Bøger om Poetik

Strengt taget handler Aristoteles' skrift om digtekunsten kun om tragedien, det klassiske drama, og hverken om epik og poesi - eller komedien, der blot strejfes med en kvik bemærkning! Men med udgangspunkt i 'plottet' og med kulmination i den 'katharsis' (en 'renselse' i forhold til 'det onde') indfører Aristoteles i dramaets bestanddele og betingelser. Bemærk at denne oversættelse er forsynet med fyldige realnoter (38 sider!) samt både en indledning og en perspektiverende efterskrift.

Ursula K. Le Guins berømte og gribende beretning om et laboratoriedyrs forgæves forsøg på at komme i kontakt med sin laborant. Værket står som et af de mest slående litterære eksempler på en litteratur, der formår at skrive fra andre arters og livsformers perspektiv. Her er menneskene de fremmede.

Peter Waterhouse (f. 1956), østrigsk forfatter og oversætter. 'Sprog Død Nat Udenfor' handler om en vandring ud af byen, om sprogets grænser, nedarvede billeder og overlevering. Det er en sjælden roman, enestående i sin grænsesøgende og grænsesprængende form. Intens i hver eneste sætning: »Jeg bød det hørte velkommen. Jeg var et andet sted.« Waterhouse skriver uden for det heroiske, uden for plottænkningen og de sproglige konventioner – med et overvældende gehør for den del af sproget, som er en stadig kilde til dets fornyelse.

Her foreligger Rainer Maria Rilkes legendariske portræt af billedkunstneren Auguste Rodins kunst og tænkning for første gang i sin helhed på dansk. Udover portrættets to dele fra hhv. 1903 og 1907 har oversætter Karsten Sand Iversen tilføjet en række af forfatterens personlige noter og forlæg til værket, samt de efterladte skrifter der omhandler Rodin og hans praksis.

Min film fødes først i mit hoved, dør på papiret, genoplives afde levende personer og de virkelige objekter, som jeg bruger,og som dør på filmstrimlen, men som, arrangeret i en særligorden og projiceret på lærredet, vækkes til live igen somblomster i vand. * Model. Hans permanens: altid den samme måde at væreanderledes på. * Grav dybt i din sansning. Se hvad der er på indersiden.Analyser den ikke med ord. Oversæt den til søsterbilleder,til ækvivalente lyde. Desto klarere den er, desto tydeligereviser din stil sig. (Stil: alt hvad der ikke er teknik.)

Våben i blød er en performance, en poetik og et digt i ét:“Geologiske lesbiske: De fortæller en historie. De fortæller den til sig selv, én til en anden, puttet mellem stenene, skygget af træer (floden, en smule lavere, man hører dens blide brusen). Ege, en ask, klynger af hasselnøddetræer, granitten snarere lysere i tonen, flere slags mos, kvarts, lav, hynder, vanddunke, lyset flakker mellem bladene.”Begrebet “følelsesmæssigt arbejde” har været en feministisk bekymring i et stykke tid, men Léa Rivière foreslår også at tænke med det, hun kalder narrativt arbejde. For dem af os, hvis liv ikke er holdt af hegemoniske fortællinger, kan det ofte føles, som om ingen historie har vores ryg. Overlevelse er ofte bundet til arbejdet med at skabe de historier, der er i stand til at holde vores eksistens. Sammen med formødre, klipper, pokemons og andre medlemmer af hendes lokalsamfund fremskriver Léa historier som bløde, smidige våben. Våben, der kender forskellen mellem fraværet af kamp og tilstedeværelsen af en afvisning af at slås. Våben i blød imod binær tænkning og våben i blød imod identitetspolitik som våben.Léa Rivière bor til daglig i Massif Central i Frankrig. Hun er forfatter og danser og er ved at uddanne sig til dødsdoula. I 2016 startede hun dansekollektivet dance for plants, som siden har lavet performances og workshops i haver, universiteter, skove, lejligheder og museer.Teksten er oversat fra engelsk af Shifa Dogustan og Tais B. Terletskaja og risotrykt hos Obra Press. Bogen er udformet som en leperello, er samlet i hånden og findes i et begrænset oplag på 50 eksemplarer.

