Bøger om Nyklassicisme

Hack Kampmann var 31 år, da han tegnede sit første hus, men allerede to år efter slog han sit navn fast blandt førende danske arkitekter. Det var med Provinsarkivet i Viborg (1889-1891), som gav ham det kongelige bygningsinspektorat over Nørrejylland. Han blev jydernes arkitekt med bygninger i hele det store distrikt med stribevis af hovedværker som Aarhus Toldbod, Aarhus Teater, Aalborg Posthus, Hornslet Ting- og Arresthus m.v. Ufattelige mængder af projekter, altid i høj kvalitet, udgik fra hans tegnestue. I København blev han husarkitekt for brygger Carl Jacobsen med udvidelsen af Ny Carlsberg Glyptotek som hovedværket. Kampmann var en ener. Hans enestående tegnetalent, de umådelige mængder af opmålinger og den flid, han i studieårene havde udvist betød, at han besad et formrepertoire, som uden videre kunne omsættes til konkret virkelighed. Hans sidste værk, Politigården i København, blev det mest omstridte. Kampmann døde midt i projekteringen i 1920, og en studerende, som undervejs i byggeprojektet fik sin afgang fra Kunstakademiet, Aage Rafn, stillede sig frem og tog æren af projektet. Dette forsøg på at tilrane sig en uretmæssig kunstnerisk ophavsret afvises i bogen.

Mange af hans bygninger er kendte, men næsten ingen ved, hvem han var. Hans Dahlerup Berthelsen (1881-1939) har været arkitekt for knap 50 større og mindre byggerier i København og omegn. De blev opført i den periode, hvor hovedstaden var i rivende udvikling, og der skulle bygges boliger til de mange tilflyttere. I dag bor der over 4.500 husstande i hans bygninger. Fra 1913 til sin død i 1939 opførte han rækkehuskvarterer, hvor han bla. stod for over halvdelen af Fuglebakkekvarteret, beboelsesejendomme som Det Grønne Funkishus, Lindevangsgården og Hostrups Have; dobbelthuse og villaer og han skabte en flunkende moderne funkisvej, nemlig Emanuel Olsens Vej på Frederiksberg samt Dagmarhus sammen med arkitekten Christian Kampmann. Kontakten mellem arkitekt og bygherrer bliver skildret, og der redegøres for, hvordan man finder materiale om en stort set ukendt arkitekt. Alle hans byggerier er præsenteret i et katalog med litteraturhenvisninger. Kunsthistorikeren Leila Krogh har i arkiver og samlinger fremdraget et væld af interessante informationer, så historien om denne jernflittige arkitekt er blevet tydelig.

Oversigt over hele spektret af dansk klassicistisk møbelkunst i perioden ca. 1790-1850. Klassicismen behandles i lige så høj grad som udtryk for ideologiske bevægelser som udtryk for et stilistisk fænomen. (English edition available: Mirjam Gelfer-Jørgensen: The Dream of a Golden Age (2004), EAN: 9788772458984)

"Den danske billedhugger Johannes Wiedewelt (1731-1802) har som kunstner og rektor for Det Kgl. Danske Kunstakademi indtaget en central plads i det hjemlige og internationale kunst- og kulturliv. Især hans selvstændige bearbejdninger af sin tids internationale strømninger i kunst og æstetik bliver fortolket her. Det drejer sig om den nyvakte begejstring for antikken og den franske barokklassicisme, men også om den gryende nyklassicisme og den fremstormende førromantik. I sine senere projekter har Wiedewelt ofte overskredet samtidens kunstneriske horisont. De afslører både originale og aktuelle træk og beskrives af vor tids kunstnere som 'en skarp kant' i traditionen."Else Marie Bukdahl har især arbejdet med kunst og æstetik fra det 18. århundrede og fra vor tid. Tidligere rektor for Det Kgl. Danske Kunstakademi. I dag tilknyttet institutioner i Kina, Florida og Aalborg.