Bøger om Nordisk middelalder

H. G. Møllers oversættelse af Den ældre Edda har længe været så godt som umulig at opdrive. Nu genudgives det lille tobindsværk i ét samlet bind. Første afdeling består af 13 gudesange og anden del af 22 heltesange. Den mundtlige tradition, som ligger bag disse sange, går for de ældstes vedkommende tilbage til førkristen tid og Eddadigtene regnes blandt de vigtigste kilder til forståelsen af det førkristne Norden.

Den gamle Edda er sammen med Snorres Edda den primære kilde til vor viden om nordisk mytologi og dermed den vigtigste kilde til forståelsen af den religiøse tankegang i det førkristne Norden. Eddaen består af to dele: en afdeling med gudesange og en afdeling med heltesange. Hjorts udgave indeholder samtlige digte fra de to dele og desuden det kryptiske digt Odins Ravnegalder og overgangsdigtet Solsangen, der rummer både hedenske og kristne motiver. Efter gudesangene giver oversætteren en tidstypisk kort forklaring over de mytiske digte.

Den norsk-islandske skjaldedigtning af Finnur Jónsson er trods sin alder stadig standardværket indenfor tidlig norrøn digtning. Værket består af to afdelinger. Første del (A) indeholder den præcise oldislandske tekst med alle håndskrifter-nes varianter. I anden del (B) er den oldislandske tekst blevet tilrettet og ledsages af en dansk oversættelse/parafrase. Dette er første bind af den tilrettede tekst (B), som dækker perioden 800-1200. Heri har Finnur Jónsson samlet alt, som er bevaret af skjaldedigtning fra dette tidsrum. Denne udgave er en fotografisk gengivelse af førsteudgaven.

Den ældre Edda er sammen med Snorres Edda den primære kilde til vor viden om nordisk mytologi og dermed den vigtigste kilde til forståelsen af den religiøse tankegang i det førkristne Norden. Denne oversættelse indeholder samtlige digte i Eddaen og er forsynet med en generel indledning til Eddadigtningen og en kort indledning til hver af de to dele - gudesangene og heltesangene. Desuden har hver afdeling et kapitel med anmærkninger og noter til de enkelte kvad. Olaf Hansen udgav sin oversættelse i 1911 og var påvirket af den tids forskning og forsøget på at finde ind til digtenes oprindelige form. Dette fremgår både af hans disposition og af noteapparatet.