Bøger om Nordisk Film

Sandberg-dynastiet er historien om en familie, der i tre generationer gjorde sig gældende i den danske filmbranche – hver på sin måde. A. W. Sandberg var oprindelig pressefotograf, men kom til filmen i 1913. Han arbejdede sig op til at blive kunstnerisk leder og den førende instruktør hos Nordisk Film. Han lavede nogle af de mest berømte danske stumfilm, blandt andet Klovnen med den navnkundige Valdemar Psilander i titelrollen og en række storslåede Charles Dickens-filmatiseringer. I mange år betragtet som noget af det ypperste Nordisk Film havde frembragt. I 1926 lavede han en genindspilning af Klovnen med Gösta Ekman og Karina Bell i hovedrollerne. En stor succes, som markerede et klimaks for dansk stumfilm. A. W. Sandberg blev gift med Else Frölich, der var en af tidens store stjerner på Nordisk Film og senere blev en fremtrædende biografdirektør på Amager. Deres søn, Henrik Sandberg, var den legendariske filmproducent bag Soldaterkammerater-filmene og en lang række Dirch Passer-film, som hans selskab Merry Film oftest producerede i samarbejde med Dirch Passer selv – nu klassiske danske folkelige film som Pigen og pressefotografen, Pigen og millionæren og Piger i trøjen. Film som folk bliver ved med at holde af at gense. Tredje generation, Anders Sandberg, producerede stjernetegnsfilmene i 1970’erne, og drev – sammen med sin far – store dele af de københavnske biografer. Anders Sandberg spillede også en vigtig rolle hos Nordisk Film i 1980’erne og i begyndelsen af 1990’erne. Det er over 100 års dansk filmhistorie set igennem Sandberg-familiens øjne – blandt andet via familiens private arkiver og interviews med Anders Sandberg og søsteren Birgit Sandberg, der har arbejdet i filmbranchen som scriptgirl, produktionsassistent og filmklipper.Uddrag af bogenNordisk Film lavede efterhånden nærmest film på samlebånd og kunne altid bruge en mand, der forstod sig på at fotografere. A. W. Sandberg blev som udgangspunkt sat til at lave farcer. Det var et godt sted at starte og lære sig teknikken. Den første film skal have været Skorstensfejeren kommer i Morgen, der fik premiere på Metropol Teatret i 1914. A. W. Sandberg fortæller selv om filmen i interviewet i Politiken den 20.5.1937: ”Vi er nu naaet til 1914, og Nordisk Filmskompagni var paa det Tidspunkt i stærk Udvikling og skulde bruge mange Fotografer. De vilde ogsaa gerne have mig som Fotograf, men da jeg var saa ublu at forlange 400 Kr. om Maaneden, betingede man sig, at jeg for saa eventyrligt et Honorar ogsaa skulde sætte i Scene. - Deres Debut som Instruktør?- En komisk Film med Titlen ’Skorstensfejeren kommer i Morgen’ med Gissemand i Hovedrollen. - Hvem havde skrevet Filmen?- Skrevet den? Det var der virkelig ikke nogen, der havde. Saadan noget kendte man ikke til dengang. Men for Resten var det en anstrengende Film. Den tog mig hele tre Dage at optage. I Løbet af en Maaned havde jeg iscenesat mine første fem Film, men saa var jeg rigtignok ogsaa træt i Armen. - I Armen? - Ja, jeg drejede jo selv. Men fra den Tid var Firmaet ogsaa storladent nok til at give mig en Fotograf, saa jeg skulde nøjes med at arbejde med Hovedet. Bid Mærke i Udtrykket.”Om forfatterenPaw Kåre Pedersen (f. 1972) har tidligere skrevet bøgerne om Lau Lauritzen og ASA Film (2010 – 2012) og bøgerne om Saga Studio (2016 – 2018 i samarbejde med Niels Jørgen Clement) samt bogen om den store aviskonflikt på Fyns Amts Avis (2019).

