Bøger om Polio

Man siger, at menneskeheden rammes af en stor pandemi hvert hundrede år. Den seneste er Coronapandemien i 2020. Endnu oftere rammes vi af epidemier. For hver gang lærer vi noget nyt, ikke bare om immunitet og vacciner, men også om os selv som individer og samfund.I 1952-1953 oplevede Danmark en omfattende polioepidemi, der ramte 7.268 mennesker. Størstedelen var børn, mere end 300 døde,mens over 2.500 fik varige mén. Midt i epidemiens panik skete der et mirakel, som endte med at redde mange liv.Miraklet på Blegdammen beretter om et afgørende kapitel i dansk historie, først og fremmest fortalt af patienterne og deres pårørende. Vi møder moren, som måtte se magtesløs til, mens hendes lille dreng svævede mellem liv og død, og den lille pige, der måtte igennem mangeeksperimentelle operationer, før hendes liv blev reddet, og hendesførlighed forbedret. Vi møder de medicinstuderende, der time eftertime håndventilerede de lammede børn og sørgede for, at de fik luft i lungerne. Vi møder desuden de læger, der tog det afgørende springmod en helt ny metode, som reddede børnenes liv.Miraklet på Blegdammen er både en fortælling om, hvor komplekstog kaotisk det kan være at redde liv under en epidemi og et vidnesbyrdfra patienterne selv. Deres liv blev reddet, men de oplever – her næsten 70 år senere – senfølger i form af fornyede smerter og lammelser.Henriette Bendix og Preben Lund er journalister og har begge skrevet flere bøger.

Sygeplejen var en fascinerende verden, nærmest et lille samfund i sig selv. Som sygeplejeelev boede man på hospitalet, man arbejdede i lange vagter døgnet rundt og deltog i de fester, der bød sig på kaserner og kollegier for mænd. I bogen fortæller gamle sygeplejersker om deres elevtid og tiden som sygeplejerske. Eli er den ældste, hun fortæller om, hvilket mirakel det var, da penicillinet kom i brug, og børn og unge pludseligt overlevede voldsomme infektionssygdomme. Hanne fortæller, hun måtte sygemelde sig, da hun havde glemt sine eneste strømpebukser på teknikum og ikke kunne møde i afdelingen med bare ben. Desuden fortæller patienter og pårørende om deres oplevelser. Birthe om, hvor fortvivlelse og angst hun var for, at sønnen Preben var ramt af polio, og Kaj om, hvordan han oplevede at være indlagt næsten et år efter en ulykke. Bogen indledes og afsluttes med supplerende faktakapitler. Uddrag af bogen Forbindingerne på de store operationssår bestod af kloraminvædede gazetamponer, gazestykker, fobvat (vandskyende) og en longuet stramt om maven (bomuldsbælte). Stuerne lugtede ofte som i en nutidig svømmehal, dog krydret med lugten af bakterier og forrådnelse. Da griner Ida og tager sig til hovedet, for hun kommer til at tænke på, når der flaksede fluer rundt om patienterne med gips. Så var det tegn på, der var fluelarver (maddiker) i et sår under gipsen. ”Så lavede man et lille hul i gipsen og hældte DDT ned i det.” Hun spørger, om jeg har været med til det, men det har jeg godt nok ikke. ”Ja, vi gemte også dåsen, så patienterne ikke opdagede det.” Om forfatteren Karen Margrethe Maglekær er uddannet anæstesisygeplejerske og er kandidat i sygepleje. Hun har en lang national og international karriere inden for klinisk sygepleje og har bl.a. arbejdet i Irak og har hentet patienter i hele verden for SOS. Hun er tidligere lektor i sygeplejerskeuddannelsen, hvor hun specielt har interesseret sig for sygeplejens historie.

