Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Den Yderste Grænse handler om de mest fascinerende danske og udenlandske opdagelsesrejsende og eventyrere. Bogen samler historien om en række mænd og kvinder, som gik til den yderste grænse og nogle gange ud over den. Nogle drog ud for fædrelandet eller videnskaben, andre for berømmelsen og eller for at udfordre sig selv, men de ligner også hinanden: De brød med, hvad folk troede var muligt. De gjorde det på deres egne måder og tegnede selv stregerne på kortet. I bogen følger vi de første, som krydsede Indlandsisen på ski, vi er på hest fra Mongoliet til Danmark og ulovligt i luftballon over Moskva. Vi er med tømmerflåde over Stillehavet, med inuit-kvinden Arnarulunnquaq på verdens længste slæderejse og meget, meget mere.
- Der er et dyr i Tibet, som jeg har forfulgt i seks år, sagde Munier. Det lever på højsletterne. Man må gå langt for at se det. Jeg skal tilbage dertil til vinter, tag med mig. - Hvad er det for et dyr?- En sneleopard, sagde han.- Jeg troede, den var forsvundet, sagde jeg. Det er det, den vil have os til at tro.Sylvain Tesson er en berejst fransk forfatter. Uddannet geograf. I 1991 begiver han sig ud på sin første ekspedition i Island, efterfulgt af en jordomrejse på cykel med Alexandre Poussin i 1993.Det er her hans liv som eventyrer begynder. Han rider på hest tværs over de centralasiatiske stepper med udforskeren Priscilla Telmon - en rejse på mere end 3000 km, der strækker sig fra Kasakhstan til Usbekistan.Fra 2003 til 2004, følger han Gulagflygtningenes rute, som den bliver beskrevet i bogen “The Long Walk” (1955) af Slavomir Rawicz. Denne rejse tager ham hele vejen fra Siberien til Indien til fods.I 2010 beslutter han sig for at leve som eneboer i seks måneder i en hytte i Siberien lige ud til Bajkalsøen.Med en passion for bjergbestigning forsøger Tesson i august 2014 at kravle op ad facaden på et hus i Chamonix og falder ved et uheld ned, hvorefter han bliver lagt i kunstig koma. Han kom sig efter ulykken.Tesson fik i 2019 den prestigiøse Prix Renaudot for “Sneleoparden".
Der åbner sig en anderledes og mystisk verden, da kontakten i 1800-tallet bliver tættere mellem Europa og Sydøstasien. Efterretninger om hovedjagt og kraniekult, ikke mindst på Borneo, er et af tidens drabelige temaer.Vestlige eventyrere, opdagelsesrejsende, handelsfolk, missionærer og kolonisatorer møder mennesker med ritualer, hvis eksistens de ikke havde drømt om. Hjemme venter forskere og politikere på nyt fra de fjerne egne. I de lærdes studerekamre bliver de klogere, mens andre trygt sidder i deres lænestol og får sig et godt gys: Tænk engang, de indfødte hugger hovederne af hinanden i drabelige overraskelsesangreb, og med festivitas fragter de trofæerne tilbage til deres boliger, hvor kranier monteres under tagryggen!Mikael Rothstein har fordybet sig i de gamle kilder og fulgt hovedjagtens spor frem til i dag. Kulten for kranierne virker grotesk, men ad overraskende veje, via tæppevævning, en kvækkende frø, turisme, korrupte politikere, ægteskab og stanken af råddent menneskekød, finder forfatteren en dybere mening.For at forstå fænomenet må man sætte sig ind i en fremmed tankegang.Næsehornsfuglen skriger – det er tid til høst!
