Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Østeuropa

Her finder du spændende bøger om Østeuropa. Nedenfor er et flot udvalg af over 10.738 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Fjodor Dostojevskij
    118,95 - 227,95 kr.

    Rodion Raskolnikov er en fortvivlet ung student, der i sin deroute myrder en hæslig, gammel pantlånerske, som ingen alligevel vil savne ...I sine fantasier fortæller Raskolnikov sig selv, at det er hans ret at myrde. Han er et geni og kan sætte sig ud over moralen og dens love. Men kan han udviske forbrydelsen fra sit sind? Snart synker Raskolnikov ned i et helvede af galskab og feberhed rædsel. Romanen fører sin læser ind i de mørkeste afkroge af en forbrydersjæl.FORBRYDELSE OG STRAF er senest oversat til dansk i 1942. Med denne nyoversættelse bringes den store roman om forbrydelsens psykologi ind i et nyt årtusind.

  • Spar 24%
    af Lev Tolstoj
    266,95 kr.

  • Spar 24%
    af Lev Tolstoj
    266,95 - 304,95 kr.

    Anna Karenina er den store klassiker af Lev Tolstoj om den smukke, sanselige kvinde Anna Karenina, der vælger at forlade sin borgerlige tilværelse for at leve for sine lidenskaber – og knuses af dem. En dramatisk og forunderlig roman om zartidens Rusland  længe før den store revolution.For første gang siden 1929 er værket nu genoversat til dansk. Marie Tetzlaff står for oversættelsen. 

  • Spar 23%
    af Alexej Navalnyj
    202,95 - 267,95 kr.

    Stærke og bevægende erindringer fra en frygtløs politisk oppositionsleder, der betalte den ultimative pris for det, han troede på.Aleksej Navalnyj, der døde i et russisk fængsel i februar 2024 kun 47 år gammel, begyndte at skrive Patriot, kort efter han blev forgiftet i 2020. Bogen fortæller om hele hans liv: hans ungdom, hans første erfaringer med aktivisme, hans ægteskab og familie, hans engagement i og forpligtelse over for kampen for russisk demokrati og frihed – med en global supermagt, der var stålsat på at bringe ham til tavshed, som modstander.Navalnyj beretter om sin politiske karriere, om de mange forsøg på at slå ham og dem, der stod ham nærmest, ihjel, og om den utrættelige kampagne han sammen med sit team førte i opposition til et tiltagende diktatorisk regime – det hele i en page-turner med lyslevende detaljer, heriblandt gennem korrespondance fra fængslet, der aldrig tidligere har været offentliggjort.”Denne bog er et vidnesbyrd, ikke blot om Aleksejs liv, men om hans urokkelige kamp mod diktaturet – en kamp han ofrede alt for, også sit liv. Læserne vil lære den mand at kende, som jeg elskede højt – en mand med stor integritet og et utroligt mod. At dele hans historie med verden vil ikke blot ære hans minde, men også tjene som inspiration for andre til at kæmpe for det, der er rigtigt, og aldrig tabe værdien af det, der virkelig gælder, af syne,” siger Navalnyjs enke, Julia Navalnaja.Patriot er skrevet med den lidenskab, klogskab, ærlighed og det mod, som Navalnyj med rette var anerkendt for, og bogen er hans sidste brev til verden: en bevægende gennemgang af hans sidste år, tilbragt i et af verdens mest brutale fængsler, en påmindelse om det altafgørende i at værne om det enkelte menneskes frihed, og et opråb om nødvendigheden af at videreføre det arbejde, han ofrede sit liv for.

  • Spar 24%
    af Kim Leine
    115,95 - 227,95 kr.

