Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Ondskaben kender ingen grænser.Den erfarne privatopdager Ravn får sin mest uhyggelige sag til dato, da en klient beder ham finde en gammel skolekammerat, som han ikke har haft kontakt med i 17 år. En række bestialske overfald på kvinder, der ryster København har givet klienten mistanke om, at hans skolekammerat står bag, fordi overfaldene minder om det, som han og kammeraten begik på en lille pige tilbage i 1993, og som endte fatalt. Af frygt for hævnangreb mod drengene har de siden deres frigivelse levet under politiets vidnebeskyttelsesprogram med nye hemmelige identiteter og er derfor umulige at opspore. Da endnu en kvinde bliver overfaldet og denne gang dræbt, efterforsker Ravn sagen og indleder jagten på den anonyme morder. En gerningsmand der kan være hvem som helst, og slå til hvornår det skal være. Og spørgsmålet melder sig hurtigt for Ravn, om han kender sin klients virkelige identitet og hans motiver?Dybet er fjerde selvstændige bog i Michael Katz Krefelds populære serie om privatopdageren Ravn, der bor på sin båd i Christianshavns kanal sammen med sin engelske bulldog Møffe. Serien udkommer i 20 lande.
Kim Schumacher var stemmen, der med sprogligt overskud gav et helt årti fartstriber – som radiovært, filmanmelder og på tv. Han lyste op i offentligheden og hos dem, der lærte ham at kende. Men han var også et hemmelighedsfuldt og tilknappet væsen, og hans historie er aldrig blevet fortalt til bunds før.I Dem jeg elsker, elsker jeg - Kim Schumachers mange liv kommer vi for første gang tæt på manden bag det speedsnakkende ydre. Fra han på Skorpeskolen i Hellebæk først stifter bekendtskab med filmmediet i slutningen af 60’erne, over hans rejser til New York i 70’erne, hvor han dykker ned i punkscenen og homomiljøet i en blanding af frihedskamp og seksuel frigørelse, til han i 80’erne bliver hele Danmarks Kim Schumacher som populær radio- og tv-vært.Kim Schumachers fortælling hænger tæt sammen med historien om de kulturelle miljøer og tendenser, der var med til at forme ham gennem tre vidt forskellige årtier. Han var på mange måder forud for sin tid, og med sin nysgerrige og fordomsfri tilgang til popmusikken leverede han startkablerne til vor tids dominerende ungdomskultur.
Forfatter Jens Blendstrup og fotograf Lars Gundersen har rejst land og rige tyndt og taget billeder af havelåger og digtet om, hvem der mon bor bag dem.Mød den ganske almindelige familie, damen der samlede på diamanter, guds gave til menneskeheden, hende, der ville have ejet millioner, hvis tårer havde været guld, den listige hanrej, Keramikbitten, kørerlærer Ibsen og mange mange flere.
De første tusind ord er en billedordbog som nutidens børn får glæde af. De mindste får en grundig indsigt i mange af dagligdagens begreber ved hjælp af de illustrative og sjove tegninger. Den er særledes velegnet, når større børn begynder at interessere sig for ord, idet hvert ord er illustreret med et billede. Børnene får rig mulighed for at læse, stave og skrive samt at slå op i en ordliste, som mange børn synes er meget spændende. Bogen rummer mange timers underholdning. Stor format
Nyt bind i Niklas Natt och Dags store, prisbelønnede noir-trilogi, der har taget verden med storm.En mor sørger over sin datter, der blev dræbt på sin bryllupsnat. Efter mange forgæves forsøg på at få nogen til at opklare sagen, må hun ty til sin sidste udvej: Den forhenværende soldat Mickel Cardell, der selv sørger over en vens død. Et andet sted i Stockholm sidder en ung adelsmand på en sindssygeanstalt og pines af den forbrydelse, han er anklaget for.I andet bind af Niklas Natt och Dags historiske noir-trilogi følger vi endnu engang Mickel Cardell og Anna Stina Knapp på deres færd gennem et blodigt, kaotisk og stinkende Stockholm. "1794" er en klassisk historie om kampen mellem det gode og det onde, der ligesom sin forgænger "1793" tegner et brutalt og medrivende portræt af en mørk periode i Sveriges historie. Om forfatteren:Niklas Natt och Dag (f. 1979) arbejder som journalist og bor i Stockholm med sin kone og to børn. Han tilhører en af Sveriges ældste adelsfamilier, deraf hans højst usædvanlige efternavn og særlige forhold til svensk historie. Natt och Dag debuterede i 2017 med "1793", som er første bind i Bellmannoir-trilogien. Bogen vandt blandet andet Det Svenske Krimiakademis debutantpris og er solgt til oversættelse i mere end 30 lande. I foråret 2020 modtog Niklas Natt och Dag Stockholms hæderspris for litteratur.
