Bøger om Pædagogik

Vi står på tærsklen til den plastiske hjernes æra. Hjernescanninger viser, at hjerner også er socialt og individuelt formbare, livslangt foranderlige og overraskende plastiske. Begrebet ’den sociale hjerne’ har holdt flyttedag - neurovidenskaben har lært noget af sine kritikere. For 10-20 år siden tjente det som eksplicit modstandsbegreb, der skulle demonstrere den naturvidenskabelige blindhed, kortåndethed og reduktionisme; men nu gør den ambitiøse neurovidenskab begrebet om den plastiske hjerne så rummeligt og inviterende, at alle mulige ikke-naturvidenskabeligt funderede eller skolede forskere og lægmænd tages ved vingebenet af dette åbne paradigme, der forlenes med et dynamisk, men frem for alt biologisk underlag. · Hvorfor tror nogle neurovidenskabelige forskere, at sandheden om mennesket skal søges inde i hjernen? · Er der grænser for hjernens plasticitet? · Skal hjernen trænes og tvinges til at levere idéer til den kognitive kapitalisme?

Pædagogisk lederskabDe pædagogiske ledere har i mange år været kendt for at have både bredde og dybde i ledelse. De mestrer administrative, relationelle og faglige kompetencer i lederskabet.Teori U, mindfulness, skyggearbejde og feedback modeller bliver her præsenteret som redskaber til at arbejde med dit personlige lederskab og udvikling af den pædagogiske arbejdskultur og mindset.De strategiske redskaber kan bruges som de er eller være inspiration til målbevidsthed og klarhed på, hvad man vil med institutionen og hvordan.Teksterne har eksempler fra praksis, der følges op af forslag til øvelser og refleksioner samt procesredskaber til anerkendende ledelse og teamudvikling.Krestine Hartmann kender skole- og daginstitutionsområdet fra sit arbejde som pædagog, leder og proceskonsulent. Du kan læse mere på bloggen og artikler på www.krestinehartmann.dk

Dagens og morgendagens læringsdesign mikser tilstedeværelses-undervisning med netbaserede undervisningsformer og inddrager et bredt repertoire af pædagogiske metoder og bringer forskellige IT-baserede teknologier i spil. Dette kaldes "blended learning". Bogen sætter læseren i stand til at forholde sig didaktiske problemstillinger, som knytter sig til et læringsdesign præget af "blended learning". Bogen henvender sig til et bredt felt af undervisere fra grundskole til universitetsniveau.

Bogens anliggende er at vise, at hver tid har sine sandheder, teorier og faglige fremgangsmåder, når det drejer sig om at udskille, behandle og disciplinere dem, der opfattes som ?anderledes?. Selv om teorier skifter, diagnoser opstår og forgår, så er der en ting, der står fast: Det er de ?anderledes?, der lægger krop til hver tids behandling i praksis. På den baggrund plæderer bogen for, at de direkte berørtes perspektiv skal medinddrages, at samfundets måde at tage hånd om mennesker med vanskelige vilkår skal medtænkes, og at ikke alene almen- og specialpædagogisk teori, men også relationelle aspekter skal danne afsæt for didaktisk refleksion. Specialpædagogen står centralt i denne bog - både som almægtig og som afmægtig. Alligevel knyttes håbet til den, der som pædagog tør tage opgaven på sig, se dilemmaerne i øjnene, og som selvstændigt bruger sin (special)pædagogiske viden, erfaring og empati relationelt.

Socialt arbejde er præget af problemer, som ikke har en umiddelbart indlysende løsning. Derfor er arbejdet ofte vanskeligt og præget af dilemmaer og paradokser. Ved at analysere nogle af kerneproblematikkerne i det sociale arbejde viser denne bog, hvordan socialt arbejde kan anvendes til at skabe frugtbare forandringer i praksis.Forfatterne viser, hvordan magt kan indgå konstruktivt i arbejdet med mennesker og være en kilde til forandring. De forklarer og illustrerer med eksempler, hvordan det er muligt at ændre indgroede traditioner ved at iværksætte bevidste forandringer, og hvordan det, der umiddelbart kan virke som gennemtvingelse af nye krav til brugerne kan ende med at bidrage til gensidig opbygning af magt for både socialrådgivere og brugere. Det gennemgående tema er: ´Uden magt - ingen forandring. Uden empati - ingen rummelighed´.

