Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Pædofili

Her finder du spændende bøger om Pædofili. Nedenfor er et flot udvalg af over 12 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • af Inger Gammelgaard Madsen
    54,95 - 59,95 kr.

    En regnfuld og lummer sommer findes en tiårig pige myrdet i en affaldscontainer i Brabrand. Den italienskfødte kriminalassistent Roland Benito hos Østjyllands Politi bliver sat på sagen. Det samme gør Anne Larsen, journalist på Dagens Nyheder og freelancefotograf, Kamilla Holm, som kæmper med en tragisk hændelse i sit liv. Mordsagen kompliceres af, at den myrdede piges veninde pludselig forsvinder, og at begge piger viser sig at være medlemmer af en chatside på internettet og har løjet om deres alder.

  • - Om at komme ovenpå efter en svær barndom med incest
    af Carsten Graff & Malene Lauritsen
    148,95 kr.

    ET GODT LIV - trods 1460 voldtægter som barn! I dag er Malene 34 år, har et velfungerende familieliv med mand og fire børn og er en succesfuld iværksætter inden for møbelsalg. Helt ublufærdigt fortæller Malene om sin barndom, om sit forhold til familien, om store op- og nedture og om, hvordan hun fik kræfter til at køre en retssag imod sin far. Der er tale om læsning, der ikke henvender sig til sarte sjæle, men også om en smuk historie der vender op og ned på vores forståelse af, hvad der skal til for at komme igennem en krise. Malene så ganske tidligt, at det psykiatriske system ikke kunne hjælpe hende, men kun trak hende ned. For at komme ovenpå gik hun sine egne veje. Igennem hårdt arbejde kom hun fri af familiens destruktive mønstre og formåede at få succes med karrieren samt at søge imod det glansbillede af et familieliv, der hele barndommen holdt hende i live. ”En enestående bog! Selvom man efter nogle af passagerne væmmes, så kan bogen noget meget sjældent. Malene står så stærkt, at hun er i stand til at fortælle, hvordan det er sådan rigtigt at blive misbrugt. Jeg kan nærmest lugte ham faren med alkoholånden og de rådne tænder… Læs bogen – den vedkommer os alle!” Mette Møllevang Journalist og forfatter til bogen: ”Er der en mor til stede?” Malene Lauritsen: Født 1983. Iværksætter, forfatter, foredragsholder og debattør med fokus på børn med omsorgssvigt. Malene holder gerne foredrag eller medvirker i debatter for børn, pædagoger og behandlere. Malenes foredrag tager udgangspunkt i hendes personlige historie og den indsigt, hun har fået ved at mærke tingene på egen krop. Malene kan kontaktes via: brevtilmor.dk Følg hende på: facebook.dk/brevtilmor.dk

  • af Vanessa Springora
    74,95 - 188,95 kr.

    Bogen der har sendt chokbølger gennem Frankrig og totalt har ændret #metoo-debatten. Nummer 1 på de franske bestsellerlister siden udgivelsen i januar 2020. V. var 13, en usikker og lidt forsømt pige; G.M. var 50, en celeber forfatter, der var kendt for sine seksuelle forhold til purunge piger. De to mødes til et middagsselskab, han bestormer hende med kærlighedsbreve, hun er duperet over denne kultiverede mands interesse for hende, og snart fortolker hun hans rutinerede forførelseskunst som udtryk for den store kærlighed. Hendes mor giver sin tilladelse til forlaget, og V. flytter ind på G.M.'s hotelværelse, installeret i rollen som 14-årig elskerinde til en pædofil forfatter. 30 år efter at forholdet er slut, beskriver Vanessa Springora det smertefulde kapitel af sin ungdom, der endte med et psykisk sammenbrud, og som trak lange destruktive spor ind i hendes voksne liv. Hun skildrer ambivalensen omkring det oplevede, hele det sammenfiltrede følelseskompleks af smerte, afmagt, skam og skyld og vrede. "Samtykket" er en bog om et seksuelt og litterært overgreb på en ung pige, om at miste kontrollen over sit liv, men også til sidst få den igen ved at fortælle historien om dette overgreb. "Chokerende (...). Her giver en klog og harmonisk stemme ordet til dem, der alt for længe har levet i stilhed. Det gør lige så godt, som det gør ondt." - Berlingske, 5 stjerner"Selvbiografisk, rå, skarp, subtil og dyb."- Le Parisien

  • af Ian Rankin
    53,95 - 128,95 kr.

