Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
ÅRETS HORRORUDGIVELSE 2014Sprækker, hvor døre og låger ikke lukker helt tæt. De revner, selv det stærkeste materiale slår under tilstrækkelig belastning. Brister i bolværket mellem rationalitet og vanvid. Lækager i forseglingen mellem denne verden og en anden, vi ikke ønsker at se.Sprækker er åbninger, hvor der burde være lukket.I hver af bogens ni noveller slår verden sprækker, og noget fremmed siver ind. Blandt andet hos …Dagplejemoren, som en dag hører sin afdøde fars stemme i babyalarmen, og børnene begynder at opføre sig underligt.Rengøringsassistenten, som under rengøringen af et sommerhus finder flere og flere tegn på, at der er sket noget frygteligt på stedet.Den vordende far, som er ved at tapetsere familiens nye hus. Men en fold i tapetet breder sig, og mens konens graviditet kompliceres, antager folden en ildevarslende form.Juryens begrundelse for at tildele Sprækker prisen for Årets Danske Horrorudgivelse 2015 lød: "Juryen finder, at Sprækker er en række stemningsmættede og dystre noveller, hvor underspillet ondskab og snigende gru er i fokus. Vork mestre på bedste vis den svære kunst at skræmme voksne mennesker ved hjælp af psykologiske virkemidler fremfor billige effekter. Sprækker er velskreven horror fyldt med sproglige finesser og løfter genren til sjældne litterære højder."
Små skred er 30 moralske glidebanefortællinger, som kredser om de små skred, som fører til tvivlsomme handlinger, og om de mentale krumspring vi laver for at retfærdiggøre dem. "Træd nærmere, min ven, stå ikke der og glo. Kom og gæt med, vind en formue eller tab dig selv. Hold øje med mønten, det var dét, jeg skulle sige, kan du se den, jeg har den her, mellem min tommel- og pegefinger, nej, det var ikke så svært, men se nu efter, jeg lægger den lige her, under det midterste bæger, holder du godt øje, for nu kører jeg bægrene lige så langsomt rundt, se, her er den, er du med, du skal ikke se på mig, du skal se på mønten, M-Ø-N-T-E-N, jeg ved godt, det bare er noget, vi leger, at det bare er bogstaver for dig, men leg nu med, det sker der ikke noget ved. Lige om lidt skal vi se, om du har fulgt med, og så kan du vinde hele puljen, hvis du har".
ALTING I ET ANDET LYS består af elleve overraskende, foruroligende, humoristiske, groteske og skævt fabulerende historier om ensomhed, tosomhed, skyld, skam og moralske dilemmaer. Her møder vi den ubeslutsomme kæreste, der havner i et trekantsdrama med sit eget spejlbillede. Og drengen, der mærker livets alvor, da han påtager sig at passe sin vens undulat. Og den kedelige og uopmærksomme ægtemand, der under mystiske omstændigheder gribes af en stærk trang til at charmere og opvarte sin kone. Og kvinden, der kæmper med følelserne, da det er blevet tid til at slagte, og hun må slibe kniven for sin mand … Rammen er primært realistisk, men flere af historierne har også groteske og absurde elementer og læner sig op ad den fantastiske fortælling. Desuden holder forfatteren af at lege med de alternative virkeligheder, som opstår, når vi drømmer, lyver, forestiller os det værste eller fortrænger det ubehagelige og kun ser det, vi gerne vil se. Fortælleren er ofte usikker på, om han husker rigtigt, læseren bliver i tvivl om, hvad der er op og ned – og de personer, der optræder i historierne, ved ikke, om de drømmer eller er vågne. Niels Knudsen (f. 1964) debuterede i 2014 med romanen Blink, så var jeg væk igen.
I et pensionat sidder en logerende og gruer for mødet med den nye lejer. Ved Rhinens bred drages en rejsende til at stå af toget og gå på opdagelse. I skyttegraven modtager en martret soldat uventet besøg hjemmefra. En maler møder sin muse, men hvad er hendes pris for at vække hans skaberkraft?18 sælsomme fortællinger om lidenskab og besættelse, dæmoni og dekadence, eros og død. Om forbudte lyster, fortabelse og forvandling.
