Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Planter

Her finder du spændende bøger om Planter. Nedenfor er et flot udvalg af over 38 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • af Carol Vorderman
    166,95 kr.

    Kniber det med at huske alle formler, forbindelser og begreber inden for biologi, kemi og fysik? Når Newtons lov, det periodiske system, fotosyntese, astronomi og alt det andet naturvidenskabelige stof, som vi forældre gerne vil hjælpe med at forklare, bliver en del af skolearbejdet – så er bogen her lige noget for dig. Hjælp dit barn med biologi, kemi og fysik har en ny, inspirerende visuel tilgang til stoffet, farverige diagrammer og trin-for-trin-forklaringer, som gør det nemmere end nogensinde at forstå og følge med i både biologi, kemi og fysik. Bogen dækker de tre naturvidenskabelige områder og giver med en enkel og pædagogisk tilgang til fagene barn og forælder mulighed for at arbejde sammen om at forstå selv det mest indviklede naturvidenskabelige stof. Bogen er det ultimative opslagsværk, som giver barn som voksen hjælp og støtte til lektierne – samt større forståelse for og indsigt i de tre naturvidenskabelige fag. Findes også som HJÆLP DIT BARN MED MATEMATIK.

  • - Grønne planter indendørs
    af Jenny Leite-Vikra, Kathrine Winther Løkke & Marte Espevik
    236,95 kr.

    Grønne planter er tilbage i vores vindueskarme, også selv om det ikke altid er lige nemt at finde ud af, hvad der skal til for at få dem til at trives indendørs. Denne håndbog er spækket med praktiske plantetip og fortæller om alt det, du behøver at vide for at holde din bolig grøn. Den tager højde for lange vintre og nordiske lysforhold, og du får basal viden om pasning, pleje og formering. Desuden indeholder bogen inspirerende portrætter af en række populære planter med konkret information om, hvad de kræver af lys, vand, jord og gødning – året rundt. Bogens forfattere er Jenny Leite-Vikra, Kathrine Winther Løkke og Marte Espevik, som blandt andet skriver og designer plantemagasinet GRO, et skandinavisk netmagasin om stueplanter.

  • af Charlotte Weitze
    153,95 - 228,95 kr.

    Rosarium er en vildtvoksende slægtsroman om en ung pige, som slår rod i skoven, et kloster fuld af nonner, der lever af lysnæring, og en botaniker på jagt efter en rose med usædvanlige egenskaber. Fortællingen strækker sig fra begyndelsen af det 20. århundrede til nutidens USA og videre ind i fremtiden. Med sin på én gang realistiske og eventyrlige prosa skriver Charlotte Weitze om planter og forplantning og om at bære kimen til en livsform, hvor menneske og natur indgår i en mere organisk sammenhæng."Rosarium" er en eventyrlig fortælling i tre dele: I første del flygter bror og søster fra krigen og ud i skoven. Det er en urskov og zarens jagtrevir, og mens søster langsomt glemmer sit sprog, bliver hun mere og mere en del af det organiske liv, der udfolder sig dér. Zarens søn interesserer sig for botanik og bliver betaget af det grønlige væsen, søster er blevet, da han senere finder hende under en jagt. I anden del får vi fortællingen om søsters barn, som botanikeren Johanne, født Johannes, møder på et kloster under en videnskabelig rejse. Formålet er at indsamle planter fra forskellige kontinenter for at bevise teorien om urkontinentet Pangæa. Johanne bliver forælder til Viola og Lilly, som vi møder i tredje del, hvor de efter års adskillelse mødes i USA for at fejre Johannes 100 års fødselsdag. Violas datter, Marie, er rejst med og har måtte efterlade sin syge datter hjemme. Maries datter er ligesom Viola og Lilly lav af vækst, og hun trives bedst med plantebaseret mad. I USA når de frem til Johannes hus, men fødselaren er forsvundet. De leder efter spor i huset, drivhuset og den nærliggende skov, alt imens gåden om Johanne, det videnskabelige arbejde og familiens egentlige ophav, synes at vokse sig større. Om forfatteren:Charlotte Weitze (f.1974) debuterede med novellesamlingen "Skifting" (1996), som hun fik Bogforums Debutantpris for. Siden har hun udgivet radiodramatik, noveller og romaner, blandt andet romanerne "Brevbæreren" (2003) og "Den afskyelige" (2016). Folkefortællinger, det eventyrlige og naturen er en rød tråd i forfatterskabet, og det gør Charlotte til en særlig stemme i det litterære landskab. Med den dystopiske roman "Den afskyelige" skrev hun sig ind i klimadebatten. Det er et emne, der ligger hende på sinde, og hun er ofte i medierne som repræsentant for bæredygtig livsstil. Charlotte Weitze har modtaget Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat (1999) og Ole Wahls mindelegat (2004) og været nomineret til Weekendavisens Litteraturpris (2002) og radioteaterprisen Prix Italia (2003). Flere af værkerne er oversatte.

