Bøger om Personlig beretning

Da Taliban indtager Kabul i august 2021, og reportere og indbyggere flygter ud af landet, vælger Simi Jan at rejse den modsatte vej. Hun er drevet af dyb kærlighed til et land og dets folk, hvis historie er vævet sammen med hendes egen. Simi Jan er øjenvidne til et historisk øjeblik, da de første talibankrigere kører ind i Kabuls gader. Efter tyve års krig har de sejret over Vesten. De følgende dage bliver Simi Jan udfordret som menneske og reporter. Desperationen, hun er vidne til, sætter dybe og varige spor, længe e er hun er kommet hjem.

Fulde liv er en personlig beretning om en voksen kvinde, der tager sit forhold til alkohol op til revision. For hvordan blev alkohol en så integreret del af journalist Anna von Sperlings liv, alene og sammen med kvinderne omkring hende? Og hvorfor er det skamfuldt at sige højt? Spørgsmålene sender hende på opdagelse i sin egen families historie og i vores fælles kulturhistorie efter svar på, hvordan kvinder har drukket gennem tiden – og hvordan de er blevet fremstillet, reguleret og udskammet. Kvinders druk er forbundet med frigørelse, nydelse, fællesskab og kampen for lighed. Men først og fremmest skam. "Fulde liv" er en rørende, morsom og tænksom fortælling om tre generationer i en druktid. Anna von Sperling (f. 1973) er kulturjournalist på Dagbladet Information og vært på podcasten Radio Information. Hun står bag en række af Dagbladet Informations større journalistiske projekter, bl.a. den Cavling-nominerede serie Vidnesbyrd (2015). Hun har også været både udlands- og kulturredaktør.

Georgias stemme(r) er min personlige beretning om at være en ung kvinde med skizofreni og alt, hvad sådan en alvorlig psykisk sygdom indebærer. Fra manglende motivation til positiv og negativ stress, fra indlæggelse på psykiatrisk afdeling til den forbandede ambivalens, fra vanskeligheder ved kommunikation til oplevelser med mobning – og så selvfølgelig stemmerne! Gennem min blog, Georgias verden, er jeg ved at finde min stemme. Jeg skriver for det første, fordi det falder mig lige så naturligt som at trække vejret, men også fordi det er utroligt givende for mig at komme af med mine tanker og oplevelser. Det er terapeutisk, og jeg føler, det opbygger min identitet – på MINE præmisser. Jeg er altid blevet stemplet som ”den stille pige”, og det er en grænseløst frustrerende rolle at være i, når jeg har så meget på hjerte – men bare ikke kan kommunikere det mundtligt som følge af min sygdom. Og så er det da fantastisk, at jeg kan hjælpe andre samtidig! Skizofreni er en tabubelagt sygdom omgærdet af myter og misforståelser, og det er min oplevelse, at mange med skizofreni er bange for at fortælle andre, at de lider af det på grund af alle fordommene omkring sygdommen. Vidste du fx, at skizofreni ikke er, når man har flere personligheder? Det er en helt anden sygdom. Eller at langt de fleste med skizofreni ikke er voldelige eller farlige? Desværre bidrager mange medier ofte til denne fejlagtige opfattelse af skizofreni. Jeg håber, at jeg med dette værk kan være med til at bryde tabuet omkring skizofreni og vise, at vi med skizofreni er helt almindelige mennesker med værdier og talenter, styrker og særheder, meninger og håb og drømme for fremtiden. Bogen henvender sig til alle, der gerne vil blive klogere på en ”usynlig” sygdom, der rammer 1 ud af 100. Du kender sikkert én! Den er også yderst relevant for fagfolk, der arbejder med psykisk sårbare, for pårørende og ikke mindst andre unge med skizofreni, der forhåbentligt vil læse med en følelse af lettelse – og ”jeg er ikke den eneste, der har det sådan!” Jeg håber også, at min historie kan bidrage til en rarere ungdomskultur end den, jeg ser i dag som værende barsk og præget af mobning. Jeg lægger ikke skjul på, at mine oplevelser med mobning har sat deres spor og måske endda udløst min sygdom. Forhåbentligt kan min beretning inspirere til, at man i stedet for at nedgøre en anden, rækker hånden frem. Om forfatteren Georgia Blane Brask er 23 år gammel. Hun er født og opvokset i London som datter af en skotsk mor, der er sangskriver, og en dansk far, der er bestyrelsesformand. Hun og familien, der inkluderer lillebroren Oliver, flyttede til Roskilde, da hun var 10 år gammel. Georgia har tegnet og skrevet, siden hun kunne holde på en blyant, og at udgive en bog er for hende en livslang drøm, der går i opfyldelse – selv om historien er noget anderledes, end hun havde forestillet sig! Georgia elsker at være kreativ og går til keramik hver uge med sin elskede farfar.

