Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Nordsjælland

Her finder du spændende bøger om Nordsjælland. Nedenfor er et flot udvalg af over 21 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - før og nu
    af Allan Vendeldorf
    288,95 kr.

    Da 1900-tallet gryede, opstod der interesse for at bygge sommervillaer på det store overdrev ved Rågeleje Fiskerby, der på det tidspunkt var nogle få huse og havde et indbyggertal på under 50. Rågeleje Villaby opstod, og byen og kystområdet blev synonymt med det gode sommerliv for de velhavende.Denne udvikling fortsatte helt frem til 1970’erne, hvor området i det store og hele var udbygget, og da var Rågeleje vokset adskilligt større end det sølle fiskerleje, det oprindeligt var. Samtidig var fiskerbyen og villabyen flydt sammen til det Rågeleje, vi kender i dag, hvor området består af tusindvis af sommerhuse og med titusindvis af ’landliggere’ i sommerhalvåret.Bogen her giver dig beretningen om Rågeleje før og nu og de kendte mennesker, der har haft tilknytning dertil som Jørgen Ingemann, Helmer Petersen, Simon Spies, Thøger Olesen, Peter Belli, Sejr Volmer-Sørensen og Grethe Sønck og mindre kendte, menikke desto mindre betydningsfulde som Børge Kaa, Evald Hansen, Niels Peter Andersen, Ane Dorthea, Albertine Jørgensen og Fugle-Hans.Det er en bog for alle med interesse for Rågeleje og Nordsjælland samt lokal- og danmarkshistorie.Allan Vendeldorf er født i 1963 og opvokset i området, journalist fra Danmarks Journalisthøjskole. Han har gennem årene udgivet 20 bøger af overvejende lokalhistorisk art.

  • - om de danske grævlinger
    af Janne Aaris-Sørensen
    148,95 kr.

    Grævlingen er et af Danmarks største og mest spændende rovdyr. Med sit sort-og ­hvidstribede hoved og gråmelerede pels er dyret let genkende­ligt. Alligevel er der ikke mange mennesker, der har set en grævling. Det skyldes først og fremmest at grævlingen er et natdyr, der først går ud ved solnedgangstid for at spise regn­orme, biller, larver, kirsebær eller hvad den ellers kan finde i skovbunden.Mange myter knytter sig til grævlingen, men de færreste er sande. Grævlinger bider ikke ”til benet knaser”, grævlinger sover ikke ­vintersøvn, grævlinger skriger ikke, mens de begraver ­deres døde. I denne bog kan du læse den rigtige ­historie om de danske grævlingers biologi og adfærd baseret på mere end 40 års undersøgelser.Bogens forfatter, Janne Aaris-Sørensen er biolog og har beskæftiget sig med grævlinger det meste af sit liv. De seneste 20 år har hun haft fokus på at undersøge, hvilken virkning natur­nær skovdrift har på grævlingebestanden i Gribskov.Har grævlingen en fremtid i Danmarks meget benyttede skove? Hvorfor dræbes der så mange grævlinger i trafikken? Hvordan kan man få en grævling at se? Disse og mange andre aktuelle spørgsmål belyses og besvares i Grævlingebogen.Grævlingebogen er indbundet. Bogen er på 96 sider med mere end 80 farveillustrationer.

  • af Nicolas Cosedis
    338,95 kr.

    Nicolas Cosedis har i en årrække fotograferet Nordsjælland fra en lille Cessna 172. Med vinduet åbent og kameraet i hånden skyder han billeder fra mellem 500 og 10.000 fods højde, hvor han fanger både det åbenlyst smukke og skønheden i det upåagtede.I denne bog viser han os Nordsjællands mange ansigter fra Hellerup til Helsingør, Hornbæk og Hundested. Her er smukke villaer langs Strandvejen, kongernes Nord- sjælland med skove, søer og sommerhuse, Hillerød med Frederiksborg Slot, Lynæs og den gamle industriby Frederiksværk. Landskaber, som istiden har formet, og kyst- strækninger så langt øjet rækker. Det er natur og kultur – alt sammen oppefra, så vi ser det, vi kender på en helt ny måde. Fotografierne ledsages af tekster af Holger Dahl, forfatter og kunst- og arkitekturredaktør på Berlingske.Nicolas Cosedis har tidligere udgivet ‘Copenhagen from my Plane’, ‘Byen fra skyen – København set fra luften‘, og ‘Danmark fra skyen‘.