    Oktober 2024. Karoline Blicher er efter fem år som statsminister i en højreorienteret regering ved at køre træt, både politisk og personligt. Danmark er blevet mere polariseret, hendes holdninger til en realistisk fred med Rusland stærkt upopulære, og hun har lige fået konstateret leukæmi. Da hun pludselig bærer ansvaret for, at hun selv og flere andre fra regeringen bliver fanget i dødelige optøjer på Nørrebro, lugter magtfulde medlemmer af hendes parti blod. De ser en kærkommen lejlighed til at komme af med en formand, hvis lyssky forbindelser til Putins Rusland alt for længe har været en belastning for partiet. Karoline indser, at tiden er kommet. Hun taster nummeret på en hemmelig kontakt, forlader sin lejlighed, og tyve minutter senere er Danmarks statsminister forsvundet.Jesper Skov er som chefredaktør på Aftenbladet optaget af at afdække historien om hendes forsvinden, men i en stærkt kritisk artikel i Ekstra Bladet anklages han for at være for tæt på statsministeren, og han sendes på tvungen orlov. Nu må han på egen hånd – og med lidt hjælp fra sin FE-kontakt Annie Faurschou – forsøge at opspore Karoline. Men Jespers eftersøgning tager en personlig drejning, da hans russiske kæreste begynder at opføre sig mistænkeligt, og hans søn Viggo, som forsvandt i Rusland for otte år siden, pludselig dukker op på en overvågningsvideo fra Nørrebro …KAROLINES KRIG er en uhyggeligt realistisk afslutning på Kim Leines trilogi om den danske politiker Karoline Blichers rejse til toppen af dansk politik – and beyond. En højaktuel spændingsroman, der fører os fra Christiansborg over Moskva og Jerusalem til frontlinjerne i Ukraine og cyberspace. En historie om overvågning og paranoia, propaganda, proxykrige og exitstrategier i et internationalt samfund på kanten af tredje verdenskrig.

  • Spar 24%
    af Kim Leine
    147,95 - 227,95 kr.

    I 2013 arbejder Karoline Blicher som assisterende forsvarsattaché ved den danske ambassade i Moskva. Hun er datter af Henrik Blicher, stifteren af det fremadstormende danske højrefløjsparti Demokratisk Alliance, og spås en fremtrædende rolle i partiet efter næste valg. I Moskva møder hun den charmerende Mikhail Petrov, som fører hende ind i de inderste cirkler i Kreml og giver hende et tilbud, der er svært at afslå: Han kan gøre hende til statsminister i Danmark.KAROLINES KÆRLIGHED af forfatteren Kim Leine er første bind i en trilogi af spændingsromaner om den danske politiker Karoline Blichers rejse til toppen af dansk politik. En historie om magtbegær, mørke familiehemmeligheder, kærlighed og farlige russiske forbindelser.

  • - Dansker i Ukraines specialstyrker
    af Mike & Kristian Kornø Rasmussen
    137,95 - 242,95 kr.

    Han ser aldrig kampvognen åbne ild. Granaten pulveriserer huset under hans fødder. Alt sortner.Den danske soldat Mike har kæmpet i de ukrainske specialstyrker siden bykampene i Kiev mod russiske faldskærmstropper i marts 2022. Krigen igennem har den 32-årige dansker været midt i det, der rammer mediernes overskrifter verden over.Mike er blandt de første soldater, der befrier Butja og med egne øjne ser russernes overgreb på civile. Som teamleder deltager han i generobringen af Kharkiv, de hårde kampe i Bakhmut og evakueringen af civile efter sprængningen af Nova Khakova-dæmningen i Kherson.Politiets efterretningstjeneste advarer Mike, fordi han er på de russiske myndigheders dødsliste. Magtfulde militærbloggere har også udlovet en dusør for billeder af hans lig. I kampgruppen dør flere af kollegerne, og en dag er det Mike selv, som bliver indhentet af krigens konsekvenser.Kriger er en rå fortælling fra hverdagen ved fronten. Det er en unik førstehåndsskildring fra civilisationens yderste grænseland. Hvor verdenshistorien skrives med blod. Og hvor du slår ihjel eller dør.

  • af Leif Davidsen
    117,95 - 119,95 kr.

    I Moskva finder to dødsfald sted inden for et snefyldt døgn: Patriarken for hele Rusland sover fredfyldt ind, og kort efter bliver danskeren Gabriel Lassen tævet ihjel i en baggård. Der er tilsyneladende ingen sammenhæng mellem de to dødsfald, men hjemme i Danmark kommer Gabriels tvillingebror Adam i besiddelse af oplysninger, der peger på en mulig og mistænkelig forbindelse. I et forsøg på at opklare sin brors død drager Adam ud på en længere rejse. I første omgang fører den ham tilbage til halvfjerdsernes kommunistiske Sovjetunionen, hvor tvillingernes danske forældre mødte hinanden i en dansk-russisk kærlighedshistorie. Siden fører rejsen ham ind i hjertet af det moderne Rusland, hvor økonomiske og religiøse interesser smelter sammen i et storpolitisk spil, der involverer kampen om Grønlands righoldige ressourcer – et spil, hvor det kan være svært at skelne ven fra fjende. Patriarkens hændelige død er et stort russisk drama om uhellige alliancer mellem religion og politik – og om kærlighed og hævn."Hans bedste politiske thriller siden "Den russiske sangerinde" for 25 år siden." ***** (fem hjerter) POLITIKEN"Davidsen classic."***** (fem stjerner) JYLLANDS-POSTEN"Velturneret plot og gribende trekantsdrama."***** (fem stjerner) BERLINGSKE"Den bedste fra Davidsens hånd siden hans russiske trilogi fra 1990’erne." ***** (fem stjerner) EKSTRA BLADET"Man bliver meget klogere på nutidens Rusland ved at læse hans bog end ved at læse avisen." WEEKENDAVISEN

