Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Parforhold

Her finder du spændende bøger om Parforhold. Nedenfor er et flot udvalg af over 251 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • af Frej Fogh Prahl
    93,95 - 208,95 kr.

    Denne bog giver nøglen til at forstå, hvad jeres konflikter egentlig handler om og hvordan I kan komme tættere på hinanden igen. Med inspiration fra emotionsfokuseret parterapi, den nyeste og mest underbyggede metode indenfor parterapi, viser Frej, hvordan I finder vej til de mere grundlæggende længsler, som gemmer sig under jeres konflikter. Sidst men ikke mindst gives der et kvalificeret bud på, hvordan det er muligt at fastholde den seksuelle lyst midt i alt presset. Kærligheden sættes i den grad under pres i et parforhold, når børnene melder sin ankomst. Psykolog og parterapeut Frej Prahl giver her et indblik i de mest almindelige problemer, forældre oplever, og hvordan det kan lade sig gøre at forblive kærester på trods. Bogen forløber i tre trin, først undersøges forældrenes rolle, så parrets relation og til sidst deres intime rum. Vi kommer med ind ved middagsbordet i en helt almindelig familie, hvor børnene larmer og frustrationerne banker på. Vi kommer også med ind i soveværelset, hvor søvnmanglen hersker og seksualiteten er gået i stå. Kort sagt vil vi se, hvordan parret kæmper med børneopdragelse, kommunikation og nærhed, se hvordan de fjerner sig fra hinanden og finder hinanden igen.Det er nemt at forstå, hvorfor familielivet hurtigt bliver en slidsom affære. Men rent faktisk skal der ikke så meget til for at ændre det. Frej løfter her sløret for få, men afgørende redskaber, som rent faktisk lader sig omsætte i praksis. De bliver ikke givet med en løftet pegefinger, men med en kæmpe ydmyghed overfor alt det, parret allerede gør på daglig basis.

  • - En historie om hverdagen. Kærligheden. Og krisen. Fortalt af en meget fornuftig mand
    af Karin Heurlin
    218,95 - 231,95 kr.

    Bogen MIN KONE er Månedens Fortælling i juni. Karin Heurlin er forfatteren bag MIN KONE. En humoristisk og rørende kærlighedshistorie om Michael og hans kone, der har problemer med at finde kærligheden midt i hverdagens trummerum. Det leder Michael ud i hans livskrise. Men som bekendt er det jo først, når vi møder modgang, at vi har chancen for virkelig at udvikle os. MIN KONE er en vigtig fortælling om den moderne mands udfordringer, og alle det forventninger, som vi har til livet. Men hvad er det i virkeligheden, der går os lykkelige?

  • - Roman
    af Jon Fosse
    148,95 - 158,95 kr.

    Bådehuset handler om den sommer som netop er forbi og ungdommen som fortælleren og Knut havde sammen. Om rockbandet de startede, og det trekantsdrama der udspillede sig sidste sommer. En historie om venskab, kærlighed og jalousi, spændende som en kriminalroman, og fortalt på Fosses karakteristiske og musikalske måde. I foråret 2007 modtog Fosse Svenska Akademiens nordiska pris, ´den lille nobelpris´. Jon Fosse (f. 1959), har siden debuten i 1983 udgivet omkring 35 bøger, romaner, digte, børne- og billedbøger og skrevet mere end 20 dramaer som flittigt opføres på Europas teaterscener. Bådehuset (1989) er Fosses mest læste roman og indgår i dag som pensum i norske skoler. I udlandet er Fosse mest kendt som dramatiker, og han kaldes ofte vor tids Ibsen. Bådehuset handler om det trekantsdrama der udspillede sig sidste sommer da Knut og konen kom hjem på ferie. Fortælleren og Knut voksede op sammen, mødtes i Bådehuset, deres hemmelige mødested, og startede et rockband, men nu har de ikke set hinanden i ti år. Knut flyttede fra bygden, blev musiklærer, fik kone og børn. Fortælleren derimod er ikke rigtig blevet til noget. Han bor stadig hjemme hos sin mor selv om han er over tredive, og ud over at tage nogle småjobs spiller han en gang imellem op til dans med Torkjells duo. Men siden sidste sommer er der kommet en uro over ham som han nu prøver at skrive sig ud af. Uddraf af anmeldelser: »... romanen fra 1989 rammer lige dér i centralnervesystemet, hvor den norske mester ud i puritanisme og repetitioner har sat sig som en art velklingende tinnitus siden det første danske Fosse-boom på 1990´ernes teaterscene. Og pludselig hører man atter det hele, skærende klart og uafviseligt som en postmoderne, nordisk komposition - fjorden, der giver og tager, bruser og tier og lever sit dobbeltbundne symbolske liv med hilsener til salig Ibsen.« - Lise Garsdal, Politiken »Jon Fosse har en nærmest henkastet, hviskende og diskret forfatterstil, og allerede i denne tidlige roman, som er blevet en norsk nyklassiker, havde han udviklet det lavmælte til perfektion.« - Klaus Rothstein, Weekendavisen

  • - Kærlighedshistorier om parforholdets udfordringer
    af Katrine Axholm
    248,95 - 278,95 kr.