Grønlandsk udgave af Zombieland. Atuagaq Zombiet Nunaat qiimmassaataasinnaanngilaq. Tassami ersinarsinnaasut annilaangarsinnaasullu inuiaqatigiinni pisuusinnaasut atuakkiarineqarsimammata. Oqaluttuaaraliat, suli naannerusunik oqaluttualiaaqqanik taallanillu akunnilersorneqarsimapput, taakkualu oqaluttuaaraliat alianarput takorlooruminartumik allatat. Misigisat sakkortoorujussuit inunnut naallioreersunut aqqusaarneqartut Sørine Steenholdtip oqaluttuaaraliaani atuarneqarsinnaapput; pinngitsaalitinneq, imminorneq, ikiaroornartumik atornerluineq, ikuallattoorneq biilinillu aallarussineq… inuit ikitsuinnaat nalaattagaat. Sørine Steenholdt 1986-imi Paamiuni inunngorpoq. Maanna Oqaasilerineq, atuakkialerineq tusagassiutilerinerlu Ilisimatusarfimmi ilinniarpaa. Oqaluttualiaaqqat Niviaq Korneliussenimit qallunaatuunngortinneqarput. Titartakkat imaqarluartut Maja-Lisa Kehletip titartagarivai.
Den populærlitterære bog om de lokale og personlige konsekvenser af den globale og finansielle krise, der markerede starten på det enogtyvende århundrede, udkommer syv år efter, at krisen blev skudt i gang af krakket på den amerikanske finanskoncern Lehman Brothers i USA. Fra Wall Street i New York tager bogen sine læsere med til den danske kontekst og ind bag kulissen bag de høje, tykke mure, der ofte omgiver de lukkede pengeinstitutter - ind til bankfolket. Igennem en række private beretninger fra folket i den pressede bankbranche giver bogen et indblik i disse mennesker: i deres arbejde og liv – i en krisetid. Det gøres igennem ti kapitler med ti historier fra ti personer, der er placeret i forskellige funktioner og organisationer og derfor har gennemlevet forskellige versioner af krisen. Historierne er basserede på ustrukturerede og narrative interviews med bankfolk, der har arbejdet som alt fra kassemedarbejdere, der ekspederer bondemanden ved skranken, til børsmæglere, der handler på de internationale markeder, samt ledere, filialdirektører og bestyrelsesmedlemmer, der råder over flere hundrede millioner kr. Det er finansfolk i små og lokale sparekasser, landsdækkende og nationale banker samt store og internationale investeringshuse. Nogle af disse er vokset og har vundet på krisen, mens andre er svundet ind eller gået nedom og hjem. Læseren tages med på en polariserende rejse, der både dykker ned i intime hemmeligheder og åbner op for grandiose betragtninger. På den ene side kommer man ind bag huden til private tanker og følelser. På den anden side kommer man ud i politiske samfundsforhold af national og international kaliber. De ti kapitler er pakket ind i en indledende del, der sætter scenen og giver et indblik i rammerne, som fortællingerne er konstrueret på baggrund af, og en afsluttende del, der samler trådende og åbner op for spørgsmål om, hvad vi kan og skal lære af krisen. Opsummeringen udvides med fem tankevækkende perspektiveringer, der kan give anledning til bekymrende forbavselse. I et forsøg på at dreje stemningen i en mere optimistisk retning afrundes bogen med en diskussion af fem forhåbninger, der måske kan inspirere til en lysere fremtid. Bogen er basseret på ph.d. afhandlingen: World Disruption - How Bankers Reconstruct the Financial Crisis. Bogen fåes også med softcover som paperback - bestil direkte på www.annagrode.dk.
