Bøger om Politik

Du kan forsvinde på flere måder. Thomas kender alt for godt smerten, når andre er væk. Hullet som moren efterladte året forinden ved hendes død, står endnu gabende åbent og river i ham, alt imens han længes efter den tabte kærlighed. Samtidig har han opgivet sin far, Robert Frost, der kun synes at interessere sig for sit ambassadørarbejde i USA. Robert mærker ikke andet end magtesløshed. Han er ikke blind for den fortsat større og større afstand mellem ham og hans søn, men hvad kan han gøre? Den politiske top presser ham ud i forhandlinger om en international aftale, der kan ændre hele verdensbilledet. Og ikke til det gode! Hvordan skal han vælge mellem sin familie og resten af befolkningen? Hvorfor skal han vælge? Clara kæmper samtidig i ly af mørket med sine exceptionelle evner, fysiske som intellektuelle, mod verdens ondskab. Hun er det perfekte våben, i stand til at fuldføre enhver mission udstedt af en hemmelig tysk efterretningsafdeling, men er det en god ting? For hver kamp giver hun afkald på lidt mere af sig selv, som hun efterlader mennesker i smerte i håb om at skåne andre. Kan hun leve med det?Du kan forsvinde på flere måder. De gør alle ondt.

John F. Kennedy var en af de største talere i amerikansk politisk historie og står fortsat som en af de dygtigste formidlere af et politisk budskab, verden til dato har set. Taler som indsættelsestalen, fredstalen, Berlinertalen og ’Man on the moon’-talen er endnu i dag blandt de mest kendte taler, nogen amerikansk præsident har holdt.I kulissen i arbejdet med talerne stod Kennedys faste taleskriver, Theodore C. Sorensen, som forfatter Anders Agner Pedersen interviewede i 2010; et interview, der skulle blive Sorensens sidste. Interviewet er med i denne bog, og her fortælles historien om Sorensens og Kennedys unikke samarbejde.I Kennedys største taler – Fred til alle tider tegner Anders Agner Pedersen således et fængslende portræt af præsident Kennedy gennem hans offentlige ord i de tyve vigtigste taler og fortæller historien om, hvad der i samtiden lå til grund for talerne, og hvordan de blev til. Dette er historien om de ord, der fortsat tales om, og historien om manden, der leverededem – og manden, der skrev dem. ANDERS AGNER PEDERSEN (f. 1985) er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. Han arbejder til daglig som redaktør på Kongressen.com, der beskæftiger sig med amerikansk politik.

Barack Obama blev valgt på løftet om at forandre USA. "Change We Can Believe In" lød det valgslogan, der henrykkede både amerikanerne og resten af verden. I 2009 blev Obama indsat som Amerikas 44. præsident.Fem år er nu gået, og spørgsmålet er: Har Barack Obama forandret Amerika? I denne antologi søger skribenterne på Kongressen.com at give svaret. Ud fra såvel indenrigs- som udenrigspolitiske vinkler ser de tilbage på Obamas første fem år ved magten og ser frem mod de kommende. Fem år med Obama – Forandring, vi kunne tro på? er den første antologi om Obama på dansk og kommer hele vejen rundt om en præsident, til hvem forventningerne var så store, at de næsten var umulige at indfri.Med forord af Mogens Lykketoft.