I bogen fortæller filminstruktør Erik Balling om sin opvækst i den fynske by Nyborg, om sin ungdom i København og om ankomsten til Nordisk Film, der skulle vise sig at bane vejen for resten af Ballings professionelle karriere og være med til at give Danmark en af landets mest folkekære film- og tv-instruktører.Erik Balling (1924-2005) er en dansk film- og tv-instruktør, der ud over dette arbejde også beskæftigede sig med teater, som iscenesætter og som forfatter. Balling kom til Nordisk Film i 1946 og blev udnævnt som direktør samme sted i 1957. Erik Balling er i særdeleshed kendt for sit arbejde på de 13 Olsen banden-film (1968-1981) og tv-serierne "Huset på Christianshavn" (1970-1977) og "Matador" (1978-1981).

I 1940 har der været lyd på filmen i godt og vel et årti, og ingen er længere i tvivl om, at det er fremtiden. Men noget rører sig i den danske filmverden: Nordisk Film og Palladium må nu dele rampelyset med nye studier som ASA og Saga, der imponerer med moderne tonefilm. Publikum elsker stadig lystspil, selvom anmeldere og politikere håber på større kunstnerisk dybde. Krigen lukker de amerikanske film ude og baner vejen for danske biografsucceser, men tyskernes tilstedeværelse gør filmbranchen usikker. Marguerite Viby stråler i årets første danske film, mens en ny generation af talenter overtager scenen. Publikum fanges også af nye filmgenrer som krimi og gys. Dokumentarfilmen kommer til og sætter fokus på samfundsproblematikker.Efter krigen vender de amerikanske film tilbage, og senere truer fjernsynet dansk filmindustri.Velkommen til en spændende rejse gennem dansk filmhistorie i 1940’erne, hvor alt kan ske.Uddrag af bogenNye kræfter kommer til i dette nye filmårti – både bag kameraet og foran. Vi er naturligvis blevet dygtigere til at lave film, vi er rent videnskabeligt blevet klogere, og vi strækker halse – helst til USA – for at se, hvad der rører sig af interessante ting, som vi kan bruge hjemme i vores danske filmatelierer. At der er krig i verden – og i Danmark – går ikke ubemærket hen, heller ikke hos filmselskaberne. Det springende punkt er råfilmen, en vigtig præmis for at kunne producere film. Det er tyskerne, der sidder på råfilmen, og det bliver ’noget for noget’.Om forfatterenSandra Daniella Neerhøj (f. 1990, Sønderborg) er lærer med speciale i dansk og historie. Hun har en passion for dansk film-, teater- og revyhistorie og har tidligere udgivet Dansk film i 1930’erne – da filmen fik lyd på om overgangen fra stumfilm til tonefilm.

"Filmens eventyr og mit eget" er Ole Olsens personlige fortælling om sit liv. Med en barndom i armod og fattigdom lå det ikke ligefrem i kortene, at Ole Olsen skulle blive grundlæggeren af et af verdens største filmproduktionsselskaber. Ikke desto mindre blev filmen hans livsbane og i denne bog beretter han om sin opvækst med en ungdom præget af kriminalitet og fængselsophold til hans voksne år, hvor han turnerede Skandinavien og Tyskland rundt med sin harmonika, blev direktør for et tivoli i Malmø for efterfølgende at åbne det, der senere skulle blive Nordisk Film. Ole Olsens liv er en historie om utallige op- og nedture og om altid at rejse sig igen, når man været nede at ligge.Ole Olsen (1863 - 1943) var en dansk filmmand og stifter af Nordisk Film. Han voksede op under fattige kår og kom allerede som syvårig ud at tjene. Efter en periode med småkriminalitet og fængselsdomme i sine ungdomsår, lagde Olsen sit liv om og begyndte at turnere Skandinavien rundt med sin harmonika. I 1905 flyttede han med sin kone og børn til København, hvor han åbnede en biograf. Han begyndte selv at optage primitive underholdningsfilm og i 1906 stiftede han Valby Nordisk Films Kompagni, som hurtigt blev et af verdens førende filmselskaber. Nordisk film er i dag et af verdens ældste, stadig eksisterende filmproduktionsselskaber.