Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Findes der noget mere sølle end en midaldrende kvinde, der ikke kan beherske sig? Ja, en midaldrende kvinde, der kan beherske sig … En kvinde bryder op fra sin materielt velpolstrede tilværelse med mand og teenagebørn og flytter ind hos en veninde. Romanen følger hende det første skelsættende år efter skilsmissen. Hun vælger sin egen vej i krisen, i lysten til livet, hun vælger at følges med sin veninde, mor, nabo og datter, og sammen med dem, båret af dem, at smide hammen og vakle, løbe, flyve som en begyndelse til noget nyt. Værelse samlet af kvinder er en barsk og humoristisk, vild og frisættende sorg- og kriseroman, der udfordrer forestillingerne om den midaldrende kvinde.
Tredje bind af Deborah Levys enestående og prisbelønnede erindringsværk. Deborah Levy nærmer sig tres, børnene er fløjet fra reden, og skilsmissen ligger bag hende. Hun bruger sin nyvundne frihed til at forlade sin faldefærdige lejlighed i London og rejse ud i verden. Til New York for at rydde sin afdøde stedmors lejlighed, til litteraturfestival i Mumbai, på skriveophold i Paris og rejser til Berlin og Grækenland. Imens drømmer hun om sit næste hjem - et prægtigt gammelt hus med svungne trapper, hvælvede lofter og et granatæbletræ i have - og funderer skarpt og fuld af humor over alle de forestillinger, vi knytter til ideen om et hjem, over vores forståelse af ejendom og besiddelser, og vores måde at opgøre værdien af en kvindes intellektuelle og personlige liv. Trilogien blev et internationalt fænomen, rost for sin elegante, genrebrydende stil og kaldt for en moderne coming-of-middle-age. Selv kalder Levy den for en ’levende selvbiografi’, skrevet mens livet raser omkring hende og ikke i eftertankens klare lys.
12 historier om mennesker forskellige steder i livet: barnet, den gamle, døende mand, den unge, fortabte, forelskede og kåde, den midtvejskriseramte. Mennesker der på hver deres måde bakser med tilværelsen og sig selv. Fanget i novellernes skarpe fokus på begivenheder der viser sig at blive skelsættende. Som skjulte kædereaktioner af små undere eller store katastrofer midt i hverdagens trummerum, udløst af en længsel efter – om så bare i et glimt – at komme på omgangshøjde og i nærkontakt med livet. Ligesom Lars Saabye Christensens foregående romaner, Halvbroderen og Maskeblomstfamilien, er disse noveller fortalt med skarphed, humor og gehør for tilværelsens tragikomiske grundtone.Lars Saabye Christensen (f. 1953) har siden sin debut i 1976 udgivet en lang række digt- og novellesamlinger, romaner og skuespil. Sit litterære gennembrud fik han med generationsromanen "Beatles" (1984, da. udgave 1986), som har klassikerstatus i Norge. Den stort anlagte roman "Halvbroderen" (2001, da. udgave 2002) vandt Nordisk Råds Litteraturpris 2002 og er udkommet i 25 lande. Med "Halvbroderen" og "Maskeblomstfamilien" (2003, da. udgave 2004) befæstede Lars Saabye Christensen sin position som en af Norges største nulevende forfattere.