I PÆDAGOGISKE LANDSKABER – 232 INDRE DRYS er der alt fra pædagogiske spidsformuleringer, mindre politiske og kulturelle analyser, små digte og polemiske indlæg om aktuelle pædagogiske, politiske og kulturelle begivenheder. Der er 232 indre drys fra Thomas Aastrup Rømers og den pædagogiske filosofis værksted. Et par eksempler: ”Dårlige mål er fortidens fremtid. De binder fremtiden i fortidens fejltagelser, som så kan bestyre og tæmme fremtidens muligheder. Gode mål er rumlige. De søger og finder mål i kulturens vekselvirkninger, så både fortid og fremtid altid holdes i maksimal spændstighed og liv.” ”Det største problem med finanskrisen er, at den også gør alt muligt andet end finanserne til et finanskritisk problem. Hele samfundet bliver en finanskrise. Alle vores institutioner skal ”sikre”, at finansernes ”udfordringer” bliver ”adresseret”. Skolen er en metode til finanskritisk problemløsning, og det er børnehaverne også. Det samme er universitetet og mange andre institutioner.” ”Problemet med velfærdsstaten er ikke, at den er for stor. Problemet er, at den har mistet sin kontakt med den dyd, som har skabt den, nemlig syntesen mellem solidaritet og åndsfrihed. Problemet er med andre ord, at velfærdsstaten ikke er velfærdsstatsmæssig.” ”Kundskaber er det, man finder, når man nærmer sig tingene i sig selv og opdager deres indre liv og konstitution, der samler dig i deres kreds. Kundskaber er at blive væk i kulturel essens. Der, hvor tingene ikke er tæmmet af kompetencer, men hvor tingene kan tale frit og overraskende tilbage til en kundskabssøgende opmærksomhed.” ”Skolen er et sted, hvor vi arbejder med åndsfrihed, solidaritet og fantasi samt med elevernes følelsesmæssige og sanselige samspil med deres omverden.” ”Hvis man ikke – også som ansat – kan kritisere sin arbejdsplads, bliver hele skoletænkningen jo bygget op på ren klap-hat, og ingen borger eller kollega vil kunne stole på nogen som helst.”

Udgivet af the Initiative for Science, Society and Policy, ISSP, der er et netværk af universitetsforskere, som ønsker at forskningen skal bidrage til udviklingen af politik.Bogen beskriver, hvilke store spørgsmål politik burde handle om, hvis Danmark skal kunne løse sine reelle udfordringer i det 21. århundrede?Forfatterne er:Fremtidsforsker Lene Andersen, der også har skrevet Baade-Og, Danmark 2030 og Globalt gearskift Fysikprofessor Steen Rasmussen, der forsker i levende og intelligente teknologier på Syddansk Universitet

Bush-administrationen har netop overtaget magten i Det Hvide Hus. USA er på randen af økonomisk kollaps. Man planter, ved hjælp af en agent fra Homeland Security med arabisk baggrund en idé hos folkene bag al-Qaeda. En idé der skal bringe USA på ret kurs og tilbage til positionen som verdens ledende supermagt. Bogens handling følger forløbet med planlægningen og gennemførelsen af attentatet imod World Trade Center den 11. september 2001. Bogens handling er fiktion der bygger på de virkelige begivenheder der udspillede sig den 11. september 2001.

I denne bog undersøger otte forskere det indiske fænomen, der traditionelt har været kendt under betegnelsen “urørlighed”. Denne form for diskrimination bandt de lavest rangerede grupper i det indiske kastesystem til særlige jobs, og begrænsede deres sociale mobilitet.Formelt blev denne praksis afskaffet med den indiske forfatning. For at kompensere for den tilbageståenhed, der var skabt gennem århundreders urørlighedspraksis, indførtes en reservationspolitik for disse kaster med henblik på job og uddannelse. Disse tiltag forbedrede livsbetingelserne for målgruppen, men skabte samtidig spændinger i et samfund, hvor også andre grupper er økonomisk pressede. Også begrebet kaste blev bevaret som et kriterium, der i sig selv har betydning i konkurrencen om forbedrede vilkår. Dermed skabtes det moderne paradoks, at kasteprofilering er blevet et middel til at modvirke kastediskrimination.Fire kapitler, der alle bygger på feltarbejde gennemført sidst i 1990’erne, behandler disse nutidige forhold. Tre kapitler undersøger forhold før og i den sene del af kolonitiden, mens indledningen af Robert Deliège er en kritisk diskussion af den moderne dalit-bevægelses kombination af kasteretorik og konfrontationsstrategi.Mikael Aktor, lektor i religionshistorie på Syddansk Universitet.Robert Deliège, professor i socialantropologi ved ACLA Unité d’anthropologie culturelle et du langage, Université catholique de Louvain, Belgium.