    Katrine Axholm tror på kærligheden. Hun er parterapeut, og hun tror på,at vi mennesker inderst inde ønsker os at elske og blive elsket. En at dele livets op- og nedture med. At lykkes med familien og sidde sammen på en bænk, når vi bliver gamle og se tilbage på vores fælles liv. Hun ved også, at mange synes, kærligheden er svær. Kompliceret og smertefuld. Derfor opgiver over 50 procent og lader sig skille. Hun synes, de ofte går af de forkerte årsager. Fordi de ikke ved bedre. Fordi de tror, at kærlighed handler om at få noget af en anden. At et andet menneske skal give dem alt det, de har brug for og gøre dem lykkelige. Og når ikke det lykkes, så er det bedre at leve uden eller at prøve lykken med en anden. Men sådan behøver det ikke at være. Her i bogen inviteres du direkte ind i en række kærlighedshistorier, der beskriver de typiske udfordringer i parforholdet: midtvejskriser, utroskab, kulde, manglende kærlighed, tillid, kedsomhed og meget mere. Hovedpersonerne er både mænd og kvinder, der er nået til et punkt, hvor de ikke kan mere. De står ved en skillevej og skal træffe en beslutning.Du kan læse om deres dilemmaer, hvorfor de vælger at gå i parterapi, deres og partnerens indsigter og erkendelser i løbet af terapien, Katrine Axholms overvejelser undervejs og de perspektiver, som garanteret vil få dig til at se på dit eget parforhold med nye øjne. Du vil også få nogle direkte råd til, hvad du selv skal holde øje med i dit eget parforhold. Bogens formål er at inspirere dig til at se på dig selv og forstå din egen adfærd, så du og din partner kan lære at gøre noget andet og bedre og sammen (gen)finde kærligheden.

  • af Allan Pease & Barbara Pease
    288,95 kr.

    Har du også undret dig over, hvorfor en mand, der læser avis, ikke kan høre, når man beder ham gå ned med skraldet? Og hvorfor kvinder altid vil tale alting rigtig godt igennem? Og hvorfor mænd kommer med løsningsforslag, men hader at få gode råd? Ja, så er du langt fra den eneste og kan finde mange af svarene i denne humoristiske guide til det gode, men svære samliv. idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlDet australske ægtepar Allan og Barbara Pease er eksperter i kropssprog og har skrevet en lang række bøger om parforhold og kønsforskelle. Parrets bøger har haft stor international succes, og mange af dem er udkommet på dansk.

  • af Allan & Barbara Pease
    74,95 - 363,95 kr.

  • af Allan & Barbara Pease
    348,95 kr.

    I denne bestseller tager Allan og Barbara Pease fat på mange – og ofte meget morsomme – forskelle mellem kønnene, som har forvirret mænd og kvinder i århundreder.Hvorfor taler kvinder så meget?Hvorfor vil kvinder altid tale om problemer?Hvorfor overdriver kvinder?Hvorfor når kvinder aldrig til pointen?Hvorfor vil kvinder altid havde alle detaljerne med?Hvorfor kommer mænd altid med løsninger og gode råd?Hvorfor zapper mænd altid med fjernbetjeningen?Hvorfor nægter mænd notorisk at spørge om vej?Bogen er sjov og hyggelig læsning for alle, der interesserer sig for kønsforskelle – mænd såvel som kvinder.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlDet australske ægtepar Allan og Barbara Pease er eksperter i kropssprog og har skrevet en lang række bøger om parforhold og kønsforskelle. Parrets bøger har haft stor international succes, og mange af dem er udkommet på dansk.

  • af Ditte Giese
    248,95 kr.

    Dette er en ægte grine- og grædebog fyldt med sorg, længsel, voksendating og andre øjeblikke fra det livsomvæltende kaos, vi kalder en skilsmisse.Ulige uger er til dig, der står midt i balladen, eller dig, der har fået krisen lidt på afstand, delt boet og kan smile af de urolige tider. Den er til dig, der har brug for en ærlig og sjov hjælp-til-selvhjælpsbog og et kærligt skub. Og bare rolig, der er både håb, kærlighed og et dejligt liv på den anden side. For selvom en skilsmisse kan byde på skænderier, IKEA-ture, underlige kropsprojekter og børn, der savner, er det også en mulighed for at finde tilbage til sig selv. Og der er faktisk ikke noget smukkere end kvinder (og mænd), der rejser sig fra en skilsmisse og går ud og æder af livet. Pressen skriver:"Mange velovervejede og reflekterende pointer om ensomhedens og tosomhedens vilkår."★★★★ Berlingske"Herlig, ligefrem og moderne bog."★★★★ Jyllands-Posten "Svært underholdende Ditte Gieses måde at fremhæve den frihed på, der følger med en skilsmisse, er både indtagende, tapper og mulig under forudsætning af en frihedsfølelse, som selv min egen frigjorte generation næppe ville kunne leve op til." Information"Giese rimer ikke på hverken tabu, skyld eller skam. Hendes bog er en opmuntrende håndsrækning til mødre, der lige er blevet skilt."Litteratursiden.dkDITTE GIESE (f. 1977) er forfatter, kulturjournalist og kritiker. Hun er især kendt som feministisk debattør og en markant stemme i samfundsdebatten. Hun har tidligere udgivet 90’er bogen – fortællinger fra det sjove årti (2009) og bestselleren Breve til livet sammen med Anne Sofie Allarp (2020).