John Deweys hovedværk Demokrati og uddannelse nu for første gang på dansk. Bogen er uomgængelig for alle, som interesserer sig for filosofi og teori om uddannelse, samfund og pædagogik.

Kant var levende optaget af pædagogiske spørgsmål. I oplysningstiden frigjorde pædagogikken sig mere og mere fra religionen, og mennesket blev forstået som et væsen, der ved egen kraft kunne forme sig selv og sin verden. Opdragelse og undervisning rykkede nu ind i samfundslivets brændpunkt. Kant var levende optaget af pædagogiske spørgsmål, men i ingen af hans filosofiske hovedværker findes en systematisk behandling af opdragelsen. Om pædagogik bygger på hans forelæsninger i 1770´erne og 80´erne og er et kildeskrift til forståelse af perioden. Her antræffes filosoffen i børnekammeret med gode råd til store og små, men også teoretikeren, der med sit værk indvarslede en ny tidsalder.

Antologien Didaktik - lærerfaglighed, skole og læring dækker fuldt ud hovedområdet ’Pædagogik og lærerfaglighed’ i den nye læreruddannelse.Hvad undervisning er, hvad læring vil sige, og hvordan der kan undervises, har været overvejet af pædagogiske tænkere siden antikken. Svarene på de spørgsmål bliver her diskuteret og ført up to date af ni forfattere.Didaktikkens område og tilknytning til pædagogikken kortlægges, og dannelsesbegrebet belyses som værn mod overdreven specialisering og individualisering. Undervisning af tosprogede, inklusion, it-didaktik og evaluering behandles også.Bogen henvender sig til lærerstuderende, pædagogstuderende og studerende på andre uddannelsesniveauer. Den kan anvendes til undervisning i pædagogik og didaktik på både grund-, efter- og videreuddannelsesniveau.Til hvert kapitel findes spørgsmål at fordybe sig i, og en kort it-didaktisk vejledning giver hjælp til diskussioner med onlinebaserede sociale netværk.

DANNELSE - en samtidskritisk og idéhistorisk revitalisering - Af Steen Nepper LarsenAllerede Nietzsche leverede en sønderlemmende kritik af det, som han opfattede som dannethedens tomhed og tomgang, dens livsfjendtlighed og lidenskabsløshed, og senere i det 20. århundrede blev de magtfulde og toneangivende klassers dannelsesmonopol udfordret af ungdomsoprøret, populærkulturen, erfaringspædagogikken, rockmusikken, medieforbruget, internettet med meget mere. En pluralitet af livsformer, uddannelseseksperimenter og kulturelle aktiviteter så dagens lys, og mange engagerede sig i at skabe alternativer til borgerligheden og dannetheden. I de senere år er det også blevet hævdet, at kompetencebegrebet, arbejdsmarkedets krav, den intensiverede vidensproduktion og de globale udfordringer overflødiggør enhver tale om dannelse. Men det er denne lille bogs anliggende og ambition at fastholde, at begrebet dannelse er andet og mere end dannethed og en klasses eller elites smagsregimente, og at det indeholder en rig og levende arv. Dannelsestankerne skal med andre ord aktualiseres og revitaliseres. „Idealet er ikke at blive mere performativ, kompetent og konkurrencedygtig, men at blive bedre til at tænke, forstå og komme verden nysgerrigt og sensitivt i møde.“ (...) „Dannelse handler om meget andet end at være god til at læse bøger og at kunne nedskrive sine tanker. Dannelse er at åbne sluserne for begivenheden og sanseligheden – og at lade tanken møde og blive formet af verden.“ (...) „Dannelse består ikke mindst i retten til at fordybe sig hele livet igennem. Dannelse er afkaldet på blot at lade sig nøje med forhastede faglige udløsninger. Vejen til dannelse hænger med filosoffen Peter Sloterdijks ord sammen med forundrings- og beundringsøvelser over for kunst og kultur, alt det der ikke nødvendigvis ligner os selv, og som vi ikke selv har skabt; men som formår at anfægte os og åbne os over for verden. Dannelse er kampen mod den dovne, veltilfredse og tilpassede masse i os selv. Dannelse er at rejse små vertikaler af kvalitet i et horisontalt pløre af indifferens, nivellering og forbrug.“

