Bøger om Organisationspsykologi

Elefanten i rummet handler om det vi mærker og ikke handler på. Vi kender det alle sammen. Vi sidder i en gruppe eller til et møde og diskuterer et emne eller en problematik. Men neden under diskussionen kører en undertekst, som ingen af de tilstedeværende sætter ord på. Dette fænomen er et eksempel på 'elefanten i rummet': Den mærkes af de fleste, den går i vejen og bliver svær at arbejde med, hvis ingen peger på den og siger: 'Dér er den. Lad os kigge på den og se, hvordan vi kan få den til at fylde mindre.'? I Elefanten i rummet viser Lotte Svalgaard gennem eksempler og spørgsmål til refleksion, hvordan elefanten bør behandles, til gavn for både arbejdsglæde, kreativitet og produktivitet.

Noget tyder på, vi mangler redskaber til at eksistere på bølgelænge med vores postmoderne samtid. Vi er ikke udviklet til psykologisk, og for den sags skyld fysisk, at være fuldt ud 'etableret' til at følge med, samt begribe nutidens forandringslogikker og pluralitet. Psykologiens bidrag til forståelsen af det menneskelige arbejdsliv dækker en lang række fagområder, hvilket afspejles i bogens 15 kapitler. Du vil indledningsvis blive introduceret til en samfunds- og kulturanalytisk tilgang, som udspringer af et historisk tilbageblik over arbejds-, organisations- og ledelsespsykologiens udvikling gennem de sidste ca. 150 år. Nogle af de emner, som behandles i bogen, er: Jobtilfredshed Arbejdsmotivation Psykisk arbejdsmiljø Stress Udbrændthed Teamwork og gruppepsykologi Organisationspsykologi – med fokus på organisationskultur og meningsdannelse Forandring i organisationer Diversitet og mangfoldighed på arbejdspladsen Læring i organisationer Jobanalyser Jobdesign Ledelsespsykologi Bogen bidrager kritisk til belysningen af menneskets vilkår i arbejdslivet.Igennem arbejdet forandrer mennesket både sig selv og sine omgivelser – vi frembringer en psykologisk verden når vi arbejder. Bogen taler menneskets sag, men af hensyn til organisationerne og samfundet. Lars Paludan-Müller er BA i psykologi. OBS! Der er ingen ændringer mellem 1. og 2. udgave. Det er kun bogens udstyr, der er ændret.

Nogle har for mange, og nogle har for få. Alle har brug for at gøre deres mentale barrierer intelligente. Hvad enten barriererne fungerer eller de står i vejen for både individ og organisation, drejer det sig om at optimere under de givne forudsætninger. I bogen sætter forfatterne Peter Horn og Lene Thomsen med afsæt i et omfattende teoretisk og praktisk erfaringsgrundlag ”Intelligente barrierer” på formel. En undersøgelse viser, at hver tredje af os drømmer om at ”ændre grundliggende forhold i vores tilværelse”. Fundamentale livsændringer dækker over et bredt spekter af emner, der under ét er så grundlæggende, at de ændrer en persons selvforståelse. I bogen gives indsigt i, hvilke barrierer, man skal fastholde, fordi de er beskyttende, og hvilke, man skal bearbejde, så de bliver intelligente – og dermed fremmende i udviklings- og karrieresammenhænge. www.intelligente-barrierer.dk

Hvad er ”den magiske ingrediens”, der skaber succesfulde organisationer? Al organisationsundersøgelse og -forandring handler om svaret på dette spørgsmål. Det er det spørgsmål, bogens forfattere, Andreas Granhof Juhl og Ole Lauge Sørensen, har undersøgt gennem de sidste 20 år. Som mange andre er forfatterne kommet frem til et svar, som på sin vis både er nyt og gammelt: Øg den psykologiske tryghed! I bogen undersøges og beskrives en række danske organisationer fra private IT-virksomheder til skoler, plejecentre, hospitals- og universitetsafdelinger. På tværs af disse eksempler undersøges det, hvorfor psykologisk tryghed er vigtig for opgaveløsningen og læringskulturen i organisationen. Og hvordan medarbejdernes idéer kan være drivkraft for organisatoriske omstillingsprocesser, når et modigt og eksperimenterende miljø etableres. Store dele af bogen er skrevet med det sigte at inspirere ”hånden”: metoder i spændingsfeltet mellem mødepraksisser, feedback, måling af psykologisk tryghed og framing af kulturen. Andre dele af bogen er skrevet med sigte på ”ånden”, altså det sæt af grundantagelser og menneskesyn der danner grundlag for psykologisk tryghed. Begge dele er inkluderet, fordi bogens primære sigte er praktikere, både ledere og medarbejdere, og det beskrives, hvordan alle har mulighed for at bidrage til et psykologisk trygt miljø.