  • - - og hvad I kan gøre for at ændre dem!
    af Mikael Hoffmann
    23,95 - 108,95 kr.

    Mange par oplever udfordringer i deres parforhold. Alt for mange par! Alt for store udfordringer! Alt for mange brud! 7 problem-områder: 1. Mangel på kommunikation 2. Fokus på tid og kvalitet 3. Uindfriede forventninger 4. Det vigtigste i parforholdet 5. Hvornår er samtaler bedst? 6. Traumer, chok og jalousi 7. Begær og ønsker Hvis man ikke ved, hvordan man skal løse problemerne, kan det i værste fald ende med skilsmisse og opbrud af familien, eller lige så nedslående at man forbliver i et ulykkeligt parforhold i mange år - måske resten af sit liv! I denne bog gennemgås essensen af de syv mest almindelige problemer og dårlige vaner i parforholdet. For hvert af problemerne gives forslag til, hvordan I bliver i stand til at løse dem selv.

  • - En teoribog
    af Nina Askov
    51,95 - 138,95 kr.

    Ingen forventer at kunne sætte sig ind bag rattet i en bil og køre sikkert uden forudgående køre-timer. Vores ansvarlighed, både over for os selv og andre, forhindrer det, og vi accepterer, at vi er nødt til at lære det, inden vi kan det. Tænk, hvis vi var lige så ansvarlige over for os selv og andre, når det gjaldt parforhold? Skilsmissestatistikkerne taler deres tydelige sprog om, at det kunne være relevant med nogle køretimer til kærligheden, inden vi kaster os ud i projektet. Skilsmissebørn ville synes, at det var yderst relevant, og det samme ville bankrådgivere, advokater og ejendomsmæglere, hvis ikke det var, fordi de tjener så godt på de kuldsejlede forhold. Ofte går det galt allerede i udvælgelsen af en partner, hvor forelskelsen får lov til at styre valget. Men er det overhovedet en god idé? Leder det os virkelig til at “leve lykkeligt til vores dages ende”, eller er det helt andre færdigheder, der skal til? I bogen bliver overlevelsesstrategier, modstande og vaneforestillinger grundigt udfordret og en mere rationel tilgang til kærligheden præsenteret som alternativ. Nina Askov gør op med klicheerne om kærligheden og den eneste ene. Hun stiller skarpt på begrebet “forelskelse” og undersøger, hvordan kemi i hjernen og forhold i opvæksten fucker med vores dømmekraft og får os til at falde for personer, der måske slet ikke er egnede for os som livspartnere. Som en del af undersøgelsen har hun foretaget dybdegående interview af 50 singler, der alle har indvilliget i at få foretaget et tjek under egen motorhjelm, inden de begav sig videre på vejen til kærligheden. Deres historier udgør de levende eksempler på teorien og er med til at gøre bogen virkelighedsnær og brugbar for den kærlighedssøgende. Om forfatteren Nina Askov er mastercoach og psykoterapeut. Derudover har hun en professionsbachelor i Ernæring og Sundhed. I 2011 interviewede hun sammen med Charita Vegeberg 117 singler for at knække koden til kærligheden. Nu har hun gentaget undersøgelsen for at se, hvad der i mellemtiden er sket med kærligheden i et samfund, der udvikler sig eksplosivt i forhold til nye digitale platforme, hvor man kan finde partnere.

  • - og derfor skal du ikke skamme dig
    af Louise Leth
    168,95 - 193,95 kr.

    Din partner har ignoreret dig, og du føler dig overset. Stressniveauet på din arbejdsplads vokser, og du føler dig utilstrækkelig. Du har anstrengt dig for at give dine børn den bedste start på dagen, men alligevel brokker de sig hele morgenen. Pludselig får du nok – og hvad sker der? DU FLIPPER UD. Bliver vred, ked af det, bange, overmandet af følelser. Og så skammer du dig bagefter. Selv om der i virkeligheden er tale om en almindelig reaktion: Vi er mange, som undertrykker os selv, går på kompromis og pleaser andre i stedet for at stå ved vores følelsesmæssige behov. Måske helt uden at være klar over det. Med denne terapeutiske håndbog gør psykoterapeut Louise Leth op med de skamfulde følelser og viser dig samtidig, hvordan du selv kan gøre op med uhensigtsmæssige mønstre i dit liv. Louise Leth er uddannet psykoterapeut og parterapeut med en Jungiansk vinkel og har sin praksis i København, hvor hendes speciale er at hjælpe klienter med at bryde negative reaktionsmønstre.

  • af Erik Sassersen Møller
    138,95 - 228,95 kr.