  • af Allan Erik Mortensen
    168,95 - 268,95 kr.

    Politikommissær Jon Harding er blevet leder af NSE-gruppen, der efterforsker særligt komplicerede sager, og da den gravide Victoria Gullaksen forsvinder, må Jon Harding slå sig sammen med sin tidligere kollega Viggo og tage til Nordsjælland for at finde hende. Victoria er barnebarn af Poul Gullaksen og arving til imperiet Gullaksen Estate, og efterforskningen sender Jon til blandt andet Spanien og rundt om i Danmark. Langsomt det går op for NSE-gruppen, at sagen er langt mere kompliceret, end de havde forestillet sig.

  • af Kai Flor
    75,95 - 278,95 kr.

    Hornbæk har dannet ramme om mange store kunstneriske og litterære bedrifter, og i mange år flokkedes kunstnere og forfattere til den skønne nordsjællandske by. Kai Flor fortæller Hornbæks kulturhistorie, fra da kammerråd Ove Malling for første gang nævner den i sin bog ”Store og gode handlinger af danske, norske og holstenere” i 1777, til P.S. Krøyer erobrede byen sammen med en gruppe andre kunstnere, og Holger Drachmann drog inspiration fra den gamle stad.Bogen udkom første gang i 1940.Kai Flor (1886-1965) var dansk forfatter, oversætter og musik- og kunstkritiker. Flors forfatterskab omfatter bl.a. bøger om kunst, musik, poesi og arkitektur, men han er bedst kendt for sine håndbøger om klassisk musik. Som oversætter har han bl.a. oversat Vincent van Goghs breve, Darwins udødelige Tanker, Gullivers Rejse og Skatte-øen til dansk. Kai Flor var Ridder af Dannebrog.

  • af Poul Arnedal
    148,95 - 189,95 kr.

    Journalisten Rasmus Rodenstein bor alene med sin kat, Gunnar, i et træhus i Tisvilde Lunde, hvor en af hans naboer finder fingeren af et kvindelig i en udtørret skovsø. Sommeridyllen i det nordsjællandske ferieparadis er med ét brudt, og Rasmus Rodenstein bliver involveret i en mordgåde, der trækker tråde tilbage til et gammelt uopklaret mord og sender ham i armene på en smuk, kvindelig polititekniker. Da der dukker endnu et mystisk kvindelig op, begynder der at tegne sig et mønster, som viser sig at række langt tilbage i tiden.Liget i Horsekæret er en klassisk kriminalroman med et farverigt persongalleri og masser af atmosfære. Og så tegner den et billede af både Tisvilde, Christianshavn og London, så man tror, at man er der selv.Uddrag af bogen”… kom, jeg har fundet noget mere.”Hun tog Rasmus med næsten helt hen til det sted, hvor kraniet lå, og pegede med spidsen af sin pensel ned mod noget, der lå inde under en af de mindre rødder og nærmest var groet sammen med den. ”Det var pokkers,” røg det ud af munden på Rasmus. Ud fra roden stak der noget, som grangiveligt lignede toppen af et sølvkors magen til det, der var blevet fundet i Horsekæret.”Er det det, som jeg tror, det er?” spurgte Rasmus vantro.Tina nikkede. ”Det er jeg næsten sikker på. Det var det, som fik Enevold ud af sin lørdagsdvale, men pas på, at Peter ikke ser det. …”Om forfatteren POUL ARNEDAL er forfatter og journalist og bor i dag i Tisvilde. Han har skrevet bøger og artikler om historie, kultur, mode, film og tv og har arbejdet som tv-journalist for bl.a. DR, TV2 og Nordisk Film. Liget i Horsekæret er hans skønlitterære debut.

  • af Inge Weingarte
    118,95 - 193,95 kr.

    En autocamper eksploderer på Grønnehave Camping i Helsingør. I det udbrændte køretøj finder politiet et forkullet lig. Er det køretøjets ejermand, journalisten John Jeppsen, der er brændt inde?Drabschef Bengt Langer og hans team hos Nordsjællands ­Politi går i gang med at finde frem til den indebrændtes identitet, hvil­ket trækker tråde til et kriminelt miljø i byen, og samtidig an­skue­liggøres det under efterforskningen, at journalisten var uønsket og upopulær i byen grundet hans afsløringer om visse bedsteborgeres kollaboration med besættelsesmagten under 2. Verdenskrig.Under sagens efterforskning får drabschefen en melding om fundet af et skelet på en byggeplads, hvor der skal opføres nye boliger. Hvor passer det ind i puslespillet om opklaringen af sagen om John Jeppsen og hans udbrændte køretøj, hvis overhovedet?Bengt Langer og teamet graver dybt i efterforskningen, der udvikler sig dramatisk fra dag til dag, og hvor meget tyder på, at svaret på opklaringen skal findes i fortiden.