Værktøjsbæltet i pædagogik – om at bygge stærke mennesker er skrevet af Pia Hass, konsulent i praktisk pædagogik og familiearbejde. Det er en grundbog i alt det grundlæggende i at bygge stærke mennesker. Bogen er både velegnet til fagfolk og forældre.Denne bog er en personlig og faglig skildring af, hvordan man omsætter pædagogisk teori til praksis. Men det er også en bog, der kommer med et bud på, hvorfor så mange børn og unge mistrives, og hvad du kan gøre med pædagogikken og opdragelsen for at vende den udvikling.Selvom bogen i høj grad er en fagbog, så vil forældre let kunne finde glæde i mange af kapitlerne som retningsgivende i den store opgave, det er at bygge børn stærke. Bogen er moderne og ligetil i sin fortælleform. Og forfatteren er bevidst gået efter, at du som læser kan genkende dig selv i eksemplerne. Den er skrevet, så du får en personlig oplevelse, samtidig med at du bliver klædt teoretisk og fagligt på til at løfte eksemplerne ind i din egen hverdag, hvor det hele hviler på baggrund af den nyeste viden inden for bl.a. pædagogik, psykologi, hjerneforskning, funktionsdiagnoser, følelsesforstyrrelser og meget andet. Om du er pædagog, lærer, sagsbehandler eller anden relationsarbejder, så vil du finde relevans, merværdi, styrke og glæde i Værktøjsbæltet i pædagogik.Bogen er på en gang underholdende og udviklende. Men det er også en arbejdsbog og et opslagsværk, som du kan vende tilbage til og hente inspiration i.

Det særlige ved denne bog er, at den er så personlig. Det, der sker på børnehjemmet, er sine steder hjerteskærende læsning. Der bliver råbt ad børnene, og de bliver straffet for mindre forseelser. Straf har aldrig hjulpet nogen til at blive et bedre menneske. Det er kun kærlighed og omsorg, der hjælper et barn til at blive et bedre menneske. Man får nærmest indtryk af, at Niels Palle beskriver forholdene i et ungdoms- eller børnefængsel fra 1950’erne.I bogen fortæller Niels Palle i en mailudveksling med psykolog Allan Holmgren om sin problematiske og traumatiserende opvækst, sin kontakt med psykiatrien og om sine erfaringer først som vikar og senere som deltidsansat pædagog på et børnehjem.”Stedet er meget uprofessionelt. Der er ikke et pædagogisk sprog blandt personalet, men en masse “synes”. Fagligheden er ekstremt lav, måske ikkeeksisterende. Jeg ved ikke helt, hvem jeg skal snakke med om det her. Ledelsen er fraværende. Vi ser dem på møder, hvor de fortæller, hvordan vi skal gøre, men de kommer aldrig ud på gulvet med os. Hvis institutionen er et skib, og livet er en flod, så står der ingen ved rorpinden. Vi smadrer ind i store sten og tømmer på vej ned ad floden.Det hele føles som overlevelse uden overblik og retning. På institutionen tager vi et minut ad gangen. Kærlig hilsenNiels PalleP.S. I dag gik en af drengene, fra det hus jeg ikke er i mere, ind på den øverste leders kontor. Han gik ind og sagde, at “nu skal Niels komme tilbage i vores hus.” Jeg var der ikke selv, men en kollega overhørte det. Hvad siger det om ledelsen, at børnene går ind på kontoret og forsøger at tage styringen? Jeg har det svært med, at det er sådan. Det er så ekstremt uprofessionelt. Eller måske nærmere umenneskeligt.”

