Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Klimakrisen er et af de globalt set mest påtrængende eksistentielle såvel som politiske problemer verden står overfor lige nu. Men er ’the tipping point’ nået, så der er tale om et point of no return? Hvordan navigere i det uundgåelige, så skaderne bliver minimeret så meget som muligt? Eller med et paradoks: Hvordan gøre det umulige, så det mulige kan ske? Det rejser en række spørgsmål af etisk, politisk og ideologisk karakter, som også finder vej til dele af litteraturen. Der er nemlig i de senere år vokset et bredt og nuanceret felt af litteratur frem, lyrik såvel som prosa, som på forskellige måder og i forskellige grader reflekterer klimakrisen, tematisk såvel som æstetisk. Klimakrisen kan i disse værker anskues som en på samme tid poetisk og politisk strategi.Inden for litteraturkritikken får det konsekvenser i forhold til, hvordan man læser litteratur, og den såkaldte økokritik er allerede noget, der har delt vandene og som udspalter sig i forskellige retninger. Med denne bog forsøger vi at nærme os nogle af disse problemstillinger og deres implikationer. Genstandsfeltet er primært en række samtidsværker; men tematikken sonderes tillige i tidligere tiders litteratur.Solen er ligeglad stiller skarpt på klimalitteratur specifikt, og spørger samtidig til kunstens potentielle rolle i forhold til den tid vi lever i, idet forholdet mellem kunst, litteratur og politik debatteres på et mere principieltniveau.
Norske Jon Fosse (f. 1959) er langsomhedens advokat og en mester i hver af de mange genrer, han skriver i på sit nynorske. I Karen Marie Mortensens bog skildres for første gang på dansk Fosses samlede forfatterskab. Bogen indeholder desuden samtaler med Fosse selv.Karen Marie Mortensen (f. 1945) er cand.theol, højskolelærer, præst og ekstern lektor ved Afdeling for Religionshistorie, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet.
En af Norges mest populære krimiserier er bøgerne om tv-journalisten Kajsa Coren Tv-journalist Kajsa Coren sendes ud for at dække drabet på et ældre ægtepar, der er fundet myrdet på deres gård uden for Oslo. Sagen viser sig at trække tråde til en anden historie, Kajsa arbejder på, om svigt og misrøgt på et børnehjem. "Trude Teige er i topform." Aftenposten TRUDE TEIGE er norsk forfatter. Hun er uddannet oversætter og journalist og arbejdede i en årrække som reporter hos det norske TV2. Hun debuterede som forfatter i 2002 og har skrevet en række romaner og krimier. Den historiske roman, Mormor dansede i regnen, var den første af Trude Teiges bøger, der udkom på dansk i foråret 2021 og har ligget flere uger på den danske bestseller-liste. Flere af Teiges bøger har været nomineret til den norske Bokhandlerpris
Shortlistet til Riverton-prisen for årets bedste krimi ”Ambitiøs og vellykket krimi” – Dagbladet Aker Brygge i Oslo en sen fredag aften. Der er tomt om mæglerbordet i Optima Finans. På et kontor lyser skærmen foran Håvard Gabrielsen, en talknuser som arbejder med fusioner, opkøb og børsnoteringer. Han venter utålmodigt på en afgørende email. Søndag morgen bliver han fundet af rengøringspersonalet, dræbt, henrettet. Efterforsker i økonomisk kriminalitet Milo Cavalli står over for sit første drab, da penge og mord krydser hinanden i Håvard Gabrielsen-sagen. For Milo er sagen endda personlig – Håvard var nemlig ikke kun et offer, han var også Milos gamle studiekammerat.Milos jagt på sandheden blandt pengestærke mænd og lyssky transaktioner bliver skæbnesvanger, for mægtige kræfter ønsker ikke sagen opklaret … til livsfare for Milo og hans familie.Er den organiserede kriminalitet nået ind i hjertet af det norske aktiemarked? Eller handler sagen om, at Håvard var kommet for tæt på en af Norges største våbenproducenter, før han blev dræbt?Blød som metal er første krimi i Asle Skredderbergets anmelderroste Oslo-trilogi.***** "Hvis du kun skal læse én krimi … skal du vælge Blød som metal." – Sandefjords Blad"Jo Nesbø kan godt begynde at se sig over skulderen." – Østlandets blad
Den norske forfatter Arne Garborgs (1851-1924) vældige digtcyklus regnes for et af norsk lyriks hovedværker og er for en dels vedkommende sat i musik af Edvard Grieg. Værket fortæller om den synske pige Gislaug, kaldet Veslemøy, hvis ulykkelige kærlighed til en nabodreng kaster hende ud i en dyb krise, hvor hun kommer i nær og farlig kontakt med ”den anden verden” – den som befolkes af norsk folketros overnaturlige væsner, en kontakt der giver hende tilnavnet Haugtussa (”hende, den underjordiske fra elverhøjen”).Arne Garborg var en af pionererne i udviklingen af nynorsk som skriftsprog, og Haugtussa er da også forfattet på nynorsk. Værket, som her udkommer på dansk for første gang, er virtuost gendigtet af Niels Green-Hansen.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.