  • af Holly Farrell
    148,95 kr.

    Fra jord til bord: Lav dine egne planter helt fra bunden!Så dine frø og kerner gør det nemt at lave dine egne planter helt fra bunden. Det kræver kun nogle frø eller kerner, en lille smule udstyr og lidt plads – og du kan gøre det indendøre året rundt. Det er alletiders projekt for enhver, der har lyst til at begynde at dyrke i lille skala, og det er også en glimrende måde at lære børn noget om planter, og hvordan de gror.Lær fx om, hvordan du gør dine appelsinkerner, daddelsten og jordnødder til stueplanter og dyrker figen- og chiliplanter, så de giver frugt. Kom kernerne i jorden og oplev glæden ved at se, hvordan et lille skud udvikler sig til en plante. Derfor: Før du smider dine kerner i skraldespanden, så tænk på, at du kan få noget nyttigt ud af dem i stedet – det eneste, du har brug for, er en urtepotte og en vindueskarm. Det er sjovt at genbruge dit køkkenaffald – og bæredygtigt!Udgivet af Samvirke i samarbejde med Haveselskabet

  • - original version i dansk oversættelse
    af Charles Darwin
    243,95 kr.

    Charles Darwins banebrydende værk som ligger til grund for al biologisk evolutionsteori. Når man læser Darwins bog, forbavses man over hans alsidighed, viden og kombinationsevne. Han er naturhistoriker af det helt store format og så kendte han store dele af jorden". Få andre bøger har skabt en sådan storm af kontroverser som Arternes Oprindelse. Darwins teori om, at arter stammer fra andre arter ved en gradvis evolutionær proces – og at gennemsnitsniveauet for hver art øges ud fra grundtanken om at – kun den bedst egnede overlever (”the survival of the fittest”), hvilket fik debatten til at tage nye højder. Den senere accept af Darwins teorier, revolutionerede det videnskabens forløb. Darwins bidrag til den moderne videnskab, er altafgørende for, hvordan vi ser verden i dag - og næsten umulig at evaluere. Arternes oprindelse bør læses af alle med interesse indenfor biologi og for verdens evolution. Ligesom bogen har bidraget til heftig debat og fortolkning indenfor områder som filosofi og teologi. Bogen regnes for det vigtigste bidrag til biologien i videnskabens historie.Den originale version af Darwins "Arternes Oprindelse" udgives af Paludans Forlag, hvor bogen indgår i serien blandt klassiske historiske værker.

  • af Peter Wohlleben
    133,95 - 236,95 kr.

    Vidste du, at træer kan påvirke jordens rotation? Eller at ulve kan ændre, hvordan floder løber? Eller at regnorme kontrollerer vildsvinepopulationen? Naturen består af et net af komplicerede forbindelser, og langt de fleste af dem lægger vi mennesker ikke mærke til. Men det er disse forbindelser, der holder naturens fine balance ved lige. Med udgangspunkt i de nyeste videnskabelige opdagelser og sine egne mange års erfaring som skovfoged viser Peter Wohlleben os, hvordan forskellige dyr, planter, floder, sten og vejrsystemer arbejder sammen, og hvad der er på spil, hvis disse delikate systemer kommer ud af balance. Jordens økosystemer er for komplekse til, at vi kan putte dem i kasser og formulere simple regler for årsag og virkning, men ”Naturens hemmelige netværk” giver os en chance for at få et indblik i naturens indre systemer og uventede makkerskaber. Og jo mere lys, der bliver kastet på forholdet mellem arterne, jo mere fascinerende bliver naturens hemmelige netværk.