70 opskrifter på rugbrødsmadder og smørrebrød, samt et kapitel med grundopskrifter, hvor du finder opskrifter til rugbrød, pålæg, surt, mayonnaiser m.m. Ideer til morgenmad, madpakker og aftensmåltider året rundt samt til, hvordan rester sammen med forskelligt enkelt tilbehør kan blive til velsmagende og indbydende pålæg.I Danmark har vi flere hundrede års tradition for at spise rugbrød og smørrebrød. Trine Hahnemann har om nogen formidlet dette i kogebøger både herhjemme og i udlandet. Hun er nemlig passioneret omkring gode rugbrødsmadder og enkelt, velkomponeret smørrebrød.
De fleste DJØF’ere bruger en stor del af deres arbejdsdag på at skrive. Notater, rapporter, webtekster og meget andet strømmer ud fra ministerier,styrelser, virksomheder, organisationer og konsulenthuse – og det er DJØF’ere, der står bag de mange tekster. Men skriftlig formidling er ikke en integreret del af DJØF-uddannelserne, og mange DJØF’ere har derfor brug for at blive bedre til at skrive. Bogen er meget let at gå til og kræver ingen forudgående viden om skriftlig formidling. Trin for trin bliver de forskellige genrer gennemgået, og der er mange praktiske øvelser og konkrete eksempler fra DJØF’ernes verden.
De to brødre Jakob og Thomas Brinch vokser op i efterkrigens Vejle. Efter afsløringen af en familiehemmelighed udvikler de to brødre et voldsomt uvenskab, der følger dem til København. Her lever Thomas det vilde liv, mens Jakob forelsker sig i den ældre revolutionære Berit og selv lever et beskyttet, stilfærdigt liv.I Danmark bygger ungdommen nye samfund i Thy og på Christiania, flytter i kollektiv, demonstrerer og slås for fred og ligeberettigelse i verden. For nogle løber oprøret løbsk – og de bliver ikke samlet op. For andre ender det i trygge positioner med succes i tilværelsen. I slægtens hus på Fanø mødes de to brødres morfar, Erling Brinch, med to mænd fra fortiden. Derefter ændrer hele familiens liv sig afgørende … "Det er de oprørske der svigter" er anden del af den populære romantrilogi om familien Brinch og Danmark – fra begyndelsen af 1900-tallet og frem til i dag. Tredje og sidste bind udkommer i efteråret 2022. Om forfatterne:Forfatterparret Ringhof & Valeur består af Lise Ringhof (f. 1964), som i mange år har arbejdet med salg, marketing og presse på danske bogforlag, og Erik Valeur (f. 1955), som er uddannet journalist, og som tidligere bl.a. har udgivet bestsellerromanen "Det syvende barn". Forfatterparret bor skiftevis i Valby ved København og i Sønderho på Fanø, hvor de har researchet og skrevet romantrilogien sammen.