Oversat fra portugisisk af Tine Lykke Prado og Kristina Nya Glaffey. Forord af Mathilde MoestrupUdvalgte avisklummer af Clarice Lispector bragt i Jornal do Brasil 1967-1973. Her møder læseren en højest charmerende, koket og humoristisk side af forfatteren, som træder endnu tydeligere frem end i hendes romaner og noveller. I teksterne reflekterer Clarice Lispector over det smertefulde, besværlige og lykkelige ved at skrive. Det er både indsigtsfuld, underholdende og sorgfuld læsning, som også kaster nye perspektiver på Lispectors skønlitterære værker.Clarice Lispector (1920-1977) er migrant fra Ukraine og ankom med sin familie til Brasilien blot to måneder gammel. De seneste 20 år har hendes forfatterskab vundet udbredelse i Europa Hun udmærker sig som en original fornyer af sprog, genre og tænkning, og hun indskriver sig som en af det 20. århundredes store forfattere.

En ukendt frihed er bogen til den frankofile og til de mange læsere, der holder af Jens Christian Grøndahls atmosfæreskabende sprog, af Jan Sivertsens kraftfulde farver og af smukt boghåndværk – alt sammen underspillet og bjergtagende på samme tid. En ukendt frihed er nok det tætteste, vi kommer en poetik fra Grøndahls hånd.I tre tekster udforsker Jens Christian Grøndahl den inspiration, han gennem årene har fundet i fransk litteratur, kunst, film og musik. Genrerne er forskellige og spænder fra essay over novelle til en blanding af fortælling og prosadigt. Undervejs reflekterer forfatteren over forholdet mellem blikket og verden, manden og kvinden, kunsten og håbet. Fra Claude Monets åkander over Marcel Proust og avantgardeinstruktøren Alain Resnais til Henri Matisses portræt af en pige ved havet og Olivier Messiaens hjerteskærende kvartet skrevet i en tysk krigsfangelejr.Bogen er illustreret med 21 akvareller af Jan Sivertsen, der i en menneskealder har boet og arbejdet i Paris, dybt præget af det franske maleris ånd og farve.

”De bedste tekster er herligt svimlende angreb på den gængse verdensorden og logik” Martin Bastkjær, Information ”Får dine hjernevindinger til at baske rundt i begejstring og latter”Louise Hvilshøj Andersen Trankjær, Skrivforlivet.dk Noget så sjældent som et skønlitterært, eksperimenterende 'opslagsværk', født af forfatterens frustration over den positivistiske videnskabsforståelse der er ved at smadre planeten. Læs forunderlige artikler om: Abe; Abrikos; Behemoth; Birk; Birkemus; Bjørn; Børsteorm; Catocala; Ceder; Dekapode; Demiurg … Der alle springer videre tilsyneladende vilkårligt via deres afsluttende (”Se også …”). Ja, enhver encyklopædi er i sandhed ikke sandheden, men en labyrint, der hele tiden henviser til andet! Af forfatteren til bl.a. Englen over din nabos hus (Tiderne Skifter 2013) og Kvartet til tidens ende (Jensen & Dalgaard 2018).

Den norske forfatter Jørn H. Sværens poetiske og præcise gennemgang af sit forfatterskab og sin særegne praksis, i brevform, der slutter som en åben invitation.

Drenge skriver først bøger når de er mænd er Tomas Lagermand Lundmes ærlige beretning om at fremkalde motiver – for sit indre blik, på papiret og for læseren.Det er en bog om de mennesker, den musik og litteratur, der har rørt ham, flyttet ham. Det er en bog om at bruge skriften som gelænder og livline, om masker og vold og om det allermest sårbare smertepunkt, hvor end ikke skriften rækker.Og så er det en bog om selv at have et lys med i mørket.