”Det er viden, som vi selv savnede, da vi stod midt i det hele, hvor alt var første gang og helt, helt uoverskueligt.” Bogen henvender sig først og fremmest til forældre til børn med handicap foranlediget af epilepsi, autisme og ADHD eller relaterede lidelser. Dernæst henvender den sig til andre pårørende og til hele det professionelle segment, dvs. til lærere, til læger, til personale hos bosteder eller sagsbehandlere hos kommunerne og til andre professionelle med relationer til børn og unge med psykisk sårbarhed.Formålet er at give dyrekøbte erfaringer, opsamlet gennem godt 30 år som forældre til et handicappet barn, videre til andre forældre.Til både nye forældre, som kæmper med sorg og accept af at have et handicappet barn og til forældre, der er længere henne i deres ”forældreliv” til et barn med handicap.

Vi står over for at skulle betragte forældrerollen med et fornyet og opdateret syn. Det er ikke bare et spørgsmål om at få nogle nye værktøjer eller en ny praksis. Det er at vågne op fra vores mindset og etablerede forestilling om: ”Hvad er en mor? Hvad er en far?”Det sker ikke ved primært at observere, mestre og håndtere vores børn, men ved at observere og håndtere os selv og kigge mere indad. Vores største håb og ønske er at give vores børn al den kærlighed, vi har til dem, og det er ikke altid lige nemt!At give kærlighed er også at give nærvær, og det sker ved, at vi forbinder os med vores børn. Men for at kunne forbinde os autentisk, er vi nødt til at kunne forbinde os med os selv.Denne bog er til dig, der ønsker at blive en endnu mere bevidstgjort forælder med en tidssvarende og forstærket bevidsthed i dit forældreskab.Om forfatterenSigne Westi Løvland (f. 1975) beskriver sit syn på, hvilke udfordringer, der præger forældre i vor tid, og hvordan vi bedst møder dem.Hun skriver ud fra professionel og personlig erfaring som mor til fire børn, psykoterapeut MPF, lærer, konsulent og foredragsholder.Den bevidste forælder handler om at skabe en bedre og tættere forbindelse og kontakt til vores børn, blandt andet ved at blive mere opmærksom og bevidst om vore egne overbevisninger, mønstre og tillærte vaner.

Bogen introducerer til mange forskellige måder at arbejde med bevægelse på i skolen. Til disse måders pædagogiske baggrund, samt til hvilke handlemuligheder lærere har for at inddrage bevægelse i skolen.

Værdier i danske dagtilbud afdækker, analyserer og reflekterer de tre forfattere over de værdier, pædagoger formidler i de danske vuggestuer og børnehaver. Og i forlængelse heraf giver de et konkret bud på en didaktisk model for, hvordan pædagoger kan arbejde med en bevidst værdiopdragelse.'Vi håber, at bogen ansporer pædagoger til at reflektere over de værdier, de kommunikerer i samspil med børnene, og at denne refleksion vil være med til at kvalificere arbejdet med værdier, så de i højere grad kommer til at indgå som vigtige pejlemærker i det pædagogiske arbejde.'- fra forordetBogen henvender sig til pædagog- og pædagogikstuderende samt uddannede pædagoger.