Her i tredje bog bliver den kvindelige mønsterbryder voksen. I et hverdagssprog, der er autentisk og alment, skildrer hovedpersonen sin kamp for sit eget liv og sin selvstændighed. De mange levende huskede erindringer gør den unge kvindes erfaringer til vendepunkter i hendes udvikling frem mod voksenlivet i den tid, da kvinder virkelig begyndte at uddanne sig og tale med og imod mænd. Især ældre mænd blev oprørte over, at deres autoritet blev anfægtet. Det oplever hovedpersonen også i sit møde med kærestens morfar. Også i sin kamp mod sin mors trusler tager hovedpersonen sproget til hjælp og vinder på grund af sin viden og evner til at udtrykke sig bestemt og alligevel høfligt.Et gennemgående træk i alle tre bøger er, at selvmedlidenhed og klynk er ikkeeksisterende, derimod handling og selvstændig tænkning. Ja, den alt for tidligt ansvarlige ældste pige virker så gammelklog og dog sårbar her i tredje bog. Heldigvis træder en hjælper ind i hendes liv, når nøden er værst: en mormor, en veninde/ven, en mester (mentor). Dette giver glæde og varme at læse bogen. En fin afslutning på Bodil Viborgs trilogi, hvori hun med udgangspunkt i egne oplevelser giver sin positive og tilkæmpede livserfaring videre til læserne. Bogen er så positiv og med en total overraskende slutning, at den er velegnet som opmuntring for unge såvel som ældre læsere, der genkender tidens atmosfære af opbrud og holdningsændring.(Kirsten Pløn Elklit) Uddrag af bogen “Du kan selv tage hjem. Og næste gang du laver en aftale med din mor, må du godt lige høre, om jeg også kan og vil. Det er jo ikke er sikkert, at jeg altid vil det, du vil. Du bestemmer ikke over mig.” “Såh, såh,” tysser Hans, tager om mig og begynder at smågrine. “Hidsigprop, du lever godt nok op til dit røde hår.” Nu griner han højlydt og kysser mig her og der. “Hold op, det er ikke for sjov. Jeg mener det. Jeg bestemmer selv. Du bestemmer ikke over mig. Og slet ikke, hvad jeg skal og ikke skal.” Hans prøver at lave sjov med situationen og spøger med: “Er du blevet ‘rødstrømpe’?” “Næh, men jeg synes, de har mange rigtige meninger. Blandt andet, at jeg skal ikke godkendes af andre mennesker, eller at nogen skal bestemme over mig, bare fordi jeg er en kvinde.” “Synes du, at jeg gør det?” spørger Hans lidt beklemt. “Ja, har du ikke lige gjort det? Og flere gange før. Skal vi være kærester, bliver vi nødt til at lytte til hinanden, ik?” Jeg kysser ham på kinden og læner mig ind til ham. Vi står lidt uden at sige noget, holder bare om hinanden. Om forfatteren Bodil Viborg er født 1948 og bor i Silkeborg. Uddannet maler. Otte år formand for Folkeoplysningsudvalget, årets leder i hjembyen. Taget HF-eksamen som voksen, startede senere på Aarhus Universitet på teologistudiet og idéhistorie, dog uden at fuldføre grundet sygdom. Har siddet i mange bestyrelser indenfor børn- og ungeområdet. Har flere gange været voksenven. Har udgivet Aldrig som mor og En evig kamp.
Snart brister alt er en digtsamling om en krisetid, der kalder på opbrud og handling. Digtsamlingen er skrevet af fotograf og kunstner Morten Bo.En poetisk ballet om jordens skønhed og paradisets forfald, her danser den døde under loftet med engle, her trædes på snegle. Digt om en krisetid, der kalder på opbrud og handling, om utrøstelig smerte og smertefri død.Snart brister alt er verden set fra himlen og stjernerne fra bunden af en tørlagt brønd. Et vådeskud med en parabellum mod tidens paradoks. Et poetisk opråb til den unge, der tvivler, at der findes en vej og til den aldrende synder, at han er tilgivet.Temaer:Værket berører flere store emner:Tæt på katastrofen, men også på kærligheden.For de der ønsker at se sig selv i andre på godt og ondt.Nærgående billeder af skæbner – eksistensialisme.For alle unge der vil have sat ord på følelsernes kaos.For de der tror at også mennesket er natur.Et poetisk opråb til den unge, der tvivler, at der findes en vej.
En hudløst ærlig og gribende beretning om, hvordan det var at være en lidt for tyk og forsagt dreng med en lidt for lille, rød cykel i tiden efter Anden Verdenskrig, hvor der ikke blev taget noget særligt hensyn til børn. Vi følger drengen, indtil han som 28-årig begynder at skabe sit eget liv. Det er en fortælling om usikkerhed, ambitioner, opbrud og opgør med den sociale arv – men det er også en historie om forelskelser, kærlighed, omsorg og ansvar.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.