Id-fotografiet tjener ikke alene som et værktøj til kontrol i den politiske praksis, men har også gjort sin entré i kunsten, medierne og populærkulturen som et betydningsfuldt symbol på det moderne individ. Kampen om ansigtet afdækker dette hidtil forbigåede kapitel af den nyere kulturhistorie. Bogen analyserer id-fotografiet som et fælles afkom af den politiske praksis og den visuelle kultur. Forfatteren påviser, at id-fotografiet er en prægnant og magtfuld visuel fremstilling af identiteten, som staten og det afbildede individ hver især har stærke interesser investeret i: Id-fotografiet videregiver en række for myndighederne essentielle informationer om køn, race, klasse og personlige kendetegn, men hænger som en reproduktion af ansigtet også tæt sammen med individets forståelse af sig selv. Id-fotografiet er en del af en visuel kultur, hvor intet synes mere uomgængeligt end repræsentationer af ansigtet. Id-fotografiet er bogens konkrete analyseobjekt, men samtidig et greb, der baner vej for diskussioner af centrale moderne problemstillinger som national identitet, afkolonisering, terrorisme, frihedsrettigheder og social udgrænsning – problemstillinger, der sjældent bliver behandlet ud fra en visuel synsvinkel, selvom en sådan er af vital betydning for forståelsen af dem. Mette Mortensen, adjunkt ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet.

Terrorangrebene den 11. september 2001 var en begivenhed, der i den offentlige bevidsthed knyttede terror sammen med islam og muslimer. I det sidste årti er udfordringer omkring flygtninge og indvandreres integration i det danske samfund derfor i stor udstrækning blevet betragtet som et spørgsmål om national sikkerhed.Islam og muslimer i Danmark belyser, hvilke konsekvenser denne udvikling har haft for hverdagslivet og samfundsdeltagelsen blandt muslimer i Danmark. I bogens tolv kapitler analyseres, hvordan enkeltpersoner, familier og religiøse grupper forholder sig til at være udpeget som del af en særlig problematisk religiøs minoritet. Forfatterne behandler på baggrund af aktuel forskning temaer som terrorbekæmpelse, mediedebat, religiøs beklædning, konversion og foreningsliv – og der viser sig ofte en modsætning mellem den fremherskende udlægning af islam og muslimer og danske muslimers egen opfattelse af deres religiøse praksis og position i samfundet.Islam og muslimer i Danmark viser ikke blot, hvordan muslimske minoriteter håndterer det at være muslim i Danmark efter 11. september 2001, men også hvordan begivenheden har udfordret og forandret forestillinger om religion, identitet og sikkerhed.Bidragydere: Connie Carøe Christiansen, Ulrik Pram Gad, Iram Khawaja, Lene Kühle, Jens Stensgaard Jakobsen, Tina Gudrun Jensen, Signe Kjær Jørgensen, Marianne Holm Pedersen, Catharina Raudvere, Mikkel Rytter, Garbi Schmidt, Jørgen Bæk Simonsen, Zachary Whyte.Marianne Holm Pedersen, ph.d. og ekstern lektor i Antropologi, Københavns Universitet.Mikkel Rytter, adjunkt ved Afdeling for Antropologi og Etnografi, Aarhus Universitet.

Mad er blevet et etisk og politisk varmt emne, for det bliver stadig mere klart, at mad og fødevarer har noget med etik at gøre. Kemiske tilsætningsstoffer, gensplejsede fødevarer, fødevareskandaler som udbruddet af kogalskab i England i 1986 og 2000, opdagelsen af ulovlig arbejdskraft på tyske slagterier eller af ulovlige svinetransporter i Danmark har været med til at gøre almindelige mennesker opmærksomme på, at ikke alt er som det burde være i fødevare-produktionen. Mange har fået smag for etik, og derfor handler bogen netop om forbrugernes etiske handlemuligheder - og manglen på samme.