  • - Krydderurter og planter med medicinsk virkning
    af Anne McIntyre
    227,95 kr.

    Få mest muligt ud af dine vindueskarme, altan eller gårdhave - og dyrk alle de urter, du har brug for - og lav op til 40 vigtige naturmidler til at behandle en række kendte problemer. Lægeurter i krukker indeholder et omfattende katalog af de helbredelsesmæssige egenskaber hver plante indeholder - ligesom der medfølger ekspertrådgivning om alt fra planlægning, plantning og vedligeholdelse af din urtehave.Du får trin for trin-opskrifter til alt fra cremer til kompresser. Kort sagt - bogen giver dig svaret på. hvorfor helbredelse i hjemmet ikke nødvendigvis behøver at handle om dyre ingredienser. Læs også om et genialt opbevarings system, der giver dig mulighed for at dyrke alle de urter, du skal bruge. Inkluderet med hver remedie opskrift, får du forslag og anbefalinger til at behandle problemet, ligesom bogen giver oplysninger om vitamintilskud og livsstilsændringer.Med bogens anvisninger har du har alt, hvad du behøver for at holde dit naturlige apotek aktivt hele året rundt.

  • - Skab dit eget paradis med flerårige planter
    af Kristine Cazalis Fenger
    185,95 - 231,95 kr.

    Et lakridsbed, et salatbed, et vildt bed eller et bed fyldt med børne­venlige planter? Der findes fler­årige, spiselige planter for enhver smag, og de kan dyrkes med lethed i enhver have. Men hvilke spiselige planter skal du vælge, og hvordan dyrker du dem overhovedet? Det hjælper denne bog og dens temabe­de dig med at finde ud af.Bogen er til dig, som gerne vil i gang med at dyrke flerårige, spiselige planter, og som drømmer om en frodig have, der er nem at passe. I gang med spiselige bede er en praktisk håndbog, som giver dig konkrete opskrifter på 13 spiselige bede. Opskrifterne er lige til at gå til med billeder, illustrationer, planteliste og -beskrivelser samt forslag til brug af planterne i både have, husholdning og køkken.Her får du gode råd om alt fra etablering af bede og håndtering af dyreliv og såkaldt ukrudt til planteformering og tørring af urter. Du bliver guidet til et omsorgsfuldt, klimavenligt haveliv med selvforsyning, naturforbindelse og masser af gode oplevelser for hele familien!Om forfatterKristine Cazalis Fenger er uddannet filosof med speciale i miljøetik og naturhaver og har desuden Permakultur Design Certifikat. Hun driver virksomheden Blomst og Bønne, hvor hun dyrker blomster til snit, samt Verdens Mindste Planteskole, der sælger spiselige, flerårige planter i potter. Derudover er hun ansat som tekstforfatter for Landsforeningen Praktisk Økologi og projektet Vilde Rødder. Hun skriver om sit haveliv på Instagram under @frufengershave, hvor godt 8.000 havefolk læser med, og hun åbner årligt sin have for hundredvis af besøgende.E-bogen er lavet i fixed format

  • - En bog om vikingernes helbred og nordisk helse
    af Stefan Polke
    158,95 kr.

    Bogen rummer en beskrivelse af de gængse helseurter og sunde planter i vikingetiden og opskrifter på, hvordan man i dag kan drage nytte af dem.Den indeholder kun et lille udpluk af, hvad man kan formode, nordboerne havde af lindring i deres lille husapotek: velsmagende og sund honning, frisk gede- eller komælk, bær og planter med sundhedsfremmende effekter.Skribenten har ingen lægefaglig baggrund og kan kun anbefale opskrifterne som vej til lidt lindring i den travle hverdag. De kan og skal på ingenlunde erstatte lægens gode råd.Den foreliggende bog giver sig ikke ud for at være en helsebog med opskrifter mod alverdens sygdomme, men ønsker blot at åbne en lille dør til nordboernes levevis og give et lille indblik i det husapotek, som vikingerne muligvis havde i deres korte og barske liv. Om forfatterenStefan Polke (f. 1964) kommer oprindeligt fra det danske mindretal i Sydslesvig. De sidste 25 år har han været fastansat på Greve Gymnasium, hvor han arbejder som lektor i dansk og tysk. Han har undervist i folkeskolen, på aftenskoler og på danske og udenlandske universiteter. Desuden har han publiceret fagbøger, en novellesamling og er samfundsdebattør med bidrag i Weekendavisen, Information og andre aviser og tidsskrifter.