Det er efteråret 1953, og polioepidemien hærger i Sverige. Hospitalet i Ekstad er fuldt belagt, og læger, sygeplejersker, sygeplejeelever og vaske­koner har travlt. Hele byen er præget af frygten for polioen. Der er endnu ingen vaccine, og de ramte risikerer at blive lammet for livstid – eller at dø. Alligevel er der plads til forelskelser, venskaber og fremtidsdrømme. For kvinderne i Ekstad er verden så småt ved at forandre sig. Læge­fruen Nancy Brandh, der ellers mest tilbringer sin tid foran spejlet eller i Drotts Magasin på jagt efter en ny kjole, drømmer om at optræde. Solveig ­Krauss må springe til, da en tidligere kollega på gymnasiet bliver ramt af polio, og sygeplejeeleven Ella-Kristin glæder sig til at blive gift med sin forlovede og få børn, men er det helt utænkeligt at fortsætte med sygepleje­gerningen?ENDNU ER DER HÅB er et fremragende tidsbillede og en fængslende fortælling om menneskene på og omkring et hospital.Romanen er på ingen måde sentimental – den er heller ikke romantisk. Den er både klarsynet, kringlet og giver et interessant indblik i 1950’ernes kvindeliv.FeminaOpbygningen er kalejdoskopisk, og med mange skiftende synsvinkler skabes et dynamisk billede af et miljø bestående af mennesker i forskellige kår og med forskellig tilknytning til hospitalet...Wahlberg har et præcist blik for hele denne kompleksitet af individer og socialgrupper, for deres meget forskellige positioner, men også afhængighed af hinanden.Levende, kærligt og med imponerende viden præsenterer hun 1950' erne for os i miniformat.Kristeligt DagbladSom begreb er lægeroman litteraturens candyfloss, men med 'Endnu er der håb' viser Karin Wahlberg, at der er meget andet gods end gudesmukke læger, svimlende kys og godhjertede sygeplejersker at hente i det hvidkitlede miljø.Weekendavisen'Endnu er der håb' er en lægeroman i familie med ' Landsbyhospitalet', den britiske tv-serie fra det gamle hyggelige hospital et tiår senere. Ambitionerne er dog større, persongalleriet også langt mere velvoksent.PolitikenFremragende roman.Søndag... en meget læseværdig roman om livet på og omkring et svensk provinssygehus under polioepidemien i 1953.SygeplejerskenWahlbergs store force har igennem alt hvad jeg har læst af hende været, at hun er sublim indenfor personskildring - det er i dén grad også gældende her.Litteratursiden.dkEn roman, der ikke vil give slip på dig...Underholdende tidsbillede fyldt med uventede alliancer og et myldrende persongalleri, der vil holde dig på tæerne.Magasinetliv.dk

Januar, 1954. Polioepidemien, der rystede landet, er ved at ebbe ud, og læger, sygeplejersker og resten af personalet på hospitalet i Ekstad kan ånde lettet op. Men kun for en kort stund. Stadsarkitektens hustru, Evelina, bliver stukket ned på sin egen fortrappe, og utrygheden breder sig igen i den ellers så fredelige by. I LYST OG NØD er et underholdende panoramabillede af en lille by og dens indbyggere i 1950’erne. Romanen tegner med varme og blik for tiden en række skæbner fra en brydningstid, hvor mulighederne for at kombinere arbejdsliv med ægteskab også for kvinder var ved at åbne sig.

Mit liv med polio er en antologi af livsberetninger skrevet af mennesker, som har polio. Det er fortællinger om danske handicapforhold de seneste 100 år. Beretningerne er indsamlet af PTU, Livet efter ulykken, og udgør et historisk materiale, der afspejler samfundets udvikling - set fra de polioramtes side. Beretningerne fortæller i forening, hvordan det var, før Danmark blev et velfærdssamfund, mens det blev skabt, og endelig da denne proces lykkedes. Det er socialhistorie skrevet af borgerne selv.

De sorte Svaner handler om de store epidemier i historien, der uventet rammer med vidtrækkende konsekvenser for det enkelte menneske og samfundene

What do you do if your left leg is 1 inch shorter than your right leg and has only a fraction of the power of your right leg? According to Bjørn Rasmussen you train harder.Bjørn got polio (infantile paralysis) in 1941, when he was only a week old. The polio attack was so violent that the doctors asked for permission to let him die. "But my parents wanted me to live" says Bjørn. "Therefore I can write this book."This is a book about a boy who could barely walk up the stairs when he was in school, but later in life completed an Ironman - a triathlon - consisting of 3.8 km swimming, 180 km cycling and a marathon of 42 km.