Casper Gisselmann Christiansen (f. 1993) debuterede med digtsamlingen Morgensolen, der udkom på mikroforlaget Ovbidat i 2022. Morgensolen er et digt hvor man kan insistere på noget andet end sig selv og derved gentænke ømheden og gøre den til en aktiv modstand, der ikke kun kommer fra et personligt udgangspunkt, men fra en bevidsthed om det fælles skabende. Og et digt med usikkerheden, både sprogligt og kropsligt, som det udgangspunkt, der kan åbne op mod andre forbindelser, andre samfund, hvor det er muligt, og tilladt, at kunne sige: Det skal kunne gøre ondt i mig, hver gang jeg er i nærheden af, eller hver gang jeg rører ved noget, der ikke er mig selv. Anmelderne har sagt følgende om Morgensolen: “Det er så helt ægte.” – Weekendavisen. “Digtsamlingen siger noget. Noget, der er langt mere komplekst end de hverdagsord, den bruger til at sige det med. … Det er muligt at opleve digtsamlingen folde sig ud igen med sine flimrende billeder og lade dem tale ind i den sammenhæng, læseren befinder sig i.” – Litteratursiden. “…jeg bløder stille og støt begejstring.” – Standart.

Den norske digter Casper André Luggs seneste digtsamling fra 2022, de mindste bærer vand, er både en beskrivelse af et norsk bjerglandskab, en indlevelse i dets mindste bestanddele og en naturpoetik for beskrivelse og bøn i en ny tidsalder. Oversat til dansk af forfatteren Andreas Vermehren Holm. »Hvis jeg ikke kan se det hellige også i det raserede biom, kan jeg heller ikke tro.«

Erik Scherz Andersen har tidligere udgivet flerstemmige værker i begrænset antal og bidraget til tidsskrifter og enkelte antologier. Denne udgivelse tager udgangspunkt i det enkle for at definere en form for eget udgangspunkt eller måske poetisk grundsyn. Fra bagsiden minimum viable product minimum viable poetry most viable poetry most valuable poetry most valuable player

Digtenes Resonans er endnu en bog i digtsamlingen Pan Poetica, der som i mine andre digtsamlinger berører forskellige emner, der gennem digtningen skaber mening eller betydning af varierende karakter, og det vil normalt være en faciliterende drivkraft for tankeflow, fordybelse og dialog. Formålet med bogen er at sætte ord, sprog, følelser, mening og betydning ind i den verden vi eksisterer og agerer i, gennem nye perspektiver og de fænomener der fremkommer heraf. For at facilitere denne effekt, har digtene tilknyttet nogle spørgsmål (addenda) til yderligere refleksion og fordybelse, for at få flere synsvinkler på emnet, end hvad den umiddelbare læsning medfører af opfattelse i forhold til det enkelte digt. Ved læsning af digtene er det også muligt at genkende sig selv, eller se noget i digtet, som bevæger en selv følelsesmæssigt, så der er mange måder hvorpå de forskellige digte så at sige taler til en. Det er netop hensigten, da titlen for bogen er digtenes resonans, og her tænker jeg på det, der resonerer mellem, i og uden for mennesker.

Peter Waterhouse (f. 1956), østrigsk forfatter og oversætter, bosat i Wien. På dansk er senest udkommet digt-romanen Sprog Død Nat Udenfor (Forlaget Virkelig, 2022, 2024) oversat af René Jean Jensen. Blomster er både et vandredigt og en poetik for Waterhouse. Bogen er desuden forsynet med et interview med forfatteren, hvor han fortæller om sin skrivepraksis og om Blomster-digtets landskaber: »Et udkantsområde, som det kan ligge omkring en hvilken som helst by, en hvilken som helst storby, og som, det er min fornemmelse, bliver særligt karakteristisk i tusmørke, fordi det er der dets blomsteragtighed tydeliggøres – af de neonstrålende tankstationer og af de projektøroplyste haller og af store logoer, af den strømmende trafik, parkeringspladser, kratområder, blikkirkegårde, containerparkerne, de rolige naturområder, landbrugsejendommene, landsbyerne.«

Filmen er det mest substantielt tvetydige, man kan forestille sig. Af denne grund: Film er en uendelig sekvens, der udtrykker virkeligheden med virkeligheden. Der er altid foran enhver af os et muligt og virtuelt filmkamera, med uudtømmeligt chassis, som “filmer” vores liv, fra vi fødes, til vi dør. For hele vores FØRSTE OG RENE sprog er vores væren, virkelighed i virkeligheden.