    Anders er ambulanceredder, ung, attraktiv og fuld af medgang. Hver dag byder på opgaver på kanten - af liv og død - af kedsomhed - af rutiner og udfordringer. Intet af det vælter ham. Hjemme venter hans unge, smukke kone, Line, som han vender hjem til i troskab trods jobbets mange tilbud. Line bliver gravid. Anders prøver at følge med. Og så tager livet den helt store drejning. Tvivl og usikkerhed bliver dagligdag. Alkohol, sex og flugt fra egne følelser bliver virkeligheden. Til sidst ser Anders kun én vej at gå. En fortælling om liv, fart, maskulinitet, retning, troskab og sex. Om, hvordan det hele kan vende sig på hovedet på et øjeblik. Og om død, smerte, bristede bånd og tilgivelse.

  • - 5 fortællinger om parforhold, baseret på evig længsel og stor kærlighed
    af Marianne Merling
    288,95 kr.

    Schh, min mand er asperger er 5 fortællinger om livet og parforholdet med en udiagnosticeret asperger-mand. Fortællingerne er ud fra 5 forskellige kvinders liv, og viser nogle af de temaer, der præger hverdagen i deres forhold med deres mand. Vi møder eksempelvis Charlotte der er gift med børnelægen Kim, samt deres to børn, Tristan og Liv. Charlotte føler, at hun er ved at gå i stykker, når børnene har det svært. Charlotte vidste godt, at Tristan var udmattet efter en lang dag i skolen, men hun måtte hellere være solidarisk med Kim. Hun sendte Tristan lidt strenge øjne og sagde, at nu skulle han sætte sig ved bordet. Han begyndte at græde, men satte sig. Kim ignorerede ham og spiste bare videre, mens han forklarede Liv, at han havde ordnet hendes kæde og kædeskærm. Han pointerede, at hvis hun brugte støttebenet frem for at smide cyklen, ville den holde længere. Charlotte sad og prøvede at finde en god måde at være ved bordet på. Tristan græd, Kim snakkede og snakkede om cyklen, og Liv sad tavst med maden foran sig og lod sin far snakke. Charlotte følte nogen gange, at det var et galehus! I bogen er der, ud over de 5 fortællinger, ideer og tips til, hvordan parforholdet kan bedres, så kærligheden får mere plads i parforholdet.Marianne Merling har som autismekonsulent i en årrække vejledt og rådgivet kvinder og mænd, som lever i et kærlighedsforhold med en autist.

  • - 9 nøgler til det gode parforhold
    af Dimitrij Kielland Samoilow
    158,95 - 208,95 kr.

    Kunsten at elske er en bog til alle, der ønsker, at kærligheden holder hele livet. Kærlighed er magisk, og kærlighed er vanskelig. Hvad er medicinen mod hårde tider? Hvordan bevarer vi kærligheden hele livet? “Det er de stærke følelser, vi har for hinanden, som limer os sammen og river os fra hinanden. Vi er begejstrede for alle disse følelser, når vi er nyforelskede, men når vi kommer i problemer, forsøger vi ofte at styre med hovedet og dækker over alt det, som bølger under overfladen.” Kunsten at elske henvender sig til alle mennesker, der lever i et parforhold – uanset om I har nogle udfordringer, I skal løse sammen, eller ønsker at styrke intimiteten i det, I allerede har. ”Intim kontakt mellem mennesker er ikke bare et lykketræf. Vi kommer tæt på andre mennesker, når vi ser dem, og de ser os i al vores sårbarhed. Det at lade din partner se dig i din fejlbarlighed og alligevel blive accepteret kan være en nærmest berusende oplevelse. Og det kan opleves som utroligt bevægende, når din partner stoler på dig med sin sårbarhed.” Kunsten at elske er en bog, der kan få dig til at se dig selv og dit eget forhold med helt nye øjne. Dimitrij Kielland Samoilow er en af Norges førende parterapeuter og arbejder ud fra metoden Emotionsfokuseret parterapi (EFT). Ved hjælp af ni nøgler til at elske går han direkte til kernen i parforholdets udfordringer: Hvordan opretholder man intimitet og nærhed gennem mange år? Hvordan bryder man onde cirkler? Hvordan passer man på det, der er godt?

  • - Luk kærligheden ind
    af Lisbett Wedendahl
    218,95 kr.

    Dit hjerte kan være lukket ned efter en kærestesorg, en skilsmisse eller et svigt og kan have svært ved at åbne sig igen af frygt for at blive såret. Du kan ubevidst have levet med et lukket hjerte i mange år - også selvom du er i et forhold - det kan vise sig ved, at I brænder ud og mister gnisten, fordi ingen af jer husker at passe på jer selv. Når vi mærker modstand i vores kærlighedsliv, er det som regel fordi vi er kommet til at trække for længe i håndtaget på en lukket dør. Og det kan være blevet et mønster for os at gå efter de lukkede døre. Måske fordi at kærligheden var svær for os at tolke der hvor vi voksede op som barn. Med tiden har vi ubevidst lavet en historie om at kærligheden skal føles svær. Måske har vi aldrig oplevet kærlighed som noget der kunne være let, gengældt og trygt.Hjertestarter viser dig hvordan du åbner dit hjerte igen. Så du kan begynde at leve det kærlighedsliv du virkelig drømmer om. Nu handler det nemlig bare om hvilken dør du vælger ... den lukkede eller den åbne?

