Bøger om Osiris

De gamle egyptere ønskede at åndeliggøre Jorden ved at “bringe” himlen ned på Jorden. Egypten skulle være en nøjagtig kopi af det kosmiske eller guddommelige forbillede, og denne tanke er muligvis nøglen til at finde pyramidernes rigtige alder. Pyramidens enkelte elementer og pyramiden i sin helhed rummer dyb symbolik. Studiet af de mange geometriske symboler, den rummer, vil afsløre, at når der tales om pyramidesymbolik, tales der om åndelige forhold og principper - om en åndelig opbygning af bevidstheden.I tusinder af år blev der udført mystiske indvielsesceremonier mellem Sfinksens poter. Neofyttens pilgrimsrejse fortsatte i et underjordisk tempel, som fører ind til et skjult gangsystem, der igen fører til de store pyramider, hvor resten af indvielsen fandt sted i pyramidens forskellige kamre. De hemmelige indvielser studeres på grundlag af de gamle egypteres egne beskrivelser i de såkaldte Pyramidetekster. Unas-pyramiden fortæller i symbolske og klare detaljer om et indvielsesritual, som egypterne kaldte Heb Sed-ceremonien. Egyptens mysterier var dybt hemmelige, men åndsvidenskabens forskere har løftet sløret og givet informationer om indvielsesritualernes midler og mål. En lukket grav er til fysisk døde mennesker. Den åbne grav er til levende mennesker, som i indvielsesprocessen får en ud-af-kroppen-oplevelse. De oplever døden og livet i den usynlige verden, men til sidst vender de tilbage til det fysiske legeme.INDHOLD:IntroduktionEgypten - Et atlantisk væksthusTro og viden om de store pyramiderHimlen på jordenPyramidesymbolikSfinksens gådeFaraoners pyramideindvielserNeofytters pyramideindvielserDen åbne gravs mysterierEgyptens dramatiske indvielsesprøverIndvielsestempletTempelindvielseLyset og budbringereCorpus Hermeticus

Hvad skete der i Egyptens mysterieskoler? Hvad underviste man i? Hvilken udvikling medførte det? Og hvorfor var mysterierne hemmelige? Beskrivelse Mysterierne var ganske vist skjulte og hemmelige, men i indvielses-processerne lærte man at løfte sløret, som bestod af myter, legender, allegorier og symbolik − for de skjulte den viden, der førte til åndelig oplysning. Bogen afslører mysteriernes skjulte viden uden at gøre krav på, at sandheden om livet afsløres. Sandheden er ikke noget et menneske finder − det er noget, det bliver. Guder, Gudinder & Gudemennesker gennemgår de gamle egypteres dybe kosmologiske, religiøse, psykologiske og moralske viden, som stammer fra højt indviede, og deres forståelse blev integreret i civilisationen. På denne måde blev mange legender bevaret og vitaliseret, idet de blev gennemsyret med religiøse og filosofiske betydninger. Gudekredsen danner den egyptiske kabbala med ti guder og gudinder. Gudekredsen repræsenterer ikke alene universelle kræfter, kvaliteter og processer, men også den guddommelige hensigt med skabelsen og menneskeheden. De gamle egyptere mente, at mennesket kan forbinde sig med et højere princip og blive en del af en guddommelig oplevelse. Den samme idé møder man i nutidens åndsvidenskab. Egypterne forsøgte at bringe Himlen ned på Jorden. Gudernes kvaliteter skulle udtrykkes i menneskets liv. Landet blev derfor ledet af et visdomshierarki, der bestod af ypperstepræster og -præstinder. Og landets og templernes ledelse var en nøjagtig kopi af det egyptiske gudehierarki. Liv og død er hinandens forudsætninger. Begravelsesritualet havde derfor stor betydning, og i bogen beskrives og fortolkes ritualets forskellige faser − herunder mumificeringen. Bogen giver ikke alene en beskrivelse af, hvordan egypterne balsamerede de afdøde, men også hvorfor. Guder, Gudinder & Gudemennesker afslører i det hele taget sublime makrokosmiske og mikrokosmiske sandheder, som ikke alene giver dyb indsigt i de gamle egypteres livsforståelse, men desuden er relevante for åndeligt søgende i nutiden. INDHOLD: ForordIntroduktionDe tre store skaberguderDen egyptiske gudekredsKhepera - den mystiske skarabæGudernes storfamilieVisdomshierarkietEfterlivets landMumificeringens hemmelighederReligiøs revolutionSymbolernes skjulte sprogIndeks

”Pyramiderne mindede mig om alt det, jeg var rejst til Ægypten for at opdage: de støvede grave, de udsmykkede templer, de gyldne skatte og de sælsomme mumier. Men jeg er også kommet for at lede efter noget andet .”Emily Sands, 1926

I "Thots bog" kaster Bent Haller sig over den egyptiske mytologi og fortællingen om den evige kamp mellem det gode og det onde. Den egyptiske gud for skrivekunst, Thot, fortæller myten om de to brødre, Osiris og Seth, om intriger, magtkampe, kærlighed, had og hævn i det gamle Egypten.Den onde gud Seth har altid set med misundelse og had på sin storebror, frugtbarhedsguden Osiris, der skabte det egyptiske kongerige ved at føre Nilen gennem Egypten og lærte menneskene at dyrke jorden. Ved list lykkes det ham at narre Osiris, og tilrane sig magten i Egypten. Men Seth har gjort regning uden vært, for Osiris kloge kone, Isis, og hans søn Horus, har ikke tænkt sig at lade døden vælte den mægtige gud Osiris, og de begiver sig nu ud på en farlig færd for at redde Osiris’ sjæl.Bent Haller (f. 1946) er en dansk forfatter og billedkunstner. som debuterede i 1976 med romanen "Katamaranen", der handlede om en gruppe børns opvækst i et socialt boligbyggeri. Selvom han har skrevet bøger for voksne, er han dog mest kendt for sin børne- og ungdomsbøger som "Blåfolket" (1986), "Fuglekrigen i Kanøfleskoven" (1990), "Silke" (1991) og "Kaskelotternes sang" (1983), der er hans til dato mest berømte bog. Haller har vundet flere priser for sine romaner, deriblandt Kulturministeriets Børnebogspris i 1978 og Nordisk Børnebogspris i 2000.