KOMPONISTEN Sven Erik Werner (f. 1937) har gennem næsten et halvt århundrede taget aktivt del i den aktuelle (musik)politiske debat og ytret sig med markante synspunkter og holdninger i aviser, tidsskrifter og pamfletter - med udgangspunkt i sin egen kompositoriske virksomhed, sine mange poster i dansk musiklivs institutioner og råd samt sin egen livserfaring. Nærværende udvalg af artikler fra perioden 1967-2006, foretaget og redigeret af Niels Krabbe, tegner et portræt af debattøren og polemikeren Sven Erik Werner.

Poetisk Parloir - Årbog 2012. Det forgangne år var præget af høj hast og heftig debat, husker du … Fattig-CarinaFranks Jensens kåde julefrokostUtøya X-faktorKøbenhavns BetalingsringDet arabiske forårOg diskussionen om …Homo-vielseForhud17. Etage på Bella SkyTvangsægteskaberUdkantsdanmarkADHDFå nyt perspektiv herpå, tjek en Poetisk Parloir - ordet er udfordret!- verden af i dag -I gamle dage, når man havde noget på hjertet, fandt man sin jerntunge skrivemaskine frem og skrev et debatindlæg til avisen – sort på hvidt, stod man ved sit ord. I dag er tiden en anden, præget af samspillet mellem det virtuelle og det fysisk-håndgribelige rum, og i denne »Gesamt-wirklichkeit« har Le Berthélaine skabt sin personlige og helt nye genre: Poetisk Parloir. Poetisk Parloir knytter an til de gammelkendte avisgenrer såsom debatindlæg, kommentar og kronik, og dens emne er verdens aktuelle tilstand og verserende debat.'Parloir' kommer af det franske 'parler', at tale, og 'parloir' betegner fra gammel tid en særlig talestue i klostre, fængsler og på kostskoler, hvor besøg fandt sted – her kunne to ellers separate universer mødes. I en Poetisk Parloir træffer seer og læser således sammen med Le Berthélaines univers.En poetisk Parloir er i høj grad en sproglig forsiring, der udkrystalliserer det smukke ved det danske sprog, holder det i hævd og samtidig fornyer det.Den ny genre udspiller sig i den præsente 'Gesamt-wirklichkeit', og for at afspejle denne udgør Parloir-rummet en helhed af digitaliseret Youtube Broadcast, QR-tags og traditionel bogform. I dette helhedsrum kan seer og læser gestalte sig selv som verden af i dag, – der karakteriseres ved den kontinuerlige frie flux mellem den virtuelle og fysisk-gammelkendte virkelighed. Ifølge Poetens overbevisning er det danske landskab fuld af "strukturer", som besidder en almengyldighed, der transcenderer tid og sted – det være sig litterære, kunstneriske, tekniske, geografiske mm.. Disse opsøger han og re-artikulerer dem i perspektiv af nutiden. Hans ærinde er ikke at moralisere, men at udvide horisonten, således at hiin enkelte selv kan betænke situationen og sin-egen-mit valg, der influerer på vort samfund af i dag.Poetens ord, akt og ærinde er derved nærmere det - at bevidstgøre.

Folk der er kloge nok til ikke at engagere sig i politik straffes ved at blive regeret af folk der er dummere end dem selv sagde Platon. Winston Churchill sagde, at demokrati er den værste styreform der findes, ud af alle andre der er prøvet. En analyse fra Cepos viser, at Folketinget fra 1997-2011 systematisk har fremsat cirka 1.200 lovforslag, der forbyder borger og virksomheder at bestemme over deres eget liv. En udvekslingsstudent fra USA: Danmark er et lala land, et dobbelt-moralsk jantelovsland med en masse høvdinge og ingen indianere. Et land fuld af eksperter der ved en helvedes masse om ingenting. Tyskerne fik et chok da TV stationen ZDF viste en dokumentar om Danmark som Europas største forbudsland i stil med det tidligere Østtysklands Stasi. Men det jo går nok alt sammen, når bare vi har vores kolonihavehus og en kasse bajere.Erik Bang Boesen, født 1947 i Nykøbing F. En inkarneret piberyger der har sejlet de 7 verdenshave og boet 20 år i Sydafrika, er med sine skarpe, rammende replikker og til tider rabiate meninger, en kendt debattør og samfundskritiker, både i og uden for Danmark. Med to bestsellere på bagen er han tilbage med en politisk bog, hvor han har stillet sig ud på sidelinjen og med kritiske briller kigget ind i det danske samfund når det er værst. Med udtryk som demokratiet er dødt i Danmark, får både regions og folketingspolitikere en over næsen. Det er en debatbog der vækker stof til eftertanke om, hvor vores børns samfund er på vej hen.

