Bøger om Oplysningstiden

Sociolog og politiker Henrik Dahl om identitetspolitikken, der fejer ind over den vestlige verden og opløser de rettigheder, vi efter århundreder har fået etableret: frihedsrettighederne og i sidste instans ugyldiggør frihed, lighed og broderskab.Identitetspolitikken har eksisteret længe. Den var en drivkraft i 1800-tallets nationalisme. Men den moderne identitetspolitik er udsprunget af de poststrukturalistiske strømninger på humaniora og samfundsfag siden 1970’erne. På universiteterne har ad-hominem tænkningen nu konsolideret sig, og krænkelsesofrene er begyndt at myldre frem fra universitetsgangene til bypladserne. Der er efterfølgende sket en falsk problemimport i samfundet med fx Black Lives Matter. Nye alliancer er den ekstreme venstrefløj og dele af indvandrermiljøet. Modreaktionen er den ekstreme højrefløj. Hvordan stoppes spiralen mod tilintetgørelsen af fundamentet i vestlige, demokratiske samfund? Med de-funding af humaniora. Med indskrivning af Chicago-principperne i dansk universitetslov og med et forsvar for ytrings- og tankefriheden, hvor krænkelse ikke er en begrundelse for at indskrænke ytringsfriheden, fordi historien hverken kan eller skal redigeres.

Denne bog er en fortsættelse af Mogens Herman Hansens Demokrati som styreform og som ideologi (2010), der beskriver og debatterer det moderne demokrati. I dette bind sættes demokratiet i historisk perspektiv. Hverken på dansk eller på andre sprog er der skrevet en bog, der skildrer demokratiets historie i hele verden fra dets fødsel i Grækenland i 500-tallet f.Kr. til den form og udbredelse, det har i dag. Det er imidlertid umuligt at skrive en sammenhængende kronologisk fremstilling af demokratiets historie, fordi demokrati kun har eksisteret som styreform i den klassiske oldtid fra ca. 500 til ca. 150 f.Kr. og igen i moderne tid fra ca. 1800 til i dag. I de mellemliggende 2000 år fandtes demokrati ikke som styreform, men kun som en idé. Det blev beskrevet i den politiske filosofi som en af de tre mulige styreformer: kongedømme, aristokrati og demokrati. Til gengæld er det forbløffende, hvor meget demokratiet omtales og diskuteres i løbet at de 2000 år, hvor det ikke fandtes. Det skyldes den enorme betydning og indflydelse, som den antikke politiske filosofi havde på al senere politisk filosofi helt frem til 1800-tallet.Skildringen af demokratiets historie falder således i tre afsnit: (1) Demokrati som styreform og ideologi i den klassiske oldtid, (2) demokrati som idé og begreb i den politiske tænkning fra slutningen af oldtiden frem til slutningen af oplysningstiden, og (3) Demokrati som styreform og som ideologi fra ca. 1800 til i dag.Hensigten med denne bog er at give en oversigt over dette enorme stof. Bogen er primært forskningsformidling, men ligesom bogen om demokrati som styreform og som ideologi rummer den en række originale iagttagelser og betragtninger, som ikke har været fremført tidligere.Bogen afsluttes med et kapitel om forholdet mellem retsstat og demokrati. Dette kapitel vedrører ikke demokratiets historie, men er skrevet som et supplement til bogen om demokrati som styreform og som ideologi.Mogens Herman Hansen (f. 1940) er dr.phil. og lektor emeritus i oldgræsk ved SAXO-Instituttet, Københavns Universitet. Han er verdenskendt som specialist i demokratiet og dets historie og har udgivet adskillige bøger om emnet – senest Demokrati som styreform og som ideologi (2010), der i november 2011 blev tildelt H.O. Lange-prisen, som gives for fremragende forskningsformidling.