  • af Kirsten Jespersen & Lissi Olsen
    221,95 kr.

    Grønland byder på en dejlig frodig sommer, omend sæsonen er kort. Når sneen smelter langs kysterne, pibler lyng og bær og blomster frem, og især i sensommeren kan man plukke bær, svampe og planter til brug i hjemmet. En del af planterne har naturmedicinske egenskaber, og i denne bog er 25 nyttevirkende planter udvalgt og præsenteret i tekst og fotos. Mange af disse planter er også almindelige i andre lande.

  • af Gudrun V. Gotved
    318,95 kr.

    HVAD ER EN VØLVE? Hvordan bliver man vølve? Det er spørgsmål, jeg ofte bliver stillet. I denne bog forsøger jeg at tilfredsstille den nysgerrighed. Det er en fortælling om, hvordan jeg kom ind på vølvens vej. Det er et sammendrag af mine erfaringer. Det er en beretning om, hvordan jeg udøver vølvens gerning.Du får også lidt indblik i kilderne om vølven, både de skriftlige og de arkæologiske. Du får lov at snuse til runernes verden. Du bibringes viden om de oprindelige danske urters helbredende kraft. Og du får opskrifter på vild mad, du kan lave over bål. Endelig får du nogle af de husråd, jeg har samlet igennem livet.Du bliver ikke vølve af at læse bogen, men du bliver klogere på vølvens verden.GUDRUN VICTORIA GOTVED er født i 1964 og har beskæftiget sigmed nordisk mytologi og planter næsten hele sit liv. Hun er kendt som ’vølven fra Ribe’, da hun i 14 år var tilknyttet Ribe Vikingecenter som vølve. Medstifter af Forn Siðr, Asa- og Vanetrosamfundet i Danmark og fungeret som ritualforretter (gode) i mere end 20 år. Velbevandret i diverse norrøne kildetekster, foredragsholder, skribent og debattør.I 2019 udgav hun bogen Asatro – Nordisk spiritualitet og er nu aktuel med en ny bog om vølvens virke, Vølvekraft og Runekunst.

  • af Peter Kildenfeldt
    73,95 - 143,95 kr.

    Lær at tegne naturens dyr og planter. Bogen er for begyndere, så alle kan være med.

  • af Anne Mette Kirk
    153,95 - 228,95 kr.

    14 sekunder. Så lang er den optagelse, der flittigt deles af Søllerød Lilleskoles ældste elever. På videoen ses tre drenge fra 5. klasse i en seksuel situation – men er der tale om drengestreger, eksperimenterende leg eller et regulært overgreb?Det er der langt fra enighed om blandt drengenes forældre. To af mødrene, Sarah og Anne Sofie, er bedste venner og livsvidner, men befinder sig nu pludselig på hver sin side i en konflikt, der truer ikke bare venskabet, men deres familieliv og hele deres selvforståelse. Derfor virker det også yderst oplagt at placere ansvaret hos den tredje mor, outsideren Ulrikke.”Dobbeltfejl” er en medrivende og foruroligende historie om, hvor langt man vil gå for at beskytte sine børn. Om smuldrende søstersind og om at handle i bedste tro, men pludselig stå ansigt til ansigt med den værst tænkelige version af sig selv. Om forfatteren:Anne Mette Kirk (1979) er tidligere journalist, kommunikationsrådgiver og vært på TV 2 News. I 2019 debuterede hun med romanen ”Knust”, som siden er fulgt op med ”Låst” (2021) og ”Blæst” (2022). Hun bor i København med sin mand og tre børn.

  • - en billedordbog
    af Bärbel Oftring
    298,95 kr.

    Klassisk billedordbog, hvor opslag med helsides illustrationer af forskellige scenarier i skoven suppleres af små ikoner, hvor man får navnene på dyrene og hvad de foretager sig: bygger rede, flyver, løber osv. Man kan lede efter de pågældende dyr og planter i de store billeder og således også bruge bogen som 'myldrebog'.Søde illustrationer med oplysende tekst, samt mere end 100 ord, man kan have glæde af, når man oplever og/eller snakker om naturen.

  •  
    79,95 kr.