    Edinburgh er en spøgelsesby - fyldt med fortabte sjæle, og hvad enten han vil det eller ej, bliver kriminalkommissær Rebus draget ind i deres net af løgne og bedrag. Joe Margolies, en dygtig politimand, bliver fundet død ved foden af Salisbury Crags. Sprang han selv ud over klippekanten, eller blev han skubbet? Rebus er i tvivl. En tvivl, der ikke bliver mindre af, at en pædofil mand, som Margolies i sin tid fik dømt, flytter ind i en lejlighed med glimrende udsigt til kvarterets legeplads. Alt tyder på, at det er politiet i Edinburgh, der har skaffet ham den lejlighed.

  • - En fortælling om en familie. Inspireret af virkeligheden
    af Jens John Jakobsen
    108,95 - 118,95 kr.

    I en lille bygd på Færøerne svirrer rygterne. Det siges, at flere mænd har begået overgreb mod børn. I en bestemt familie skal det være foregået gennem flere generationer. En af de mænd, der hviskes om, er Thormund, men kan det virkelig passe? Han er ellers sådan en pæn mand. Hans søster Pia kan i hvert fald ikke få sig selv til at tro det.Bogen fortæller Thormunds historie og viser, at hvis den slags ikke skal fortsætte, fordi ofrene selv begår overgreb som voksne, er man nødt til at tale åbent om det, så det kan blive stoppet.

  • af Christin Marie Guild
    208,95 kr.

    Evas fødder sætter gummistøvlemærker i nyfalden sne. Herude er tyst. Alting holder vejret. Små fodspor følger hende på højre side. Barnefødder uden sko. Hun har set det. For hvert skridt hun sætter, følger et lille sæt barnespor ved siden af hendes egne gummistøvlespor. Hun har set det. Alligevel ved hun det ikke. Ikke rigtigt. Som om de små spor, og spørgsmålene de burde rejse, hele tiden unddrager sig hendes bevidsthed. Hvem sætter de små spor? Da Evas søster dør, mister forældrene evnen til at se og høre Eva. Eva vokser op i et tomrum af savn og forladthed. Hugo, familiens nabo tilbyder sin hjælp og tager sig meget af hende. Romanen bygger delvist på virkelige hændelser med svigt, seksuelle overgreb og incest. Eva under isen er den gribende beretning om skyld og skam og den pinefulde kamp for at vinde et fodfæste i verden.Om forfatterenEva under isen er Christin Marie Guilds debut som romanforfatter.

  • af Lone Holm
    228,95 kr.

    ”Jeg forstod det ikke på det tidspunkt … Men jeg forstår det nu. Det er meget, meget vigtig viden:Du kan godt stole på hvad, du mærker. Stå op for dig selv! Forsvar dig. Lad være med bare at tilgive og tilgive, hvis nogen behandler dig dårligt. Sæt en grænse!”Dette er en rystende beretning om en barndom og ungdom med seksuelle overgreb og manipulation. Det er fortællingen om at komme meget langt væk fra sig selv, men også om helingen og vejen tilbage. Om at få den rette hjælp og tage sin historie og sin styrke til sig.Om forfatterenLone Holm (f. 1967) er dyrlæge og bryder i denne bog de tunge hemmeligheder, hun blev pålagt som barn, og tabuet om at have været udsat for seksuelle overgreb i barndommen.Det er hendes håb, at bogen kan bidrage til, at flere lægger skammen fra sig.

  • af Helle Koch Jensen
    163,95 kr.

    Hvad sker der med et menneske, der har været udsat for det største tillidsbrud, man overhovedet kan opleve: Når en far forgriber sig på sit barn. Igennem dagbogsnotater og vekslen mellem drøm og virkelighed fortæller hovedpersonen Helle sin historie. Om incesten, om sin sindssyge far, om sin mor og sin farmor, der svigtede, om hovedpersonens problemer i skolen, om en muligvis pædofil lærer, om familiehemmeligheder såsom farfars selvmord efter anden verdenskrig. Om onde ånder, besættelse og det overnaturlige. Om vreden over at blive svigtet. Om skyldfølelse over følelser for den psykisk syge far. Om de komplicerede, mellemmenneskelige forhold i kærligheden og sexlivet. Om Gud og Kristus. Og bag ved det hele lurer det grønlandske landskab med dets kolossale og dramatiske natur. Bogen handler dog først og fremmest om angst og drømme fra fortiden, og hvordan incesten og de deraf følgende onde ånder truer med at ødelægge hovedpersonen fuldstændigt.