Denne bog er en samling af 15 fantasy-noveller der handler om ulve og drager, enhjørninger og fugl føniks. Sammen fortæller de min historie og er samtidig helt deres egen. Her er et uddrag af det læseren har i vente: "AmWakki Indianeren" handler om en forsker, der tager ud for at finde en flok legendariske og mystiske ulve og afdække deres hemmeligheder i et mytisk univers. "Det Glemte Tempel" er fortællingen om en urgammel krig mellem guderne. En lille flok modige krigere, anført af en troldmand, arbejder mod tiden for at redde verden. "Det overvågede samfund" handler om to unge mænds arbejde med overvågning og deres indbyrdes konkurrence for at være bedst. Lige indtil det bliver farligt ... "Dragens Øje" er beretningen om ædle drager, der forviser ondskabens drager, men det koster dem dyrt. En ung mand og hans venner må nu drage ud for at redde deres verden fra den ondskab, der hærger. Kun en profeti leder dem på vej. Novellerne er skrevet og samlet gennem en periode på 2-3 år og repræsenterer de svære ting i livet og drømmen om en fremtid man kan være stolt af. God læselyst!
Bliver Grønland en rig olienation? Uddybes skellet mellem rig og fattig? Er landet i fare for at ende som et diktatur? Er det de traditionelle værdier og traditioner, landet skal finde styrke i? Er det kun den teknologiske udvikling, der ændrer sig? 2040 er 10 unge, grønlandske forfatteres forestillinger om, hvordan Grønland (og andre dele af Verden) ser ud i år 2040 – en fremtid der synes fjern, og så måske alligevel ikke.Antologien består af de 10 vindernoveller i novellekonkurrencen Allatta! Det er anden gang, konkurrencen afholdes - i 2013 udkom den første antologi Ung i Grønland - ung i Verden.
15 noveller om kærlighed skrevet af Story.dks læsere. Story.dk er stedet for børn og unge, der elsker at skrive. Vi opfordrede dem til at skrive om kærlighed. Vinderne er samlet i denne charmerende bog. Hjerteblod fra helt unge forfatterspirer.
Dette er en bog med digte og noveller skrevet af Heidi N. Janum.Værkernes intense ord beskriver livets facetter på godt og ondt.En bog der kan vække læserens dybeste følelser lige fra dyb sorg til ubeskrivelig glæde, samtidig med at stof til eftertanke sniger sig ind hist og her.En bog hvor ord, tanker og sanser spiller op mod hinanden, for til sidst at finde sammen i alvorens ramme.
En gyser-antologi med tretten små historier, der sammen danner en samlet fortælling om et kommende skisme for menneskeheden.
OPRØR er omdrejningspunktet for denne bogs 15 noveller. Et oprør er at gøre modstand, og det bliver der gjort i de 15 noveller på meget forskellig vis. Fælles for de fleste af dem er, at oprøret er rettet mod det familiære. Der er oprør mod forældre og børn mod ægtefæller og stedmødre, men også mod dagligdagen og sågar gud. Historierne spænder vidt. Nogle er stille, andre poetiske mens andre igen indeholder mord og grusomhed. Der er dog også plads til smil og overraskelser. Der er opbrud, opgør, oprør og stof til eftertanke. Novellerne er udvalgt i forbindelse med en novellekonkurrence med temaet oprør udskrevet af Stadsbiblioteket i Lyngby i samarbejde med forlaget BoD - Books on Demand.
Kattepine indeholder 14 noveller om 14 meget forskellige mennesker, der står lige der, hvor deres verden vender. 14 sprogtoner er stemt og klinger i en smuk samklang med novellernes hovedpersoner. Kattepine er kort sagt 14 gode historier i ordets bedste betydning.
I sommeren 2013 udskrev Silkeborg Bibliotekerne og BoD novellekonkurrencen ”Drømme” og inviterede alle interesserede silkeborgensere til at deltage. Mange skriveentusiaster satte sig til tasterne og sendte os deres bud på noveller om drømme. Historierne er vidt forskellige og spænder fra hverdagsdrømme til fantasy. Finurlige og forunderlige, spændende og alvorlige. Novelleforfatterne er mellem 11 og 83 år. I denne novellesamling præsenterer vi 12 historier, som alle formåede at fange os på hver deres helt særlige måde.Rigtig god læselyst!
Ni uhyggelige historier for dem, der kan lide et godt gys.Her er fortællinger om unge mennesker, der på den ene eller den anden måde kommer galt afsted, krydret med en god portion fantasi.
