Bøger om Ovartaci

Ovartaci (1894-1985) er en af dansk kunsthistories mest særegne skikkelser. Kunstneren med det borgerlige navn Louis Marcussen drog som udlært håndværksmaler til Argentina i 1923 og vendte stærkt psykisk ændret hjem efter seks år.Han blev tvangsindlagt kort tid efter, og under sin 56 år lange indlæggelse på blandt andet Psykiatrisk Hospital Risskov i Aarhus producerede han under kunstnernavnet Ovartaci et væld af vilde og visionære værker, der i dag har status af verdenskunst i særklasse.I bogen udfolder Anne Valbjørn Odgaard Ovartacis liv og sætter kunstneren ind i en større kunst-, kultur- og psykiatrihistorisk kontekst. Hun præsenterer samtidig et bredt udsnit af kunstnerens virke, hvor vigtige tematikker som køn, identitet og psykisk sygdom mødes.Anne Valbjørn Odgaard (f. 1983) er uddannet cand.mag. i litteraturhistorie og religionsvidenskab ved Aarhus Universitet. Hun har i mange år stået for en bred formidlingsindsats som forelæser, foredragsholder, redaktør og skribent ved forskellige medier, hvor kunst og kultur har været i centrum, og har desuden været tilknyttet Museum Ovartaci som formidler 2009-2011.

"Reminiscens den bimlen! af min
udboring mellem benene kommende pisstank ud gennem klædernes almindelighed lokkes frem til dig!"Glenn Christian har siden debuten Det hjemlige (2008) bedrevet rasende afsøgninger af det private og det offentliges afsmitninger og sammensmeltninger i digtsamlinger og hybridudgivelser. Raseriet genfindes i Mudret sol, hvor det udarter sig til en sært ekstatisk tungetale om fremtid og historie, kønnet og kødet.Bogens første digte er lagt i munden på kunstneren Ovartaci (med det borgerlige navn Louis Marcussen), der tilbragte 56 år af sit liv på det psykiatriske hospital i Risskov og, med et ønske om at blive kvinde, befriede sig for sit køn med et stemmejern. Ovartacis gerning anslår den både smertelige og utopiske vrede, der driver bogens brutale billedsprog og uhyggelige toneskred.Over bogens tre dele rettes opmærksomheden mod Ovartacis tredje køn, mod fremtidssamfundet Tarnac og mod Auschwitz’ sprogløse barn Hurbinek. Og desperationen, som disse figurer mødes i, skrives frem i udråb, kropsvæsker og billedstorm, der åbner for mødet mellem det skønne og det frastødende.Om forfatterenGlenn Christian, f. 1976. Tog afgang fra Forfatterskolen i 2007. Debuterede i 2008 med digtsamlingen Det hjemlige (After Hand). Siden er udkommet Den agrare modoffensiv (Forlaget 28/6, 2008), Moro forsvandt (Forlaget 28/6, 2009), Ruben (After Hand, 2010), Det sorte ved munden (After Hand, 2011), Fabriksnoter (OVBIDAT, 2012) og senest Hydra! (After Hand, 2013).