  • - Kunsten at glæde sig med andre
    af Sara Skaarup & Jesper Bay-Hansen
    78,95 kr.

    SIG DET MED GLÆDEMedglæde handler om at glæde sig med andre, men også om at invitere andre til at tage del i din glæde. Denne brugsbog giver dig opskriften på, hvordan du skaber og forstærker medglæden i dit parforhold, i dine venskaber, på din arbejdsplads og overalt, hvor du kommer. Dyrk medglæden og høst frugterne. Medglæde… • mangedobler livsglæden • forstærker livets lykkestunder • styrker sammenholdet • modvirker misundelse • løfter dig og dit liv – løfter os. Slip medglæden fri…Medglæde er skrevet af læge, specialist i klinisk sexologi, parterapeut og foredragsholder Jesper Bay-Hansen og af journalist, sexolog og forfatter Sara Skaarup. Det er den første bog i 'Kunsten at...' serien, en serie af livsbekræftende brugsbøger med en bred appel.

  • - mandens forhold til kvinderne - det personlige aspekt
    af Kåre Fog
    224,95 kr.

    Denne bogs grundtese er at den mand der er pænt opdraget og gør alt det rig­tige, som han har fået at vide af sin mor at han skal gøre, eller som feministerne siger at han skal gøre, han har meget lidt held med kvinderne. Han tror at kærlighed er en særlig intens form for venskab mellem to mennesker der har­monerer særlig godt; det eneste han ved, som han kan gøre for at være attraktiv for en kvinde, er at vise sig som et rigtig godt, pålideligt, venligt og hjælpsomt menneske. Hvis han bliver gift, vil hans flinkhed og især hans manglende vilje til at sætte grænser betyde at konen mister respekten for ham. Hun vil skilles, og skilsmissen skal foregå sådan at hun får mest mulig følelsesmæssig hævn over sin mand - jo flinkere han har været, jo mere hævn ønsker hun over ham. Den flinke mand forstår ikke kvinden, er dårlig til at vise og afkode kropssprog, og tager kvinders ord for pålydende. Hvis han spørger kvinder til råds om, hvordan de ønsker at en mand skal være, får han vildledende svar, for kvin­derne er ikke selv bevidste om hvad de ønsker. En fræk og kynisk fyr, derimod, har helt anderledes tag på kvinderne. Kvinder på stribe fascineres af en badboy, og de kan ikke selv forklare, hvorfor de gør det. Særlig grelt er det, når vi ser på mordere og andre voldsforbrydere. Masse-og seriemordere har utroligt store fanskarer blandt kvinder; deres tilbedelse er ikke kun udtryk for empati; hvis de kan blive gift med en sådan mand, og få børn med ham, gør de det gerne. Mest attraktiv er dog som regel en alfa-han, altså en mand der naturligt tager eller tildeles lederrollen i sociale sammenhænge. Hvad der gør alfa-hannen at­traktiv, ud over social position og penge, er ikke mindst hans kropssprog.

  • af Marie Louise Tüxen
    146,95 - 178,95 kr.

    DEN SIDSTE SPIRAL er digte fra briksen hos gynækologen, fra dansegulvet med en tyveårig, fra et blegrødt lagen i Vangede, fra Fisketorvets hårsalon, fra en botox-klinik, dødens vandhul og andre steder, hvor den mere eller mindre afklarede krop erfarer, hvad det vil sige at være til i en midaldrende kvindes legeme. ”Jeg har taget strømperne af, så mine ben ikke virker korte. /Gynækologen kæmper med at få rygstykket på lejet rejst. / Splitten har sat sig fast, hun sidder på hug. / Jeg står skråt bag ved hende. / som sagt er jeg nøgen. / /... / jeg tror ikke nogen kvinde nogensinde er kommet langt nok frem i første forsøg.” DEN SIDSTE SPIRAL kredser om frygten for at blive usynlig, om hud som synker, foldes og rynkes i en uundgåelig bevægelse mod jorden. Med vemod betragtes overgangsfasen fra frugtbar til ufrugtbar. Var det så det? Det blev ikke til flere børn, men sikke et prægtigt barn. Jeget vandrer på en forudbestemt vej mod overgangsalderen og kroppens sikre forfald. I en alt for nær horisont venter et farvel til blikke fra mænd, nu er det ikke længere nok blot at smile lidt. Kan man så ikke længere betragtes som et erotisk væsen? Splittelsen og sorgen er stor i den ikke-unge, ikke-gamle kvindekrop – en krop i limbo. Men i tabet af noget opstår noget andet, som en Fugl Føniks rejser der sig af ungdommens aske en taknemmelighed for det, man har og er. Et sundt og rask barn, en stærk krop, et meningsfuldt virke, en delvis tilfredshed med sit ydre, som jeget på sin vis forsøger at slutte fred med efter mange års kamp. Marie Louise Tüxen debuterede som digter i Hvedekorn i 2013. I 2017 udgav hun, ligeledes på Vild Maskine, den roste debutroman JEG SER MIG SELV SOM RYTMISK, som blev udvalgt som én af De bedste danske debutanter 2017-18 af Litteratursiden.dk. Siden da er det blevet til flere digte i poetiske tidsskrifter og dagblade samt to romaner i samarbejde med Anders Morgenthaler, udgivet på Gyldendal. Hver søndag er hun vært på podcasten Om søndagen græder vi på Podimo sammen med Hella Joof.