  • af Fjodor M. Dostojevskij
    118,95 - 247,95 kr.

    Den milde og naive epileptiker Fyrst Mysjkin vender tilbage til Sankt Petersborg med toget efter et langvarigt kurophold i Schweiz – uden mange rubler på lommen, men i håbet om en stor arv efter sin afdøde velgører. I toget falder fyrsten i snak med en mand, der viser ham et billede af den smukke femme fatale Nastasia Filippovna. Denne hændelse samt mødet med familien Jepantjin, som er fjerne slægtninge af fyrsten, forsegler Mysjkins skæbne, og vikler ham hurtigt ind i både romantiske og økonomiske intriger, der skal vise sig at have katastrofale følger. Fyrst Mysjkins uselviskhed står i skarp kontrast til de andre karakterers selvoptagethed, og gennem sin hovedperson har Dostojevskij forsøgt at skildre et Kristus-lignende menneskes møde med virkelighedens verden, hvor grådighed, ondskab og smålighed er udbredt, og hvor oprigtig godhed og næstekærlighed betragtes som naivitet, grænsende til idioti.En oversigt over personerne i romanen kan downloades her."Bogen brænder sig ind i sindet." – Johannes Møllehave, Kristeligt Dagblad"En bog, alle bør læse mindst én gang." – Marie Tetzlaff, Politiken"Med Idioten viser Dostojevskij os, hvad menneskelig godhed er, hvor meget og dog hvor lidt den formår." – Mette Dalsgaard, Weekendavisen"I den ældgamle og stadig aktuelle diskussion om forholdet mellem normalitet og galskab er Dostojevskijs roman om fyrst Mysjkin en sand klassiker." – Christian Braad Thomsen, Politiken

  • af Leif Davidsen
    117,95 - 184,95 kr.

    En intens spændingsroman om forræderi og loyalitet, en families opløsning og genforening, og de politiske spændinger mellem Vesten og Rusland. I 1993 forsvinder den danske efterretningsagent John Arnborg. Da han dukker op igen, er det på russisk side. Arnborg har forelsket sig i en russisk kvinde og arbejder nu for efterretningstjenesten FSB. Hjemme i Danmark har han efterladt sin kone og teenagedatteren, Laila. Faderens forræderi kaster en skygge over Lailas liv. Laila uddanner sig til sprogofficer, men efter to udsendelser til Irak bestyrer hun en campingplads i Bogense. Her modtager hun pludselig et brev fra sin far, og konfrontationen med fortiden sender hende ud på rejse til det moderne Rusland. Faren har efterretninger, der kan blive afgørende for Danmark og de baltiske lande, men stærke kræfter søger at forhindre oplysningerne i at slippe ud. Laila bliver viklet ind i sin families ukendte historie, der trækker tråde tilbage til Den Kolde Krig. Med "Djævelen i hullet" vender Leif Davidsen igen tilbage til Rusland i et spændende drama.

  • - Skæbnefortællinger fra revolutionen i Ukraine
    af Matilde Kimer
    102,95 kr.