    Kom med på bondegården! Løft alle flapperne, og se, hvad der foregår!Her er masser af dyr og planter at finde bag de solide flapper for det nysgerrige lille barn, der er glad for bondegården, at lære nye ord og gå på opdagelse.I samme serie:Kom med på byggepladsen: BYGFra ca. 12 mdr.

  • af Sara Baume
    235,95 kr.

    Bell og Sigh var nysgerrige efter at se hvad der ville ske når to misantropiske enspændere forsøgte at leve sammen … Sara Baumes tredje roman er stor, irsk samtidslitteratur: Flyt med Bell og Sigh – og deres to hunde, Pip og Voss – ud til kysten for foden af bjerget med øjet. Og lær at se. ”Drømmeagtig og vidunderlig … minder meget om midterpassagen i Virginia Woolfs To the Lighthouse; den åndeløst bevægende beskrivelse af tiden der passerer igennem et tomt hus, det akkumulerede tab” The Guardian ”En af de smukkeste romaner jeg nogensinde har læst” New York Times Book Review Blandt Wall Street Journals 10 Best Books of the YearNomineret til the Goldsmiths PrizeNomineret til The Dylan Thomas PrizeSara Baume (f. 1984) er opvokset i County Cork, Irland, uddannet fra bl.a. Trinity College, Dublin, og er nu billedkunstner og forfatter i West Cork, hvor hun bor med sin kæreste og deres hunde. Syv rejste sten er hendes tredje roman på dansk. Læs også anmelderroste Vælde vokse vakle visne (2018) og Linje trådt af trin (2019).

  • af Rachel Williams
    162,95 kr.

    En skønt illustreret bog om naturens undere, som folder sig ud for vores øjne, hvis blot vi har lidt tålmodighed …

  • - Videnskabens svar på havedyrkerens spørgsmål
    af Dr. Stuart Farrimond
    218,95 kr.

    Hvordan klatrer planter? Hvorfor har blomster forskellige farver? Skal jeg klippe visne blomsterhoveder af? Kan jeg fremavle min egen sort?I denne bog besvarer bestsellerforfatter Dr. StuartFarrimond enkelt og underholdende mere end 100 spørgsmål om planter og deres optimale vækstbetingelser. Det handler ikke kun om, hvordan man bedst plejer sine planter, men i høj grad om hvorfor. Når du forstår, hvordan planterne fungerer, bliver du ikke alene en bedre havedyrker, du får også en sundere have med gladere planter. Klimaforandringer og behovet for at dyrke merebæredygtigt har rokket ved mange traditionelledyrkningsmetoder. Planternes forunderlige liv er en genvej til de seneste årtiers forskningsresultater og henvender sig til havedyrkere på alle niveauer.»Bogen har helt ændret mit syn på haven. Jeg kigger nu på en snerle og siger: Du er godt nok besværlig, men hold op,hvor er du dygtig til at klatre!« – Steen Frimodt, grafiker

  • af Tove Jansson
    64,94 - 78,95 kr.

    Besøg Mumitroldenes fantastiske univers i denne billedordbog for de mindste, og lær farverne at kende på en sjov og anderledes måde. Sæt ord på dyr, planter, mad, tøj – alt sammen noget, det lille barn kender fra sin hverdag. Derer nok at gå på opdagelse i! Bogen er fyldt med Tove Janssons smukke originalillustrationer, så bogen er en fornøjelse for både store og små.I samme serie:Mumitroldenes lille billedordbog: hjemmeFra ca. 2 årTove Jansson skabte i 1945 universet om Mumitroldene, som har levet lige siden og er oversat til 40 sprog. Bøgerne er elsket af børn og voksne verden over for deres skarpsyn og finurligt formidlede livsvisdom.

  • af Tove Jansson
    37,95 - 68,95 kr.

    Besøg Mumitroldenes fantastiske univers i denne billedordbog for de mindste, og og lær ord og begreber fra hjemmet at kende på en sjov og anderledes måde. Sæt ord på madvarer, værktøj, møbler, dyr og planter – alt sammen noget, det lille barn kender fra sin hverdag derhjemme. Der er nok at gå på opdagelse i! Bogen er fyldt med Tove Janssons smukke originalillustrationer, så bogen er en fornøjelse for både store og små.I samme serie:Mumitroldenes lille billedordbog: farverFra ca. 2 årTove Jansson skabte i 1945 universet om Mumitroldene, som har levet lige siden og er oversat til 40 sprog. Bøgerne er elsket af børn og voksne verden over for deres skarpsyn og finurligt formidlede livsvisdom.