Denne bog tager udgangspunkt i en særlig, pædagogisk tænkning om børns læring, udvikling og trivsel. Denne tænkning kan både pædagoger og lærere drage nytte af i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen.Folkeskoleområdet står over for en omvæltning i forhold til, hvordan danske skolebørn skal lære, udvikle sig og trives. Den seneste folkeskolereform lægger øget vægt på fysisk aktivitet gennem flere idrætstimer, og bevægelse indgår tillige i læreprocesserne gennem hele skole- og SFO-dagen.Bogen giver læseren en detaljeret beskrivelse af begrebet Pædagogisk idræt og den teoretiske ramme, der danner grundlag for metoden, herunder hvorfor denne pædagogiske tænkning har stor værdi for barnets almene kompetenceudvikling. Bogen giver talrige og konkrete forslag til den praktiske anvendelse af Pædagogisk idræt. Det sker både i forhold til nye og traditionelle bevægelsesaktiviteter med fokus på læring. Bogen rummer således oplæg til, hvordan pædagoger og lærere kan give aktiviteterne et twist og derved understøtte børns læring, udvikling og trivsel.Undervejs i bogen understøttes pointer, dagligdagseksempler og praktiske erfaringer med pædagogisk idræt af hjerneforsker Ann E. Knudsen og hendes erfaringer og forskningsresultater inden for dette vigtige område.Pædagogisk idræt - Læring og bevægelse i skole og fritid henvender sig til alle, der arbejder med læring og bevægelsesaktiviteter inden for skoleområdet, samt til studerende ved professionshøjskoler og efter- og videreuddannelse.

"Jeg vil varmt anbefale denne meget konkrete bog, der formår at bygge bro mellem teoretisk viden og pædagogisk praksis. Samtidig er bogen en inspirerende indføring i, hvordan professionelle i pædagogisk og socialt arbejde systematisk arbejder med relationer." - Heidi Christophersen, FolkeskolenHvad anerkendelse er, og hvad der skal til for at skabe gode og ligeværdige relationer? Det fortæller Lis Møller om i denne bog. Resultatet er en konkret bog, der bygger bro mellem teoretisk viden og pædagogisk praksis. Samtidig er bogen en inspirerende indføring i, hvordan professionelle i pædagogisk og socialt arbejde systematisk arbejder med relationer.Det teoretiske fundament baseres især på den norske forsker og psykolog Anne-Lise Løvlie Schibbyes arbejde. De mange pointer relateres til en række praksisfortællinger fra forskellige pædagogiske sammenhænge.

I Fællesskab i skolen sætter fremtrædende forskere fokus på fællesskabet som et nødvendigt grundlag for børn og unges udvikling, trivsel og læring. Vi har alle brug for fællesskaber, for at vi kan blomstre som individer, men fællesskaberne har ofte trange kår i moderne pædagogik, hvor fokus retter sig mod individuelle læringsstile, intelligensprofiler og ansvar for egen læring. Første del af bogen handler om forskellige typer af fællesskaber i skolen og pædagogiske institutioner. Forfatterne præsenterer en række aktuelle udfordringer og muligheder i forhold til klassefællesskabet, mobning og eksklusion af fællesskabet, kønsfællesskaber, etniske fællesskaber samt voksnes erindringer om klassefællesskabets betydning. I bogens anden del fortolkes tre klassiske pædagogiske tænkeres synspunkter om forholdet mellem individ og fællesskab – det drejer sig om John Dewey, Jürgen Habermas og Jean-Jacques Rousseau.

Motiverende samtaler med børn og unge præsenterer en række værktøjer, man kan bruge i arbejdet med elevers forandring, især når denne forandring viser sig som en destruktiv adfærd.Forfatternes udgangspunkt er, at eleven selv er ekspert i sit eget liv, og at tilbuddet må tilpasse sig den forandringsfase, som eleven befinder sig i. Det er den person, som sidder foran dig, som har svarene, og det bliver din opgave at få dem frem. Men for at det skal lykkes, kræver det en effektiv strategi, og en imødekommenhed der skaber tryghed.Bogen henvender sig først og fremmest til lærere, men den kan bruges af alle, der arbejder eller studerer inden for den pædagogiske verden.Mikael Lundgren er gymnasielærer med stor erfaring i undervisning i psykologi for unge, for indsatte og for personale. Kent Lökholm er specialpædagog og arbejder med debriefing og med at implementere de motiverende samtaler i svenske institutioner.