  • af Cecilie Bødker
    158,95 - 198,95 kr.

    Sortsyge er en direkte oversættelse af det svenske ord for jalousi: Svartsjuka. Romanen handler om 24-årige Freja, der indgår i et polyamorøst forhold med svenske August. Mens August ser mange andre kvinder, vil Freja til sidst kun se ham. Jalousien vokser og fylder alt, hun spiser ikke, og hun sammenligner sig konstant med Augusts andre kvinder på Instagram. Dertil kæmper hun med modstridende følelser i forhold til de idealer, hun gerne vil efterleve. For at komme jalousien til livs beslutter hun sig for at opsøge de andre kvinder,som August ser, og her møder hun Fanny ... Cecilie Bødker er uddannet art director og fotograf på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og har taget presse- samt forsidebilledet til bogen samt ageret model.

  • af Alfred Hayes
    206,95 kr.

    In Love er en lille roman, som fortjener varig berømmelse. Den udkom i 1953, en periode med velturneret skønlitteratur, som allerede var ved at være forældet (men det tjener In Love på ingen måde selv som eksempel på). I New York indvarslede Norman Mailer en ny, rå stil. Ikke nok med, at Mailers ordvalg var meget bramfrit, så var forfatterstemmen også ualmindelig kraftig og bevidst egocentrisk. I samme ånd og nogenlunde samtidig gjorde Jackson Pollocks action painting kunstnerens fysiske energi til en bestanddel af billedet. Jackson gjorde op med den amerikanske storby-realismes centrale stilling, som den ses hos Edward Hopper, hvis ensomme mennesker i typisk amerikanske barer i en sen nattetime er beslægtede med de personer, som Alfred Hayes beskriver med en lignende forbeholden medfølelse.Stilfærdigt mesterlig ... fortættet mesterværk♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎ PolitikenMesterlig roman ... et stramt og bevægende dramaInformationIntens lille kærlighedsromanWeekendavisenGiver et fint billede af de op- og nedture, der kan være i et forholdLitteratursiden.dkEn drøm for enhver bognørdBogblogger.dk

  • - Guide til at hele en beskadiget relation - eller give slip
    af Ilse Sand
    178,95 kr.

    Klog og vigtig bog skrevet i en let og fin tone på en måde, så alle kan være med.Line Crump HorstedRæk din hånd frem. Forny en brudt eller visnet relation – eller sig ordentligt farvel Har du et familiemedlem eller en ven, du savner, men ikke længere ser? Eller ses I, men kan ikke længere opnå den åbenhed og følelsesmæssige forbindelse, I engang havde? Denne bog præsenterer forskellige strategier, som kan være hjælpsomme, når du gerne vil genoprette, forbedre – eller afslutte – en relation. Det gør den med mange eksempler og med helt konkrete bud på ord og sætninger, du kan bruge i forskellige situationer.I slutningen af bogen finder du en nyudviklet test, hvor du kan måle din egen villighed til at strække dig frem for at nå den, du savner. Forfatteren, Ilse Sand, er psykoterapeut MPF og tidligere sognepræst. Hun har blandt andet skrevet den internationale bestseller "Elsk dig selv".Læs mere på ilsesand.dkHent billeder i høj opløsning af bogforside og forfatter her: https://ilsesand.dk/til-pressen/

  • - (og lidt om hvad du kan gøre ved dem)
    af Tim Ray
    128,95 kr.

    HAR DU ONDT I PARFORHOLDET?I denne sjove og tankevækkende bog præsenterer Tim Ray et revolutionerende nyt syn på hvorfor vi får ondt i parforholdet – og ikke mindst hvad vi kan gøre ved det. Bogens udgangspunkt er at de fleste af os tror på en masse myter om parforhold, kærlighed, mænd og kvinder som vi ikke har stillet spørgsmål til – og at det er troen på disse myter der gør os frustrerede og ulykkelige i vores forhold. I bogen identificerer Ray nogle af de mest udbredte “parforholdsmyter” og viser os hvordan vi kan frigøre os fra dem. Resultatet er at vi kan være i vores forhold med større klarhed, glæde og ægte kærlighed. “Jeg har ikke læst nogen forfatter, der i den grad har researchet på ‘Hvad sker der med helten og heltinden efter de endelig har fået hinanden?’ Læs Tim Rays bog, og få kørekort til dit parforhold.”JANE AAMUND “En sjov og modig bog der viser os hvordan vi kan få mere lykke i vores parforhold ved at stille spørgsmål til de gamle konventioner. Jeg anbefaler den varmt til alle der interesserer sig for personlig udvikling.” JOAN ØRTINGTim Ray bor i København og er forfatter til flere bøger. Han holder også foredrag og kurser og giver private sessioner. For mere, se www.beamteam.com

  • af Richard Yates
    102,95 kr.

