Bøger om Politisk filosofi

Bogen er en billedbog, der i sit eget lette sprog og sine ekspressive tegninger genfortæller Foucaults og Bourdieus teorier. Anders´ billedlige udtryk og Rasmus´ udtryksfulde billeder skaber sammen en original guide, der tager læseren ved hånden og fører denne igennem de mange forskellige ideér og begreber, på tværs af alle fag.

”Det græske ord, man oversætter med ånd, betyder i virkeligheden brændende åndedræt, et åndedrag blandet med ild, og betød i oldtiden det samme, som videnskaben i dag betegner med ordet energi. Det, vi oversætter med ’sandhedens ånd’, betyder sandhedens energi, sandheden som virkende kraft. Den rene kærlighed er denne virkende kraft, den kærlighed, som for ingen pris og i intet tilfælde vil hverken løgn eller fejltagelse.” Simone Weil (1909-1943) skrev Rodfæstelsen under anden verdenskrig, kort før hun døde af tuberkulose, 34 år gammel. Weil ser det 20. århundredes civilisation, især Europa, som ramt af en åndelig, social og kulturel utilpashed, en rodløshed, der skyldes vores manglende forhold til fortiden, opløsningen af fællesskaberne og den ødelæggende materialisme. Rodfæstelsen. Optakt til en erklæring om pligter over for mennesket beskriver sjælens behov – der er lige så vigtige for et menneskeliv som tilfredsstillelsen af fysiske behov. Vi må have rod et sted uden dermed at udslette andres tilhørsforhold. Fra de undertrykte og besejredes historie går Weil videre til verdensaltet og den helt centrale analyse af det fysiske arbejdes åndelige natur.Bogen må betragtes som Simone Weils hovedværk og taler direkte ind i nutiden. Gennemrevideret og delvist nyoversat af Stine Zink Kaasgaard og med efterskrift af Matthias Dressler-Bredsdorff.

"Alle stater, alle herredømmer, hvorved menneskene hidtil er blevet styrede eller endnu styres, var eller er enten republikker eller fyrstendømmer. Fyrstendømmerne er enten arvelige, i hvilke herskerens slægt i lang tid har regeret, eller også nyskabte. De nyskabte er enten ganske nydannede, som f.eks. Mailand af Francesco Sforza, eller de er dele som fyrsten, der erhverver dem, føjer til den arvelige stat, som f.eks. kongen af Spanien med kongeriget Neapel."Intet litterært værk har haft så stor betydning for udviklingen af europæisk politik fra renæssancen og op til vor tid som italienske Niccolò Machiavellis bog "Fyrsten" fra 1513. Bogen beskriver, hvordan en politisk leder har ret til at styre sit land med selv de mest brutale midler, når det tjener nationens interesser, blot aldrig i hans egne. Bogen er dedikeret til Lorenzo de’ Medici, som Niccolò Machiavelli var rådgiver for ved det florentinske hof. Denne oversættelse stammer tilbage fra 1876.Niccolò Machiavelli (1469-1527) var en italiensk filosof, samfundsteoretiker og forfatter, der er særligt kendt for bogen "Fyrsten" om den perfekte politiske leder. Machiavelli spillede en central rolle for magthaverne i Firenze og udgav en lang række bøger om politik, samfundsvidenskab og historie samt flere oversættelser af latinske værker.

Alle snakker om det. Men hvad er det, vi taler om, når vi taler om folket?I Folket præsenterer filosofferne Kristoffer Bayer og Silas Marker, gennem tænkere som Platon, Hobbes og Rousseau, læseren for, hvordan der fra antikken og frem til i dag er blevet udkæmpet en voldsom kamp om fortællingen om folket. Bogens to forfatterne viser, hvordan der forsat kæmpes om begrebet og hvordan politikere og politiske bevægelser som Inger Støjberg, Men in black og nutidens højre- og venstrepopulisme bruger begrebet i dag til at skabe nye fortællinger om, hvem folket er – og hvem der ikke er en del af det.Folket henvender sig til alle, der godt kunne tænke sig, at få skærpet sit blik for de fælles træk i nutidens populistiske bevægelser og det liberale repræsentative demokrati. Og den demonstrerer hvordan spørgsmålene fra den politiske filosofiske tradition stadig kan være nøgle til at forstå vores samtid: Fra den antikke filosofi til traktor-demonstrationer og mink-sag, fra oplysningstidens politiske tænkere til Kaare Dybvad Beks og Alex Vanopslaghs facebookopslag.Mikkel Thorup, professor i idéhistorie ved Aarhus Universitet, skriver om bogen:"Folket er et dunkelt og magisk begreb, der får ting til at ske og andet til at forsvinde. Dette er den første bog, der går i dybt ned i begrebet, dets historie og logik, og forklarer, hvordan magien virker. I en tid fyldt med referencer til 'folket' er denne bog uomgængelig."

Lighedsidealet er under angreb. I ingen af de tidligere socialistiske lande lykkedes det at skabe et klasseløst samfund. Mange mener derfor, at ethvert forsøg på at skabe et lighedsbaseret samfund er dømt til at mislykkes. Har lighedsidealet spillet fallit? Med udgangspunkt i teorier, fremsat af førende politiske filosoffer som Rawls, Dworkin, Nozick og Taylor, undersøger forfatterne hvilke former for lighed, det overhovedet er værd at stræbe efter, og hvordan lighedsidealet kan begrundes.Nils Holtug, Klemens Kappel og Kasper Lippert-Rasmussen er alle tilknyttet Institut for filosofi på Københavns Universitet.