I dette femte selvstændige bind i serien om Michael Sander og Lene Jensen, får læseren endnu en gang udfordret hver en lille hjernecelle, når gåden skal løses. Serien begyndte med bogen "Trofæ", og i "Ghostwriter" bliver dystre hemmeligheder udfoldet, da direktøren for et af de største medicinalfirmaer findes død i sin bil. Ikke langt fra direktøren ligger den mand, som var hyret som ghostwriter til at skrive direktørens biografi. Han er blevet skudt i hovedet. Politikommissæren, Lene Jensen, får sagen, og da hun falder over en ellers forsvundet dagbog, får hun samtidig en viden, som skal vise sig at være farlig at være i besiddelse af. Denne viden peger i retning af en hun elsker, nemlig hendes egen mand, privatdetektiven Michael Sander. Mørke hemmeligheder udfoldes og Lene Jensen må atter vise, at hun har stålvilje og ben i næsen.
Til den smukkeste, Mette Moestrups første soloudgivelse i syv år, kredser ligesom Golden Delicious (2002), hendes anden digtsamling, om æbler og muser. Til den smukkeste lyder nok tillokkende, men titlen er også inskriptionen på det æble, stridsgudinden Eris kastede til et bryllup, hun ikke var inviteret til. Stridens æble, der ifølge myten medførte krig, muterer i Moestrups poesi: Her hersker blodæbler, paradisæbler og æbleoplægninger. De 117 digte, tretten for hver af de ni muser, udforsker poetiske systemer, opfinder ritualer og skaber forbindelser i et felt af kontraster: mellem kærlighed og had, sorg og fryd, fortid og fremtid – alt imens et jeg forsøger at løse gåden: Hvad er smukt, smukkere, smukkest?
Denne fremstilling udgør en del af værket ”Obligationsret”, som blev grundlagt af professor Bernhard Gomard. Værket er opdelt i 4 bøger, hvor denne 3. del behandler emner som kreditor- og debitorskifte samt fordringers ophør.Som Obligationsret 1., 2. og 4. Del har Obligationsret 3. Del til formål at formidle et overblik over gældende dansk obligationsret, gøre rede for almindelige obligationsretlige principper i dansk ret og at illustrere samspillet mellem forskellige regler. Skønt formålet er at redegøre for gældende dansk ret, indeholder fremstillingen en række henvisninger til norsk, svensk, tysk, engelsk, fransk ret og US-amerikansk ret. Der henvises i fremstillingen også til de lovgivningsovervejelser, der er kommet til udtryk i nogle nyere europæiske »privatkodifikationer«, nemlig DCFR (Draft Common Frame of Reference), PECL (Principles of European Contract Law) og UPICC (Uniform Principles of International Commercial Contracts).Sammenligner man den nu foreliggende udgave af Obligationsret 3. Del med førsteudgaven fra 1993, vil man se, at der reelt er tale om en ny bog. Størstedelen af teksten er om- eller nyskrevet. Som følge af ændringerne i lovgivningen siden 1993 – bl.a. nye regler om digital tinglysning i 2006, om forældelse i 2007, om rekonstruktion i 2011 og om meget andet (herunder om betalinger, hvidvask og kapitalmarkeder) – og tilkomsten af mange nye retsafgørelser og litterære bidrag er det begrænset, hvad der står tilbage af den oprindelige tekst, der blev trykt for 25 år siden.Der er i almindelighed ikke taget hensyn til materiale, der er fremkommet efter den 3. januar 2018.
Kickstart dit barns læsetræning Søren og Mette er igennem tiden blevet fremhævet som det system, der har den bedste metode til at lære børnene at læse. Nye læsesystemer har taget over, men de er stadig bygget på Søren og Mettes læringsprincipper. Derfor vil dette nostalgiske læsesystem fungere perfekt som supplerende materiale til træning i hjemmet ved læsestart, læsetræning og læseløft.Søren og Mette - Vi læser og tegner 2: Klassisk, nostalgisk og dansk produceret opgavebog. Der knytter sig til og støtter op om læsebøgerne i samme serie - men sagtens kan bruges uafhængigt.