KOMPONISTEN Sven Erik Werner (f. 1937) har gennem næsten et halvt århundrede taget aktivt del i den aktuelle (musik)politiske debat og ytret sig med markante synspunkter og holdninger i aviser, tidsskrifter og pamfletter - med udgangspunkt i sin egen kompositoriske virksomhed, sine mange poster i dansk musiklivs institutioner og råd samt sin egen livserfaring. Nærværende udvalg af artikler fra perioden 1967-2006, foretaget og redigeret af Niels Krabbe, tegner et portræt af debattøren og polemikeren Sven Erik Werner.

Fra indledningen: "Egentlig havde jeg bare tænkt mig at nedskrive erindringen om min barndom i landsbyen Keldby på Møn. Men jeg opdagede, hvor dårligt den erindring passede ind i de politisk kor-rekte forestillinger, jeg havde mødt i løbet af mit arbejdsliv. Og at noget lignende gjaldt min erindring om den type landsbymiljø, jeg voksede op i. Desuden har jeg været ude for, at folk med rod i bysamfundet mener, at de ved meget bedre besked med livet på landet i gamle dage end jeg selv. Det gav mig en fornemmelse af, at hvis jeg ønskede den historiske ramme, min barndom og opvækst skal ses i, fortalt, så jeg kunne genkende mig selv i den og fortalt med loyalitet overfor de værdibegreber, i småt og i stort, som jeg blev opdraget til, så var det bedst at gøre det selv. Hver gang, jeg tog fat på en erindring, endte jeg et helt andet sted ved tanken på kontrasten med nutidige begreber. Jeg fik specielt behov for at give en anden vinkel på landbosamfundets historie end den etablerede. Og det hele førte til en række betragtninger om samfundsudviklingen op til vore dage, derunder den udvikling indenfor kulturpolitik og uddannelse, der kan føres tilbage til 1960'erne. Derfor blev bogen en ... blanding af forsøg på erindring og samtidshistorie, hvor det sidste ... tog overhånd. Således kan bogen måske ... give idéer til at imødegå de politisk korrekte attituder, vi af og til møder. Bogen er henvendt til dem, der har vanskeligt ved at genkende sig selv i den etablerede historieopfattelse. De bør også skrive historien selv." En pensioneret landmand i Østjylland skrev om første udgaven: "Det er fantastisk som du kommer omkring en masse emner, og lige akkurat kommer med de tanker og meninger, som jeg, og jeg ved mange andre, har gået med i mange år, uden at have haft evnen til at udtrykke dem."

I 2014 trækker Danmark, USA og en række allierede lande de sidste kampsoldater ud af Afghanistan. Herefter skal afghanerne selv overtage ansvaret for deres fattige land og forsvare det mod Taliban-oprørere, kriminelle krigsherrer og korrupte politikere. Undervisningsbogen Afghanistan – Kampen for demokratiet fortæller landets omtumlede historie fra Djengis Khan og frem til i dag. Den beskriver den vanskelige demokratiske, økonomiske og sociale genopbygning, som lige nu er i gang og diskuterer nogle af de voldsomme dilemmaer, som Afghanistan står over for. Bogen fortæller også om almindelige afghaneres kamp for en bedre fremtid for sig selv og deres familie.Afghanistan – Kampen for demokratiet udkommer i bogserien VerdenNu.

