til slut indlandsisen.Afsnittet er krydret med små pudsige fortællinger.I Ilulissat/Jakobshavn får man en lille forhistorie og en vandring igennem byen, hvor guiden beretter om byen, dens historie og om livet i den. Forfædrene, der var inuitter, beskrives. Man ser de-res boplads, og hvordan de har boet, da der er en model af deres hytter ved museet. De levede i en beskyttet dal, hvor man i dag kan gå ad en planke til havet, hvor isbjergene tårner sig op. Derefter er der en beskrivelse af grønlandske slæde-hunde og deres liv som arbejdshunde. I dag bliver hun-dene også brugt til hundeslædekørsel med turister. Det er en stor oplevelse at sejle ud mellem isbjerge-ne, der tårner sig op på alle sider af båden. Her får man en forklaring på, hvor isbjergene kommer fra. Om søndagen er der grønlandsk gudstjeneste, hvor der ofte er barnedåb, så folk kommer i deres farverige nationaldragter. Turen byder på kaffemik i et grønlandsk hjem, hvor værten fortæller om kaffemikken, dens historie og tra-dition, foruden om livet i Grønland.Byen har to museer, som skildres.Bogen slutter med at berette om byens kendte personer.

Sandheden omkring fortidens opdragelseanstalter er et ilde set kapitel i den danske historie. På bedste vis har skiftende regeringer "glemt" at informere om de grusomheder som herskede disse steder. For mig, i en alder af blot elleve, men så meget belæst, at jeg var i stand til at få skrevet en hemmelig dagbog, lykkedes det mig at få udbredt sandheden, men også være med til at få grusomhederne stoppet. Denne, og en tidligere vens erindringer ligger til grunde for denne beretning, som desværre ikke er en romantisk fortælling om et skolehjem, men der i mod, en fyldestgørende saga om fjorten måneder i helvedet. Og så var det en kristelig forening som stod bag, sammen med Københavns kommune.