    Krigen indeni er en rejse gennem den ukrainske revolution og krig fortalt gennem tre personer, der på hver sin måde hvirvles ind i den blodige konflikt, som stadig hærger i Østukraine. Den beskriver, hvad der sker med mennesker, når en krig kryber langt ind under huden på en – og bliver en del af ens liv og skæbne. Anna er en 42-årig ukrainsk husmor fra Kiev, der arbejder i sin mands parfumefirma, da revolutionen for alvor bryder ud på Majdanpladsen og i hovedstadens gader i februar 2014. Hendes kald bliver nu at tilslutte sig de tusinder af frivillige ukrainere, som støtter Majdan-aktivisterne i deres kamp for at blive en del af Europa. Den 19-årige jurastuderende Bogdan vælger en ganske anden vej. Han bliver kriger. Drevet af et håb om at omstyrte det ukrainske samfund og Ruslands dominans i landet melder han sig ind i en højreorienteret milits, der kæmper i forreste linje ved fronten i Østukraine. Matilde Kimer (f. 1980) er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2007. Hun startede med at læse russisk i Skt. Petersborg i 2002 og har siden videreuddannet sig både i Danmark og Rusland. Siden 2009 har hun dækket Rusland og de tidligere sovjetstater som korrespondent for DR. I 2015 vandt hun DR’s Sprogpris, mens hun året før modtog en pris for ’Årets reportage.’Vinder af Den Berlingske Fonds Journalistpris 2017

  • af Leif Davidsen
    92,95 - 184,95 kr.

    ‘Forræderens børn’ er en spændingsmættet efterfølger til Leif Davidsens ‘Djævelen i hullet’, hvor vi endnu engang følger søskendeparret Tor og Laila på en farefuld rejse gennem europa på jagten efter sandheden om det uforklarlige mord i Ringkøbing.  I Ringkøbing bliver en russisk mand pludselig fundet død af en gift, som får en afgørende betydning for den russiske Tor, i det han sættes i forbindelse med den Russiske efterretningstjeneste. Herefter sætter Tor og hans danske søster Laila farten mod en livsfarlig rejse over Italien til Volgograd, for at opklare mysteriet om giftmordet i det ellers så fredelige Ringkøbing. Søskendeparret står over deres livs udfordring, hvor der på deres vej dukker en række undren spørgsmål frem. Hvem var Russeren i Ringkøbing? Hvorfor skulle hans dræbes, og hvem kan Tor og Laila i virkeligheden stole på i deres jagt på sandheden? ‘Forræderens børn’ er en hæsblæsende historie til efterfølgeren ‘Djævelen i hullet’ fra 2016, hvor Leif Davidsen igen formår at skabe en læseværdig roman, der både trækker tråde til russiske sikkerhedstjenester og til det Danmark, som Laila er rundet af.  

  • Spar 26%
    af Thomas Rathsack
    102,95 - 167,95 kr.

    Langsomt kommer Plessner til bevidsthed. Det er mørkt, og han befinder sig i en havareret bil med blodet dryppende fra et sår i panden. Han aner ikke, hvor han er. På passagersædet sidder en livløs kvinde, og i en rygsæk finder han en harddisk og en håndfuld reagensglas med vandprøver. Over ham summer himlen pludselig af helikoptere. Lyskegler skærer sig igennem skoven. Instinktivt fornemmer han, at det ikke bare er et biluheld, han er vågnet op fra, men en menneskejagt. Og at han selv og kvinden er byttet.Plessner er blevet kontaktet af en kvinde fra Forsvarets Efterretningstjeneste. Hun har tilbudt ham et anseeligt beløb for at tage til det nordlige Rusland og afholde et overlevelseskursus for en samling prominente rigmænd – og ved samme lejlighed hjembringe en særlig genstand fra det fjerne russiske område. Plessners mavefornemmelse bød ham egentlig at sige nej til opgaven, men hans ubændige eventyrlyst og en flad tegnebog har gjort, at han har trodset rationale og instinkt.

  • af Leif Davidsen
    92,95 - 166,95 kr.

    I 1910 er København en rede for spioner, reportere og revolutionære fra hele verden, mens Europa vakler på kanten af Første Verdenskrig og Den Russiske Revolution. Det år ankommer sønderjyden Oskar Madsen til byen fra Amerika efter år i den amerikanske hær og som vicesherif.I København installerer han sig på et lille pensionat, hvor der også bor en russer, som studerer den danske andelsbevægelse på Det Kgl. Bibliotek. En mørk aften redder Oskar tilfældigt sin medlogerende, Vladimir Uljanov, fra to overfaldsmænd, der er udsendt af Zaren. Og dermed indleder han et fortrolighedsforhold til den mand, verden senere skal kende som Lenin.Da Oskar rager uklar med ordensmagten, flygter han og forsøger at genoptage sit frie liv i Amerika. Men i 1917 får han en henvendelse fra den anden side af Atlanten: Lenin har brug for ham i Rusland, og Oskar bliver således førstehåndsvidne til verdenshistorien som Lenins bodyguard.Lenins bodyguard er en stort anlagt historisk roman, der foregår i den højspændte politiske periode, som skabte Sovjetstaten og den kommunisme som også præger Rusland i dag.

