Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
”De bedste tekster er herligt svimlende angreb på den gængse verdensorden og logik” Martin Bastkjær, Information ”Får dine hjernevindinger til at baske rundt i begejstring og latter”Louise Hvilshøj Andersen Trankjær, Skrivforlivet.dk Noget så sjældent som et skønlitterært, eksperimenterende 'opslagsværk', født af forfatterens frustration over den positivistiske videnskabsforståelse der er ved at smadre planeten. Læs forunderlige artikler om: Abe; Abrikos; Behemoth; Birk; Birkemus; Bjørn; Børsteorm; Catocala; Ceder; Dekapode; Demiurg … Der alle springer videre tilsyneladende vilkårligt via deres afsluttende (”Se også …”). Ja, enhver encyklopædi er i sandhed ikke sandheden, men en labyrint, der hele tiden henviser til andet! Af forfatteren til bl.a. Englen over din nabos hus (Tiderne Skifter 2013) og Kvartet til tidens ende (Jensen & Dalgaard 2018).
Ordet Herbarium kommer af det latinske herba for ’urt’ og -arium for ’rummende’. I udgangspunktet en naturhistorisk håndbog med beskrivelser af planter og plantedele. I realiteten en skønlitterær labyrint med vildtvoksende opslag, der som mælkebøttefrø svæver hele verden rundt og flere steder lander i rene noveller.Tidligere er udkommet Lapidarium (af lat. lapis for 'sten'), ligeledes en skønlitterær labyrint, der børster fakta af sig som stjernestøv og diffunderer ud i fiktion, samt Bestiarium (af lat. bestia for 'vildt dyr') der af Statens Kunstfond blev præmieret som en af årets ti bedste bøger med flg. begrundelse: "Princippet bag ethvert opslagsværk er, at det holder sig strikt til fakta og afstår fra svinkeærinder. Heldigvis har det leksikale fået sig en strålende afviger i Carsten Müller Nielsen, som i ’Bestiarium’ lader en fri og frodig fabuleren skyde op gennem de naturhistoriske deklarationer, så beskrivelsen af børsteormen på forunderlig vis bliver til en lille novelle om den slovenske jernbanesvellearbejder Hrjove Zaborac, og edderkoppearten Xysticus ender som en syret fabel om postbuddet og havet ... et mesterligt værk, som viger uden om al plotfiksering og regelbundethed og løfter sig over mængden som sprogets litteratur af fineste karat.”
Nyt litterært "opslagsværk" fra den nykårede DR-romanprisvinder Carsten Müller Nielsen. Ordet Lapidarium kommer af det latinske lapis for ’sten’ og -arium for ’rummende’. I udgangspunktet kan forventes en naturhistorisk håndbog med beskrivelser af bjerge, sten, byer og landskaber. I realiteten en skønlitterær labyrint med faktuelle opslag, der børster fakta af sig som stjernestøv og diffunderer ud i fiktion; nogle opslag bliver nærmest noveller af varierende længder. Tidligere er udkommet opslagsværket Bestiarium, der af Statens Kunstfond blev præmieret som en af årets ti bedste bøger i 2019 med ordene: "Princippet bag ethvert opslagsværk er, at det holder sig strikt til fakta og afstår fra svinkeærinder. Heldigvis har det leksikale fået sig en strålende afviger i Carsten Müller Nielsen, som i ’Bestiarium’ lader en fri og frodig fabuleren skyde op gennem de naturhistoriske deklarationer, så beskrivelsen af børsteormen på forunderlig vis bliver til en lille novelle om den slovenske jernbanesvellearbejder Hrjove Zaborac, og edderkoppearten Xysticus ender som en syret fabel om postbuddet og havet ... et mesterligt værk, som viger uden om al plotfiksering og regelbundethed og løfter sig over mængden som sprogets litteratur af fineste karat.”
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.