  • - Max og Meta
    af Troels Gollander
    78,95 - 92,99 kr.

    Der er både planter, blomster og bier i denne sjette bog om Max og Meta. Hvordan formerer planter sig? Hvordan bliver blomsterfrø spredt? Hvilken rolle spiller bier og andre insekter ved bestøvning? Hvad er fotosyntesen? Alle disse spørgsmål får læserne svar på i endnu en humoristisk historie med vores to helte, Max og Meta og en finurlig flue. Som altid bliver både børn og voksne klogere på en sjov måde. Bøgerne om Max og Meta tager udgangspunkt i børns undren over alt det fantastiske, som omgiver os: farver, planter, sanser, lyd, naturkræfter, himmellegemer og meget andet. Seriens bøger kan læse højt for børn fra 4-5 år og læses af børnene selv, når de bliver lidt ældre. På forlagets hjemmeside er der opgaver, quizzer og forslag til sjove og lærerige aktiviteter. Find det hele – inkl. den herlige Max og Meta-sang ”Blot et knips” – på forlaget-meta.dk

  • - om tingenes tilstand
    af Niels Henrik Hooge
    206,95 kr.

    Inspireret af bl.a. Æsop og La Fontaine fortsætter Niels Henrik Hooge med Fabler det miljø- og bæredygtighedslitterære pionerprojekt, han startede med den lyriske traktat Grøn nation og Miljødigte. I fablernes farverige og mangeartede univers, der ikke har mennesket i centrum, men i lige så høj grad dyrene, planterne og økosystemerne, og hvor alting er muligt, gives der stemme til de mange forskellige ofre for miljøødelæggelserne, foruden til miljøødelæggerne selv. Omgivet af naturen i alle dens afskygninger, med hvilke samtalen er konstant, udforsker fablerne visionerne for fremtidens litteratur og bæredygtige samfund.Uddrag af bogen En økomodernist tager en potteplante på hovedet for at vise, at han er økologisk, og lejer en elbil to gange om ugen for at vise, at han er moderne. Imidlertid peger folk i nabolaget fingre og børnene kaster sten efter ham. Piben skal nok få en anden lyd, når vi bygger et atomkraftværk midt på torvet og begraver atomaffaldet under rådhuset. Så er der ingen, der griner, tænker økomodernisten. Moralen er, at den grønne omstilling ikke fremmes af bitre følelser eller af atomkraft. Om forfatteren Niels Henrik Hooge er jurist og magister i filosofi. Hans interesse for miljø og bæredygtighed går mange år tilbage i tiden og har manifesteret sig i aktivisme, samarbejde med en lang række miljøorganisationer i Danmark og udlandet såvel som i mange forskellige typer tekster.

  •  
    249,95 kr.

    "Familiens store bog om Planter og svampe" er det ultimative opslagsværk, som ved hjælp af flotte fotos og computer-genererede illustrationer afslører og forklarer alt om Planter, svampe, deres forskellige arter og deres forekomster.Niveauet og fagligheden er høj, og bogen lægger sig fint i tråd med de andre leksika i samme serie fra Forlaget Globe.

  • af Joanna Marie Nielsen
    278,95 kr.

    Vi drømmer alle. Hver eneste nat. Alligevel husker de færreste deres drømme eller bruger dem. Men drømme er en portal til vores inderste væsen, og de kan sætte os i forbindelse med en større og højere virkelighed end den daglige. Der findes flere forskellige typer af drømme. Første bog i firebindsværket Den glemte virkelighed dykker dybt i fire af dem. Det gælder de drømme, der besøger os hver nat – hvordan vi husker dem og lærer at afkode deres sprog. Det gælder klardrømme, hvor man er bevidst i drømmen og kan gøre alt fra at indlære til at tage på flyvetur et sted i det indre kosmos. Og det gælder mareridt, der kan afsløre dyrebare skatte, hvis man får de rette redskaber til at se sin frygt i øjnene og forvandle den. Med øvelse kan vores drømmeliv udfolde sig, og ”store drømme” eller visioner kan brage igennem. Det er den slags, som har inspireret kunstnere og videnskabsfolk til deres største værker eller teorier. Klardrømme, mareridt og visioner åbner for drømmenes magiske univers og klæder læseren på til at blive langt bedre til at drømme. Aktivt og bevidst. Bogen er den første i firebindsværket Den glemte virkelighed, skrevet af den danske cand.comm. og præstinde Joanna Marie Nielsen. På baggrund af omfattende studier i moderne religionshistorie, dybdepsykologi, kvantefysik og meget andet giver forfatteren et ambitiøst bud på det 21. århundredes åndsvidenskab.

