Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
”Det er vist kun almindeligt husspektakel” noterede Kriminalpolitiet i 1949 og sendte sagen retur til Ordenspolitiet. Sagen handlede om en kvinde, der var blevet slået og truet på livet af sin fraseparerede mand, men hendes sag – og mange andre kvinders sager – blev ikke efterforsket som voldssager. I stedet blev de typisk henlagt som husspektakler.HUSSPEKTAKLER OG VOLD MOD KVINDER 1945-1970 er den første større historiske undersøgelse af vold mod kvinder i Danmark. Den giver et unikt indblik i politiets såkaldte husspektakelsager, der langtfra kun handlede om harmløse skænderier. Ofte udfoldede de et hændelsesforløb, hvor den kvindelige part var blevet udsat for vold og trusler af sin mand. Bogen følger familiernes møde med politiet i en periode af danmarkshistorien, hvor indgroede kønsnormer bidrog til at reducere mænds vold mod kvinder til enkeltstående scener fra et ulykkeligt ægteskab.METTE FRANSISKA M. SEIDELIN er arkivar og seniorforsker ved Rigsarkivet. Hun har skrevet ph.d.-afhandling om seksuelle overgreb mod børn inden for familielivet.
Ofre for partnervold har mistet næsten det hele. Deres værdighed er også tabt. Uden værdighed er det svært at begynde et nyt liv.Politi, sociale myndigheder, sundhedsfaglige personer og andre professionelle hjælpere kan støtte voldsofrene i at få selvrespekten igen, alt imens de udfører deres faglige opgave. Denne bog giver baggrund og konkrete anvisninger på hvordan vi i mødet med de voldsudsatte kan give dem fornemmelsen af eget værd tilbage.Bogen indeholder tillige afsnit om respektfuldt at sætte grænser og fremsætte anmodninger, samt et kapitel om hvordan professionelle hjælpere kan opbygge en empatisk støttende kultur på arbejdspladsen.
"Hun vidste at han hadede når hun græd. Alligevel håbede hun at døren ville gå op og han ville komme ind til hende. I ønskescenariet ville han trøste hende og sige undskyld. Han ville holde om hende og sige at han elskede hende og at han aldrig ville gøre noget for at gøre hende ked af det. Døren forblev imidlertid lukket."Hvad er vold? Hvornår er det vold? Hvordan flygter man fra volden, når man ikke engang selv er klar over at det er det man bliver udsat for?Liva møder, hvad hun tror er, drømmemanden. De har alt til fælles og hun bliver sat op på en piedestal. Hun er sikker på at hun endelig har mødt den rigtige.Gradvist viser hendes udkårne dog en anden side af sig selv: En mørkere, mere beregnende side. Inden længe er hun fanget i et psykisk fængsel, hvor hårde ord og ligegyldighed fungerer som tremmerne.Inden længe har hun mistet sig selv...
Til læsere af Linn Ullmann, Elena Ferrante og Delphine de Vigan:Et rystende vidnesbyrd om svigt fra højeste sted– Og et portræt af familiens ofre, voldsudøvere og alkoholikere i middelklassedanmark anno start-90’erneVerden bryder sammen for pigen, der i hele sit tiårige liv har boet med sin far, mor og sine to halvbrødre i et trygt villakvarter i Kastrup. Ud af det blå skal forældrene skilles, og hun og brødrene flytter med moren ind på Amager i en etageejendom, der ligner dem ved siden af til forveksling. Her bor folk fra de fødes, til de dør. Det og familiens pludselige opbrud er ikke til at forstå. Men pigen og moren er enige om en ting: De skal ikke blive boende her.Flytningen fra Kastrup bliver den første af mange og startskuddet til seks år med vold, tavshed og sirligt flettet hår, hvor de voksne mister al værdighed og retningssans, mens de skubber gamle traumer foran sig og går i stå og starter forfra i forsøget på at komme videre.Midt i det hele forsøger pigen at gøre sig så usynlig som muligt uden helt at forsvinde, og spærret inde i vanviddet kaster hendes blik for det absurde og romanens hypnotiserende sprog et glasklart lys på de voksnes verden omkring hende.ANNE-HELENE MERKELSEN (f. 1981) er uddannet journalist, opvokset i København og Svendborg og bor i København. UDEN EGENTLIG AT VILLE DET er hendes debut og den første fritstående bog i en planlagt trilogi om fortælleren og brødrenes ungdomsliv efter morens tidlige død, frem til fortælleren selv bliver mor og må konfrontere sin arv.
Bogens indhold fokuserer på temaet partnervold og narcissisme.Digtsamlingen beskriver de psykologiske og følelsesmæssigekonsekvenser af vold i parforhold og hvordan narcissistiskepersonlighedstræk kan bidrage til et følelsesmæssigt og psykiskskadeligt forhold.Digtene beskriver ofte følelsesmæssige oplevelser, som angst,forvirring, sorg og følelsesmæssig manipulation. Bogens forfatterbruger ofte metaforer og symbolske billeder for at beskrivefølelser og dynamikken i et forhold, hvor der er vold ognarcissistiske træk involveret.Gennem digtene giver bogens forfatter stemme til ofrene forpartnervold og tilbyder en følelsesmæssig og intuitiv tilgang til atforstå og bearbejde de traumer, som vold i parforholdet ognarcissisme kan medføre.Overordnet set er digtsamlingen en bevægende og følsom rejsegennem de udfordringer og lidelser, som ofte følger med at værei et forhold med partnervold og narcissisme.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.