Jørgen Frost præsenterer et afbalanceret læsesyn, hvor der både ses på, hvordan læreren bør være rustet til at møde de krav, skolen stiller i dag, og hvad den gode elev og den gode skole er, når vi taler om optimale betingelser for læseundervisning.Principper for god læseundervisning indeholder forslag til læsepraksis på forskellige trin, som alle er baseret på forskning, der udfordrer den læsepædagogiske tradition ud fra et nutidigt læringssyn.Bogen kan inspirere til en kvalificering af læseundervisningen i en tid, hvor elevgruppen bliver stadig mindre homogen, og hvor der er et øget behov for, at læreren kan møde det enkelte barn dér, hvor det befinder sig fagligt.
Puls 2 er et grundbogsmateriale til kursister, som deltager i arbejdsmarkedsrettet danskundervisning eller går på Danskuddannelse 3, modul 2. Denne reviderede udgave af Puls 2 har i særlig grad fokus på det arbejds- og uddannelsesmæssig indhold og sprog, så den opfylder de krav om emner og mål, der stilles til både den arbejdsmarkedsrettede danskundervisning og DU3, modul 2. Formålet med bogen er at målrette undervisningen mod de kommunikative behov, kursisterne møder på arbejdsmarkedet såvel som i hverdagslivet. Puls 2 er inddelt i seks kapitler med emnerne: Arbejde og uddannelseIndvandring og arbejde i DanmarkDanmarksbillederGeografi og klimaHøjtider, fester og traditionerEventyr. Puls 2:vægter alle fire færdigheder lige og har sideløbende fokus på udtale og grammatik som en altid integreret del af de emner, der arbejdes med.veksler mellem en lang rækker forskellige og udfordrende opgavetyper.styrker kursisternes automatisering af sproget.giver rig mulighed for at kursisterne kan eksperimentere med sproget.skaber en ramme for meningsfuld kommunikation.gør brug af arbejdsformer og aktivitetstyper. der motiverer til aktiv brug af sproget - bla. strukturer fra Cooperative Learning.indeholder repetetionssider med minioplæg, quizzer, tests og spil. Supplerende materialer Til Puls 2 er der udarbejdet supplerende materialer, som gør det nemmere at lave differentieret og fleksibel sprogundervisning. Du finder alle ekstramaterialer frit tilgængeligt her.
Aktuelle temaer som terror, den danske krigsindsats, generel politikerlede og mistro til systemerne er bærende emner i denne tolvte, uafhængige krimi i serien om makkerparret Anita Hvid og Thor Belling. Da en ung muslimsk indvandrer dræber tre personer i et stormagasin i København, forsamler folkedybet sig i dagene efter for at mindes de dræbte. Men endnu et terroranslag rammer højtideligheden, og endnu flere dør. Tragedien foranlediger et krisemøde mellem politiet, Justitsministeriet og PET. Da en højtstående politimand bliver skudt på Rådhuspladsen, og den formodede gerningsmand efterfølgende bliver dræbt, er der lagt i kakkelovnen til en gedigen spændingsroman. Hvid og Bellings loyalitet over for systemet sættes på prøve, og det er op til dem selv at afgøre, hvor langt de vil gå for at nå frem til sandheden. Pressen skriver: »Blandt de allerbedste i dansk krimi.« – Jyllands-Posten »Sherif er en gedigen krimi af den klassiske slags med forbrydelse og opklaring … Alt sammen fortalt ligetil og med troværdighed.« **** – Nordjyske Stiftstidende
Her får du en handy ordbog, der er lige til at stikke i lommen eller i rejsetasken. Den indeholder 22.500 opslagsord, herunder ca. 1000 ord fra sprogvarianten nynorsk samt 3500 udtryk og vendinger. Hovedvægten ligger på det daglige ordforråd. Oversættelserne er tidssvarende og ordforrådet opdateret med moderne sprog, bl.a. fra norske aviser. Midt i bogen er der en kortfattet norsk sproglære med de vigtigste forskelle mellem dansk og norsk herunder talord og tidsangivelser. Desuden en liste på 101 "farlige ord" (ord, der ser ens ud, men betyder noget forskelligt på dansk og norsk).