  • - Den enøjede særling fra Dageløkke
    af Poul Erik Larsson
    144,95 - 165,95 kr.

    De er overalt og færdes ubemærket blandt os. Som løven i det høje græs, ørnen i lydløst styrtdyk, hajen i det stille hav. De slår til, når deres bytte mindst venter det. Drabschef Marcus Falck og hans team får hænderne fulde, da to iskolde mordere huserer på samme tid. En række hjemmerøverier, begået af en afstumpet ung mand, har efterladt en stribe af mishandlede ofre. En genial psykopat med flair for forklædninger er stukket af fra Sikringsanstalten. Og ingen kan vide sig sikre. Kan Falck og hans dygtige efterforskere på samme tid standse de to vidt forskellige drabsmænd? Deres eneste fællestræk er, at de har evnerne og viljen til at dræbe enhver, der kommer på tværs af deres planer. Uddrag af bogen “Nåh, var det hårdt at lukke Misse ud?” spørger hun og skruer låget fast på termokanden. Han ser med rynkede bryn på hende over kanten af brillerne og vrisser på skrømt: “Skal vi slet ikke have noget til aftenkaffen?” “Hvad kunne du tænke dig, min skat?” “En ostemad kunne gøre underværker lige nu.” Hun smiler og går ud i køkkenet. Da hun igen kommer ind i stuen, sidder han med fjernbetjeningen til fladskærms-tv’et og zapper søgende frem og tilbage mellem de mange programmer, der er at vælge imellem. Hun stiller en tallerken med en ostemad ved siden af hans halvfyldte kaffekrus. “Du kan lige så godt give op, de sender ikke noget, der er værd at se. Skal vi ikke hellere se en af Wallanderfilmene fra boksen?” Han grynter et næppe hørligt svar med munden fuld af ostemad. Ingrid går hen til reolen og finder en dvd frem. “Er det ikke nummer fire, vi er kommet til?” Han grynter igen, hvilket hun tolker som et ja og starter filmen. Lydsporet fra filmen og vinden, der er taget til i styrke, bevirker, at de ikke hører, da en rude ind til kælderen slås itu. Om forfatteren Poul Erik Larsson er født på Nørrebro i København og opvokset i Bagsværd. Interesserne spænder vidt og indbefatter blandt meget andet motionscykling, fluefiskeri og lange traveture i naturen, hvor han finder inspiration til handlingen i sine romaner.

  • - Exodus
    af Bjarne Gertz
    268,95 kr.

    Efter en uges trip til St. Croix, stedet for Henriettes nye roman, fortsætter Kristian sin skriveraptus. Til hørespillet og sine to teaterstykker føjer han nu en spændingsroman, hvor to nybagte studenter bliver ufrivillige kurer for en international terrorliga.Derefter skriver han et skuespil om forstødte fædre. Alle manuskripterne returneres, med eller uden kommentarer. Efter et tre ugers ophold i et billigt, koldt og primitivt sommerhus i Nordsjælland, som Henriette insisterer på, deltager Kristian i en romankonkurrence med ”kærlighed” som emne, men forbigås og sender manuskriptet til Klim, der returnerer det, fyldigt kommenteret. En jobsamtale i Nykøbing F er positiv, men da timetallet pludselig skæres ned til det halve, fortryder han. Efter flere forgæves jobsamtaler vælger Kristian at gå på overgangsydelse. Efter en hidsig, udkommanderet tilbudsrejse til London får han mavekatar og begynder at sove for sig selv. Da kommunen tilbyder en toværelses lejlighed i Husum i lyse, fredelige omgivelser, slår han til. Uddrag af bogenHenriette ynder ikke at vedkende sig personlige problemer. Det hun taler om, er det hun er afklaret med. Kristian mindes endnu ikke at have set Henriette se usikker eller rådvild, for slet ikke at sige bange ud. Altid har hun den almægtige mine på, den der har verdenssituationen i sin hule hånd. Hun er bare så sikker på sig selv, Henriette. Når hun mister sindsroen, er det ikke indefra, fordi hun er i personlig krise, men fordi hun bliver modsagt, fordi noget ikke former sig som hun vil. Udtrykker Kristian et problem, ordner Henriette det i en håndevending. Hun har svar på alt. Det store, klare overblik, med folk som med fæ, så sikker som Radisernes Trine, der tilbyder psykologhjælp for en femogtyveøre. Om forfatterenBjarne Gertz, cand.mag. i engelsk og latin, tidligere amanuensis, kandidatstipendiat, gymnasielærer, bibliotekar, jazzmusiker, m.m., oversætter af Shakespeare og andre elizabethanske sonetdigtere, forfatter til romaner, skuespil, noveller, samt en romanserie om arbejdersønnen Kristian, der bliver akademiker, en personligt fortalt historie om Danmark og danskerne fra besættelsestiden til halvfemserne.

