Bøger om Oldnordisk

Spørgsmålet som rejses i denne bog er, om stednavne kan give os valid viden om førkristen religion i almindelighed og om førkristne kultsteder i særdeleshed. Bogens forfatter giver et ubetinget ja, stednavne kan kaste lys over både religion og kult, og stednavne kan udpege steder, hvor mennesker i førkristen tid har været samlede for at dyrke deres guder – kultsteder.

Islandske heste, de små seje, langhårede tøltere, sådan kender vi dem i dag - men hvad er det for en utrolig his-torie, hestene bærer på? For 1000 år siden kunne mannemlig møde heste, der ligner islænderen, som vi kender den i dag.Her fortælles historierne om de islandske heste fra de islandske skrifter. Magi og poesi veksler med grumme og voldsomme beretninger om hestene med den lange historie. Samtidig får vi en række kulturhistoriske fak-taoplysninger om navngivning, avl, ridning, gangarter, hestekampe, væddeløb, hesten i religiøs sammenhængog andre faktorer, der vedrører hestens betydning i vi-kingetiden.Der er to hensigter med bogen: Dels en genfortælling af decentrale beretninger fra sagaerne og Edda-skrifterne, hvor berømte heste indgår – men også en række mindre kendte fortællinger trækkes her frem i lyset – og dels, at afdække kulturhistoriske oplysninger om hestene, man kan udlede af kilderne.

LEXICON POETICUM - Ordbog over det norsk-islandske skjaldesprog er en fuldstændig ordbog over ord, vendinger, navne m.v., som forekommer i det old-islandske poetiske sprog såvel i eddadigte som i skjaldekvad. Værket er en ajourføring, viderebearbejdning og udbygning af Sveinbjörn Egilssons (1791-1852) latinske værk, der udkom i 1860 under titlen Lexicon Poeticum antiquæ septentrionalis. Finnur Jónssons danske udgave kom i 1916 og blev genudgivet i 1931. Dette er et fotografisk genoptryk af udgaven fra 1931.

In dieser Studie wird anhand der rationalen Philologie die Entwicklung der historischen Frankenkönigin Brunichildis (¿ 613) zu einer literarischen Figur in drei Hauptvarianten untersucht: Im Nibelungenlied erscheint Brünhild als Königin, in den isländischen Texten als Walküre, in den kontinental-skandinavischen als Burgherrin. Es gilt als gängige Annahme, dass Heldenlieder lange vor der schriftlichen Fixierung mündlich überliefert wurden. Der rationalen Philologie zufolge begann dagegen die schriftliche Tradition mit dem Nibelungenlied. Laut der Schriftlichkeitsthese beruht dieses Epos allein auf Handschriften und gelangte frühzeitig nach Skandinavien. Dort diente es zuerst als Vorlage für Snorris Edda, welche wiederum die Lieder-Edda und die Völsungasaga anregte, später für die norwegische Thidrekssaga und die schwedische Didrikskrönikan.

This book showcases the variety and vitality of contemporary scholarship on Old Norse and related medieval literatures and their modern afterlives. The volume features original new work on Old Norse poetry and saga, other languages and literatures of medieval north-western Europe, and the afterlife of Old Norse in modern English literature. Demonstrating the lively state of contemporary research on Old Norse and related subjects, this collection celebrates Heather O'Donoghue's extraordinary and enduring influence on the field, as manifested in the wide-ranging and innovative research of her former students and colleagues.

Der schwedische Sprachwissenschaftler und Neogrammarier Adolf Noreen (1854 - 1925) brachte 1913 den hier vorliegenden prägnanten Überblick über die Geschichte der nordischen Sprachen heraus.

Der norwegische Professor für Vergleichende Sprachwissenschaft und Altnordisch Sophus Bugge (1833 - 1907) "leistete einen gewichtigen Beitrag zur keltischen, romanischen, oskischen, umbrischen und hethitischen Philologie" (Wikipedia). In vorliegendem Werk legt er die Ergebnisse seiner Studien zu den nordischen Götter- und Heldensagen vor.Nachdruck der deutschen Übersetzung aus dem Jahr 1889.

1) Index of contents2) Introduction3) Scandinavian intrusion and incursion from the eight to the eleventh century4) The relation between Old Norse and Old English 4.1 Palatalization 4.2 Grammatical influence5) Scandinavian loanwords and their character6) Why did these changes occur?7) Conclusion8) Bibliography

Draws on Old Norse literary heritage to explore questions of emotion as both a literary motif and as a social phenomenon.Authors throughout history have relied on the emotional make-up of their readers and audiences to make sense of the behaviours and actions of fictive characters. But how can a narrative voice contained in a text evoke feelings that are ultimately never real or actual, but a figment of a text, a fictive reality created out of words? How does one reconcile interiority - a presumed modern conceptualisation - with medieval emotionality? The volume seeksto address these questions. It positions itself within the larger context of the history of emotion, offering a novel approach to the study of literary representations of emotionality and its staging through voice, performativityand narrative manipulation, probing how emotions are encoded in texts. The author argues that the deceptively laconic portrayal of emotion in the Icelandic sagas and other literature reveals an "e;emotive script"e; that favours reticence over expressivity and exposes a narrative convention of emotional subterfuge through narrative silences and the masking of emotion. Focusing on the ambivalent borders between prose and poetic language, she suggests that poeticvocalisation may provide a literary space within which emotive interiority can be expressed. The volume considers a wide range of Old Norse materials - from translated romances through Eddic poetry and Islendingasogur (sagas of Icelanders) to indigenous romance. Sif Rikhardsdottir is Professor of Comparative Literature at the University of Iceland and Vice-Chair of the Institute of Research in Literature and Visual Arts.

Myter og virkelighed i forbindelse med middelalderens islandske fornaldarsagaer er denne antologis overordnede tema. Der findes både mange myter om fornaldarsagaerne og mange myter i fornaldarsagaerne.Fornaldarsagaerne er den sagagenre, hvor der oftest optræder hedenske guder, men pga. et usikkert tekstgrundlag er der også opstået mange fejlagtige forestillinger om disse sagaer.Agneta Ney, fil.dr. i islandsk middelalderhistorie, lektor ved Högskolan i Gävle.Ármann Jakobsson, dr.phil. i islandsk middelalderlitteratur, lektor ved Islands Universitet.Annette Lassen, ph.d. i norrøn litteratur og filologi, post doc. ved Islands Universitet, adjunkt ved Den Arnamagnæanske Samling på Københavns Universitet.