Bøger om Oplysning

"2017 er den protestantiske reformations 500-årsjubilæum, og mange danskere deltager i festen. Mon de ved, hvad de fejrer?Ved de, at protestantismens grundlægger Martin Luther opfordrede til at henrette hekse, blasfemikere og utro ægtefolk. Og til at begå massemord på oprørske bønder, der ønskede mere tålelige levevilkår?Ved de, at han endte som fanatisk jødehader? Og at han ville forbyde andre religionsformer i samfundet end sin egen?Ved de, at han afskyede folkestyre og foretrak gudsindsatte fyrster, som undersåtterne skulle udvise ekstrem lydighed over for? At han støttede censur og hadede tolerance? Og at hans dæmoniseringer af anderledestænkende medvirkede til at udløse nogle af de mest blodige religionskrige i verdenshistorien?Ved de, at Luther efter alt at dømme ville have opfattet det moderne liberale og pluralistiske samfund som djævelens sejr, ganske som mange af nutidens religiøse fundamentalister gør?"Luther. Antidemokrat og statsidol sætter spot på de mørke sider af Martin Luther og reformationens konsekvenser, der herhjemme ofte nedtones eller forties af de lutheranske sejrherrer.

Lars Henriksen og Chantal Al Arab fortæller fra BØSSERNES DANMARKSHISTORIE 1900-2020:Om pionerer, provokatører og politiefterforskning. Om karavaner, kærlighed og camp. Om ligestilling, lovgivning og loyalitet. Om fejring, frihed og fisseletter. Om danseforbud, drags og døden som dagligdag. Om hemmeligheder, håb og homofobi. Om sømænd, sex og sammenhold. Om ekstase, ensomhed og eksperimenter. Om før, nu og fremtiden.Lars Henriksen (f. 1970) forperson for Copenhagen Pride, lærer, operasanger og forhenværende landmand.Chantal Al Arab er hele Danmarks nyligt fraskilte 43-årige, der af og til optræder i skikkelse af historikeren Anders Larsen (f. 1984).

talia. Italienske historier, kulturer og identiteter fra år 1000 til i dag er en indføring i Italiens kulturhistorie.I Danmark er der en stor interesse for Italien. Mange har rejst i Italien og har allerede et kendskab til landets store kulturarv. Det er dog ikke altid lige let at forstå Italiens lange og meget sammensatte historie. Det vil forfatteren gerne rette op på ved at give sit bud og invitere læseren ind i et stort materiale, der er samlet op og analy­ seret gennem mange år som underviser og forsker i Italiens kultur, historie og samfundsforhold.Bogen er delt op i tre makroperioder: 1. De mange Italia’er, 2. Nationalstaten Italien, 3. Italien som et land i Vesten og i EU. Faserne ligger ikke bare i forlængelse af hinanden, men de griber også over­ lappende ind over hinanden. Bogen kan læses som en sammenhæn­ gende tekst, eller læseren kan vælge de afsnit, der især måtte have interesse.Bogen er drevet frem af en nysgerrighed efter at vide, hvordan mennesker i et bestemt tidsrum organiserer et bestemt territorium og omdanner det naturgivne til kultur og samfund. Den undersøger også de tanker og motiver, der har ligget bag de skiftende måder at indrette sig på. Blikket er dansk. Det giver bogen et træk af dialog hen over Europas grænser.Forfatteren er Gert Sørensen (1948), dr.phil., der i dag er senior­ forsker på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet, og som igennem årtier har skrevet bøger og artikler om Italien og kommenteret aktuel italiensk politik i danske medier.