  • af Josephine Kyhn
    334,95 kr.

    Blomster og planter har hovedrollerne i disse magiske og eventyrlige højtlæsningshistorier.En ny slags spire dumper ned blandt natskyggebørnene, og snart har de fået sig et ret usædvanligt kæledyr. Er det en kartøffel eller en kattehale? Og er det farligt?Historiernes flotte og særegne illustrationer er fulde af spændende detaljer med planter og lurende øjne alle vegne i skoven, som man kan bruge lang tid på at gå på opdagelse i.Meget smukt illustreret eventyr om venskab og familie. De flotte akvareller er bærende for den magiske og spændende historie om de små væsner der måske, måske ikke, også lever ude i din have.Lektørudtalelsen

  • af Nathalie Nystad
    322,95 kr.

    Skønne billedbøger med dragende illustrationer, hvor de mindste kan gå på opdagelse i naturen.Bue Hansen bor i planterneKom med ind i Bue Hansens have. Den er stor og fuld af planter man kan bo i. Titler i serien:Bue Hansen graver og graverBue Hansens blomst bliver spistBue Hansen bor i planterne

  • af Emilie Aastrup
    128,95 kr.

    Alt, hvad du skal vide for at anlægge din første køkkenhave. Lær at dyrke gulerødder, ærter, majs og andre nemme grøntsager! Læs, hvordan du laver din egen kompost, gør jorden klar til såning og får dine grøntsager til at gro. MIN FØRSTE KØKKENHAVE gør med søde illustrationer og enkle anvisninger dyrkningen let som en leg.

  • af Nathalie Nystad
    322,95 kr.

    Kom med ind i Bue Hansens have. Den er stor og flot og fyldt med hemmeligheder.Skønne poetiske billedbøger med dragende illustrationer, hvor de mindste kan gå på opdagelse i naturen.Bue Hansen graver og graver:Bue Hansen er i gang med at grave i haven efter en hemmelig skat.Da mormor kommer på besøg opdager han, at hun har en hemmelighed på sin telefon.Titler i serien:Bue Hansen graver og graverBue Hansens blomst bliver spistBue Hansen bor i planterne

  • af Emma Jansson
    388,95 kr.

    I bogen kan du læse om forskellige typer af blomster og planter, som findes i den danske natur. Nogle er spiselige. Glæd dig over det og de mange gode smage. Andre kan ikke spises, så pas på, hvad du putter i munden. Bogen er en perfekt introduktion til børn, der gerne vil vide noget om planter og blomster, Læseren får ikke kun korte og informative fakta om planter, der findes på enge, vejkanter og marker, i skove og ved søer. Man får også denne viden serveret og illustreret via smukke tegninger udført af den meget dygtige svenske naturtegner Emma Jansson.

  • af Charlotte Vestergren
    161,95 kr.

    ”Håndbog til det lille husapotek” er et praktisk lille opslagsværk, skrevet til både begynderen og den let øvede indenfor anvendelse af plantemedicin og fremstilling af allergivenlige hudplejeprodukter. Bogen henvender sig til dig, der gerne vil mindske brugen af kemisk fremstillede lægemidler og være mere selvforsynende indenfor naturlig og bæredygtig medicin.I bogen finder du flotte illustrerede beskrivelser af planters anvendelse, og nemme opskrifter med ingredienser og udstyr du, til de fleste tider, har i køkkenet i forvejen.Her kan du f.eks. læse om hvilke urter, der er gode til the mod forkølelsessymptomer, og lære at lave din egen sæbe eller en salve der virker mod eksem. Slå op i symptomlisten og find ud af hvilke urter du kan behandle med.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.