Bøger om Ophav

Holder du dig ofte tilbage fra at sige, hvad du føler eller mener? Bliver du usikker på, om andre kan synes om dig, når du har lavet en fejl? Eller bliver du utilpas, når du skiller dig ud fra dem, du er sammen med, enten via din påklædning, dine behov eller dine holdninger?Dine forældre, dine bedsteforældre og hele dit ophav kan styrke dit mod til at stå ved dig selv, så du bedre kan hvile i at være den, du er. Også selv hvis nogle af dem enten er døde eller bare uvillige eller ude af stand til at støtte dig. Med ophavsterapi kan du nemlig arbejde med dit forhold til dine slægtninge uden at involvere dem.Dit ophav har stor betydning for din selvforståelse. Du bærer dets gener, og det lever på en måde i dig. Derfor har det stor betydning, om du oplever, at dine slægtninge kritiserer dig og gerne vil lave dig om, eller om du har deres opbakning.I et letlæst sprog beskriver Ilse Sand, hvordan du ved hjælp af ophavsterapi, der rummer forskellige redskaber som for eksempel brevskrivning, kan opnå at få en kærlig bekræftelse fra vigtige personer blandt dit ophav. En bekræftelse, som vil styrke din oplevelse af samhørighed med – og forankring i – din slægt og give dig et større mod til at være den, du er, også i dine andre relationer. Ophavsterapi kan også hjælpe dig med at få opløst relationsknuder, der sidder tilbage efter et samspil, der gjorde ondt.I bogens mange eksempler kan du desuden finde inspiration til at se dig selv og dit ophav på en ny og sandsynligvis mere kærlig måde.Ilse Sand er psykoterapeut og tidligere sognepræst. Hun er forfatter til 9 bøger blandt andet den internationale bestseller Elsk dig selv. Hendes bøger er oversat til 24 sprog.

Hvad skal vi egentlig med teatret? Og hvilken historie om os selv gemmer der sig i samtidens teater? I otte stærkt personlige essays inviterer forfatteren os via punktnedslag i sin 35-årige karriere ind i teatrets magiske nedsmeltnings- og omsmeltningsmaskine. En kærlighedserklæring til skuespilleriets besværligheder, skrevet af en af landets mest markante teaterstemmer.

’Lauras bog’ er først og fremmest en usædvanlig kærlighedserklæring.Men det er også en fortælling om familierelationer og ophav, om socialklasser og komplekse mønsterbrydninger, om skam og skyld, og om at finde sig selv – eller i hvert fald den del af sig selv, der føles mest sand.Kærlighedshistorien bliver prismet, der smertefuldt og smukt kaster glimt af lys på alle andre aspekter af eksistensen, hvor selve det at skrive bliver både eksistensgrundlag og flugtvej, både overlevelses- og frigørelsesmekanisme – hvor litteraturen bliver en virkelighed, der fremstår mere virkelig end den (måske) virkelige virkelighed.

I dette eventyr inviteres du ind i Eventyrskovens magiske uni - vers, hvor Benny Bjørn begiver sig ud på en spændende rejse i skoven for at finde det donordyr, der hjalp ham med at kom - me til verden. Undervejs møder han tre forskellige dyr i skoven, som hver giver ham tre værdifulde indsigter, han senere vil bru - ge til at forstå, hvad ægte kærlighed i virkeligheden er. Bogen henvender sig især til donorbørn, adoptivbørn og børn fra forskellige familiekonstellationer, herunder regnbuefamilier. Med dens budskab om den moderne families mangfoldighed, og kærlighedens styrke, vil den uden tvivl være til glæde og gavn for alle børn og voksne. Den fortæller om det paradoks, at det i dag er helt ’’almindeligt’’ at være opvokset under en ’’anderledes’’ fa - miliekonstellation, som disse børn kan spejle sig i. Bogen udforsker temaer som nysgerrighed, tolerance, (k)ærlig - hed, relationer og diversitet og er inspireret af forfatterens egen familiekonstellation, hvor både mor og far er kørestolsbrugere, og deres treårige søn er donorbarn.