Tusind borgerhaikuer indeholder ganske bogstaveligt tusind haikutekster, dvs. at hver tekst består af tre dele efter stavelsesskemaet 5-7-5. Haiku er en japansk digtform, der opstod i 1600-tallet, og som i moderne tid er blevet almindeligt udbredt og nærmest ‘demokratiseret ihjel’ som en slags altædende skabelon. I Tusind borgerhaikuer fremskrives komplekse forbindelser mellem forskellige figurer, der i større eller mindre grad afspejler nutidens politisk-kulturelle virkelighedsbillede, på en sådan måde, at hver tekst i sig selv virker som en ultrakoncentreret tankebevægelse, der ud fra sine begrænsede præmisser synes at drage en åben, men alligevel specifik konklusion. Hver haiku indledes med et nummer samt et borgernavn anført med versaler, hvilket skaber følelsen af, at den efterfølgende haiku er ‘funktionelt personaliseret’, som om en algoritme havde ‘oprettet’ haikuen i en given borgers navn og dermed skabt en form for indholdsmatch. Et eksempel: “0263. Borger MØLMAND / Kromosomtrompet // Sæt sfinksen i / stinkskabet // Spænd kyskhedsbæltet”. Men hvis læseren lader blikket glide hen over bogens sider, viser det sig, at borgernavnene alle er frembragt via en ‘borgergenerator’, der arbitrært kombinerer hhv. et forled og et bagled af ‘typisk dansk’ herkomst: ABILDGREN, DAMSBALLE, ABILDBALLE osv. Der findes ingen sen-navne eller navne, der afslører ‘anden etnisk herkomst’. Åbenbart er der gennem et filter skabt et navnenes ekkokammer, en slags incestuøs boble, der synes at indramme haikuernes udsagn.

Jørgen Michaelsens Cockroach er en sangbog på engelsk. En sang det ville tage mere end fire timer at afsynge. Melodien som er komponeret af kunstneren, er meget enkel og bringes indledningsvis som notation med becifring, sådan at der lægges op til musikalsk inklusion: fællessang. Cockroach er genereret ud fra stramme principper: Hver strofe består af fire linjer, hvis enderim udgør strukturen ABAB, sådan at linjerne har hhv. 6 og 5 stavelser. Endvidere påbegyndes hver linje med ordet “Cockroach”, der på den måde bliver en ‘overtydelig’, obskøn omdrejningsfigur. Et eksempel: “Cockroach needs reactor / Cockroach needs repair / Cockroach flaky factor / Cockroach nudist stare”. Cockroach udgør en syntetisk-strukturel ‘boreprøve’, hvor samtidens forestillingsunivers og vokabular udsættes for syntetisk sondering. Udgivet i forbindelse med udstillingen Cyber versus Buddha, Holstebro Kunstmuseum, 2023-24.

En ældre kunstner befinder sig i et kreativt dødvande og undgår tegnebordet for i stedet at søge efter fossiler ved havet. Hun foragter de andre stensamlere, dem der samler på hulsten og navnlig dem, der maler på sten. Men alle har lov til at blive klogere.Stensamleren / Evige gentagelser er en bog fortalt i ord og billeder, såvel som en karrebæksk poetik. En humoristisk, smuk og klog beretning om nødvendighed, koncentration og vedholdenhed, som alle udøvere og kendere af de forskellige kunstformer vil nyde at læse, betragte og spejle sig i.Dorte Karrebæk (f. 1946) er uddannet fra Kunsthåndværkerskolen i 1968 og har bl.a. illustreret et utal af bøger samt selv skrevet en hel del. Hun er bl.a. tildelt Statens Kunstfonds livsvarige hædersydelse og Holbergmedaljen. Det meste af sit liv har hun boet ved havet, både i Spanien og Danmark. I dag ved stranden i Juelsminde.

