Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Under 2. verdenskrig lå torpedobåden Havkatten på patrulje i Øresund natten til 29. august 1943. Noget var i gære, og man søgte flere informationer fra land. Kaptajn på Havkatten var kaptajnløjtnant Poul Würtz, og en afgørende beslutning skulle træffes: Skulle de sejle i sikkerhed til Sverige eller blive med risiko for at blive opbragt af tyskerne? Det meste af den danske flåde blev sænket på Holmen i Københavns havn af de danske marinefolk tidligt om morgenen den 29. august, men det lykkedes Havkatten, som det største danske krigsskib, at flygte til Sverige. Besætningen på 25 mand skulle nu tilbringe det næste stykke tid som flygtninge i Sverige sammen med yderligere 208 danske søfolk og gøre klar til kamp mod den tyske besættelsesmagt. Det skete på vidt forskellige måder. Dette er den autentiske historie om flugten, opholdet og søfolkenes tilbagevenden til et frit Danmark. Den beskriver, hvilken frygt og usikkerhed der tænkes under en krig, selvom de kunne føle sig sikre under opholdet i Sverige. Uddrag af bogen Da Havkatten bakkede ud fra Humlebæk, stod den lille kaj tæt pakket med mennesker, der ønskede alle ombord en god tur. Der blev råbt et trefoldigt hurra, og mandskabet kvitterede ved at gøre front mod kajen. Man ville kunne hævde, at det var letsindigt at gå ind i Humlebæk havn, men heldigvis var der hverken røg eller master ude i Øresund, og skibet sejlede sikkert ud til marinekutterne K.15 og K.20, der stadig lå nord for Hven. Om forfatteren Thomas Würtz har tidligere udgivet romanerne 49 dage i Borland og Den kinesiske udfordring. Under coronaepidemiens anden fase i 2021 fandt forfatterens bror under en oprydning på loftet en række efterladte breve og notater fra deres forældre samt en dagbog skrevet af faren, Poul Würtz, der spændte fra den 29. august 1943 til slutningen af november samme år. Den inspirerede forfatteren til at skrive deres historie. Selv blev han født som såkaldt ”fredsbarn” i Sverige i slutningen af 2. verdenskrig.
Bogen giver bud på betydninger af familiesammenhold og ældre menneskers erfaringer. Scenen er det gamle Humlebæk med herregården Krogerup ved skoven og otte fiskerhuse ved Øresund. Svenskekrigen raser i årene 1658-60. Krogerups foged, den realistiske Hans Rostrup, sender, med hjælp af fiskerne, fødevarer til København. Desuden besked om svenskernes planlagte angreb mod hovedstaden. I fiskerlejet bor en opdigtet familie, Jens og Margrete og parrets tvillinger Tove og Torben. Desuden bedstefar Rolf, som deler tilværelsen mellem Krogerup som staldmester, og familiens hjem ved Sundet. Bedstefar fortæller børnebørnene erindringer og danmarkshistorie. Takket være sønnen Regnar, der sejler rundt med sin skude, kan han også fortælle om modstanden ude i landet. Herunder omtale af markante hovedmænd som Svend Gønge og Hørsholms Lorents Tuxen.Bogen har et særligt kapitel om modstanden på Bornholm, hvor modstandsfolkene, med udgangspunkt i byen Hasle, kæmpede sig løs fra Sverige. Bedstefar følger med Hans Rostrup til Helsingør, hvor modstandsfolk vil generobre Kronborg. Torben sniger sig med på turen, og mens han og bedstefar venter ved havnen, får han fortalt Helsingørs historie i store træk. Angrebet mislykkes, bedstefar hjælper Rostgaard med at komme i skjul, og fiskerfamilien følger krigens videre udvikling.
Store byregioner rundt om på kloden er blevet slagkraftige økonomiske og politiske aktører siden årtusindeskiftet. Måske er Øresundsregionen – som en Øresundsmetropol – ved at rykke op i rækken af disse byregioner.Øresundsmetropolen – historien bag den interskandinaviske byregion trækker de historiske linjer op bag den interskandinaviske byregion. Bogen går helt tilbage til middelalderens sundbyer og bevæger sig op til 2000’erne, hvor Øresundsbroen skabte rammebetingelser for en Øresundsmetropol.Hovedfokus er på planerne for en interskandinavisk byregion – en hovedstadsmetropol – og på hvordan planerne i første omgang blev blokeret, men siden (med Øresundsbroen) i større eller mindre omfang er blevet realiseret.Henning Bro (f. 1953) er cand.mag. og ph.d., stadsarkivar på Frederiksberg Stadsarkiv siden 1995. Han har skrevet om den tidlige velfærdsstats boligpolitik, hovedstadsmetropolens og Øresundsregionens historie, Grønlands historie efter 1721 og byhistorie på Frederiksberg og i Nykøbing F samt lærebøger i historie og samfundsfag.
En kvinde findes brutalt myrdet i havnebyen Lerviken ved Øresund. Hendes øjenlåg er tapet op med gaffatape. Dagen før er Harriet Vesterberg flyttet tilbage til sin fars hus, blot et stenkast fra gerningsstedet. Hun har netop forladt Stockholm og med et bristet kærlighedsforhold bag sig, ser hun frem til en ny start som efterforsker ved Landskrona-politiet. Mordsagen skaber dog hurtigt problemer for Harriet, der må kæmpe for at holde sit arbejde og privatliv adskilt. Øjenvidnet er første bog i den planlagte Lerviken-serie.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.