  • af Lars Winther
    181,95 - 206,95 kr.

    Det okkergule hus er et portræt af en barndom præget af umodne og selvcentrerede forældre i Nordsjælland. Vi følger drengens opvækst på Overdrevet fra starten af 1970’erne gennem tilbageblik fortalt i korte historier, erindringsglimt, hvor fokus er på familierelationerne. Drengen oplever, hvordan skurren og misklange i de nære relationer skaber uro og vanskeliggør tilværelsen.»Skæbnesvanger, bittersød, vemodig og tankevækkende (...) Velskrevet erindringsroman (...) Barndomsskildringer med hjerte og smerte (...) Ærlig og vedkommende bog der kan læses af mange«– Lektørudtalelse

  • - Noah Silverwood 1
    af Poul Erik Larsson
    138,95 - 207,95 kr.

    En mand forsvinder under mystiske omstændigheder, da han er ude en sen aftentime og lufte sin hund.Næste dags morgen kontakter mandens kone Nordsjællands Politi, og bliver stillet om til lederen af det nyoprettede Task Force One Team, politikommissær Noah Silverwood.Kvinden sætter ham ind i sagen og fortæller, at hendes mand højst sandsynligt er gået hen til et hus i nabolaget, der længe har stået tomt. Af uvisse årsager, har han kastet sin interesse på huset, da han mener, at der foregår noget ulovligt. Silverwood lover at se på forsvindingssagen.Det bliver starten på en vanskelig efterforskning, hvor alt ikke er, hvad det ser ud til på overfladen.

  • af Allan Vendeldorf
    348,95 kr.

    Hans Andersen (1888-1962) blev født på en bondegård ved Ramløse i Nordsjælland. Som sine forældres førstefødte søn tilsagde traditionen ham at videreføre deres gerning, men hans vej skulle blive en anden.Som ung blev han karl hos en apoteker, som lærte ham at konservere, og han blev snart kendt som eminent konservator af især fugle. Det gav ham tilnavnet, som på godt og ondt forfulgte ham: Fugle-Hans fra Helsinge.Kyndige fagfolk fik øje på ham, og han var livet ud fast konservator af danske fugle og smådyr for Zoologisk Museum, og opgaverne rundede 12.000!Samtidig var han i sine yngre år fotograf i Danmark, Grønland, Norge og Sverige, inden han lærte sig sten- og billedhuggerkunsten. Også her blev han bedre end de dygtigste, faguddannede kolleger, og hans tusindevis af arbejder står i kirker, byrum, naturen samt private hjem og haver, men altid anonymt. Hans kunst favnede med tiden også maleri, tegning og imponerende skulpturer i forskellige materialer, men alt sammen blev ignoreret. Han fik rosende udtalelser fra berømte kolleger som Helen Schou, Anker Hansen og Rudolph Tegner, men han blev aldrig anerkendt officielt, selv om han er den største kunstner, Nordsjælland har fostret!Bogen om Fugle-Hans er fortællingen om et uovertruffet naturtalent, og hvorfor han for alt i verden skulle holdes nede. Det er historien om, hvordan sladder, løgn, misundelse og brødnid spolerede hans eftermæle.

  • - At vandre med sin arv
    af Mai Misfeldt & Vibe Bredahl
    128,95 kr.

  • af Lotte Kantala
    123,95 kr.

