Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Ny livsbekræftende roman fra den populære forfatter bag MIN KONE. Der findes ingen mirakelkure. Men man kan godt blive klogere, flinkere og fjerne frygten for gluten og sukker på kun otte måneder. I hvert fald hvis livskrisen er stor nok.46-årige Luna siger, at hun ikke er bitter. Og at når en dør lukkes, åbnes en ny. Og at man skal slippe det gamle for at gro. Og lade sig falde for at lande.Men når hun råber til sin eksmands telefonsvarer, siger hun, at han har ødelagt hendes liv. Og hundens fordøjelse.Engang havde Luna det hele. Et stort, hvidt hus nord for København, en kropsterapeut, en plads til modeugen og sin egen blog, hvor hun skrev om boligindretning, glade tarme og moderskabet. Hun havde også en mand og et barn. Men nu er manden forelsket i en anden. Og barnet har fået næsering og er kommet på efterskole. Luna er tvunget til at flytte ind i det lille, skæve, grønne hus på torvet i Svendslev. Og tvunget til at tage plads på den kongeblå scooter for at passe sit nye arbejde på LokalPosten.Hun er kun vendt tilbage til barndommens provinsby for at overleve. Ikke for at leve.Men man kan godt blive klogere, når man kører rundt på en kongeblå scooter for at dække Brunsvigerens Dag. Eller tyveriet fra vejboden. Eller Tumlestikholdet. Eller krondiamantbrylluppet på Majsevænget. Til gengæld bliver man ikke klogere af 10 shots for 150 kroner på Torve Kroen. En historie om at træde forkert. Og kigge på sine egne spor. Og gå i en ny retning. Men mest af alt historien om, at kærligheden findes lige foran næsen på en. Man skal bare åbne sine øjne. Og tage alt det, man troede, man ikke ville have.
En julekalender-bog for egoistiske børn og sure forældre.Må man godt slå op i december? Kan man være luciabrud, når man har klassens mindste forlygter? Hvor graver man sig ned, når ens far lægger an på en mor til juleklip på skolen? Og hvad gør man, når man ikke har råd til at købe julegaver? Bare fordi man er kommet til at bruge alle sine penge på energidrikke henne på tanken.12-årige Olga vader i problemer denne jul. Godt nok siger hendes mor, at julen handler om kærlighed og nærvær. Men Olga vil hellere have en iPhone.Hun ville også ønske, at hendes far ikke var en idiot, så hele familien kunne fejre jul sammen. Og at Ondskabsfulde Oliver fra klassen styrtede på sit skateboard og slog alle sine fortænder ud. Faktisk er han så latterlig, at Olga ikke engang vil nævne ham i sin dagbog. Det er bare svært, når han er så dum. Og grim.Heldigvis har Olga Danmarks sødeste kæreste, som skriver digte. Men hvad gør man, når man ikke er så vild med de digte? Eller med ham?En historie om, at julen ikke altid er hjerternes fest. Og om at idioterne en gang imellem er de sødeste. Og dem, vi mindst vil undvære.Julen lever sjældent op til forventningerne. En gang imellem får hunden en knust glaskugle i poten. Og nissen glemmer at putte en gave i sokken. Og ens bonusfar kommer hjem fra julefrokost med lys i slipset og vil danse Gangnam Style i stuen. Og man er selv klassens dårligste nisseven (Hvilket selvfølgelig er ens mors skyld).
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.