Børn lærer af andre børn og voksne. Interessen for, hvordan samarbejde i sociale sammenhænge bidrager til barnets indlæring og udvikling, er voksende.Den mest indflydelsesrige forsker på området har utvivlsomt været Lev Vygotsky (1896-1934), som virkede i det tidligere Sovjetunionen.Interessen for Vygotsky har været stigende, og specielt hans teori om sammenhængen mellem tænkning og sprog samt begrebet 'zonen for den nærmeste udvikling' har spillet en betydelig rolle i den danske pædagogiske og psykologiske debat.Denne bog viser, at hans bidrag til forskningen fortsat er højst aktuelle.

“At være bedsteforældre er en stor gave, du skal pakke ud for at skabe en sund og udviklende relation til dit barnebarn.”Børn i dag bliver passet i daginstitutioner samt dagpleje og tilbringer det meste af deres vågne tid væk fra dem, der har størst betydning for det lille barns udvikling, nemlig familien.Hvis bedsteforældre prioriterer tid sammen med deres børnebørn, kan de gøre en vigtig forskel i en hektisk hverdag, hvor børnefamilierne er udfordret på tid og nærvær.TILLYKKE MED BARNEBARNET - sådan skaber du en sund og udviklende relation er til dig, der snart skal have eller lige har fået et barnebarn. Det er en lettilgængelig bog om det, der virker.Den gode relation kommer ikke af sig selv, den skal vi arbejde for.Om forfatterenAnette Birk Jørgensen (f. 1964) er både mormor og farmor og har 35 års erfaring som pædagog, inklusionspædagog og Marte Meo terapeut. I bogen deler hun ud af sine erfaringer med at formidle en udviklingsstøttende relation fra en pædagogisk indfaldsvinkel, så bedsteforældre kan skabe en sund og udviklende relation til deres barnebarn.

Dagtilbud er ikke længere forbeholdt en mindre gruppe af børn, men er en obligatorisk del af næsten alle børns sociale liv og opvækst. Ledelse af dagtilbud handler om, hvordan lederne i de enkelte dagtilbud kan gribe de udfordringer an, som de møder lokalt i arbejdet med at leve op til den styrkede læreplans formål og intentioner. Gennem en række tematiske kapitler peges der på de konkrete barrierer og muligheder, ledere står over for, når de arbejder med at sikre faglig og pædagogisk kvalitet og udvikling.Ledelse af dagtilbud er en praksisrettet og handlingsorienteret bog. Det materiale, der undervejs bruges, er både eksisterende litteratur og data fra egen forskning. Især bliver der trukket på resultater fra en større undersøgelse blandt ledere, der omfatter 126 børnehuse og 3 dagplejedistrikter.Ledelse af dagtilbud henvender sig til ledere i dagtilbudssektoren, områdeledere og ledere i forvaltningen samt ansatte, der arbejder med lederudvikling eller har ledelsesmæssige arbejdsopgaver uden at være ansat i egentlige lederstillinger. Fx dagplejepædagoger, teamkoordinatorer, sprogansvarlige og lignende.

Én dagplejer til en lille børnegruppe i en hjemlig ramme skaber gode betingelser for trygge og udviklende relationer. Men rammen gør det ikke alene. Det er pædagogikken, du bedriver inden for denne trygge og hjemlige ramme, der gør den største forskel for dine dagplejebørn.Denne grundbog i pædagogik giver dig forudsætningerne for at gøre en positiv forskel for alle børn i din dagpleje. Bogen er inddelt i fem dele, der hver især fokuserer på en central dimension i arbejdet som dagplejer:1. Dagplejen som pædagogisk ramme2. Dagplejerens samspil med børnene3. Børns trivsel, læring, udvikling og dannelse4. Børn i udsatte positioner5. SamarbejdeBogen er skrevet, så den både giver viden, inspiration og konkrete handlemuligheder og vil kunne danne afsæt for faglige samtaler og diskussioner – både med dagplejepædagogen og i dagplejegruppen.