    Det er snart jul, men Cecilie er trist. Hun savner sin bedste veninde Clara, der er flyttet langt væk fra Nordsjælland. Pigerne er 9 år og går i 3. klasse. Cecilies familie har ikke så mange penge og bor småt og tæt. En dag beslutter Cecilie sig for at skrive et brev til Julemanden … Hendes forældre køber et gammelt stort hus på Lolland, hvor der engang boede et gammelt mystisk ægtepar. I stuen finder Cecilie en gammel brun bog. Hun finder pludselig ud af, at hendes bedste veninde er forsvundet og befinder sig i en mystisk nisseverden, hvor hun ikke kan komme hjem fra. Cecilie bliver nødt til at redde Clara ud af denne skumle verden. Hun får heldigvis hjælp af sin storebror Malte på 12 år og Den mystiske julebog. De følger den mystiske bog, side for side … Vil det lykkedes dem at finde Clara? Og finde hjem igen?Om forfatterenLotte Kontala (f. 1974) bor i Skævinge. Hun er dagplejemor og mor til tre samt to bonusbørn. Fritiden bruger hun på at skrive historier for børn, være sammen med familie og venner og på sporten jumping. Og hun elsker at læse krimier.

  • - Jorder, haver, krat & fiskerier ved abbediet i Esrum
    af Jens Ove Trans
    198,95 - 288,95 kr.

    Med Bernhard af Clairvaux som foregangsmand havde cistercienserordenen udviklet sig fra at være en samling burgundiske landklostre til at blive et europæisk fænomen, der satte sit tydelige aftryk på magtpolitikken i middelalderens Europa. Cistersienserne var ofte lærde og veluddannede mennesker fra de bedre lag i samfundet, og derfor appellerede de til de herskende klasser, der ønskede at knytte tættere bånd mellem verdsligheden og gejstligheden i det nye Europa. Cistercienserne i Esrum lagde stort an. De planlagde fra begyndelsen at opføre et prægtigt klosterkompleks efter forlæg fra moderklosteret i Clairvaux, og munkene ser i det store og hele også ud til at være lykkedes med deres forehavende, således at Esrum i højmiddelalderen var et af de største og mest betydningsfulde klostre i Norden. Et af cisterciensernes klare formål var at efterleve Benedikt fra Nursia's regler om ligeligt at bede og arbejde, hvilket fik dem til at opdyrke klosterområdet og abbediets jorder med deres egne hænder, og skabte på denne vis jorder, haver, krat og fiskerier til selvforsørgelse. Allerede fra 1180'erne er munkene i Esrum lykkedes med at anlægge de nødvendige haver til at forsyne et af de nærliggende klostre med frø, stiklinger og podekviste, hvilket gør abbediet i Esrum til en af de ældste planteskoler på dansk jord. Det kolossale arbejde med at opføre klosteret, anlægge haverne og vandsystemet fik munkene i Esrum til at engagere sig som landskabs- og havearkitekter. Munkene i Esrum ønskede at genskabe paradisiske tilstande i klosteret, og forsøgte at anlægge deres haver ud fra forbilleder i de bibelske skrifter, selvfølgelig med Edens have og Guds egen by, Jerusalem som de fornemmeste eksempler.

  • - det 21. århundredes by
    af Ann-Sofie Wiil
    148,95 kr.

    Danmarks største byudviklingsprojekt ligger i Frederikssund Kommune: byen Vinge. Her bliver plads til 20.000 indbyggere og 4.000 arbejdspladser. Og byen bliver bæredygtig fra inderst til yderst. Bogen her fortæller, hvordan Vinge er blevet til.Vinge skal være Det Grønne Hjerte i Frederikssund – og i hovedstadsregionen. Kun 40 minutter fra København kommer en ny, bæredygtigt og CO2-neutral by fordelt på en 500 meter bred og 4 km lang tange, i alt 370 ha.Byen får fokus på fibernet, intelligente gadelamper, smarte affaldsløsninger, regnvandsopsamling, kort til S-togsstation og rekreative rum med plads til mennesker, dyr og planter. Kort sagt: Vinge er fremtidens by!I Vinge – det 21. århundredes by fortæller Ann-Sofie Wiil om ideen om Vinge og de politiske beslutninger, der har sat gang i processen med en grøn fremtid. Det er en historie, der begynder i 1947 med Fingerplanen og som fortsætter helt frem til 2035, når Vinge står fuldt færdig.Bogen henvender sig til alle, der interesserer sig for natur- og byudvikling samt byplanlægning. Bogen findes også som kapitel i bogen Den grønne metropol.Ann-Sofie Wiil er mag.art. og arkivar ved Frederikssund Stadsarkiv.