Hvad enten der er tale om en fysisk bevægelse eller en mental rejse, kan man være ”på vej” på mange måder. Denne novellesamling indeholder 8 noveller med hver deres unikke bud på det fælles tema. Novellerne tager dig med på cykel-, bus- og biltur, alt imens kriser og overgange fra forskellige livsfaser behandles på fineste vis.Novellerne er blevet til i forbindelse med en novellekonkurrence, som Rudersdal Bibliotekerne og BoD udskrev i foråret 2014. Her fik kommunens borgere mulighed for at afprøve skrivetalentet i forhold til emnet ”På vej”. De bedste af de indsendte noveller er samlet i denne novellesamling.
Vejen fra barndommen til voksenlivet er lang og fyldt med overraskelser. I denne bog møder vi 3 fortællere med hver deres ståsted i livet. Bogens første novelle, Rygerbilleder, er en levende beretning om barndommen og den tidlige ungdom. Rygerbilleder er samtidig en kærlig hyldest til den socialrealistiske litteratur fra 1970’erne. Den anden novelle, Drikkebilleder, beskriver verden set med en skarpsindig og dyster teenagers øjne. I Narkobilleder, den tredje novelle, er vi solidt inde i det mere stabile voksenliv - men under overfladen lurer konflikterne.
En novellesamling om klatring og bjergbestigning er det ikke hverdagskost på det danske bogmarked. Men her er så en af slagsen. Den er samtidigt en delvis biografi over et liv som klatrer og bjergbestiger. Mange af novellerne er oprindelig skrevet som artikler til blade eller aviser, men nogle af dem har været rettet mod specialmagasiner og er derfor omarbejdet noget for at gøre dem mere letlæselige.
Hendes bror drikker og har brug for hjælp. Men kan hun hjælpe ham uden selv at blive trukket med ned? Læs i historien "Under vand" om en søsters kamp for at redde en bror, der engang stod hende meget nær.I digtet "Endeløs ild" drikker mor en, to, mange øl. Læs datteren beretning om forsøget på at stoppe den ild, der tændes i hendes mor."Kærligt, men bestemt" handler om Emma, hvis far drikker så meget, at hans bil havner i en blomsterkumme på Vigerslev Allé. Klassekammeraterne griner og Emmas mor er ligeglad. Og det får knuden i Emmas mave til at vokse.Læs disse historier og 10 andre, der alle vandt en skrivekonkurrence om alkohol i familien. Bogene er blevet til i samarbejde mellem Red Barnet, det sociale skrivesite Movellas og selvudgivelsesplatformen BoD. Historierne er enten fiktion eller bygger på de unges egne erfaringer.
"Nøgen" består af tolv meget forskellige noveller, der umiddelbart ikke har meget tilfælles. Og dog ligger der en ensartethed, i de konflikter og dilemmaer som bogens forskellige personer kommer ud for. Thomas Jensenius forstår at beskrive den menneskelige psyke så fint, at selv de mindste ord synes for store. I samme åndedrag teksterne læses, fornemmes også et budskab, men skrevet så følsomt, at de aldrig føles påtrængende. Novellerne som alle er skrevet uafhængigt af hinanden, er korte, fængende og ikke nemme at lægge fra sig, heller ikke efter sidste side er vendt.
I Hyggestunden nummer 2 finder du denne gang 2 noveller: "Den vej man går" - en Oda Jensen-novelle, samt den rørende "Hundedamen". Du finder også en kryds- og tværs, et par quizzer og et par tegneseriestriber. Så er der igen gjort klar til nogle hyggelige timer i lænestolen. HUSK: Vi udkommer ca. hver anden måned. Har du lyst til mere, så se mere på vores hjemmeside.
Denne bog er en samling af sjove, fantasifulde og underholdende historier. De er fulde af løgn, men rummer også en smule sandhed, og de kan læses sammen med børn i alle aldre.