  • Spar 24%
    af Fjodor Dostojevskij
    212,95 kr.

    Hvem myrdede Fjodor Karamazov?Dostojevskij sidste roman fra 1880 regnes for et af hans absolutte mesterværker. Det er beretningen om mennesker, der er besat af stærke lidenskaber og som må bøde for det. Om Fjodor Karamazov og hans tre sønner. Om mordet på faderen. Og om skyld og soning.Den gamle oversættelse er til denne nye udgave af Mette Dalsgaard gennemgået påny med den russiske original og rettet.

  • Spar 19%
    af Christine Proksch
    102,95 - 162,95 kr.

    Bogen dækker Budapest og omegn, de historiske byer langs Donauknæet, badebyerne ved Balatonsøen, det nordvestlige Ungarns barokbyer tæt på Østrig, det nordlige Ungarn med Mátra-bjergene og vinområdet Tokaj samt Øst- og Sydungarn, der bl.a. er værd at opleve for pusztaen - den store slette der strækker sig mod Rumænien i øst og Serbien i syd. En række artikler går tæt på dagligdagens Ungarn og bag om kunst og kultur, mad og drikke, historie, natur og geografi. Desuden er bogen rigt illustreret med fotos og kort.

  • af Fjodor Dostojevskij
    72,95 - 212,95 kr.

    Dostojevskijs mesterværk om den fyrst Mysjkins møde med 1860’ernes Rusland stiller spørgsmålstegn ved godt og ondt, sandt og falskt og ved hvad det vil sige at være et menneske. I Idioten(1868-69) beskrives den uselviske fyrst Mysjkin som et fuldkomment, skønt og rent menneske, men han betragtes alligevel af sine omgivelser som en idiot. Han udfordres af mødet med det korrupte Skt. Petersborg, hvor godhed og næstekærlighed forveksles med galskab. Samtidig undersøger romanen forholdet mellem det gode og onde, falskhed og sandhed. Der gøres op med disse umiddelbare modsætninger, når gode mennesker ikke altid træffer de rigtige beslutninger, mens onde mennesker i nogle tilfælde alligevel kan vække sympati. Dostojevskij mestrer i Idioten atter sin realistiske, flerstemmige skrivestil, som er med til at skabe et troværdigt persongalleri med mange facetter.

  • Spar 20%
    af Hans Kragh-Jacobsen
    102,95 - 152,95 kr.

    Turen Går Til Prag dækker alle centrale kvarterer, og tager dig med ud til Vinohrady, Zizkov og Holesovice.Gå på opdagelse i Prags skæve brostensgader, snup en improviseret jazzkoncert på Karlsbroen og nyd roen på den jødiske kirkegård. Drik en kop kaffe i overdådige kagetempler, der smager af verden af i går. Eller tag metroen ud til gamle arbejderkvarterer, hvor kunstnere og nytilflyttere sætter dagsordenen.

  • Spar 19%
    af Orhan Pamuk
    72,95 - 137,95 kr.

    Stor og spraglet roman i mesterklasse af den tyrkiske nobelprismodtager og forfatter Orhan Pamuk. DETTE FREMMEDE I MIG fortæller om gadesælgeren Mevlut, som lever det meste af sit liv i Istanbuls gader. Vi hører om hans families omtumlede tilværelse, hans kærlighedsliv, som starter temmelig katastrofalt, og om de dramatiske omvæltninger, der finder sted omkring ham. Mevluts skæbne og eventyrlige liv fra 1950''erne til nutiden knytter sig tæt til Tyrkiets historie, og romanen bliver også en kærlighedserklæring til Istanbul - byen hvor øst møder vest.

  • af Leif Davidsen
    93,95 - 184,95 kr.