  • - En roman om opgøret mellem hjernen og den øvrige krop
    af Flemming Bruhn
    118,95 - 148,95 kr.

    Denne bog er en roman, som er skrevet for at sætte nogle af de teorier og hypoteser i bøgerne:"Kropsnaturens virkelighed" (2006) og "Den universelle virkelighed – Når sjælen giver sig til kende" (2014) i relief, og samtidigt at gøre et forsøg på at få disse to "teoribøgers" indhold gjort mere forståeligt, idet beskrivelser og handlinger, sagtens kan opstå i dagligdagen for ethvert menneske.Den tager afsæt fra, hvordan en menneskekrop er skruet sammen, at menneskekroppen endvidere er en konsekvens af "The Big Bang"; altså en del af "Vort Univers". Forfatteren mener, at alt i "Vort Univers" reagerer på den præmis som "kvanteteorien" foreskriver og deler den holdning fuldt ud, at "kvanteteorien" har sat dagsorden for, hvad menneskekroppen kan.Romanen omhandler fire personers pludselige involvering i hinanden skabt på grund af det flere århundreder års gamle skisma: "Det Psykofysiske problem" – som er kampen mellem to persongrupperinger, hvor den ene gruppe hylder begrebet: "Idealismen" (hjernen) og den anden "Materialismen" (kroppen).Denne kamp mellem de to persongrupperinger har medført en opdeling i behandlersystemet, hvor de såkaldte "alternative behandlere" har en mere holistisk tilgang til behandlingsmetoder der omfatter hele kroppen, hvorimod en såkaldt "psykologisk opfattelse" primært forholder sig til det mentale og med hjernen som omdrejningspunkt.Forfatteren slår til lyd for at de to store grupperinger "psykologer og alternative behandlere" burde finde sammen i en form for "komplementær-behandling" af deres klienter, da de jo trods alt arbejder inden for det samme område og med den samme klientmasse.Handlingen udspilles i Nordsjælland.

  • af Jørgen Hedegaard
    148,95 kr.

  • - Bronzealderen ca. 1500 f. Kr.
    af Bertil Christensen
    258,95 kr.

    Stammen Nælden er midt i en brydningstid: høvdingen er død og skal stedes til hvile i en gravhøj. Samtidig er et sendebud på vej med en af bronzealderens mest revolutionerende opfindelser: det nye kørehjul. Sådan begynder Bertil Christensens fortælling om Høvdingen. Fra Nældens hverdag og gudeverden trækker han tråde til Egypten, der med sin fremragende kulturarv giver os et billede af, hvordan bronzealderens mennesker levede, men nok så spændende: hvad de troede og tænkte på. Handlingen i bogen tager sit udspring i et arkæologisk fund af en bronzealdergravhøj på Nakkehoved, der ligger ved Gilleleje i Nordsjælland.

  • - en natur- og kulturguide
    af Leif Schack-Nielsen
    78,95 kr.

    Nordsjælland er landet mellem Isefjorden i vest, Kattegat i nord og Øresund i øst. Sydpå danner Gundsømagle sø, Hareskovene, Lyngby Sø og Jægersborg Dyrehave en naturlig grænse til det storkøbenhavnske område og den flade vestegn mellem København og Roskilde.Bølgende marker på fed muld, frodige bøgeskove, nåleskove på flyvesand, hyggelige fiskerlejer, velbevarede landsbyer med toppede brosten, gamle købstæder med torvehandel, dejlige museer og eventyrlige slotte. Alt dette og mere til er Nordsjælland ? samtidig Danmarks tættest befolkede område.Meget er kendt af alle: Kronborg, Fredensborg Slot, Dyrehaven, Frilandsmuseet, men bogen beskriver også mange mindre kendte steder: Sct. Jacobs Kilde ved Gurre, Nivaagaard Teglværks særprægede ringovn og små spændende egnsmuseer.Oplev Nordsjælland er fuld af inspiration til udflugter og giver en god forklaring undervejs, uanset om man vælger at opleve Nordsjælland i bil, på cykel, med toget eller med HT-busserne.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.