Genoptryk - udkommer 31. August Min bedste ven og værste fjende er Simone Dahls hudløst ærlige fortælling om at leve et liv med en spiseforstyrrelse, men nok så vigtigt er det en beretning, om hvordan hun kom fri fra spiseforstyrrelsens fangenskab. Simone fik som nyudsprungen teenager en spiseforstyrrelse, som hun gik hånd i hånd med i mange år. En spiseforstyrrelse kommer sjældent alene, og der fulgte en langvarig depression og flere selvmordsforsøg. Hendes liv som teenager blev en lang kamp med indlæggelser og en anbringelse uden for hjemmet. Uddrag af bogenDa mor gik fra afdelingen på Bispebjerg Hospital og lod mig være tilbage, faldt min verden fuldstændig sammen. Jeg fik en følelse af, at jeg rent fysisk kunne mærke smerten i mit hjerte. Jeg var totalt alene, hvordan kunne hun efterlade mig der? Var det, fordi hun ikke elskede mig mere? Jeg prøvede at være stærk for hendes skyld, og jeg fandt ud af, at den værste form for smerte er at smile bare for at holde tårerne væk. I starten var det rart, at nogen tog over, og at jeg kunne tillade mig at spise, men da jeg ugen efter havde taget et halvt kg på, gik jeg i alarmberedskab; jeg fik panikangst. Om forfatteren Simone Dahl (f. 1998) bor på Bornholm og fik i en alder af 12 år diagnosticeret anoreksi. Hun har igennem sine teenageår kæmpet for at blive rask og bor i dag i egen lejlighed. Hun driver sin egen blog og derudover er hun foredragsholder hos Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade. Min bedste ven og værste fjende er hendes debutbog.

Kære dagbog! “Det er juleaften…Vi har sunget nogle salmer oghar fået vores pakker, og jeg tror, jeg vil skrive op,hvad vi fik hver især. Du vil nok synes, det er lidtmærkeligt, men det kunne være meget sjovt om20 år at se, hvad vi fik i julegave”.Sådan skrev Anita i sin dagbog tilbage i 1959,og hun fik ret. Det er sjovt her, ikke 20, men hele57 år senere at læse, at julegaverne til den 14-årigepige bl.a. talte en marcipangris, 10 kroner ogseks lommetørklæder.I efteråret 2015 deltog Stadsbiblioteket i Lyngby iden tilbagevendende københavnske kulturfestivalGolden Days. Årets tema var kulturarv. Biblioteketville gerne være med til at skabe lokal kulturarv tilfremtidige generationer og opfordrede derfor borgernetil at indsende deres dagbøger.Anitas dagbog er en af de udvalgte dagbogsbeskrivelser,der er samlet her.Nogle af dagbøgerne går tilbage i tiden, mens andrebeskriver nutidige begivenheder. De rummersorg og glæde og begivenheder som en storm,en barnedåb, en fredagsbar og en fødsel. Fællesfor dem alle er, at begivenhederne foregår i ellerhar relation til Lyngby.Bogen, og dermed de 15 dagbøger, vil blive opbevaretpå Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv. Tankener, at bogen i fremtiden vil blive et stykke lokalkulturarv med personlige beretninger om livet iLyngby-Taarbæk Kommune gennem tiden.