    Tag med Leif Davidsen på rejser fra Moskva til Tokyo, fra Påskeøen til Sydspanien, fra Vietnam til USA, fra Hawaii til Paris og Danmark. I ti fortættede noveller introducerer Leif Davidsen en række mennesker rundt om i verden, som befinder sig et afgørende sted i deres liv: en falleret forretningsmand, en forgældet spillefugl, en ufrivillig sexturist, en forblændet elsker, der vil gøre alt for sin nye kærlighed - og en aldrende kunstner, der har mistet sin inspiration. Tvivl, retningsløshed, hævntørst, desperation og ikke mindst lidenskab og kærlighed folder sig ud over siderne, hvor verden fra øst til vest samtidig kommer til live igennem Davidsens pen. leif davidsen fortæller selv, at han samler inspiration på sine mange rejser. i den nye novellesamling fortælles alle de små historier, der ikke har fundet vej til hans romaner. Leif Davidsen (f.1950) Har en stribe spændingsromaner, rejsebøger og et par novellesamlinger bag sig.

  • Spar 26%
    af Fjodor Dostojevskij
    185,95 kr.

    Kældermennesket er en bitter mand, der fyldt med vrede, aggression, jalousi, skuffelse og sorg over samfundet. Fortællingen gjorde stort indtryk på bl.a. filosoffen Friedrich Nietzsche, og har siden placeret sig som et af de helt store værker i verdenslitteraturen.* * * * * ""Jeg er et sygt menneske ... Jeg er et ondskabsfuldt menneske. Et utiltalende menneske«, indleder Kældermennesket sin lange rablende monolog i Dostojevskijs "Optegnelser fra en undergrund."Og alt dét er han så sandelig, både syg, ondskabsfuld og utiltalende, men han er også - og især - netop menneske. Det er dette sidste, der gør hans nedrige, frastødende, brovtende, ynkelige, på én gang selvhævdende og selvdestruerende, læserfornærmende, men også ret morsomme og i sidste ende tragiske udgydelser værd at læse den dag i dag, 150 år efter at de blev udgivet første gang.« Bognoter.dk 

  • af Aleksandr Solzhenitsyn
    145,95 - 245,95 kr.

  • - Erindringer fra Auschwitz
    af Primo Levi
    72,95 - 212,95 kr.

    Primo Levis vidnesbyrd og refleksioner om Auschwitz for første gang samlet på dansk. Tre af det tyvende århundredes allervigtigste litterære værker i én bog. Den 13. december 1943 blev den italiensk-jødiske kemiker Primo Levi arresteret i Alperne og ført til dødslejren Auschwitz. Det er begyndelsen på en grum fortælling om, hvordan man overlever kz-lejrenes ubegribelige brutalitet og meningsløshed, om vejen tilbage til de levendes verden og ikke mindst om behovet for at aflægge vidnesbyrd. Til sammen er de tre værker Hvis dette er et menneske (1956), Tøbrud (1963) og De druknede og de frelste (1986) en dyster udforskning af det, vi forstår som menneskelighed, fyldt med visdom og sort humor på trods. Denne udgave samler for første gang Primo Levis tre bøger om Auschwitz på dansk. Pressen skriver: »En af det 20. århundredes absolut mest nødvendige bøger« – Philip Roth »...fremstår, til trods for at der er gået mere end 60 år, sprogligt med en uhyggelig klarhed og mangel på patos til trods for det ubærlige emne [...] Man kan lære meget af at læse Primo Levi . Han er en meget stor forfatter, og det er en beskæmmende nydelse at læse om hans ubærlige oplevelser fra Auschwitz og hans efterfølgende refleksioner over, hvordan man skal forstå den vilde civilisatoriske udskejelse, som Holocaust er. Gid at Levi med denne fornemme udgivelse vil få mange nye læsere.« – Peter Nielsen, Information »Hans vidnesbyrd hører trods deres modbydelige indhold – eller måske snarere netop i kraft af behandlingen af dette indhold: deres præcision, mangel på sentimentalitet, stramme sproglige økonomi, nuancerede betragtninger, humor og menneskelighed – til blandt litteraturens smukkeste, mest berigende værker og er for mig at se enestående.« – Jacob Lund, Standart »Levis bøger – i sær Hvis dette er et menneske – er selv små mirakler« – Hans Hertel, Politiken »Levis egen overlevelse prægedes af dyb skam, og han håndterer den i fuldt dagslys på bogens hvide sider, så ingen undslipper. « – Elisabeth Åsbrink, Weekendavisen

  • Spar 19%
    af Karin Larsen
    162,95 kr.