    Året er 1955. Frank og April Wheeler bor i et nydeligt lille hus for enden af Revolutionary Road i et helt nyt forstadskvarter i Connecticut. Frank pendler til New York og sit kontorjob hver dag. April går hjemme hos børnene. De føler sig begge hævet over forstadslivets forudsigelighed og drømmer sig tilbage til bohemetiden i Greenwich Village, hvor de forelskede sig i hinanden, og April kaldte Frank den mest interessante person, hun nogensinde havde mødt.April har altid forestillet sig en fremtid, hvor hun var omgivet af lysende smukke og interessante mennesker, og Frank har ladet hende tro, at hun kunne opnå det gennem ham. Da hun foreslår, at de skal bryde op og flytte til Paris, så Frank endelig kan frigøre sin fangede kunstnersjæl, mens hun forsørger familien, tager uafvendelige begivenheder fart.Richard Yates beskriver med en hjerteskærende indsigt og klarhed, hvordan gode mennesker som Frank og April Wheeler svigter ikke bare hinanden, men også det bedste i sig selv.

  • - Hvorfor taler du så grimt til mig?
    af Bettina Seerup
    288,95 kr.

    Prøver en person tæt på dig at ødelægge det for dig, når du er glad? Taler personen hele tiden grimt til dig og kritiserer dig? Er det som om, du ikke kan gøre noget godt nok, uanset hvor meget du gør dig umage? Er personen en af dine nærmeste fx din far, mor, søskende, kæreste eller ægtefælle? Hvis du kan svare ja til disse spørgsmål, er denne bog skrevet til dig. Du får med bogen en grundig basisviden i at spotte og aflæse disse særligt konfliktskabende personer.Med udgangspunkt i en historie om en helt almindelig dag lærer du at se, hvad der sker under overfladen i relationer, der er præget af mange små og store konflikter.Køb bogen til dig selv, eller til en du holder af, der har brug for at lære at se, hvad der gemmer sig under overfladen.

  • af Simona Ahrnstedt
    138,95 - 152,95 kr.

    Kate Ekberg driver Stockholms mest hippe natklub. Kate elsker mænd, vintagemode og hendes job. Hun har arbejdet sig op på egen hånd og kan håndtere alt, fra stofmisbrugere og kriminelle til mandschauvinister. Udadtil ligner hun en succes. Det, som ingen ved, er, at Kate er i kløerne på en grusom afpresser. Desperat henvender hun sig til en bank for at låne penge. Her får hun rådgivning af Jacob, som viser sig at være Kates modsætning: tilknappet, genert og på vagt efter et trauma, han aldrig er kommet sig over. Mødet mellem de to modsætninger slår uventet gnister, og da Kate presses til bristepunktet og Jacobs fortid truer deres forhold, vokser kærligheden mellem dem."Nattens dronning" er en kærlighedshistorie med passion, humor og noget på hjerte.Om forfatteren:Simona Ahrnstedt (f. 1967) er ikke blot Sveriges, men hele Nordens romancedronning. Hun er oprindeligt uddannet psykolog, men vendte op og ned på sit liv, da hun i en alder af fyrre bestemte sig for at begynde at skrive. Simona Ahrnstedt slog igennem internationalt allerede fra begyndelsen, hendes bøger har solgt lige under en million eksemplarer alene i hjemlandet og udkommer i 23 lande.

  • af Mette Miriam Sloth
    49,95 kr.

    Samtaler med min imaginære datter er en hyldest til kvinden og manden, pigen og drengen og til alt det, der udfolder sig mellem dem. Bogen forsøger at sætte ord på og vise dig, hvordan du:Lærer at mestre dansetrinene på kærlighedsrelationens forskellige stadierLapper dit ituslåede hjerte, når det er gået i stykker på kærlighedens vejeForstår tiltrækningen mellem det maskuline og det feminine i relationen til dig selv såvel som i relationen til den andenNavigerer i de fortærende følelser, der opstår i kærlighedsrelationerForstår begær, længsel, lyst, ulyst og dansen mellem demTager dig af din egen følelsesmæssige modning, så intimitet og nærvær naturligt kan opståBevidstgør din længsel efter forbundethed, frihed og formålBogen er til hende og ham, der ønsker at forstå sig selv bedre, så det bliver muligt at række ud over sig selv og være der for den anden i kærlighed.Om forfatterenMette Miriam Sloth (tidl. Carendi) er cand.mag. i psykologi og har virksomheden Magdalene Effekten, hvorigennem hun afholder foredrag og workshops, ligesom hun tilbyder konsultationer. Samtaler med min imaginære datter er Mettes tredje bog. Hun har også skrevet bogen Harmoniske unger – med kærlighed og nærvær, der udkom i 2015, og Tænd for forbindelsen – forstå tilknytningens kunst, der udkom i 2019.Du kan læse mere på www.magdaleneeffect.org

  • af Naoise Dolan
    190,95 kr.