Fornuften er vor vigtigste arv. Den er vor intellektuelle og moralske målestok. Den lever i vor videnskab, teknologi og kunst og i vor sekulære demokratiske samfundsorden. Men den er ingen selvfølge. Svigter vi dens krav, så kan vi ikke give den videre, og så dør den. Derfor bør vi forstå det grundlag, hvorpå den står. Både historisk og principielt. Vi bør forstå, hvad det er, som har gjort, at det netop blev den vestlige – europæiske – kultur, som blev hjemsted for fornuftens gennembrud i videnskab, kunst og politik. Og vi bør forstå, hvad det er, som gør, at fornuftens krav er universelle og ikke kun vestlige. Det er nødvendigt, hvis vi skal sikre fornuftens overlevelse og ikke blot vandre blindt ind i fremtiden. Men forståelsen kommer ikke af sig selv. Den kommer først gennem selvstændig tænken. En tænken, som denne bog vil fremprovokere.Kai Sørlander er en sjælden original stemme i dansk filosofi. I sin nye bog kombinerer han historie, filosofi og etik med streng logisk analyse. Hans filosofiske mål er at udlede et politisk ideal, der kan guide vores fremtid og vores beslutninger med fornuften i centrum.

Forfatteren bag den succesfulde og kritikerroste Yacoubians hus er tilbage med en pragtfuld roman om politik, sex og religion. Læg hertil lige dele venskab, had, ære og ambitioner og det bliver en sprængfarlig cocktail. Romanen foregår i Chicago blandt en mangfoldig gruppe arabere og amerikanere, hvis skæbner flettes sammen på mesterlig vis. Egyptisk og amerikansk livsstil og kultur både forenes og kolliderer i denne farverige og fascinerende fortælling.Det går ikke stille for sig, når hverdages små dramaer må eksistere side om side med store drømme, og Aswany har en vidunderlig evne til at gøre sine personer menneskelige; man mærker deres længsler og behov så det gør helt ondt.Befolket af en flok fængslende og troværdige personer kaster Chicago lys over den udfordring der ligger i at forsøge at få to kulturer til at spille sammen på tilfredsstillende vis. Det er barsk, gribende, aktuelt og tankevækkende - og det er smukt og originalt udført af en forfatter i verdensklasse.

Folketinget besluttede i 1997 at gennemføre En analyse af demokrati og magt i Danmark - eller i daglig tale Magtudredningen. Til at forestå projektet blev der nedsat en uafhængig forskningsledelse. Denne bog er en kort udgave af forskningsledelsens sammenfattende konklusioner på baggrund af de mange projekter, som er blevet gennemført som led i Magtudredningen. Bogens hovedfokus er folkestyrets tilstand i Danmark ved overgangen til det 21. århundrede. Hvordan er det gået med folkestyret, har udviklingen været til det bedre eller til det værre, og i hvilket omfang lever folkestyret i dag op til vore demokratiske idealer?Bogens svar er, at folkestyret i mange henseender har det bedre, end man kunne forvente, når man tager efterkrigstidens stærke pres mod nationalstaten og de demokratiske institutioner i betragtning. Der er fortsat demokratisk livskraft i den danske befolkning og en betydelig demokratisk robusthed i de politiske institutioner. Men alting er ikke gået godt nok eller er godt nok. Der findes fortsat betydelige sociale skel i det danske samfund, selv om de i nogen grad har ændret karakter. Idealet om en oplyst offentlig debat har ikke altid lige gode kår. Massemedierne er blevet styrende for den politiske kommunikation, og mange politiske beslutninger præges af, at politikerne reagerer som lemminger på enkeltsager. Andre er præget af, at store og stærke private interesser har en uigennemskuelig indflydelse på de politiske beslutninger. Endelig har overførslen af kompetencer til EU efterladt os med et demokratisk underskud i relation til en stigende mængde politiske beslutninger.

Forestillingen om, at eksperter bør spille en væsentlig rolle i den politiske styring af samfundet, har stået centralt i hele den europæiske civilisations historie. Kendt er tankegangen fra Platons Sokrates-dialog Staten: Dersom ikke enten filosofferne bliver konger i staterne, eller de, som bærer navn af konger og herskere, begynder at give sig af med filosofi på en ægte og fyldestgørende måde, og dersom ikke denne forening af magt og filosofi kommer i stand, så er der ingen mulighed for, at det onde kan bringes til ophør i staterne, og jeg tror heller ikke i menneskeslægten".