I udøvelsen af pædagogisk faglighed står man aldrig alene. Man er som pædagog en del af en tradition og en faglig praksis, og man er dybt afhængig af at være en del af et fagligt fællesskab - et uenighedsfællesskab, hvor man udvikler og udveksler forskellige perspektiver på den praksis, man udøver, for herigennem at tage ansvar for den.Det pædagogfaglige miljø giver en grundig introduktion til pædagogik som et fag og en praksis og til, hvordan et pædagogfagligt miljø kan blive til og udvikle sig. De faglige pointer udfoldes og perspektiveres desuden i ni bidrag fra forskellige forfattere, der hver især giver konkret inspiration til, hvordan faglige miljøer kan se ud og fungere i praksis.Bogen falder i tre dele? DEL I Pædagogikkens landskab? DEL II Faglige miljøer i aktion? DEL III Aspekter af det faglige miljø.Bogen henvender sig til studerende, også når de er i praktik, og til pædagoger og ledere, der ønsker at (videre)udvikle pædagogfaglige miljøer.

Denne antologi præsenterer 14 centrale pædagogiske tænkere, hvis nøglebegreber og tænkning alle har noget særligt at bidrage med til det fritidspædagogiske felt. Ønsket med bogen er at styrke det teoretiske fundament og cementere fritidspædagogik som en disciplin i sin egen ret. De 14 tænkere er alle sat ind i en aktuel fritidspædagogisk kontekst for at demonstrere deres tænknings værdi og gyldighed i dag og i fremtiden. Teorier, tænkere og tanker gør det imidlertid ikke alene, og det afspejles også hos de udvalgte tænkere. Langt de fleste af deres tanker og begreber er rundet af deres erfaringer fra, kendskab til og analyser af praksisfeltet. Det er en pointe i bogen, at fritidspædagogik, som al anden pædagogik, er båret af den praksis og de konkrete fysiske steder, hvor mennesker igennem tiden har mødtes og mødes.   Tænkere John Dewey (1859-1952) Alexander Neill (1883-1973) Anton Makarenko (1888-1939) Lev Vygotsky (1896-1934) Erik Erikson (1902-1994) Paulo Freire (1921-1997) Oskar Negt (f. 1934) Max van Manen (f. 1942) Thomas Ziehe (f. 1947) Jean Lave (f. 1939) Etienne Wenger (f. 1952) Gert Biesta (f. 1957) Hartmut Rosa (f. 1965) Judith Butler (f. 1956)   Bidragydere Ditte Tofteng Jacob Clausen Jan Jaap Rothuizen Lisbeth Madsen Maj Borggaard Hansen Mikael Jørgensen Mikkel Snorre Wilms Boysen Nils Falk Hansen Rasmus Præstmann Hansen Stig Broström Üzeyir Tireli

Med 28 markante begreber fra pædagogikkens verden forklarer Stig Broström deres betydning, og hvad de hver især omhandler. Begreberne dækker f.eks. anerkendelse, dannelse, erfaring, omsorg og praksis. Hvert opslag står alene, men de hænger sammen indbyrdes.Pædagogikkens ABC er en brugbar håndbog båe for den nystartede pædagogiske medhjælper og for den studerende, der skal have hjælp til at finde rede i de mange centrale begreber, men den kan også være en hjælp for den erfarne pædagog, der i sit travle hverdagsliv har brug for en opdatering.Stig Broström er uddannet fritidspædagog i 1969, cand.pæd. og ph.d., tidligere seminarielærer på Hillerød Børnehaveseminarium, lektor på Danmarks Lærerhøjskole og professor mso på Danmarks Institut for Pædagogik og Udvikling (DPU), siden professor emeritus på DPU.