Danmark har en fremtrædende plads i historien som torturnation, og i Oplysningstiden var Danmark en af de allerflittigste nationer i Europa til fuldt lovligt at bruge tortur for at fremtvinge tilståelser. Men det er stort set forbigået i dansk historieskrivning. I 1500- og 1600-tallet blev hundredvis af dødsdømte hekse og tyve tortureret, og mellem 1686 og 1837 blev flere tusinde tyveritiltalte tortureret i den københavnske inkvisitionskommission. Brug af tortur i Danmark adskiller sig på flere punkter fra den generelle europæiske udvikling. Vi fik tidligt – allerede i 1547 – forbud mod at benytte tortur, undtagen når en forbryder allerede var dødsdømt. Men lige så bemærkelsesværdig er legaliseringen i Danmark af tortur i 1772 på et tidspunkt hvor Europas førende lande afskaffede tortur. Bogen kortlægger brugen af tortur og de politiske overvejelser om det. Desuden dykker den ned i de tortureredes verden gennem konkrete sager og en række tætte skildringer af kriminaliteten i København.

“Finsk litteratur ændrer sig til verdenslitteratur i hænderne på Olli Jalonen ... Ingen andre finske forfattere er i nærheden af at skrive som ham.” Helsingin Sanomat I HIMMELKUGLEN tager den store finske forfatter Olli Jalonen os med på en eventyrlig rejse tilbage til år 1679, hvor vi er vidne til sammenstødet mellem religionog videnskab, set gennem drengen Angus’ øjne. Angus er en fattig dreng, der bor på øen St. Helena i Sydatlanten, hvor han lever som faderløs med sin moder og sine søskende. Hans liv ændrer sig for altid, da han møder den unge videnskabsmand Edmond Halley som kommer til øen fra London for at udføre sine videnskabeligeundersøgelser af stjernehimlen. Halley lærer Angus om stjernerne, universet, og hvordan man træner sit syn og bliver et oplyst og tænkende menneske. Ved sin afrejse giver Halley Angus en opgave, hvor han skal markere stjernebillederne på nattehimlen hver nat. Der venter Angus mange andre store og farefulde opgaver, men mødet med Edmond Halley og drengens uovertrufne syn bliver det, der redder hans liv.HIMMELKUGLEN er en historisk roman, inspireret af den verdensberømte videnskabsmand og astronom Edmond Halleys liv. Halley var den første, der kortlagde en komets bane, og han fik den opkaldt efter sig som Halleys Komet. OLLI JALONEN har arbejdet i over 30 år på denne roman, som han blev inspireret til at skrive da han i starten af 1990'erne rejste med et træskib til øen St. Helena, og på den lange rejse læste han mange beretninger om øen og om Edmond Halleys rejse dertil i slutningen af 1600-tallet. Olli Jalonen er født i 1954 i Finland, ph.d. i litteratur og en af Finlands mest anerkendte og prisvindende forfattere. Han er oversat til flere sprog og har været nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris tre gange. I 2018 indbragte HIMMELKUGLEN ham Finlands største litteraturpris, Finlandiaprisen.

Denne bog er fra 1762, men indholdet er særdeles relevant for nutidens, samfundsmæssige spørgsmål.Den franske filosof Jean-Jacques Rousseau beskriver, hvordan et samfund skal indrettes, så det er til gavn for alle. Hans ideer fik umiddelbart betydning for den forfatning, der blev vedtaget ved dannelsen af Amerikas forenede stater - USA- i 1787, og de udgjorde en del af det ideologiske grundlag for Den franske Revolution i årene umiddelbart efter. Siden da har Rousseaus principper for retsstaten haft en væsentlig indflydelse på indholdet i de vestlige landes forfatninger.I bogen stiller Rousseau spørgsmålet: hvad er formålet med et samfund? Ud fra dette formål forsøger han at finde svar på, hvordan samfundet skal indrettes, hvilke problemer, det ville kunne møde, og hvilke mekanismer et velfungerende samfund må råde over, hvis det skal kunne overleve. Resultatet af hans overvejelser er nogle grundlæggende principper, herunder at lighed og ræson skal styre borgernes rettigheder, vilkår og pligter, og at lovene skal besluttes af den højeste myndighed, nemlig den suveræne folkevilje.

