Bøger om Pandemier

I begyndelsen af 2019 følte den 57-årige rejehandler Wei Guixian i Wuhan sig småsløj. Hun opsøgte en læge for at få hjælp til at dulme symptomerne og vendte derpå tilbage til sin stadeplads på dyremarkedet. Tre måneder senere var smitten ude af kontrol og spredt i hele verden.For langt de fleste af den moderne verdens indbyggere var det første gang, de så effekten af en verdensomspændende epidemi med den angst og destruktion, som følger i slipstrømmen. I et historiskperspektiv var den til gengæld forventelig. Frygten for epidemierne er ældgammel, og engang troede man, at de høstede deres ofre fra ryggen af en gustengul hest. Det er da også helt uden sammenligning sygdomme og ikke krige, der udgør verdenshistoriens største dræber. Adskillige gange har epidemier ændret historiens gang og været afgørende for, om imperier bestod eller bukkede under, ligesom de har givet nye muligheder for de overlevende.Denne bog fortæller hele historien, fra de første epidemier blandt de tidligste stenalderbønder, til hele verdens befolkning blev ramt af COVID-19.

Vi mennesker har altid forudsagt verdens nære undergang. I dag fylder historier om klima, terror og pandemier aviser, tv og hjemmesider. Alle har et take på, hvordan verden snart ender eller i det mindste forværres dramatisk. Det er umoderne at håbe og tro på fremtiden. Optimisme er naivt. Det er uncool at være entusiastisk, når det kommer til verdens skæbne.Men hvorfor er det sådan? Er fremtidsfrygt noget unikt for denne tid? Og er den egentlig mere velbegrundet i dag end tidligere? Hvad gør den ved os? Og hvad gør det ved vores børn, at de vokser op i det, mange tror er en undergangstid?Håb – Et forsvar for fremtiden er en poetisk og personlig, men også helt konkret beskrivelse af, hvorfor vi må og skal udskifte frygt med håb. I bogen aflyser Kristian Leth dommedag og forklarer, hvorfor vi egentlig har grund til at være mere optimistiske nu end nogensinde før.”Som arkitekt lever og ånder jeg for at give form til den fremtid, jeg drømmer om at leve i. En fremtid, som jeg ser frem til med dyb optimisme. Med denne bog får Kristian Leth os til at rette ryggen, løfte blikket, lette sindet og turde håbe.”Bjarke Ingels ”En velkommen kritik af tidens lammende alarmisme. Uden at negligere klodens problemer viser Leth, at mange ting er bedre, end vi tror, og at det udbredte sortsyn risikerer at forhindre os i at løse de problemer, der findes. Det bør i sig selv indgyde håb, at en forfatter som Leth findes, der uden for de akademiske mure skriver vedkommende og selvstændigt på baggrund af grundig research.”Svend Brinkmann

KATASTROFER – og hvad de kan lære os om os selv giver læseren et sjældent indblik i, hvordan mennesker og samfund reagerer på og i katastrofer. Tag med på en hæsblæsende tur igennem globale pandemier, klimaforandringer, askeskyer, orkaner og jordskælv og opdag, hvordan disse katastrofer afslører centrale sider af de samfund, vi lever i – sider som vi før var blinde for.I bogens seks kapitler behandles nogle af de mest grundlæggende spørgsmål forbundet til at være menneske: den menneskelige natur, samfundets opbygning, ret og retfærdighed, vores evne til at forandre os, og hvad fremtiden bringer.Igennem cases og eksempler fra den seneste samfundsvidenskabelige forskning undersøger den danske katastrofeforsker, hvad der gemmer sig under vores gode opdragelse og hverdagsrutiner: Hvem vi elsker, hvad vi prioriterer, hvad vi er bange for – og hvorfor.Hvis du vil forstå den katastrofe, Danmark har været i det seneste år – og hvad den gør ved os som samfund og folk – er dette tankevækkende værk et godt sted at starte.

Folk flygtede i vild panik, men den sorte død løb hurtigere, og hverken salmer eller salver havde nogen effekt. Når man fik blodigt opkast, sorte pletter og buler på størrelse med hønseæg, var man færdig. I årene 1346-1353 døde op mod 30 % af Europas befolkning. Det var langtfra første eller sidste gang, at epidemier slog danskere ihjel i tusindvis. Siden fulgte bl.a. tuberkulose, kopper, den spanske syge og aids. Epidemierne udløste dog ikke kun død og ødelæggelse, men ofte sammenhold, samfundssind og effektiv sygdomsbekæmpelse. Nutidens indsats mod covid-19 med selvisolation, smitteopsporing og vaccine hviler netop på fortidens blodige erfaringer.Følg med læge og historiker Morten Arnika Skydsgaard fra Steno Museet, Aarhus Universitet, når han fører os levende gennem 700 års sygdomsbefængt danmarkshistorie.

I 2018 var det 100 år siden, at verden blev ramt af den spanske syge – en influenzaepidemi, der dræbte over 50 millioner mennesker på verdensplan. I Danmark døde op mod 18.000 overvejende yngre mennesker i løbet af de to år epidemien hærgede.Det var den største medicinske katastrofe herhjemme I flere århundreder, og en af de største udfordringer det danske sundhedsvæsen nogensinde har stået overfor.Forfatteren lægger særlig vægt på at fremstille den frygt og angst, der herskede i befolkningen, og den selvopofrende indsats, som tusinder af danskere frivilligt ydede – ofte med risiko for deres eget liv – for at hjælpe ofrene.Der er tale om en overset del af danmarkshistorien, der rummer sin egen dramatik, men som også har relevans for os i dag på grund af formodningen om, at der på et tidspunkt vil komme en influenzaepidemi med samme høje dødelighed ogtendens til at ramme yngre voksne. Der har allerede været flere lignende, men dog mildere pandemier. Viden om, hvordan smitsomme sygdomme udbreder sig i befolkningerne – epidemiologien – er vigtig for bekæmpelsen af dem. Blandt andet derfor er historien om den spanske syge højst interessant. Der er hidtil ikke udgivet større værker om epidemiens danske forløb. Det vil denne bog råde bod på. Dens kilder er dels de officielle (pressen, Sundhedsstyrelsen, embedslægerne), dels 46 beretninger om epidemien fra danske øjenvidner, forfattet i perioden 1951 til 1972. Med erindringerne skildres epidemien af ofre, pårørende, læger, sygeplejersker og andre, der tog sigaf de syge. Det hele formidlet i en form, der er tilgængelig og interessant for alle med interesse for emnet.