"Kære Far – til dig der har et barn med autisme er en ’helt nede på jorden’ bog af lærer og forfatter Mandi Erlandsen.Mandi Erlandsen har tidligere udgivet ”Autismens små og store stjerner”. Nu er hun igen på banen med en bog, som er til at forstå. Denne gang i et sprog og en længde målrettet fædre.”Når dit barn kan noget af sig selv eller noget, som er blevet øvet og trænet og har kostet ’blod, sved og tårer’… Så er det stort!! Og du må gerne være stolt og tænke: ”Hold kæft – det kører godt!”At være far til et barn med autisme kræver en superhelt. Men allerførst skal du lære at skrue på de rigtige knapper.Mandi så et behov for at formidle vigtig viden om børn med autisme, da der ikke fandtes en let læselig bog på dansk. Derfor skrev hun ”Autismens små og store stjerner”: en fagbog om autisme – fortalt så alle kan være med. Men ikke alle har lyst til at læse en traditionel fagbog. Og mange fædre får ikke rigtig sat sig ind i de udfordringer, som deres børn med autisme har. Men der er brug for far – så hvordan får man ham i tale?Sproget i Kære Far er målrettet det mandlige publikum. Der benyttes metaforer som ’at gå ind i maskinrummet’ og brug af ’værktøjskassen’."

At tale om køn og kønsforskelle kan virke hasarderet i en tid, hvor køn af mange opfattes som en ydende størrelse, og hvor 'dreng' og 'pige' ikke længere synes at være naturgivne kategorier. Den nyeste hjerneforskning slår imidlertid med al ønskelig tydelighed fast, at drenges og pigers hjerner faktisk udvikler sig forskelligt. Og det er en afgørende pointe, som vi bliver nødt til at tage seriøst og inddrage aktivt i vores pædagogiske tilgang. Vælger vi en kønsneutral pædagogik, hvor vi lukker øjnene for forskellene, vil det paradoksalt nok føre til øget ulighed mellem kønnene. Kun ved at anerkende de små, målbare kønsforskelle i hjernen og udvikle en kønsbevidst pædagogik kan vi arbejdepå at forhindre, at uligheden udvikler sig til afgrundsdybe gab. Ærindet med Små forskelle med store konsekvenser er ikke at grave grøfter mellem kønnene. Tværtimod. Pointen er, at de graver sig selv, hvis vi vælger at ignorere de biologiske forskelle.

Børneperspektivet skal med Den styrkede pædagogiske læreplan tænkes ind i alle dimensioner af det pædagogiske arbejde. Men hvordan indfanger og integrerer det pædagogiske personale børneperspektivet i praksis?I denne bog tager forfatterne børnebrillerne på og reflekterer over, hvordan børn rent faktisk oplever de pædagogiske intentioner og tiltag. Alle kapitler tager afsæt i barnets blik på de voksne.Antologien adskiller sig fra andre fagbøger om emnet ved at basere sig på viden udviklet i samspil mellem forskning og pædagogisk praksis. Ønsket er at inspirere pædagogisk personale til at reflektere over, udvikle og kvalificere deres børnesensitive praksis med afsæt i det, de allerede gør, og med indspark fra andre i feltet.Hvad synes børnene? er tematisk inddelt under overskrifterne: etik, metode, overgange, evaluering og intentioner - alle dimensioner af det pædagogiske arbejde, hvor det kan være svært at få børneperspektivet med.

Inden for de senere år er skolen blevet gradvis meredigitaliseret. Digitaliseringen inviterer til nye læreprocesser, men udfordrerogså didaktik og dannelsessyn. Et nyt fag er under udvikling:Teknologiforståelse. Temanummeret giver bud på, hvor skolen står i forhold til dendigitale udvikling og belyser, hvilke muligheder og udfordringer der ligger i det nye fag.