”Jeg har altid betragtet Machiavellis fyrstebog som et af de farligste værker i verden. Det er en bog, der naturligt kommer i hænderne på fyrsterne og alle dem, der har smag for politik”. Således skriver den unge kronprins Frederik i forordet til Anti-Machiavel. Frederiks kritik af Machiavelli er ikke – som han selv mente – en ”gendrivelse” af Machiavelli, men et filosofisk-moralsk bekendelsesskrift, hvori kronprinsen fremlægger sine idealforestillinger om den gode, oplyste, humane, retfærdige osv. fyrste. Anti-Machiavel handler derfor i grunden primært om Frederiks opfattelse af sin egen rolle som kommende konge af Preussen og kun i anden række om den florentinske statsmand. Det moralske skrift sammenholdt med Frederiks faktiske handlinger, efter at han havde besteget tronen – overfaldet på Schlesien, bombardementet af Dresden, Polens første deling osv. – gjorde dobbeltheden i hans personlighed tydelig for enhver. Han selv blev sig nu pinligt bevidst, at det er fyrstens og statsmandens bestandige lod at skulle vælge mellem statsræson og humanitetshensyn, mellem magt og moral, mellem herskerpligter og privatetik.Dette dilemma, skabt af målenes ”heterogenitet” eller forskelligartethed, beskæftigede ham resten af livet, uden at han fandt en egentlig løsning på det – og det har vist heller ingen andre gjort.

"Fra det ’nye regimente’ var indført i 1536, havde der ikke fundet større ændringer sted i rigets styre. Ledelsen lå stadig hos kongen og hos rigsrådet – to regeringsfaktorer, hvis indbyrdes magtforhold ikke var så nøje bestemt, at den enkelte personligheds viljestyrke og overblik savnede mulighed for at gøre sig stærkt gældende på vidt skilte områder."Danmarks historie er lang og spændende og strækker sig helt tilbage til cirka 10.000 år f.Kr., da det varmere klima gjorde det muligt for mennesker at bo og jage i det før så kolde og snedækkede land. Vilhelm la Cours to bind om danmarkshistorien begynder med disse omstrejfende jægere, der fandt en rigdom af vildt at jage i de øde egne, beskriver folkets forhold til de omkringliggende lande, som de skiftevis bekrigede og sluttede sig sammen med, og fortæller om da Danmark blev kristent og senere en kolonimagt samt den turbulente tid i 1800-tallet med krige, Grundlov og reformer.Vilhelm la Cour (1883-1974) var dansk forfatter og historiker. Under anden verdenskrig talte han så højt imod besættelsesmagten, at han blev afskediget fra sit embede som lektor på Birkerød Statsskole og måtte syv måneder i fængsel, før han flygtede til Sverige i 1944. Vilhelm la Cour nåede at udgive over 30 bøger i løbet af sit liv og var endvidere Kommandør af Dannebrog.

"Næppe nogen periode i Danmarks historie har påkaldt så megen offentlig interesse som den, hvori J.F. Struensee regerede landet i den sindssyge Christian 7.’s sted. Interessen har ikke været mindre i udlandet, bl.a. fordi historiens to hovedpersoner var en tysker af borgerlig herkomst og en engelsk prinsesse, der var dansk dronning. De pikante og romantiske omstændigheder såvel som den blodige afslutning kan let fortegne billedet af de mennesker, der deltog, og tilsløre den centrale skikkelses virkelige format. Samtidens forargelse og den nærmestfølgende tids glorificering – med adresse til de upopulære magthavere – tegnede henholdsvis en karikatur og et glansbillede."Christian 7.’s tyske livlæge J.F. Struensee er en af de mest kontroversielle personer i det danske enevældes historie. Hans affære med dronning Caroline Mathilde skaffede ham omverdens fordømmelse såvel som dens interesse, mens hans politiske reformer i oplysningstidens ånd ofte er blevet overskygget af de intriger, han var involveret i. Svend Cedergreen Bechs biografi om Struensee tegner et omfattende portræt af den spændende mand, den tid han var formet af, samt det aftryk han satte sig på danmarkshistorien.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlSvend Cedergreen Bech (1920-2007) var en dansk forfatter, historiker og redaktør, der udgav en lang række historiebøger. Han har endvidere udgivet biografier om Johann Friedrich Struensee og Charlotta Dorothea Biehl.