Radikal kritik af vores “oplyste analfabetisme”: “Vi ved alt, men kan intet gøre.”“Verden af i dag er radikalt anti-oplyst. Hvis Kant i 1784 varslede, at de europæiske samfund dengang befandt sig i en oplysningens tid, kan vi i dag sige, at vi over hele verden befinder os i en anti-oplysningstid. Han benyttede begrebet i dynamisk forstand: Oplysning var ikke en tilstand, men en opgave. For os gælder det tillige: Anti-oplysning er ikke nogen tilstand, det er en krig.” – fra bogens forordAutoritarisme, fanatisme, katastrofisme, terrorisme … det er blot nogle af ansigterne på den magtfulde anti-oplyste reaktion, der dominerer vor tids fortællinger. Marina Garcés spørger os, hvorfor vi tror på disse apokalyptiske fortællinger? Hvilken frygt og hvilken opportunisme giver dem næring? Og hvordan kan vi genoverveje oplysningstidens ide om emancipation, nu som en konfliktfyldt frigørelse i betydningen en kollektiv kamp for liv, der er til at leve? Ny radikal oplysning beskriver behovet for kritisk uenighed som en ny begyndelse for humaniora i apokalyptiske tider. Vi må tage kampen op mod vor tids godtroenhed og dens forskellige former for undertrykkelse. “Hvad er der tilbage af det menneskelige subjekt i en tid, hvor fornuft udføres af og gennem informationsmaskiner og beregningsteknologier? Hvem skal sætte grænserne mellem det beregnelige og det uberegnelige? Hvad skal der til for at gøre beregningsinstrumenter til frigørelsesinstrumenter? Denne vidunderligt læseværdige bog er også et værk af dybtgående lærdom af en af de mest magtfulde tænkere, der arbejder i dag.”– Achille Mbembe, forfatter til Brutalism (Duke University Press, 2024)

Stort set alt, Foucault gør, gør han gennem en særlig form for kritisk filosofisk historieskrivning. Det gælder, når han skriver galskabens historie, den kliniske praksis’ historie, fængslets historie, humanvidenskabernes historie, styresystemernes historie og seksualitetens historie. Og det gælder, når han skriver kritikkens historie. Hos Foucault er kritikkens rolle uløseligt forbundet med friheden som problem og med ideen om at kunne skrive og tænke sig hen til horisonten af en mulig, endnu ikke realiseret radikal anden væren og viden. Foucaults foredrag “Hvad er kritik?” blev afholdt 27. maj 1978 for Det Franske Filosofiselskab. Foredraget samler på én gang op på den udforskning af forholdet mellem viden og magt, han har bedrevet i de hidtidige værker, og peger frem mod spørgsmålet om et etisk gentænkt selv.Louise Fabian har skrevet introduktion til Foucault og tekstens idemæssige aftryk. Introduktionen udfolder Foucaults kritikbegreb på tværs af hans øvrige forfatterskab og udforsker Foucaults genealogiske metode og kritiske gentænkning af begreberne “magt”, “seksualitet”, “galskab”, “frihed” og “kritik”. Fabian belyser Foucaults livtag med Immanuel Kant og Friedrich Nietzsche, og spørger til hvordan vi kan gentænke Foucaults kritikbegreb i dag.

Ny bog af forfatteren til Haren med de ravgule øjne“Fra Proust og parisiske rigdomme til Holocausts rædsler …en fremragende og følsom fortælling” The GuardianDen jødiske familie Camondo fra Konstantinopel etablerede sig 1870’erne i Paris som bankfolk, filantroper og kunstsamlere, en fast bestanddel af belle époque-kultureliten, men blev med tiden mål for voldsom antisemitisme – ligesom Edmund de Waals slægtninge, familien Ephrussi, der boede i samme gade. Grev Moïse de Camondo skabte et spektakulært hus og fyldte det med kunst. Efter sønnen Nissims død i Første Verdenskrig blev huset testamenteret til den franske stat som museum for Nissim. Og så rykkede nazisterne ind.Da den verdenskendte britiske keramiker Edmund de Waal blev inviteret til at skabe en udstilling i Musée Nissim de Camondo, begyndte han at skrive breve til den afdøde greve: 58 breve med dybt personlige overvejelser om assimilation, melankoli, familie, kunst, historiens omskiftelser, skønhed og værdien af erindring.