I Hvad stiller vi op med middelklasserne?, som er bådeessay, poetik, selvbiografi og programskrift i ét, er det de selvfornægtendemiddelklasser hun forsøger at få hold på. Det er særligt middelklassernesparadokser, f.eks. arbejderen der gik ind på kontoret, blev sit job, ogbegyndte at sige ”os” når han egentlig talte om sig selv. Essayet baserer siglige dele på research og dokumentation, bakket op af citater fra en rækkeforfattere (Nietzsche, Debord, Ballard, såvel som Lojkine, Huelin og Brustier).Resultatet er en finurlig definition af middelklasserne, selvkritisk,engageret, syrligt lysende og poserende (i øvrigt et klassisk karakteristika;middelklasserne poserer). Nathalie Quintane er i bogen en etnolog over det absurde og gør sociologi tilen kampsport, og selvom ”dramaets” udgangspunkt; data, citater og interiør, erfranske, så resonerer teksten særlig godt med den skandinaviske velfærdsmodel,hvor ”samfundskontrakten” i dag er ved at smuldre, i den paradoksalekvantificering af omkostninger og udbytte af alt, selv det allerhelligste ”detgode liv”. Middelklasserne sidder, ifølge Quintane, ubehjælpeligt fast iflaskehalsen, mens den rigeste 1% fortsætter sin absurde akkumulation, mensmiddelklassernes identitet og samfundsorganisationen som helhed udhules ogfamler. ”Den Europæiske drøm” er gået fra tro til overtro, hvor vi fortsatprædiker for vores børn, at hvis de gør det godt i skolen, vil de få "etgodt liv" eller bare ”et job”, til trods for at virkeligheden viser detmodsatte. Det er særligt middelklassernes afstand mellem hvad de siger og hvadde gør, Quintane undersøger, middelklassernes benægtelser og vrede, der endermed at ”straffe virkeligheden”, blandt andet ved at inkriminere demokratiet,som gøres ansvarlig for vores strukturelle mangel på opstigning og nydelse.@font-face {font-family:"Cambria Math"; panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536870145 1107305727 0 0 415 0;}@font-face {font-family:Calibri; panose-1:2 15 5 2 2 2 4 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:swiss; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536859905 -1073732485 9 0 511 0;}p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal {mso-style-unhide:no; mso-style-qformat:yes; mso-style-parent:""; margin:0cm; mso-pagination:widow-orphan; font-size:12.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}.MsoChpDefault {mso-style-type:export-only; mso-default-props:yes; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}div.WordSection1 {page:WordSection1;}

Tone Hødnebø (1962) er en af Norges største nulevende digtere. Skamfulde Pompeji er Hødnebøs poetik. Bogen er en levende og intens prosa, der blandes med digte.

Doug Ashford (f. 1958), amerikansk kunstner, forfatter og underviser. Abstraktion og empati er et essay om aktivistisk kunstnerisk praksis, poetik og politik i det 21. århundrede.

Casper André Lugg (f. 1985), norsk digter og oversætter. Sted for løbende hjerte er en lyrisk meditation over natur, klimaforandringer og menneskelig tilstedeværelse. Landskabsdigte bliver et modstykke til landskabsmaleriet, hvor intimitet afløser overblik og nærvær og intuition afløser hensigt og motiv. På dansk er desuden udkommet Tilgiv det virkeliges blomstring (2020) og Mariabiotoperne (2022).

Casper André Lugg (f. 1985), norsk digter og oversætter. Mariabiotoperne er Luggs tidlige hovedværk. I kortfattede og rytmiske digte beskrives helligdommen uden for kirkens murer, biomernes udsathed, landskaberne i forandring og det enkelte menneskes imaginære eller konkrete forbindelse med dem.

Den norske forfatter, oversætter og forlægger Jørn H. Sværens kritikerroste debut fra 2011 i ny smuk indbinding fra Forlaget Virkelig.

”Den personlige historie kan anklages for at være falsk, den kan bruges til at hævne sig, til at få genoprejsning eller sætte hændelser i nyt perspektiv. Jeg er spændt ud mellem et ønske om at være loyal mod virkeligheden, og et ønske om at skabe noget, der er mit, som virkeligheden ikke har krav på.” Sådan skriver Anne-Louise Bosmans i sin poetik Jeg kan godt genkende mit ansigt, når jeg ser det, men jeg tror ikke på, at det er sådan, jeg ser ud, der handler om forholdet mellem det personlige og det upersonlige, mellem sandheden om en punkt-for-punkt forståelse af verden og løgnen, der opstår, idet man begynder at fortælle. Bosmans poetik nærmer sige essayet eller brevet, og arbejder med en spørgende og søgende struktur. Poetikken blev oprindeligt udgivet i 2018 på det svenske forlag Autor knyttet til den svenske forfatterskole Litterär Gestaltning i Göteborg.