Bliv klar til Prøve i Dansk 3 øvebog er en helt ny udgivelse, der med opgaver og ressourcer støtter op om forberedelserne til både den skriftlige og mundtlige Prøve i dansk 3.Med adækvat sprogbrug som omdrejningspunkt er øvebogens røde tråd at forstå, opbygge og øve prøvens delelementer skriftligt, som mundtligt.Gennem bogens ressourcer, små spil, samt individuelle og par- og gruppeøvelser trænes fokus på tekstsammenhæng, argumentation, sætningsstruktur og ordforråd.Øvebogen er til kursister, der skal til Prøve i dansk 3, og som går på et prøveforberedende hold, eller skal til prøven som selvstuderende.Opgaverne kan løses sammen med Bliv klar til Prøve i dansk 3 – revideret udgave, eller selvstændigt.Bliv klar til Prøve i Dansk 3 består af:Grundbog – revideret udgaveTeksthæfte med informationer om prøven samt strategier – revideret udgaveØvebogNye videoer med prøvesituationerOrdliste til læseforståelse 3 print/downloadLytte/skelneopgaver online kommer efterår 23Lærervejledning til print/download med ordforråds aktiviteterRettenøgle til print/downloadVideoer, lærervejledning og ekstramateriale finder du frit tilgængeligt på praxisOnline HER.
Som et såret dyr driver Tycho Ceton rundt i byen, mens han brygger på en plan for at genvinde sin tabte storhed. Han forbereder et spektakel, der skal være mere chokerende og modbydeligt end noget, Stockholm hidtil har set. Én mand har sat sig for at stoppe ham: Emil Winge. Men Winge mærker hurtigt, at han står alene med sin sag. De paranoide myndigheder har vigtigere ting at tage sig af, og hans kampfælle Mickel Cardell er optaget af sin egen søgen efter Anna Stina Knapp, som er forsvundet efter hendes børns død. ’1795’ er den hæsblæsende kulmination på Niklas Natt och Dags stort anlagte trilogi om en blodig tid i Sveriges historie. Her stifter vi for sidste gang bekendtskab med det brogede persongalleri i deres forsøg på at finde mening og retfærdighed i det sene 1700-tals brutale virkelighed.Om forfatteren:Niklas Natt och Dag (f. 1979) arbejder som journalist og bor i Stockholm med sin kone og to børn. Han tilhører en af Sveriges ældste adelsfamilier, deraf hans højst usædvanlige efternavn og særlige forhold til svensk historie. Natt och Dag debuterede i 2017 med ’1793’, første bind i Bellman noir-trilogien, som vandt Det Svenske Krimiakademis debutantpris. Serien er udkommet i mere end 30 lande og har solgt over 1,5 millioner eksemplarer internationalt.
Han blev svigtet af sit land og af sin far.Han svor ikke at se sig tilbage.Nu har Danmark brug for ham.For kontreadmiral Richard Cortzen startede og sluttede alting med fædrelandet. Det koncept siger imidlertid ikke hans søn, Tom, noget. Han har efter en traumatisk oplevelse som jægersoldat i Irak vendt både sin far og sit fædreland ryggen.Da faren dør, og Tom må haste hjem til begravelsen, sker der imidlertid noget. En gammel soldaterkammerat prikker ham på skulderen: Danmark har brug for Tom.Splittet mellem faderens livslange kamp for Gud, konge og fædreland og sin egen individualistiske ideologi bliver Tom sendt ud i nationens tjeneste. En iransk topprogrammør er blevet dræbt i Dubai og hans danske kæreste er forsvundet. Sagen berører egentlig ikke Danmarks sikkerhed, hvis ikke det var, fordi FE’s udsendte i Mellemøsten, som var Toms gode ven, også er blevet myrdet.KONGETRO er en vild historie om magtmisbrug, konspiration og nationalisme i en verden, hvor landegrænserne i stigende grad trækkes hårdere og hårdere op.