Med en passion for bjergbestigning forsøger Sylvain Tesson i august 2014 at kravle op ad facaden på et hus i Chamonix og falder ved et uheld ned, hvorefter han bliver lagt i kunstig koma. Han kommer sig efter ulykken, men lægerne fraråder ham al fremtidig klatring og vandring. I 2016 trodser han deres råd og begiver sig ud på en 3 måneders vandretur gennem det Frankrig hans mange rejser jorden rundt aldrig har givet ham tid til at besøge. Ad ukendte stier fortæller han fra de gemte og glemte dele af landet."Globetrotterforfatteren Sylvain Tesson har trawlet kloden tynd, men aldrig rigtig oplevet Frankrig. Det råder han bod på med en overdådigt velskrevet fortælling om sin vandring gennem fædrelandet.En forrygende og fortættede rejseberetning, der hurtigt transformeres til et vanvittigt velskrevet og nostalgisk portræt af et Frankrig, som er blevet knust af den kværnende blanding af globalisering og den evindelige galliske hang til administrativ orden og ensretning."Aske Munck, Weekendavisen"Sylvain Tesson iscenesætter sin egen bedagede rejsemaskulinitet med en naturlighed, der er både uironisk, på lange stræk latterlig, og dog samtidig mærkeligt læseværdig."Matthias Dressler-Bredsdorff, Information"Douchebag på afveje. Hvem har ikke – og måske især ved juletid – drømt om som rejsebogsforfatteren Tesson at skride fra det hele: arbejdet, telefonen, de sociale bånd og forpligtelser og forsvinde ud i verden?"Julie Gufler, FrihedsbrevetTesson fik i 2019 den prestigiøse Prix Renaudot for “Sneleoparden", der udkom på dansk i 2020.
Siden tidernes morgen er der folk, der er rejst ud for at se, hvad der lå bag nærmeste bjerg – eller opdage hele verden. I dag ses nogle af de store europæiske opdagelsesrejsende som helte, andre som skurke. Men det er næppe så enkelt, og set med samtidens øjne var der vægtige grunde til at rejse ud. De store ekspeditioner handlede om erobringer af fjerne riger, som måske rummede uudtømmelige værdier af guld, krydderier og silke. Og om at sprede det kristne budskab til alverdens hedninger. Men vigtigst af alt var, om der kunne drives handel med disse ukendte egne.I bogen fortæller Kåre Bluitgen levende om ni af de vigtigste europæiske opdagelsesrejsende, om hvad der drev dem, om deres ufattelige strabadser og om resultaterne og konsekvenserne af deres rejser – dengang som i dag. Han begynder med Marco Polo, der som stor dreng i 1271 drog ud på en over 20 år lang rejse til det fjerne Østen. Og slutter med Roald Amundsen, der i 1911 deltog i et ekstremt kapløb med englænderen Robert Scott om at nå først frem til den sidste hvide plet på verdenskortet: Sydpolen.De ni opdagelsesrejsende er: Marco Polo, Christoffer Colombus, Ferdinand Magellan, Hernán Cortés, Vitus Bering, Mungo Park, Henry Morton Stanley, Fridtjof Nansen, Roald Amundsen.Bogens forord er skrevet af direktør for Nationalmuseet, Rane Willerslev.KÅRE BLUITGEN (f. 1959) har selv rejst verden tynd og skrevet en lang række romaner, fagbøger, filmmanuskripter, børnebøger etc., heriblandt den skønlitterære danmarkshistorie Odins hvisken i fire bind samt Koranen gendigtet.
Island for 1.000 år siden. Frejdis er Erik den Rødes datter. Hun er stærk og vild og klog. Hun bor sammen med sin familie på en gård i det fjerneste Island, langt væk fra alting. Men da hendes far bliver dømt fredløs for blodhævn, forsvarer hun sin familie – med heksekunst. Det gør naboerne bange, og sammen med sin familie må Frejdis flygte fra Island. Den lille familie opdager et ukendt frodigt land og kalder det for Grønland. Her kan de være i fred, så her bosætter de sig.Frejdis' far fortæller vidt og bredt om det nye land, og som tiden går flytter mange til. Erik den Røde er nu en mægtig høvding og har sit eget land. Men det er ikke nok for Frejdis. Hun vil ud i verden, og sammen med sin bror Leif den Lykkelige sætter hun endnu en gang sejl. Hun vil finde nyt land, og hun vil være verdens første kvindelige opdagelsesrejsende. Hun trodser isbjerge, som dødsensfarligt gemmer sig i tågen, stormfyldte farvande og vilde fjender. Men kan hun og Leif finde Vinland sammen?