    Middelaldertårne og gammel dansk historie i Tallinn. Jugend-facader i Riga. Skyskrabere og rebelsk bohème-stemning i Vilnius. Tre storbyer i tre forskellige lande, der deler Baltikums dybe skove og kysten med gyldne strande mellem sig. Gå på marked og køb kantareller og bær. Tag med ud til de uendelige moser og se på storke. Og nyd storbyernes livlige torve over et glas hjemmebrygget øl. Turen Går Til Estland, Letland & Litauen dækker Baltikums hovedstæder, kystlinjen og en lang række attraktioner inde i landene. Bogens forfatter, journalist Karin Larsen, øser desuden ud af sin viden om politik, kultur, mad og historie i de tre lande. Om forfatteren: Karin Larsen er journalist med speciale i Østeuropa. Hun boede i Letland i tre år lige efter selvstændigheden og har rejst på kryds og tværs af de baltiske lande lige siden. Hun var i en årrække ansat på DR’s udlandsredaktion. Er i dag freelancejournalist med bopæl i Prag.

  • - Fra Osmannerriget til det arabiske forår
    af Eugene Rogan
    167,95 kr.

    "Enestående, medrivende og overdådig" SIMON SEBAG MONTEFIORE"Et usædvanligt levende og autoritativt værk." SUNDAY TIMES"Rogans fremragende bog er skarp og afbalanceret." THE SPECTATOR"Fængslende læsning … en elegant fortælling om arabernes håb og skuffelser." THE GUARDIAN"Et medrivende, flot og øjenåbnende indblik i en række folk, hvis historie, kultur og karakter så ofte er blevet misforstået … Læs den! Du har meget at lære." FOREIGN POLICY Siden slutningen af middelalderen har araberne og europæerne gensidigt inspireret og invaderet hinanden; fra korstogene og siden osmannernes erobringer i 1500-tallet over europæisk imperialisme til alliancer på kryds og tværs under den kolde krig. Også i dag tiltrækker de arabiske folk og lande sig geopolitiske roller som både fjender og allierede. Den britiske historiker og Oxfordprofessor Eugene Rogan fortæller hele denne fascinerende historie fra senmiddelalderen til i dag, fra Nordafrika til Den Arabiske Halvø. Gennem et væld af kilder og øjenvidneberetninger – politikere og intellektuelle, forfattere og soldater, kvinder og mænd, berømte såvel som berygtede – giver bogen et indlevende og sanseligt billede af arabernes vej ind i den moderne verden. Samtidig viser Rogan, hvordan europæernes syn på de arabiske folk er skiftet gennem tiden. Til tider har man betragtet dem som eksotiske og spændende venner, andre gange som uforståelige eller fanatiske fjender. Et medrivende og særdeles vigtigt værk, hvis man vil forstå de arabiske folks historie, selvforståelse og fremtid. EUGENE ROGAN er professor i moderne mellemøsthistorie og leder af Mellemøstcentret ved Oxford University. Han er forfatter til en række værker, bl.a. den internationale bestseller "Osmannerrigets fald", der udkom på dansk i 2016. ARABERNES HISTORIE er udkommet på en lang række sprog.

  • Spar 17%
    - Revolutioner og sammenbrud 1917-1921
    af Bent Jensen
    43,94 - 247,95 kr.

    Natten mellem 6. og 7. november 1917 kuppede Lenin og bolsjevikkerne sig til magten i Petrograd. Bolsje-vikkerne vandt ikke et folkeligt mandat ved et valg – de tog magten, og med den russiske revolution gik det gamle Rusland under. Et nyt, hidtil ukendt samfund skulle opbygges. Historiker, dr.phil. og forfatter Bent Jensen skriver fortællingen om Zardømmets fald og bolsjevikkernes vej til magten i et uroligt og tumultarisk Rusland. Hvad var baggrunden for, at bolsjevikkerne kunne tage magten, hvordan kan man forklare år-sagerne til, at de kunne vælte det gamle samfund og ikke mindst, hvordan kunne de holde sig ved magten?

  • Spar 31%
    af Ulla Terkelsen
    187,95 - 207,95 kr.