En tuberkuløs pensionist og en enarmet ekssoldat går sammen for at opklare et brutalt mord. Deres efterforskning fører dem både ned i det svenske samfunds dybeste afgrunde og op til magtens tinder. "1793"er første bind i Niklas Natt och Dags succesfulde trilogi, der skildrer en turbulent periode i Sveriges historie."Voldsomt fascinerende."– Jyllands-Posten, 6 stjerner"En veloplagt, møgbeskidt og grum historisk fortælling fra 1700-tallets Stockholm." – Berlingske, 6 stjernerOm forfatteren:Niklas Natt och Dag (f. 1979) arbejder som journalist og bor i Stockholm med sin kone og to børn. Han tilhører en af Sveriges ældste adelsfamilier, deraf hans højst usædvanlige efternavn og særlige forhold til svensk historie. Natt och Dag debuterede i 2017 med "1793", som er første bind i Bellman noir-trilogien. Bogen vandt blandet andet Det Svenske Krimiakademis debutantpris og er solgt til oversættelse i mere end 30 lande. I foråret 2020 modtog Niklas Natt och Dag Stockholms hæderspris for litteratur.
Et birketræ. En forfatter, der prøver at holde op med at skrive. En ubestikkelig 5-årig pige. En tålmodig redaktør. En ingeniør, der farer vild i tiden. En ekshibitionistisk kæmpekat med meget store nosser. En ærkeengel af husmoderordenen. Vold, død, sex, kunst og kærlighed. BULGAKOVS KAT er et sjofelt og sentimentalt forsvar for kunsten og menneskeheden. Ikke en sten, men en sort perle i skoen. Rørende og obskønt, fint og fortvivlende. Man ved ikke, om man skal grine, græde eller onanere.
Fokus 1 er et grundbogsmateriale til begynderundervisningen i dansk som andetsprog for voksne. Materialet er beregnet til modul 1 på Danskuddannelse 2 og til første halvdel af forløbet på den arbejdsmarkedsrettede danskundervisning, idet bogen også fokuserer på arbejds- og uddannelsesrelateret indhold og sprog. Det overordnede mål med materialet er, at kursisterne opbygger så bred en kommunikativ kompetence som muligt, samtidig med at de opnår begyndende indsigt i danske kultur- og samfundsforhold. Fokus 1 er inddelt i 6 kapitler med emnerne: Introdansk Arbejde Bolig Familie Dagligdag Skole og arbejdsdag. EkstramaterialeTil materialet er der udviklet en række ekstramaterialer, hvor kursisterne kan arbejde selvstændigt og i eget tempo. Ekstramaterialerne understøtter arbejdet med grundbogen i klassen og giver mulighed for differentiering og en mere fleksibel sprogundervisning. Du finder alle ekstramaterialer frit tilgængeligt her.
Mestrene er en autobiografisk roman om at vokse op i et sportsmiljø – om familie, håndbold, halkultur, om at være queer i et maskulint domineret fællesskab og om vindermentalitet i 00’erne. Malte – en forfatter sidst i 20’erne – hjemsøges af mareridt om at komme tilbage på banen og brillere i sin ungdoms sport. Malte er vokset op i ”en rigtig håndboldfamilie”. En familie, der er dybt investeret i spillet og i fællesskabet i de lokale håndboldklubber. Fra en tidlig alder bliver han en del af en gylden årgang i håndboldklubben Bolbro, der trods klubbens lille størrelse begynder at vinde stort, og i takt med at han bliver ældre, begynder han at spille på højere og højere plan. Men da han som 17-årig står over for sin helt store chance og muligheden for en professionel karriere som håndboldspiller, smuldrer det hele mellem fingrene på ham. Hvorfor? Og hvad skete der egentlig? Det er spørgsmålene, der ikke vil slippe ham. De sender Malte ud på en opdagelsesrejse, ikke bare i sin egen fortid, men også i håndboldspillets historie og i de danske håndboldklubbers udvikling.
