Bøger om ØK

Fortællingen om ØK repræsenterer et unikt stykke dansk erhvervshistorie, som nutidens og fremtidens beslutningstagere kan lære af.Østasiatisk Kompagnis historie, specielt for de sidste tredive års vedkommende, er af mange grunde omstridte. Denne bog beskriver flere af de afgørende hovedtræk i Kompagniets enestående historie helt fra H. N. Andersens initiativ i 1884 til Kompagniets endelige lukning i 2020.Perioden fra 1992-2020 tiltrækker sig særlig opmærksomhed. Adskillige bøger og artikler om ØK har kolporteret fortællingen om, at frasalgene, afviklingen og lukningen skyldes arrogance og ledelsesmæssig indavl. Selv om udtrykket indavl er meget firkantet, kunne skudsmålet i nogen grad forsvares, såfremt ØK virkelig var lukket og krakket efter direktør Henning Sparsøs fratrædelse i 1992, dvs. mens firmaet stadig var under ledelse af ØK-uddannede ledere. Men det var ikke tilfældet. ØK stod i en alvorlig krise i 1992 men efter lukningen af skibsruterne leverede Kompagniet igen overskud allerede fra 1993.Det var de udefra kommende ledelser og bestyrelser som efterfølgende frasolgte eller fejlede med driften af de mange lukrative ØK-forretninger. Frasalgene, strategiske fejlbeslutninger og ødelæggelse af Kompagniets værdier i perioden 1993- 2020 andrager mellem 10 og 15 milliarder kroner. En tragedie i dansk erhvervshistorie, mener denne bogs forfatter.

Peder N. Pedersen, forfatterens bedstefars fætter, voksede op på den jyske hede. Han begyndte som hyrdedreng, og siden blev han karl og fodermester. Han havde en drøm om at blive læge og missionær og sparede penge sammen til at tage præliminæreksamen fra Københavns Universitet. Med økonomisk hjælp fra familie og venner tog han derefter lægeeksamen fra universitetet i Edinburgh. Han blev en dygtig kirurg, fandt sig en pragtfuld skotsk kone, Barbara, og sammen drog de i 1912 til Kina. Undervejs til at blive læge og i alle årene i Kina, mødte Peder utallige vanskeligheder, men overvandt dem alle med en blanding af jysk stædighed og en udtalt sans for humor. Bogen er for en stor del baseret på Peders og Barbaras egne samtidige skildringer af livet i Kina, både af lægemissionen, livet med kineserne og de store politiske forandringer, der skete, mens Kina gik fra kejserdømme til republik. Bogen skildrer også de verdenshistoriske begivenheder, som familien blev inddraget i på nært hold. Peder var drevet af næstekærlighedsbuddet. Han elskede Kina, og de mennesker, han virkede mellem i Kina, elskede ham. Bogen hedder ”Kina kalder.” Et ‘kald’ kan beskrives som en indre dybtfølt trang til noget. Peder følte sig ’kaldet’ til at tage til Kina som lægemissionær. Titlen dækker også den samhørighed med Kina og kineserne, der kom ud af de mange års ophold: ”Længslen efter Kina i Danmark er større end længslen efter Danmark i Kina.” Peder og Barbara oplevede den japanske besættelse 1931-45, tilslut med et meget hårdt fangenskab, uvished om børnenes skæbne, hvor datteren kom i kz-lejr i Japan, mens sønnen som kommandolæge i den engelske hær kæmpede i Tobruk og Burma. På et tidspunkt vidste hverken forældrene eller nogle af børnene, om resten af familien var i live. Det japanske fangenskab nedbrød Peders helbred, og han måtte forlade Kina i 1946. De sidste fem år af Peders liv tilbragte han sammen med familien i Austra- lien. Han ville gerne se Danmark en sidste gang, men døde undervejs. Bogen fortæller familiens dramatiske historie.

Det Store Stille er en roman i genren ”fiktiv historie”, hvormed menes, at romanen tager udgangspunkt i historiske begivenheder, men overvejende er fiktiv. Jens Bek kan ikke se sig selv som landmand i Østjylland og har ringe lyst til at overtage slægtsgården i Grundfør. I stedet får han en uddannelse i regnskabsvæsen i ØK og udsendes til Østen. Sammen med vennerne Niels og Hans introduceres han til livet i Østen i 1920’erne, og det går ikke stille af sig. Jens dømmes for et mord og sendes i en fangelejr i det østlige Siam. Efter hjemkomsten til Danmark seks år senere ansættes han som kæmner i et provinsielt sogn og hvirvles ind i modstandskampen mod tyskerne, som besætter Danmark. Romanen er også historien om en ung mand, der traumatiseres af de barske oplevelser i et siamesisk junglefængsel og langsomt føres ind i et psykisk parallelunivers, der giver mindelser om PTSD. Uddrag af bogen ”Og så hovedretten,” råbte han, ”babath, gedemave kogt i olie og dertil skal De spise pittu, som er ruller af kokos og rismel.” Jens så på Hans og sagde: ”Velbekomme, når vi når til maverne, tror jeg, at jeg har fået rigeligt, du får vist et dejligt ophold her på Ceylon.” Hans kiggede ned i skålen med babath, og Niels sagde, at hans ansigtskulør lignede Jens’ under stormen. Efter den femte øl og et par whiskyer rakte Hans ud efter skålen med gedemaven. ”Hvis jeg skal leve her nogle år, kan jeg vel lige så godt gå til biddet først som sidst.” Jens og Niels fulgte spændte eksperimentet. Hans tog en ordentlig skefuld af den halvflydende, lettere grågrøngrumsede substans, snusede til den, greb whiskyglasset og kylede indholdet ned, hvorefter han lod skeens indhold gå samme vej. Om forfatteren Niels-Ole Hørlyk (f. 1950) er uddannet i biologi og idræt fra Københavns Universitet. Han har arbejdet som gymnasielærer i Aarhus og på Færøerne. Har forfattet og været medforfatter til en række biologiske fagbøger. Det Store Stille er Niels-Ole Hørlyks tredje skønlitterære roman. Visse personer går igen fra Gamle stier – nye veje og Carlo – at finde vejen. Men Det Store Stille er en selvstændig roman, der kan læses helt uafhængigt af de to.

“Hvor peberet gror” er en skildring af livet som dansker i briternes kolonistyre i Østen - fra 1920’ernes privilegerede overklassetilværelse til 1930’ernes dybe økonomiske – og sociale - nedtur.Samtidige kilder, breve og dagbøger giver os første parket til vor tids største dramaer med en række danskere – særligt handelsmanden Johs. Olsen fra Det Østasiatiske Kompagni – og andre, der var udsendt for danske succesforetagender i den britiske kronkoloni, Straits Set­tlements og British Malaya, i årene 1923-1946.Vi får et ærligt og unikt indblik i tilværelsen og medaljens bagside som udsendt hvid mand i slutningen af imperialismens æra og hvaddet betød for det lille samfund – og særligt den herskende race- og klasseskel, at verdensmarkederne brød sammen en oktoberdag i 1929.Den Store Depression ansporede mange til at vende hjem til fædrelandet og helt skifte livsbane – dog uden nogen af dem kunne ikke undslippe aksemagternes besættelser – derude og herhjemme.