Kvinders vilkår har undergået store omvæltninger de sidste 300 år. Historiker Johannes Steenstrups tobindsværk fra 1917 om de danske kvinders historie fra 1701 til 1917 omhandler blandt andet udviklingen i forholdet mellem ægtefolk, kvindens uddannelsesmuligheder, kvindens plads i det religiøse liv og oprettelsen af nonneklostre samt kvindens plads i kunsten og på de skrå brædder.Første bind af Johannes Steenstrups værk tager udgangspunkt i kvindens stilling på Ludvig Holbergs tid og belyser, hvordan den store forfatter skildrede det modsatte køn. Bogen handler desuden om, hvordan oplysningstiden påvirkede kvindesynet, samt hvordan de banebrydende frihedstanker fra den franske revolution gav genlyd helt op i Danmark.Johannes Christoffer Hagemann Reinhardt Steenstrup (1844-1935) var en dansk historiker og professor ved Københavns Universitet og søn af naturforsker og zoolog Japetus Steenstrup. Han skrev en lang række bøger, artikler og afhandlinger om historiske emner. Han beskæftigede sig hovedsageligt med danmarkshistorien og særligt udviklingen af de jævne folks vilkår gennem tiden. Johannes Steenstrup opnåede flere hædersbevisninger og var både Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand, Kommandør af 1. grad og fik endvidere Storkorset kort før sin død i 1935.

Carl Henrik Koch har i denne bog samlet en række af sine artikler om fremtrædende danske filosoffer. Med start ved Holberg i 1700-tallet arbejder Koch sig op gennem den danske filosofihistorie og strejfer blandt andre Eilchov, Sibbern, A.P. Adler, Brøchner og naturligvis mastodonterne Søren Kierkegaard og Georg Brandes. Bogen giver en hurtig, men spændende indførsel i en vigtig del af den danske kulturhistorie, som gennem de sidste 250 år har haft stor indflydelse både herhjemme og i udlandet.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlCarl Henrik Koch, født 1938, er tidligere docent ved Institut for filosofi på Københavns Universitet. Han har tidligere skrevet bøger om bl.a. Francis Bacon, Søren Kierkegaard og den nyere filosofis historie.

I "Fra reformationen til oplysningstiden" belyser Carl Henrik Koch de vigtigste strømninger under disse skelsættende år i den europæiske filosofis historie. Bogen er delt op i tre dele: Overgangen fra skepticismen i det 16. århundrede til videnskaben, hvor store navne som Machiavelli, Bodin, Tycho Brahe og Galilei sættes over for blandt andre Francis Bacon og Herbert de Cherbury. I anden del om Rationalismen introduceres vi for René Descartes og hans kritikere samt Thomas Hobbes, Benedict Spinoza og Gottfried Wilhelm Leibniz. Endeligt vender Carl Henrik Koch blikket mod oplysningstiden, hvor han ser nærmere på den engelske naturvidenskab med Isaac Newton og Robert Boyle, John Locke, George Berkeley, David Hume og deres engelske efterfølgere, samt Giambattista Vico og den franske og den tyske oplysningsfilosofi.Serien om den europæiske filosofis historie beskriver indgående de vigtigste filosofiske strømninger fra antikken og op til år 1900. Serien består af fire bind: "Antikken", "Middelalderen og renæssancen", "Fra reformationen til oplysningstiden" og "Fra Kant til 1900".Carl Henrik Koch, født 1938, er tidligere docent ved Institut for filosofi på Københavns Universitet. Han har tidligere skrevet bøger om bl.a. Francis Bacon, Søren Kierkegaard og den nyere filosofis historie.

"Alle tiders kærlighed" er en stor mentalitetshistorie, som i fremstilling, tekster og billeder skildrer de skiftende tiders og kulturstrømningers kærlighedsmanifestationer i litteratur, digtning, kunst, religion og film."Alle tiders kærlighed" er gaven fra ham til hende, fra hende til ham, fra ham til ham og fra hende til hende.OBS Bemærk: forkert EAN-nummer på omslagets bagside. Rigtigt EAN-nummer står i kolofonen.