Midt i livet står Henning pludselig alene. Han er blevet skilt flere gange, han ser sjældent sine børn, og da han opfører sig grænseoverskridende over for en kunde, bliver han fyret fra sit arbejde på et reklamebureau. Den uventede fritstilling får Henning til at genoverveje sin tilværelse: Hvilken mand har han været over for de kvinder, der formede hans liv? Hvilken slags barn var han, og hvilken slags far?Spørgsmålene fører til overraskende erkendelser om Hennings liv – ikke mindst om hans forhold til den fremmedfjendske datter Synne, der forsøger at holde Henning på afstand. Men de fører også til uventede møder, der for altid ændrer Hennings syn på køn og identitet."Den jeg skulle blive" er en gribende og eftertænksom roman om de små og store forskelle mellem den, man er, og den, man gerne vil være.Om forfatteren:Geir Gulliksen (f. 1963) er forfatter og redaktør på det norske forlag Oktober. Han debuterede i 1986 og har siden udgivet både romaner, digte, essays og børnebøger. Hans romaner har skabt debat om køn, ægteskab og autofiktion i flere skandinaviske lande. Gulliksen fik sit store gennembrud med romanen "Historie om et ægteskab" (da.2017), som blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris.
Svenska för danskar henvender sig til danskere som gerne vil blive bedre til svensk - og til at blive forstået af svenskere. Bogen er en pædagogisk formidlet og overskuelig introduktion til det svenske sprog.
Det andet og tredje bind i serien introducerer de fire studiekompetenceområder, der knytter sig til undervisningen i folkeskolen. Hvor bog to behandler 1. - 6. klassetrin, behandler bog tre 4. - 10. klassetrin.Gennem fire eksemplariske nedslag sigter bogen mod at inspirere til fortsatte studier af faget på egen hånd, hvor den studerende selv skaber sin faglige profil med henblik på siden at kunne tilrettelægge, begunde og udvikle egen danskundervisning i skolen.Hvert kapitel præsenterer central forskningsbaseret viden, og der gives løbende eksempler på analytisk tekstarbejde, som på en gang er teoretisk forankrede og med et udblik på fagdidaktiske overvejelser. Endelig rummer hvert af de fire kapitler forslag til videre læsning samt studieopgaver med forslag til fx læremiddelanalyser, casestudier, udarbejdelse af studieprodukter, vejledning m.m.
Litteraturpædagogikken i folkeskolen står i dag i et vadested. Undervisningen vægter stadig de analytiske færdigheder som i årtier har stået centralt i faget, men samtidig gives større plads for elevernes umiddelbare og spontane oplevelse af teksten.Bogen henvender sig til undervisere og studerende på landets lærerseminarier samt til lærere i folkeskolen, men den kan læses og anvendes af alle med interesse for hvordan og med hvilket formål man underviser i litteratur.
Asger må vende tilbage til Danmark for at tage afsked med sin døende farmor, familiens historiefortæller, som nu kun overlever på de dåser med frisk luft, der hver uge ankommer fra hjemstavnen Bergen. Nu er det op til Asger at samle familiefortællingernes mange tråde og måske finde den skat, der ifølge farmoren ligger nedgravet et sted på parcelhusgrunden. Den forunderlige skattejagt i slægtshistorien fører os blandt andet til Asgers farfar, den norske styrmandssøn Askild, som først bliver smugler og siden maler, og den engleagtige, motorcykelkørende mormor. Senere møder vi Askilds ældste søn Niels, der tilbringer det meste af barndommen i et skab under vasken, indtil hans udsædvanlig store flapører opfanger en ganske særlig stemme fra fortiden. Et sted i fortællingernes mørke lurer også det frygtelige hundehoved, som har holdt Asger fra at rejse hjem så længe. HUNDEHOVED er en fyrig og varm slægtsroman og en forrygende opdagelsesrejse i tiden fra 30'erne til i dag.”Ramsland skriver litteraturhistorie med HUNDEHOVED.” - Johannes Møllehave
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.