I den offentlige debat i Danmark om mediernes rolle i den demokratiske proces har der i årtier været enighed om, at medierne i stigende omfang underminerer borgernes muligheder for at fungere demokratisk hensigtsmæssigt. Det gælder ikke mindst vurderingen af det underholdende tv-medies rolle i demokratiet. Det er imidlertid påfaldende, at debatten har været ført stort set, uden at der har foreligget nogen forskningsmæssig viden om samspillet mellem borgere og medier. De undersøgelser, som fremlægges i denne bog, indeholder den første større kvalitative analyse af, hvordan medierne iscenesætter politik defineret i bred forstand som hele spektret fra parlamentarisk politik over græsrodspolitik til politisk handling i hverdagen. Det viser sig blandt andet, at mediernes iscenesættelse af politik i høj grad er præget af den positive fremstilling af ´demokratiet i arbejdstøjet´, samtidig med at der også ofte anlægges en kritisk vinkel, der viser borgeren i et modsætningsforhold til det politiske system.Bogen undersøger også, hvad borgerne faktisk bruger medierne til i samspillet mellem hverdagsliv og demokrati. Det viser sig her, at borgerne generelt er velorienterede om samfundsanliggender og politik. Dertil kommer, at de er særdeles mediekyndige og ikke uden videre køber mediernes billede af den politiske virkelighed.

Hvis det centrale ideal i demokratiet er, at de politiske beslutninger hviler på en fri offentlig debat med lige adgang for alle borgere, hvordan står det da til med det danske demokrati?Bogen søger at besvare dette spørgsmål gennem analyser på forskellige niveauer, og det generelle billede tegner sig dobbelt. Betragtet over tid kan der ikke herske tvivl om, at demokratiet er blevet styrket. I kraft af stærkere individuelle rettigheder, social-økonomisk udligning og et markant højnet uddannelsesniveau er den lige status som borger blevet stadig mere udtalt. Med hensyn til adgang til information, muligheden for at komme til orde, politisk deltagelse og demokratisk overbevisning har udviklingen været præget af fremskridt snarere end forfald.Samtidig kan der også konstateres negative udviklingstendenser. Både velfærdspolitikken og uddannelsespolitikken besidder træk, som risikerer at svække rollen som borger. Partierne synes i stigende grad optaget af kampen om stemmerne og positionerne som et mål i sig selv, og medierne opererer efter egne nyhedskriterier uafhængigt af, hvad der er væsentligt. Derved svækkes grundlaget for det offentlige politiske ræsonnement til skade for politikkens saglighed. Desuden har der udviklet sig en lovgivningspraksis, som i en række situationer udelukker offentligheden fra at gøre sig gældende.Konklusionen er, at der er et misforhold mellem på den ene side de eksisterende potentialer for demokrati og på den anden side det politiske systems evne til at realisere disse potentialer.

Billeder af magten sætter fokus på, hvordan danskerne i dag oplever magten i samfundet og deres egen rolle i demokratiet. Gennem 11 portrætter møder læseren ´manden og kvinden på gaden´, som vi på godt og ondt kender dem fra vores egen hverdag.Niels Nørgaard Kristensen dokumenterer på baggrund af kvalitative interviews, at de stereotype sort/hvide magtopfattelser med modsætninger mellem over- og under-Danmark eller mellem systemet og ´den lille mand´ ikke dominerer danskernes billeder af magten og samfundet.Danskerne har en nuanceret magtopfattelse med blik for både den politiske, økonomiske, sociale og kulturelle magt. Magten anses desuden for at være fordelt på mange instanser, og mest af alt er danskerne på tværs af køn, alder, sociale klasser, økonomisk baggrund og status i samfundet enige om, at ´magten har jeg selv!´ Troen på individuel autonomi er stor, og det samme er viljen til ´selv at klare ærterne´ - uanset om man er invalidepensionist, taxachauffør eller advokat.