    "Godt selskab" fortæller en klassisk trekantshistorie men er også en meget moderne kærlighedshistorie, hvor kærligheden er uforpligtende. Ava, for nyligt ankommet til Hong Kong fra Dublin, tilbringer sine dage med at undervise kinesiske børn i engelsk. Julian er bankmand. Han kan lide at bruge penge på Ava, og at have sex og diskutere ustabile valutaer med hende. Men når Ava spørger, om han elsker hende, kan han ikke sige mere end ’Jeg kan godt lide dig‘. Ind træder Edith, advokat, og forfriskende entusiastisk, men også kompromisløst ærlig. Da Julian bliver udstationeret til London, inviterer Edith Ava i teatret og viser hende Hong Kong. Og Edith bliver hurtigt noget, som Ava ser frem til."Godt selskab" er en mangefacetteret og fascinerende roman, som er lynende intelligent, brutalt morsom og skrevet med hjerte.Om forfatteren:Naoise Dolan (f. 1992 i Dublin) har læst engelsk litteratur ved Trinity College Dublin og Oxford University og bor nu i London. "Godt selskab" er hendes første roman. Et første uddrag blev offentliggjort i tidsskriftet The Stinging Fly, udgivet af Sally Rooney.

  • - Vejen til mere kærlighed?
    af Katrine Axholm
    288,95 kr.

    Utroskab er for langt de fleste mennesker det største kærlighedssvigt overhovedet. Denne bog handler om, hvordan du kan komme igennem utroskab. Uanset om du lige har opdaget din partners utroskab, om du har fået den lidt på afstand, eller om du måske selv har været utro, så vil denne bog hjælpe dig med at forstå, hvordan utroskaben kunne ske. For langt de fleste medfører utroskab i parforholdet en alvorlig krise, men en affære kan være netop det, som får jer til at se på jer selv og jeres forhold udefra. Dermed kan I finde ud af, hvad utroskaben handler om, og om I er villige til at gøre det, der skal til for at redde kærligheden – eller om det er tid til at gå hver til sit. I kan ikke utroskabssikre jeres parforhold, for utroskab sker også i gode forhold. Kærligheden mellem voksne er sjældent ubetinget, og der er ikke altid kun en skurk og et offer, når det gælder utroskab. Men hvis I er villige til at være nysgerrige i stedet for at fordømme, er det muligt at genskabe tilliden og måske endda udvikle jeres forhold til en endnu stærkere kærlighedsforbindelse med mere intimitet og mere nærhed. Bogen beskriver grundene til utroskab, og hvordan I kan reparere skaderne fra den. Derudover er der også ti fortællinger om utroskab fra alle tre sider: den utro, den forsmåede og elskeren eller elskerinden.

  • - Om kærlighed og selvbeskyttelse
    af Ilse Sand
    198,95 - 248,95 kr.

    Hvordan kommer vi nærmere, uden at miste os selv? Hvorfor er vores kærlighedsrelationer ikke altid så lykkelige, som ønsker os? Det kan være svært at mærke følelserne eller etablere en varm og ægte kontakt til sin partner eller nærmeste. Måske står vores ubevidste selvbeskyttelsesstrategier i vejen, uden vi selv ved det. Vi kommer til at spænde ben for os selv i kærligheden.En selvbeskyttelsesstrategi kan være at bagatellisere sine egne ønsker og kun har fokus på andres. Eller kun at vise interesse for uopnåelige personer, mens man finder masser af fejl hos sin partner eller potentielle kæreste. Bogen beskriver i et lettilgængeligt sprog, hvordan disse strategier opstår og virker, og hvordan man kan afvikle dem. Den giver viden om de psykologiske sammenhænge i kærlighedslivet og viser nye veje, som kan os nærmere det, vi længes efter. ILSE SAND er forfatter, foredragsholder, psykoterapeut MFF, cand.theol. og tidligere sognepræst. Ilse Sand er forfatter til en række bøger, som er udkommet på mere end 20 sprog og flere er bestsellere i Asien.

  • af Dorte Daugaard Jensen
    188,95 - 278,95 kr.

    "Stedmoderskab" er skrevet til stedmødre - og til stedfædre samt fædre og mødre, svigerforældre, bedsteforældre og andre, der på nogen måde er i en familie. Bogen handler om sammenbragte familier - og kernefamilier, delefamilier, stjernefamilier, regnbuefamilier og familieskab i det hele taget. "Stedmoderskab" er til stedmødre, der er kørt sur i rollen som stedmor, til bonusmødre, der er træt af at blive kaldt "onde"og til kvinder, er netop er blevet kæreste med en mand med børn og derfor ønsker at blive klogere på familiemønstre og -relationer. Bogen henvender sig også til fagfolk, der arbejder med familier og måske særligt til folk, der ikke har lyst til at vide mere om familier og mener, at stedmødre bare skal tage sig sammen, fordi de "vidste hvad de gik ind til" og selv har "sagt ja til hele pakken". "Stedmoderskab" er ikke en selvhjælpsbog, men når man har læst og forstået den, vil man sandsynligvis være i stand til at hjælpe sig selv bedre end før, man læste bogen. Bogen giver ikke 10 gode råd og lette løsninger. Dem må man selv lave, når man har læst bogen.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.