Fortælleren, en pige i en færøsk nabobygd til Tórshavn i 1950'erne, beretter i noveller om sit liv i nøjsomhed og i pagt med naturen - befolket med en enkelt "veninde" fra en socialt belastet familie, andre børn, særlinge og ensomme. “Bogens enkeltstående noveller bindes flot sammen af de gennemgående hovedpersoner, hvis liv vi følger glimtvis igennem deres opvækst og frem, til de er voksne. De beskriver levende de forskellige skæbner i det lille samfund, og især de to hovedpersoners liv og indbyrdes forhold er gribende” – Dansk BiblioteksCenter
10 noveller af unge grønlandske forfattere tager temperaturen på ungdomslivet i Grønland anno 2013.Opgøret med den alkoholiserede mor, vejen over San Francisco for at turde stå ved sin lesbiske kærlighed, kampen for ikke (selv) at havne i et voldeligt forhold, løgne der vokser sig uoverskuelige, foruroligende fjeldgængerkærlighed... Temaerne er mangfoldige, og der er ingen angst for at tage fat i tabubelagte emner.
Hvordan er det at være ung i Grønland i dag? RÅSTOF er et portræt i fotos og tekster af og om grønlandske unge."Grønland – Inuit Nunaat – Menneskenes Land. Denne bog beskriver på sin poetisk ligefremme facon de problematikker, der er ved at være menneske i menneskenes land. Ser man på fotografierne i bogen, og læser man det, de unge har skrevet, får man indblik i en generation og en kultur, hvor modsætninger mødes. Kompromisløst. Og de unge formår at vise både sårbarhed og styrke i deres skildring af det. Grønland har ikke som andre steder et filter, der distancerer menneskene fra naturen. Alt er uden forbehold. Det bare er, som det er. Og så må man håndtere dét. Lyset og mørket. Skønheden og smerten. Og nærværet. Evnen til at være tilstede her og nu. Stille, roligt og skarpt iagttagende. Vi oplever det her i bogen, hvor de unge udtrykker sig råt, hudløst ærligt og poetisk på én og samme tid. Og vi rives med af det – vi både opmuntres og rystes, og vi røres med sikkerhed."Anette Molbech i bogens efterskriftBogen er tosproget dansk-grønlandsk
Filip Gravers Nielsen har før udgivet noveller i diverse antologier, men udgiver nu for første gang en samling der er fuldstændig hans egen. Debutsamlingen Kvarter indeholder en vifte af velskrevne noveller der foregår i en række forskellige virtuost skildrede miljøer og detaljerede landskaber som hver besidder sin egen særegne charme. Diversiteten i karaktergalleriet spænder ligeledes bredt og indeholder både børn og voksne, fædre og sønner, mænd og koner, stoiske bønder og en enkelt araber af en god familie. Novellernes respektive figurer kaster blandt andet lys over relationerne mellem venner, familie og par, og tilsammen udgør fortællingerne et skønlitterært kort over menneskets mest ukontrollerbare følelsesmæssige impulser som projiceres ud i uforudsigelige handlinger med til tider katastrofale konsekvenser.
Året er 2010, og nogen forsøger at ramme København med et terrorangreb. Bliver det afværget, eller lykkes det? Hvem er det, der vil have ram på Danmarks hovedstad? Og hvordan reagerer københavnerne?Samlingen består af de 12 bedste bidrag fra den novellekonkurrence, Byens Forlag udskrev i foråret 2010. Noveller af: Caroline Albertine Minor, Frank Rytlow, Mikkel Ramstedt, Nicole Boyle Rødtnes, Zakiya Ajmi, Jonas Wilmann, Margit Ernst, Pernille Boelskov, Thomas Rydahl, Mikkel B. Andersen, Sanja Sonne Jørgensen, Sanne Hyldgaard
I et lettilgængeligt og mundret og sprudlende sprog, på én gang jævnt og raffineret beretter Marianne Jørgensen i 17 korte noveller om alt fra guldbryllup og konfirmation til heste-hviskere og symaskiner. Fortællingerne er små tableauer fra det virkelige liv. Fra det land, som stadig er der. Og for Marianne Jørgensens vedkommende ligger landet i Salling. Marianne Jørgensen (f.1966) er gift med en landmand og mor til tre. Hun er foredragsholder og klummeskribent. Altid med livet på landet som den oplagte vinkling på virkeligheden. På Hovedland er tidligere udgivet Landsby (2006), Den dag, jeg slog min hund ihjel (2008) og Bondefanget (2010).
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.