Bøger om Palladium

Dette er 2. del af historien om Saga Studio. Det legendariske filmselskab, der stod bag en lang række af de nu klassiske film fra den folkelige, danske films guldalder. Selskabet var blevet drevet som et enkeltmandsfirma af grundlæggeren John Olsen frem til hans død i 1959. Hans sidste film blev en opsummering af hele hans produktion og et højdepunkt i den danske folkekomedietradition: Baronessen fra benzintanken. Efter John Olsens død blev filmselskabet omdannet til et aktieselskab, Saga Film A/S, som drev filmstudiet og den store Saga Biograf i København. Selskabet var ejet af John Olsens enke, Inger John Olsen, men sønnen Flemming John Olsen stod for den daglige drift sammen med nøglemedarbejdere fra farens tid. Ikke mindst direktøren Poul Bang og instruktøren Annelise Reenberg. Der blev blandt andet produceret populære film som Peters Baby, Frk. Nitouche, Støv-filmene og Min søsters børn-serien - men også en Bodil-belønnet filmatisering af Knud Sønderbys Midt i en Jazztid. I midten af 1960’erne flyttede Saga Film A/S sammen med Palladium i Hellerup, som de delte studier med frem til 1970. I 1970 måtte selskabet efter store tab reorganiseres og Sven Borre og Dirch Passer blev medejere af Saga Film A/S, som på den måde kunne fortsætte filmproduktionen. Det kom til at foregå på Risby-studierne, som Saga Film A/S blev medejere af. Denne bog er et kig ind bag kameraet, hvor vi følger filmselskabets videre historie, dets kamp for at overleve i en krisetid for den folkelige, danske film samt optagelserne af de enkelte film. Via interviews og udtalelser, givet gennem tiderne, er det et stykke hen ad vejen de implicerede Saga-folk og deres efterkommere, der selv fortæller historien. Uddrag af bogen Pludselig stod hele denne filmforretning uden sit naturlige overhoved og kreative drivkraft. Det stod dog klart, at ”Saga-familien” ville forsøge at køre foretagendet videre. Både hans familie i form af enken Inger John Olsen og børnene Jonna, Flemming og ”Bebs”, og de mange trofaste medarbejdere på Saga Studio i Charlottenlund, i udlejningen på Frederiksberg Allé og i biografen på Vesterbrogade. Få dage før John Olsens død havde man drøftet selskabets fremtid, når John Olsen engang ikke var der mere. Men man var ikke blevet færdig, og hans underskrift manglede på et afgørende dokument. John Olsen brød sig ikke om at tale om eller tænke på døden, og havde fået udskudt de endelige beslutninger så længe, at det endte med at blive for sent. Om forfatteren Paw Kåre Pedersen (f. 1972) har tidligere skrevet bøgerne om Lau Lauritzen og ASA Film (2010 - 2012) samt linernotes til diverse cd-udgivelser. Senest også en LP: John Mogensen: Så Længe Jeg Lever – John’s Allerstørste Hits (Universal 2018). Uddannet inden for forsikring og har arbejdet på kontor i den branche i over 20 år. Niels Jørgen Clement (f. 1945) er uddannet civiløkonom (HD/Organisation) og selvstændig virksomhedskonsulent og underviser på videregående erhvervsuddannelser i ledelsesfag. Har i en lang årrække lavet research på de gamle danske filmselskabers organisation, ledelsesforhold og nøglepersoner. Desuden har han skrevet artikler til Det Danske Filminstituts Filmdatabase (2007) og til Filmleksikon (Gyldendal 2010).

I 1940 har der været lyd på filmen i godt og vel et årti, og ingen er længere i tvivl om, at det er fremtiden. Men noget rører sig i den danske filmverden: Nordisk Film og Palladium må nu dele rampelyset med nye studier som ASA og Saga, der imponerer med moderne tonefilm. Publikum elsker stadig lystspil, selvom anmeldere og politikere håber på større kunstnerisk dybde. Krigen lukker de amerikanske film ude og baner vejen for danske biografsucceser, men tyskernes tilstedeværelse gør filmbranchen usikker. Marguerite Viby stråler i årets første danske film, mens en ny generation af talenter overtager scenen. Publikum fanges også af nye filmgenrer som krimi og gys. Dokumentarfilmen kommer til og sætter fokus på samfundsproblematikker.Efter krigen vender de amerikanske film tilbage, og senere truer fjernsynet dansk filmindustri.Velkommen til en spændende rejse gennem dansk filmhistorie i 1940’erne, hvor alt kan ske.Uddrag af bogenNye kræfter kommer til i dette nye filmårti – både bag kameraet og foran. Vi er naturligvis blevet dygtigere til at lave film, vi er rent videnskabeligt blevet klogere, og vi strækker halse – helst til USA – for at se, hvad der rører sig af interessante ting, som vi kan bruge hjemme i vores danske filmatelierer. At der er krig i verden – og i Danmark – går ikke ubemærket hen, heller ikke hos filmselskaberne. Det springende punkt er råfilmen, en vigtig præmis for at kunne producere film. Det er tyskerne, der sidder på råfilmen, og det bliver ’noget for noget’.Om forfatterenSandra Daniella Neerhøj (f. 1990, Sønderborg) er lærer med speciale i dansk og historie. Hun har en passion for dansk film-, teater- og revyhistorie og har tidligere udgivet Dansk film i 1930’erne – da filmen fik lyd på om overgangen fra stumfilm til tonefilm.