Bøger om Pacifisme

"Hvem er bange for Virginia Woolf", spørger Edward Albee i sit skuespil"?Det er der mange læsere, der er. Hvis man frygter hende, kender jeg den rette kur: læs hende!Virginia Woolf (1882–1941) var feminist og modernist, og hun skal ikke læses for handling eller for personkarakteristik, for det er ikke hendes ærinde. Først og fremmest skal hun læses for sin uovertrufne, elegante og vittige stil. Alt får poetisk fylde i hendes forfatterskab. Som feminist udspyer hun sin galde over mandsvældet i sit essay: `"Eget Værelse" og som pacifist i "Tre Guineas". Som modernist fragmenterer hun sproget.Hun levede i en for Europa dramatisk tid med to verdenskrige. Men hun formår, at formidle sindets drama. Hendes sindstilstand har været genstand for utallige bøger og artikler; hun levede på kanten af en mental afgrund, men netop derfor blev hun kunstner. Hun blander virtuost ydre begivenheder med indre i sin sans for "det små i det store". For hun kan begge dele, både storm og stille. Det er ikke alle forfattere forundt, og det viser den modne skribent. Men hendes primære styrke: det velovervejede indblik i menneskets natur, kan være både foruroligende og fascinerende. Hendes mesterværker: "Mrs. Dalloway" og "To the Lighthouse" ("Til fyret") kræver en dristig læser, der formår at trænge ind i hendes verden af sansninger og stemninger. Hun er skiftevis varm, kold, ondskabsfuld, empatisk, klog og vittig, men aldrig ligegyldig.Hun byder sig ikke til, men hun kan være vanedannende.

Mellem 1871 og 1914 var der fred og økonomisk fremgang i Europa – men kontinentets stormagter forberedte sig til den krig, som afsluttede fredsperioden, og som blev mere ødelæggende, end nogen havde forudset, og som alligevel skulle vise sig blot at være et forspil til den langt mere ødelæggende krig, der brød ud i 1939.Under den bipolære verdensorden, der opstod efter 1945, reduceredes militærets betydning i de vesteuropæiske samfund; samtidig afviklede europæerne deres kolonier og koncentrerede sig om økonomisk samarbejde og udvikling, hvilket førte til historiens mest bemærkelsesværdige velstandsstigning. Allerede inden revolutionerne i Østeuropa og Den Kolde Krigs afslutning i 1989 havde de vesteuropæiske stater indledt en markant nedrustning. Efter 1989 fulgte de østeuropæiske stater samme linie og tilsluttede sig det europæiske samarbejde i det, der i 1993 var blevet til Den Europæiske Union.Over en kort årrække udviklede de europæiske garnisonsstater, som vogtede på hinanden, sig til civile stater i nært samarbejde. Og alle – eller næsten alle – soldaterne forsvandt. Her er James J. Sheehans beretning om den 20. århundredes europæiske kamp mellem militarisme og pacifisme.

Bertha von Suttners klassiker "Ned med våbnene" bygger i høj grad på hendes egne oplevelser som guvernante og de erfaringer, hun havde gjort sig gennem mændene i sin familie, der deltog i de tre krige mellem 1859-1871. I bogen såvel som i sit eget liv raser Bertha von Suttner imod krigen og hele dens væsen. Bogen indeholder både et gennemslagskraftigt budskab om pacifisme, der var med til at ændre samfundsstemningen over for krig, og al det personlige drama og lidenskab, som man kender fra den typiske guvernanteroman.Denne oversættelse er fra 1891Baronesse Bertha von Suttner (1843-1914) var en østrigsk forfatter, kvindesagsforkæmper, underviser og pacifist. Bertha von Suttner var gennem hele sit liv vidne til, at mændene i hendes familie deltog aktivt i det nittende århundredes mange krige, og det gjorde stort indtryk på hende. Hendes modvilje mod krig og kærlighed til freden var inspiration til romanen "Ned med våbnene", der blev en enorm succes både i hendes fædreland, Østrig-Ungarn, og uden for dets grænser. I 1905 modtog Bertha von Suttner Nobels Fredspris for sit store engagement inden for den pacifistiske bevægelse.