GRIB DIN LUP, OG GÅ PÅ EVENTYR I DENNE HISTORISKE SØG-OG-FINDBOG, HVOR DU SKAL PÅ JAGT EFTER FLERE END 200 SPÆNDENDE TING!Rejs tilbage til MIDDELALDEREN, og opdag, hvordan livet var for bønder, konger og riddere. Find ud af, hvordan man blev ridder, opdag hemmelighederne ved MAGI OG LÆGEKUNST, forsøg at undgå de mørke og fugtige fangehuller, og gå på opdagelse i borgenes INDRE.Denne bog byder på timevis af OPLYSNING og UNDERHOLDNING for små væbnere.

I denne lille bog gives et bud på en definition af begrebet kærlighed. I den europæiske verden har kærligheden været bredere forstået end noget andet sted. Men kærligheden i alle dens former for tilsynekomst er forsvundet - de kulturmæssige forudsætninger er ikke mere tilstede. Selv den kønslige kærlighed er ikke mere mulig. Forfatteren sætter personligt den faglige kærlighed højest. Prostitution - dette at man sælger sig selv - spolerer kærligheden. Og dette er især slemt når det er sin sjæl man sælger. Derfor er det småt med arbejdsglæden hos de åndsarbejdende i erhvervslivet - og der kan umuligt blive tale om faglig kærlighed.Kærlighed er en særlig form for arbejde, nemlig en kærlighedsgerning, og en sådan vil sige, at man indenfor en kærlighedstradition - som er af åndelig og æstetisk natur - til fuldkommenhed har taget dens fordringer på sig.

I en tid med tiltagende antihumanistisk kontroltrang forsøger Brian Degn Mårtensson fra et filosofisk perspektiv at kalde på en pædagogisk opmærksomhed. Forfatteren insisterer på, at søgen efter viden først og fremmest er udtryk for et behov for indsigt i det værende, i alt hvad vi er for og med hinanden. Altså i sin rene form et udtryk for altruistisk engagement og indlevelse i sociale fællesskaber. Pædagogikken må ikke forsimple opdragelsen til at være en tilpasning til nogle mere eller mindre tilfældigt påståede fremtidsvilkår, skriver Brian Degn Mårtensson. -Derimod ser den bagud og ihukommer, at opdragelse i grunden kun kan være et forsøg på at fortælle den opvoksende generation, hvad vi som kultur og menneskehed indtil videre har foretaget os. Desuden medfører menneskets krydsende tidslighed et ansvar for både nuværende og kommende generationer, såfremt det forudsættes, at mennesket er et elskeligt væsen. Og gør man ikke det, giver pædagogik ingen mening. Bogens tekster er skrevet i en dramatisk tid i dansk pædagogik og uddannelsespolitik, og i det lys behandles en række aktuelle faglige diskussioner, kontroverser og kampe mellem forskellige fagpersoner og positioner. Der er ifølge forfatteren brug for et stærkt og vedholdende forsvar for demokrati, åndsfrihed og ytringsfrihed. OM FORFATTEREN Brian Degn Mårtensson er lektor på UC Sjælland og cand. pæd. i pædagogisk filosofi fra Aarhus Universitet. Hertil kommer en række mindre uddannelsesforløb inden for især specialpædagogik, ledelse, psykologi og kommunikation. Brian har udgivet flere bøger om pædagogik og filosofi, senest Videnskab og pædagogik (sammen med Leif Puggaard), 2016, Akademisk Forlag – og Konkurrencestatens pædagogik – en kritik og et alternativ, 2015, Aarhus Universitetsforlag. Han er desuden med i redaktionen på tidsskriftet Specialpædagogik og har udgivet en lang række artikler om pædagogik, undervisning og filosofi. Han er desuden en meget anvendt foredragsholder landet over. Se mere på www.briandegnmaartensson.dk