    Ulla Terkelsen kalder sig selv for ”verdens ældste tv-journalist”. Hun er uden tvivl også en af de mest elskede og respekterede. I en menneskealder har den nu 76-årige udenrigskorrespondent rapporteret om små og store begivenheder fra alverdens brændpunkter.Den mest skelsættende begivenhed i hendes levetid har været Jerntæppets fald, da millioner kom ud af Sovjetimperiets fængsel, og Europa fik lov til at vokse sammen. De østeuropæiske folk har både før og efter kommunismens sammenbrud haft en særlig plads i hendes hjerte. Ulla Terkelsen var blot 19 år, da hun flyttede til den polske hovedstad, Warszawa, og knyttede livslange venskaber, og hun har siden 1960’erne utallige gange besøgt lande som Polen, Ungarn og Østtyskland.Østeuropæerne anses af mange for at være smalsporede nationalister, men det er en fordomsfuld og historieløs vurdering, mener Ulla Terkelsen. Hun holder på mange måder med dem. Og hun holder af dem.I denne bog tager hun på en eventyrlig rejse – på sporet af sin egen tabte ungdom og landenes dramatiske fortid – for at møde østeuropæerne i øjenhøjde. Hun tager os med ind i hjertet af Europas baggård, til landene øst for paradis, hvor hadet, sorgen og tårerne kun delvist bliver holdt tilbage af moderne traktater med NATO og EU. Hun er på farten med jævnaldrende Mietek og Andrea og fortæller skarpt og humoristisk om det, hun kalder ”baggårdens duft”. En skarp duft, som kildrer i næsen.

  • af Lotte Hammer & Søren Hammer
    87,95 - 187,95 kr.

    Byen ved Volga I KRIG ER DET SVÆRT AT SKELNE VEN FRA FJENDE BYEN VED VOLGA udspiller sig fra sommeren 1942 til sommeren 1943. Peter er menig i Den Tyske Hær, og han sendes med et kompagni soldater til Stalingrad. Hans deling indsættes dog ikke i første omgang i kampene, idet den tildeles en bevogtningsopgave i en landsby ved floden Don. I landsbyen fanger delingen to kvindelige partisaner, men Peter sørger for, at den ene får mulighed for at flygte. Peter tror, Kassandra er død, og han er desillusioneret, og frem for alt har han problemer med, hvem han ønsker at kæmpe for … BYEN VED VOLGA er fjerde bind i serien VENNER OG FJENDER, der udspilles i årene 1939-45. Vi følger en ung dansk-jødisk kvinde fra København og en ung dansk-tysk mand fra Grænselandet under deres rejse gennem krigens brændpunkter. Lotte Hammer (f. 1955) og Søren Hammer (f. 1952) har skrevet ti romaner med politimanden Konrad Simonsen som gennemgående figur. Serien er solgt til oversættelse i en lang række lande. Med Venner og fjender skifter duoen spor og kaster sig over den historiske roman i en ny storstilet episk serie, der udspilles under 2. verdenskrig.

  • Spar 19%
    af Lise Hannibal & Vibe Bjørling Termansen
    101,95 - 162,95 kr.

    Grønne kålhoveder spejler sig i Warszawas spejlblanke skyskrabere. Kunsten og natklubberen i Kraków swinger som aldrig før. Intet er, som det var. Og intet er, som man forventer. De kridthvide, silkeagtige strande på Østersøkysten. Et moderne mikrobryggeri i middelalderbyen. Sushi og surkål. Mælkebarer og mojitos. Og midt i den krigede urskov støder man på en fritgåenden bison.

  • af Lotte Hammer & Søren Hammer
    87,95 - 187,95 kr.

    Gaden uden navn I KRIG ER DET SVÆRT AT SKELNE VEN FRA FJENDE I GADEN UDEN NAVN bor Kassandra i Den Jødiske Ghetto i Warszawa, hvor Peter som SS-officer er ansvarlig for udbygning og vedligeholdelse af ghettomuren. De to unge udvikler et forhold, og de involveres samtidig i en jødisk modstandsgruppe, der smugler medicin ind i ghettoen. Gruppen bliver sprængt, og snart jages Kassan­dra af Gestapo overalt i Warszawa. GADEN UDEN NAVN er tredje bind i serien VENNER OG FJENDER, der udspilles i årene 1939-45. Vi følger en ung dansk-jødisk kvinde fra København og en ung dansk-tysk mand fra Grænselandet under deres rejse gennem krigens brændpunkter. Lotte Hammer (f. 1955) og Søren Hammer (f. 1952) har skrevet ti romaner med politimanden Konrad Simonsen som gennemgående figur. Serien er solgt til oversættelse i en lang række lande. Med Venner og fjender skifter duoen spor og kaster sig over den historiske roman i en ny storstilet episk serie, der udspilles under Anden Verdenskrig. Serien er foreløbig planlagt til otte bind.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.