Vi har brug for en bredere forståelse af det moderne arbejde Formålet med Hyperstress er at vise, hvordan det moderne arbejde sætter en dagsorden, der omfatter nye reaktioner og psykiske problemer. Bogens konklusion er, at den bedste vej frem er en bedre og bredere forståelse af det moderne arbejde. Stress i vores moderne samfund er mere omfattende, omsiggribende og belastende end tidligere. Derfor kan man tale om hyperstress. Alligevel søger psykologer og arbejdslivsforskere ofte tilbage til industrisamfundet og det, der var, for at løse aktuelle problemer. Einar Baldursson gør op med denne tankegang og ser i stedet fremad. Han erkender, at stress er et stort problem i vores moderne hverdag, men han foreslår, at vi i stedet finder en ny, fremadrettet forståelse af, hvordan det moderne samfunds udfordringer kan håndteres og forvaltes på en positiv og bæredygtig måde. For Baldursson handler det om at se på det hele liv – simpelt hen at sætte privatlivet sammen med arbejdslivet. For så længe vi mener, at personlige egenskaber er centrale arbejdsressourcer, kan man ikke ignorere dele af et livs betydning. Arbejdspsykologi bliver til livets psykologi. Bogen er et bidrag til en moderne arbejds- og organisationspsykologi. I 1. del ses der via både teori og cases på de psykiske reaktioner på krav og belastninger i arbejdet. I bogens 2. del diskuteres bl.a., hvilke forståelser vi kan trække på i fremtiden. Einar Balvin Baldursson er cand.psych. og lektor i arbejds- og organisationspsykologi ved Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.

Svære følelser i organisationer bliver ofte vakt, når vi allermindst har brug for det, ligesom de typisk udtrykkes alt for sent. Mange organisationer og grupper er derfor præget af et følelsesmæssigt rod. Arbejdslivets svære følelser klæder alle, også ledere, på til at rydde op i organisationens følelsesliv. For jo bedre vi forstår de svære følelser, jo lettere kan vi navigere i dem. Viden om, hvordan vi håndterer følelsernes stærke dynamikker, er med til at sikre, at vi bliver bedre til at passe på os selv og hinanden i arbejdet – særligt når arbejdstempoet er højt, og udfordringerne tårner sig op. Arbejdslivets svære følelser er et opslagsværk, et problemkatalog og en redskabskasse, der kan tages frem, når arbejdets følelser bliver for voldsomme, eller dagligdagen kræver et blik udefra. Bogen tager udgangspunkt i konkrete sager fra social- og sundhedssektoren og viser, hvordan svære følelser ophæves, når først vi er i stand til at forstå dem, tale om dem og håndtere dem rettidigt og professionelt. Arbejdslivets svære følelser henvender sig til medarbejdere og ledere i organisationer, hvor arbejdet med andre mennesker er en integreret del af hverdagen, til studerende på professionsuddannelser og til borgere og pårørende, som er afhængige af fagprofessionelles hjælp. Bogens fokus er social- og sundhedssektoren, men den kan sagtens bruges i andre fagområder og organisationer.

Endelig en klog bog om storytelling. Endelig en bog skrevet ud af både stor praktisk erfaring og ud af studier af andres kloge bøger.Ergoterapeut Gitten Hammerberg og ingeniør Torben Schmidt har begge opnået en mastergrad i organisationspsykologi på RUC.De arbejdede sammen om deres masterafhandling, der blev bedømt til udmærkelse: "Afhandlingen er en meget selvstændig og gennembearbejdet undersøgelse af begrebet storytelling ... både fagligt og praktisk relevant. ..... Analysen især er original og velgennemført".Gitten Hammerberg og Torben Schmidt har siden ført deres samarbejde videre, og resultatet er bl.a. denne bog, der er en gennemredigeret analyse af storytelling:- Hvordan arbejder man i praksis med storytelling i organisationen?- Hvad er det egentlig, der sker indadtil i organisationen, når storytelling tages i brug?- Hvordan virker det på medarbejderne?- Hvorfor kommer storytelling frem netop nu?- Kan storytelling fungere som et ledelsesredskab med det formål at påvirke medarbejderne følelsesmæssigt?- Kan storytelling anvendes manipulerende fra ledelsens side?