  • af Sara Mesa
    208,95 kr.

    5 stikord:Venskab voksen/teenager, fordomme, ensomhed, tabuemne, pædofili Om bogen:Måneansigt er en kort roman om et venskab mellem den 14-årige pige Casi og en mand på 54 år. De møder hinanden i en park. Begge to er enspændere eller outsidere. Hun bliver mobbet i skolen pga. sit tykke ansigt, og fordi hun ingen kæreste har. Han er begejstret for fugle og Nina Simone. I sin fortælling om dette umage pars venskab, som i omverdenens øjne er upassende, bevæger forfatteren Sara Mesa sig på grænsen til det tilladelige. Hun udforsker det politisk ukorrekte, men formår at holde balancen. Læseren bliver hele tiden konfronteret med nogle moralske overvejelser, der er aktuelle i dag.Bogen er allerede oversat til otte sprog og har fået meget fine anmeldelser. Om forfatteren: Sara Mesa (f. 1976) er en af Spaniens lovende nye forfattere. Hun har udgivet i alt otte bøger, både romaner og noveller, af hvilke flere er prisbelønnede. Hun foretrækker at skrive om det, der foregår bag kulisserne og giver sine læsere lejlighed til at reflektere over menneskelige særheder, over hvad der er normalt og unormalt. Hun får meget fine anmeldelser og hendes roman Cicatriz (Ar) blev af de store spanske aviser koret til en af året bedste bøger i 2015.

  • af Arne Svingen
    158,95 kr.

    Jeg slår ikke gamle mennesker ned. Jeg tæver ikke løs på piger, børn eller hunde. Heller ikke på handicappede, undermålere eller bangebukse, der ikke slår igen. Jeg banker ikke folk, der ikke fortjener det. Jeg slår ikke, fordi jeg er fuld eller har fyldt mig med narko. Jeg slår ikke bare for at slå. Jeg slår ikke engang alle dem, der fortjener det. Og jeg sparker ikke folk i hovedet, når de allerede ligger på jorden og jamrer sig. Men jeg slås. Mød Herman. Ham med sårskorper på knoerne.Og som nægter at sige undskyld. Mød Silje. Hende med en helt speciel navneliste. Er det ikke på tide, at nogen tager tingene i egne hænder? Denne bog er en knytnæve af en roman.

  • af Mai Louise Falsig
    108,95 kr.

    Digtsamlingen "Lad de små børn komme til mig" kommer omkring emner som: Psykisk vold, abort, de 7 dødssynder, Gud, ensomhed med mere. Forfatteren er i ingenmandsland, når det drejer sig om tro. Hun vil gerne tro på at der er mere mellem himmel og jord; men ligefrem tilstedeværelsen af en gud? Denne tvivl har i perioder indflydelse på hendes digte, og nogle af dem er som sagt at finde i denne digtsamling

  • af Rachel Trezise
    68,95 kr.

    ´Der var noget, der tydede på, at jeg var blevet født ind i en blindgyde.´ Den konklusion kommer Rebecca frem til allerede som 4-årig, mens hun står på fliserne foran huset. Her ser hun måbende, at hendes far bakker ud af indkørslen for sidste gang, mens hendes mor prøver at ramme bilen med en mælkeflaske.Og følelsen af at være drejet forkert forfølger Rebecca op gennem hendes barndom og ungdom. Hun er vidne til vold, alkoholisme og arbejdsløshed, og som om det ikke er nok, kan hun ikke nøjes med at være tilskuer til pædofili. Hun mærker det. Så Rebecca gør alt for at finde en vej ud. Ud af sin krop, ud af familien og ud af blindgyden.Ned i akvariet og op igen er en historie om alt det, intet menneske fortjener at opleve. Og det er en historie om, hvordan en pige kaster sig ud i stoffer, flygter hjemmefra og på vejen ramler ind i den store kærlighed. Med bidende realisme beskriver Rachel Trezise, hvordan hun oplevede sin barndom. Der er ingen selvmedlidenhed, men til gengæld masser af sort humor og ukuelig vilje til livet.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.