Bøger om Opdagelser

Med sit velkendte fipskæg, sin alt for store grønne regnfrakke og udstyret med en ramponeret hat og paraply er professor Tournesol kendt og anerkendt af enhver Tintinlæser over hele verden. Men samtidig må man paradoksalt nok konstatere, at han er et ukendt eller ligefrem miskendt geni! For videnskabsmanden Tournesol, den overordentlig store videnskabsmand, er ubegribeligt nok fraværende i encyklopædier og leksika, og hvad værre er: Videnskabshistorien lader fuldstændig hånt om ham. Og det er en skandale! Professor Tournesols konversationsleksikon bringer alt frem i lyset – lige fra professorens personlighed til hans banebrydende opdagelser og fænomenale opfindelser. Hvor kommer hans fornavn og efternavn fra? Har han eksisteret i virkeligheden? Hvordan var hans liv, før han mødte Tintin og kaptajn Haddock? Hvem var de øvrige professorer, Tintin mødte på sin vej? Hvilke videnskabsgrene forsker Tournesol egentlig i? Disse og mange andre spørgsmål bliver her besvaret fyldestgørende. Alt om professorens psykologiske profil, hans brug af penduler og søgekviste, hans tunghørhed, kejtethed, hans raserianfald og nærtagenhed, der går hånd i hånd med hans enestående genialitet. Vi inviteres indenfor i Tournesols laboratorier og præsenteres for hans forbløffende opfindelser, lige fra klædebørstemaskinen og udklapssengen over undervandshajen, måneraketten og ultralydssenderen til SuperTournesol-fjernsynet, rosen Bianca Castafiore og de motoriserede rulleskøjter. Kort sagt en enestående hyldest til et videnskabeligt universalgeni, som helt ubegribeligt aldrig har modtaget Nobelprisen. Rigt illustreret og med fyldestgørende bibliografiske referencer til Tintinalbummene. Om forfatteren Albert Algoud (f. 1950 i Frankrig) er forfatter, humorist, radiovært og Tintin-ekspert og har ud over Professor Tournesols konversationsleksikon udgivet en række andre bøger, som desværre endnu ikke er oversat til dansk, bl.a. Tintinolâitre, Petit dictionnaire énervé de Tintin og Dictionnaire amoureux de Tintin, ligesom konceptet til Kaptajn Haddocks ordbog er skabt af Algoud.

Set i en historisk kontekst har mennesket flere muligheder end nogensinde før, og det skyldes nye opfindelser og opdagelser, men også at man har en større frihed end tidligere, hvor man gik i sin fars eller mors fodspor. Umiddelbart skulle man mene, at det er positivt, at der findes så mange muligheder i dag, så man som ung næsten kan uddanne sig og blive til lige det, som man måtte ønske sig, men faktisk kan den store mulighedsudbydelse også gå hen og blive problematisk, eller i Kierkegaards terminologi kan det simpelthen føre til angst. De mange muligheder kan forekomme uoverskuelige for det enkelte menneske, hvorfor man får svært ved at bestemme sig og måske lader mulighederne går forbi en, og det er, hvad Kierkegaard betegner som angst. Det er dog ikke en god idé at undgå angst, men i stedet må man forsøge at komme frem til at ængstes retteligen.

NEXUS ser tilbage på menneskets historie og hvordan informationsstrømme har formet os og verden omkring os. Fra stenalderen til Bibelen, fra heksejagt, stalinisme og nazisme til den genopblussen af populismen, vi ser i dag. Yuval Noah Harari kigger på det komplekse forhold mellem information og sandhed, bureaukrati og mytologi, visdom og magt. Han udforsker, hvordan forskellige samfund og politiske systemer gennem historien på godt og ondt har brugt information for at nå deres mål. Og han adresserer de presserende valg, vi står over for, når ikke-menneskelig intelligens truer vores eksistens.I de sidste 100.000 år har menneskeheden akkumuleret en enorm magt. Men på trods af alle vores opdagelser, opfindelser og erobringer befinder vi os nu i en eksistentiel krise. Verden er på randen af et økologisk sammenbrud, misinformation florerer, og vi kaster os hovedkulds ud i brugen af kunstig intelligens – et nyt informationsnetværk, der truer med at udslette os. Hvorfor er vi så selvdestruktive til trods for alt det, vi har opnået?Yuval Noah Harari er israelsk historiker, filosof og forfatter til bestsellerne Sapiens: En kort historie om menneskeheden, Homo Deus: En kort historie om i morgen og 21 ting du bør vide om det 21. århundrede.

400 ÅRS JUBILÆUM. I 1618 sendte Christian den 4. en flåde ud for at besætte en koloni i Indien, han skriver i sin dagbog: I dag sejlede vor indianske flåde under Ove Gjedde ud af Sundet. Gud give dem lykke. Dansk koloni i Indieland er en historisk roman om 600 mænd, der i 1618 begiver sig ud på en utrolig rejse for at vinde ære og rigdom – og skaffe Christian den 4. en koloni i Ostindien. Kongen sendte samtidig den erfarne kaptajn, Jens Munk, nordpå for at finde Nordvestpassagen. Det har Thorkil Hansen skrevet om. Den rejse endte i en katastrofe. Det var en konkurrence mellem Munken og Gedden om at finde den letteste vej til Indien … Den ærgerrige, adelsmand, Ove Gjedde, blev admiral over den ostindiske flåde. Viceadmiral Erik Grubbe smuglede hemmeligt sin kæreste om bord. Tjeneren svend Due skrev dagbog om forsøget på at finde Paradis på Jord. Danskerne måtte selv finde søvejen til Indien. Rejsen var fuld af drama – kærlighed, sørøvere, menneskeædere, hedninge, skønne kvinder, fremmede guder, sygdom og død – og et fantastisk møde med Indiens herligheder. For de fleste endte det ad Helvede til, men Danmark fik kolonien – Tranquebar. Historisk roman – bygger på kilder fra samtiden. Palle Petersens fire romaner fra Christian den 4.s tid – er udkommet både som trykte bøger og som e–bøger: Fandens heks, Christian den 4. i krig og kærlighed, Bødlens Lille Helvede, Dansk koloni i Indieland.