En stor misforståelse handler om en ældre mand, hvis datter er utilfreds med, at den gamle far har fundet sig en ny kone efter moderens død. Der er elefanter i rummet og en masse både om- og genveje i romanen henimod et forsøg på en forståelse af spillet mellem gamle forældre og deres voksne børn. Der er en hel del uafklarede ting i romanen, som hovedpersonerne forsøger at løse på bedste vis. Lykkes det? Ikke altid. Hovedpersonen har selv sine problemer med sit ophav, som han kun kender ganske lidt til. Undervejs skrifter romanen hovedperson, fordi livet er et kludetæppe …”EN STOR MISFORSTÅELSE er en bog, som sætter tankerne i gang med hensyn til spillet mellem voksne børn og deres forældre. Hvorfor er det, at det nogle gange bliver så svært? Det giver bogen ingen svar på, men forklarer måske alligevel problematikken ganske godt. Nogle gange bliver tingene bare rigtig svære, da man glemmer at se tingene fra begge sider. Det synes jeg, denne bog sætter stort fokus på på en rigtig god måde. Michael Pedersen får beskrevet problematikken for den gamle mand, som ikke har kontakt til sine voksne børn, efter han har fundet en ny kæreste, efter hans kone døde, rigtig godt. Jeg følte virkelig med manden, men også med datteren. Virkelig godt fanget af den relation mellem de to, som bare er svær.Michael Pedersens bøger sætter spørgsmålstegn ved nogle gode ting. Det var der flere forfattere, der burde turde.”Christina Røn – DinBoganmelder.dk ”Som læser bliver man trukket rundt i Jørgens liv, og først til sidst aner man, at man måske ikke har fået sandheden. EN STOR MISFORSTÅELSE kan læses på flere måder, som en afviklingsroman – måske handler det om den sidste tid i livet, om hvad der sker lige før og efter døden, eller måske handler det om hverdagen, om vores overforbrug og om katte, og i så fald er romanen morsom og let læst. Man kan også læse teksten som en kritik af vores måde at indrette verden på med vild vækst og overforbrug. Under alle omstændigheder kan man nyde sproget og karaktererne med deres sære tilbøjeligheder og mere eller mindre dybe samtale.”Birte Strandby – Bogvægten.dk

Din Margot er en medrivende historisk roman fra 1980’ernes Østberlin om forbudt kærlighed, svigt, erindringer og samfundets betydning for, hvem vi udvikler os til som individer.Da Vilja Siltanen finder en stak breve fra den mystiske Margot blandt sin fars efterladte papirer, bliver det startskuddet til en rejse tilbage til hendes barndom i 1980’ernes Østberlin.Viljas far var korrespondent og ivrig fortaler for socialismen, men det viser sig, at han har levet et ganske andet liv, end Vilja troede.Hvem var Margot? Og frem for alt: Hvem var Viljas far? Hvordan bliver man som voksen, når man som barn har fået visket det allervigtigste bort fra sin hukommelse? Hvordan fortsætter man sit liv, når man har været nødt til at begrave sine største drømme?Din Margot er en stor kærlighedshistorie og en fortælling om drømme, bedrag og den sump, vi kalder vores hukommelse. En episk fortælling om erindringens skrøbelighed og tavshedens magt.Meri Valkama (f. 1980) er journalist, forfatter samt suppleant i partiet Venstreforbundet og bosat i Helsinki. I sin barndom boede hun nogle år i Østberlin, og har som voksen studeret statskundskab og journalistik på Freie Universität Berlin, hvor hun især beskæftigede sig med DDR-tidens journalistik. Valkama har gået på Den Kritiske Højskoles skrivelinje i Helsinki. I 2021 blev hun tildelt den finske Debutantpris for Din Margot.