Politikken har mistet menneskelig betydning. Den er en verden for sig - løsrevet fra privatliv, religion, tanker eller kunstnerisk skaberkraft. Men i guldalderen var den moderne atomisering af menneskerlivet ufuldendt. Her fandtes kritikere, der kæmpede imod.Denne bog beskriver, hvordan én af 1800-tallets førende stemmer, nemlig digteren, kritikeren og filosoffen Johan Ludvig Heiberg, formulerede et alternativ til den fremmedgørelse og åndløshed, der voksede frem sammen med den moderne politik. Det gjorde han ikke mindst i manifestet Om Philosophiens Betydning for den nuværende Tid (1833), der nu for første gang underkastes en gennemgribende analyse.Heiberg forestillede sig en verden, hvor filosofien kunne udfylde den samlende rolle, kunsten og religionene før havde haft - og han fastslog med den store tyske filosof G.W.F. Hegel, at samtiden måtte rives ud af sin forgabelse i sig selv.Heibergs lille bog er et enestående udgangspunkt for at forstå, hvordan grundtræk ved moderne politik opstod i guldalderen. Og manifestets kritiske vision er stadig relevant: Politikerleden, dyrkelsen af det nutidge og fortabelsen i det materielle præger vores tid - men Heiberg mindser os om, at politikken må blive visionær og vedkommende for menneskelivet som helhed.

Begrebet om ondskab holdes i live af det ondes mangfoldige tilsynekomster i verden, fra ekstremer som vold, folkemord og terror til mere trivielle tilbøjeligheder som ligegyldighed og hensynsløshed. Antologiens argument er, at ondskabsbegrebet i det moderne samfund i høj grad er et politisk begreb. Gennem otte kapitler belyses i dette perspektiv ondskabens konkrete tilsynekomster ved at forholde sig til fire centrale spørgsmål: Hvordan kan vi forholde os til konkret ondskab, når aktiv handling ikke er mulig, fx i forbindelse med Holocaust og terrorisme? Hvordan kan og bør vi (re)agere moralsk og politisk, når vi konfronteres med ondskaben, fx overtrædelser af menneskerettighederne? Hvordan anvendes ondskabsbegrebet inden for politiske diskurser til at skabe en radikal opfattelse af den Anden, fx i form af politiske modstandere eller kriminelle? Og hvordan kan det onde filosofisk-teoretisk begrebsliggøres i et moderne, sekulariseret samfund, hvor ondskabsbegrebet i stigende grad anvendes til at beskrive det ubeskrivelige?

Folketinget vedtager lovene, men det skriver dem ikke. Lovene forfattes overvejnde af ministeriernes embedsmænd - ofte i et tæt samspil med centrale interesseorganisationer, der forfølger deres egne interesser i forberedelsen af lovgivningen.Folketinget er dog ikke uden indfldelse på den administrative lovforberedelse. Ministre og embedsmænd fokuserer tidligt i processen på lovens parlamentariske muligheder, og de søger at forudskikke partiernes holdninger. Det sker desuden, at partierne involveres direkte i lovforberedelsen. man kan derfor ikke måle lovgivers indflydelse på lovgivningen ved at se på, hvad der sker, fra en minister har fremsat et lovforslag, til loven er vedtaget.

Barack ObamaHan blev valgt på løftet om at forandre USA. ”Change We Can Believe In” lød det valgslogan, der henrykkede både amerikanerne og resten af verden. I 2009 blev Obama indsat som Amerikas 44. præsident. Fem år er nu gået, siden Barack Obama blev taget i ed som præsident, og spørgsmålet er: Har han forandret Amerika? I denne antologi søger skribenterne på Kongressen.com at give svaret. Ud fra såvel indenrigs- som udenrigspolitiske vinkler ser de tilbage på Obamas første fem år ved magten og ser frem mod de kommende. Fem år med Obama – Forandring, vi kunne tro på? er den første antologi om Obama på dansk og kommer hele vejen rundt om en præsident, til hvem forventningerne var så store, at de næsten var umulige at indfri.Med forord af Mogens Lykketoft