Woldermar Hermann von Schmettau (1719-85) er i dag ikke kendt i bredere kredse. Ikke desto mindre var han en af de mest farverige blandt oplysningstidens mange interessante skikkelser. Schmettau var tysker af fødsel, men gik som officer i dansk tjeneste, avancerede senere til general i Norge og opnåede tilmed at blive udnævnt til Ridder af Elefanten. Han færdedes hjemmevant på de bonede gulve og fik – ikke uden grund – ry for at være en libertiner, der hengav sig til nydelser af enhver art. Samtidig var han optaget af kunst og teater, var bog- og møntsamler, frimurer og frem for alt: fritænker. I kamp mod dumhed og hykleri følger Schmettaus omskiftelige tilværelse og undersøger samtidig, hvordan han som fritænker i tale og skrift lagde sig ud med den lutherske statsreligion og dens repræsentanter: præster, biskopper og professorer. Hidtil er der ikke blevet skrevet meget om Schmettau, og hele hans fritænkeriske forfatterskab er stort set blevet forbigået. Jens Glebe-Møller kaster med sin medrivende fortælling om denne særegne skikkelse lys over både tiden, manden og forfatterskabet, og bogen giver således et nyt og interessant indblik i oplysningstidens verden. Jens Glebe-Møller, dr.theol., professor emeritus ved Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet. Glebe-Møller har skrevet en lang række bøger om teologiske og filosofiske emner.

Hvorfor var det Vesteuropa eller Nordvesteuropa, der efter middelalderen ekspanderede og blev globalt dominerende? Det er et ofte tilbagevendende spørgsmål i studiet af verdenshistorien.Mens renæssancen gav startskuddet til den globale europæiske dominans, er det ofte oplysningstidens idéverden, der bruges som begrundelse for fastholdelsen og udbredelsen af den europæiske dominans. Mens nogle af de andre civilisationer måske også kunne tilskrives elementer af en renæssance, synes oplysningstidens verdsliggjorte verdensopfattelse kombineret med et globalt udsyn og en voksende respekt for empiriske observationer at have været et helt specielt europæisk fænomen.Oplysningstiden "indrammes" af to bogudgivelser: John Lockes An Essay Concerning Human Understanding fra 1690 og Immanuel Kants Kritik der reinen Vernunft fra 1781.Med Oplysningens Verden ønsker Aarhus Universitet at følge op på succesudgivelsen, Renæssancens Verden, ved igen at lade de mange medarbejdere, der har arbejdet med temaer fra oplysningstiden, bidrage til Aarhus Universitets formidling af noget af den omfattende viden, universitetet producerer.

Kan Anders Breivik være lykkelig? I hvilken forstand er han skyldig? Hvilken straf fortjener han?La Mettrie er ikke i tvivl om, hvordan sådanne spørgsmål skal besvares: Forbryderen kan lige såvel som det mest moralske menneske være lykkelig, han er ikke skyldig i nogen absolut forstand, kun i forhold til vilkårlige, menneskeskabte normer og konventioner, og straffen, der ikke baserer sig på en højere retfærdighed, men på en prosaisk samfundsmæssig nødvendighed, skal af humane grunde være så mild som muligt. Julien Offray de La Mettrie (1709-1751) er den første og mest konsekvente af 1700-tallets franske materialister. På grund af sine ateistiske anskuelser måtte han flygte først fra Frankrig og senere fra Holland, indtil han fandt et fristed i Frederik den Stores Preussen. For La Mettrie hviler al religion på illusion og bedrag, der eksisterer kun materie, og ”sjælen” eller ”ånden” er i sig selv ingenting – kroppen er uden sjæl, og universet uden Gud. I sit hovedværk Om lykken eller det højeste gode fra 1751 undersøger han, hvori lykken består, og hvordan man opnår den. For den betyder mere for et menneske end noget som helst andet: ”Den, der har fundet lykken, har fundet alt”. ”Skriv sådan, som om du var alene i universet og ikke havde nogen grund til at frygte menneskenes misundelse og fordomme – eller du vil forfejle dit mål!” – La Mettrie.