Op gennem tiden og helt til i dag er hundredtusindvis af danskere udvandret til fremmede lande og har sat aftryk på verdenshistorien – med Danmark i bagagen. De seks beboede verdensdele er gennem historien af mange forskellige grunde blevet opsøgt af driftige danskere. De har været opdagelsesrejsende og eventyrere. Helbredere, frelsere og fanatikere. Idealister og aktivister. Undertrykkende slavehandlere, visionære forretningsfolk, toneangivende kunstnere, geniale tænkere eller desperate fattige på jagt efter et bedre liv. Nogle danskere blev fyrtårne og lyste op. Andre døde og forsvandt i glemsel. Fælles for dem er, at de var lokket af eventyr og drømmen om at finde lykken. Og historien fortsætter – lige nu er danskere overalt på jorden stadig i gang med at skrive sig ind i verdenshistorien. I denne bog fortælles nye og overraskende historier om, hvor og hvordan danskere præger og har præget verden – både i det helt store og i det ganske små. På godt og på ondt. Med forord af Stéphanie Surrugue. Udgivet i samarbejde med DR.
Maggies far har viet sit liv til jagten på Victor Frankensteins monster.Det har kostet Maggie og hendes familie dyrt - og nu satser hendes far det sidste, han ejer og har, på en rejse til Arktis, hvor han håber endelig at finde monstret.Men hvad han ikke ved er, at Maggie har sneget sig med om bord som blind passager ...Et nervepirrende episk eventyr, der strækker sig fra den arktiske tundras iskolde ødemark til cirkuslivet i New York.
Christoffer Columbus blev sømand, da han var 14 år gammel. Han drømte om at blive den dristigste søfarer i verden og krydse Atlanterhavet. Tag med ham på hans fire store rejser, hvor du kommer til at opleve orkaner, møde fremmede folkeslag, søge efter guld og i det hele taget opleve de utroligste eventyr! Om forfatteren Viviane Koenig har studeret historie og grafisk design. Hun har deltaget i arkæologiske udgravninger i Egypten, inden hun påbegyndte sin karriere som lærer og forfatter.
Knud Rasmussen (1879-1933) blev født i Grønland, men måtte som 12-årig forlade det elskede land for at tage på kostskole i Danmark. Som voksen vendte han tilbage til Grønland, men denne gang i en ny rolle som polarforsker. Via sine mange bøger og foredrag om oplevelserne i Grønland og andre polaregne vandt Knud Rasmussen en helt særlig plads i kulturhistorien og har i dag status som en legendarisk opdagelsesrejsende.Forfatter Niels Fenger, der selv havde en stærk tilknytning til Grønland, fortæller her om Knud Rasmussens spændende liv og hans usædvanlige personlighed. Niels Fenger (1916-1992) var en dansk pelsdyrsavler og forfatter. Mange af hans bøger handler om livet med jagt, fiskeri og sejlads, sådan som han selv kendte det, og om Grønland, som han var stærkt knyttet til. Niels Fengers bøger opnåede stor popularitet, og han modtog blandt andet legater til sit arbejde fra Statens Kunstfond.
"Verden ifølge Columbus" er en bog om den store søfarer og opdagelsesrejsende Christopher Columbus. Men den er adskilligt mere. Det er også beretningen om "den nye verden" fra de første menneskers tid. Det er en fortælling om de indianerkulturer, som bestod før Columbus – om deres storhed og fald – og om det Amerika, som voksede ud af europæernes møde med indianerne.Det er en sammenfatning af et kolossalt stof, og det er anbragt i en ramme, som også gør kulturhistorien til en spændende fortælling om levende mennesker. Om Cristobal Colon og kvinden Malinche, om erobrerne Cortéz og Pizarro, om soljomfruen Itamira i den skjulte by Machu Picchu, om tempeltjeneren Tilocs dagligdag i aztekernes hovedstad og om den humørsyge Pietro Angeli. Hver for sig udgør de en historie i historien.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlAsger Nørgaard Larsen (1931-2008) var en dansk journalist, forfatter, historiker og redaktør. Han har skrevet en lang række fagbøger om historie, og som romanforfatter har han skrevet flere historiske romaner.
Carsten Niebuhr blev født i 1733. Han voksede op langt ude i marsken. Der var så fladt, at han kunne se til verdens ende. Næsten. Måske det var det, der gav ham lyst til at vide, hvad der lå endnu længere borte. Det ønske fik han opfyldt, da den danske konge sendte ham ud på en ekspedition til Arabien – eller Det Lykkelige Arabien, som man kaldte det.Det blev til en meget lang og farefuld ekspedition!
Hans Falk ville ud i den store verden. Som ung tog han på hvalfangst i Sydhavet. En tid blev han sørøver for den danske konge. Derefter rejste han helt om på den anden side af Jorden og levede et farligt liv blandt menneskeædere. Ikke én, men mange gange snød Hans Falk døden!
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.