Bøger om Personalisme

Filosoffen og teologen K.E. Løgstrup (1905-81) er en af de mest betydningsfulde tænkere i Danmark i det 20. århundrede. Han beskæftigede sig med en mangfoldighed af emner inden for både teologi, filosofi, etik, kultur og samfundsliv. I en artikel fra 1938/39 skriver Løgstrup om personalismen i Frankrig. I personalismen fandt Løgstrup en tænkning, der var en modsætning til tidens totalitære ideologier. Inspirationen fra personalismen fik endvidere Løgstrup til at kritisere kulturlivet i Vesten, der ifølge artiklen er blevet til fritidsbeskæftigelse og luksus uden evne til at forandre samfundet. Selvom artiklen er skrevet ind i en anden tid end vores, er den stadig tankevækkende og aktuel med dens insisteren på ansvar og engagement. Artiklen genudgives her med forord af Jonas Norgaard Mortensen, direktør for Institut for Relationspsykologi, og Jan Nilsson, cand.theol., præst ved Den danske Diakonissestiftelse.

Personalismen er en af de vigtigste filosofiske strømninger i det 20. århundrede og fik afgørende indflydelse på det politiske og åndelige liv i efterkrigstiden.Franskmanden Emmanuel Mounier (1905-1950) var en central figur i grundlæggelsen af personalismen og kan derfor regnes blandt de betydeligste filosoffer i det 20. århundrede.Mounier er dog et forholdsvis ubeskrevet blad i dansk sammenhæng, og kendskabet til personalismen er stadig begrænset i Danmark.Tænketanken og forlaget Cura genudgiver derfor Mouniers bog ”Personalismen”, hvori han radikalt betoner personers relationer, værdighed og engagement som fundament for liv, eksistens og samfund.Bogen er et af hovedværkerne inden for personalismen og genudgives med et fyldigt forord og introduktion af forfatter Jonas Norgaard Mortensen og professor Bjørn Thomassen.Mounier udviklede sine tanker om personalismen som en vej ud af den civilisatoriske krise, Europa befandt sig i mellemkrigstiden, en krise, der kulminerede i den altødelæggende Anden Verdenskrig.Nutidens kriser i vores demokratiske kultur, globale økonomiske systemer, psykiske sundhed, økosystemer og mellemfolkelig forståelse minder i stigende og foruroligende grad om mellemkrigstiden.Der er politiske, kulturelle og åndelige krisetegn i tiden, der kalder på et genbesøg af Mounier og personalismen.

Vor tids værdi- og kulturkamp har iøjnefaldende store fællestræk til mellemkrigstiden, hvor personalismen fandt sin moderne form. Personalister som Martin Buber, Martin Luther King, Europasfædre, Jacques Maritain og andre forenes i ånds- og kulturkampen mod en afpersonaliseret verden, hvor menneskerbliver tingsliggjort til et ”det” eller anonymiseret til et ”man”. Personalismens idéhistorie er i høj grad kontekstuelle reaktioner på det, personalister anså som bekymrende afpersonaliserende tendenser. Et intellektuelt værdiforsvar for, at mennesker aldrig reduceres til et anonymiseret nummer i systemer, et objektiveret middel i totaliserende ideologier eller et tingsliggjort tandhjul i materialismens vækst og udvikling. Idéhistoriske positioner fra thomismen, religionsfilosofi, jødiskfilosofi, fænomenologien og eksistensfilosofi flød som kilder sammen til en personalistisk strøm fra slutningen af 1800-tallet og inspirerede og bidrog til formuleringen af personalismen i første halvdel af det 20. århundrede. Personalisme er et menneskesyn, som radikalt betoner relationer, værdighed og engagement som fundamentet for personers eksistens, liv og samfund. Denne akademiske undersøgelse giver det store panoramiske view over personalismens idéhistorie. Bogen giver et overblik over hvornår, hvor, hvorfor og af hvem personalismens tanker initieres, udvikles og gør sig gældende i moderne tid.