"Staten" af Platon er et af de mest indflydelsesrige værker fra antikken, og helt op i det tyvende århundrede har et bredt udvalg af politiske ideologier ladet sig inspirere af hans tanker.Hartvig Frischs bog gennemgår nogle af de vigtigste elementer fra antikkens politiske filosofi med afsæt i Platons "Staten". Han undersøger blandt andet Platons syn på retfærdighed, som det bedst kan komme til udtryk i en stat, samt hvordan Platons idealer kan ses i den kommunistiske ideologi."Platons stat" udkom første gang i 1924.Hartvig Frisch (1893-1950) var en dansk forfatter, klassisk filolog og politiker, der fra 1947 til 1950 var undervisningsminister for Socialdemokratiet. I forbindelse med besættelsen spillede Hartvig Frisch en omstridt rolle, da han udtalte sig kritisk om både nazismen og visse af modstandsbevægelsens handlinger. Som undervisningsminister indførte Hartvig Frisch i 1948 retskrivningsreformen, som blandt andet ændrede "aa" til "å" og "vilde" til "ville". Mange af Hartvig Frisch’ bøger handler om Danmark under anden verdenskrig, mens en del af hans andre bøger beskæftiger sig med antikkens verden.

I Niels Jørgen Cappelørns filosofiske og eftertænksomme bog inviteres læseren til at standse op og give sig tid til at tænke væsentlige tanker om sig selv og sin omverden i en travl hverdag. At standse op og stå stillefor at give sig god tid til fordybelse er i disse stressede tider gået i glemme – Citat fra bogen At træde tilbage i livet og atter melde sig ind i tiden er en samling af petitgrammer, som er en genrebetegnelse, forfatteren har skabt af det franske ord for "småt", petit, og det græske ord for "skrift", gramma. Bogen er således en samling af små korte og længere tekster. I petitgrammerne, som veksler mellem prosaisk og poetisk sprog, formidler forfatteren sine tanker om livet, samfundet og kristendommen. De indeholder både et indre blik, som angår selvet, og et ydre blik, som handler om samfundet – med kritiske perspektiver på bl.a. selvophøjelse og sekularisering. At nærme sig mere og mere sig selv i selverkendelsefor endelig at komme til at erkende og kende sig selvEt spejlbillede kan aldrig være et autentisk billede men altid et omvendt og derfor utroværdigt billede – af sig selvDerfor skal man være uhyre varsommed at spejle sig for tit og for megetDet fører nemlig til selvoptagethedens vrangbilledeAffortryllelsen af tilværelsen er en side af sekulariseringens strategi Den leder stadig efter krænkelse af det hellige til splittelse og tilintetgørelse af al åndelighedTilgivelse er frigivelseNiels Jørgen Cappelørn (født i 1945) er professor em. i Søren Kierkegaard Studier, tidligere generalsekretær for Det Danske Bibelselskab og tidligere direktør for Søren Kierkegaard Forskningscenteret.

“Smeltende is, stigende vandstande, orkaner, smittefarlige pandemier.” Det er lyden af det 21. århundredes krisetider, som ringer ind, ifølge den franske filosof Michel Serres (1930-2019). Han har brugt det meste af sit intellektuelle liv på at sammentænke verden og videnskab, økologi og filosofi, blandt andet i den indflydelsesrige "Naturpagten" fra 1990. I sit kritiske manifest "Krisetider" viser Serres, at økokriserne skyldes, at vores kultur har gjort Jorden til et umælende objekt – nu råber den tilbage! Vi er nået frem til en skillevej: enten døden eller symbiosen. Symbiosen starter med lanceringen af en række nye institutioner. Demokratiet er færdigt, kosmokratiet må lanceres. FN er forældet, vi må etablere naturunionen WAFEL (Water, Air, Fire, Earth, Life).Krisetider er en del af bogserien AFTRYK, der samler korte og vedkommende filosofiske tekster med væsentlig virkningshistorie.Teksten er oversat af Sebastian Egholm Lund, der ligeledes har skrevet en fyldig introduktion, som optegner Serres’ filosofiske forfatterskab, hans liv og intellektuelle aftryk: Som mangeårig mentor for Bruno Latour og inspiration for økokritikeren Timothy Morton kan Serres’ tænkning ses som kimen til den moderne økofilosofi.

At skabe kapabiliteter er et vigtigt værk i moderne social retfærdighedsteori, skrevet af deninternationalt anerkendte filosof og jurist Martha Nussbaum. I værket fremsættes en velunderbygget kritik af de dominerendeteorier om menneskelig og samfundsmæssig udvikling, der kun har økonomisk vækstsom mål. Nussbaum argumenterer for, at disse teorier producerer politik, derignorerer de mest elementære menneskelige behov for værdighed og selvrespekt. Nussbaum foreslår et alternativ, hvor vi vurderer etsamfunds kvalitet eller udvikling på dets evne til at sikre alle sineborgere væsentlige muligheder, kapabiliteter, over et vist niveau. Denne modeltil udvikling hen mod et mere socialt retfærdigt samfund kaldes i denne bog kapabilitetstilgangen. Bogen beskriver, hvordan Nussbaum og hendes kolleger har arbejdet med ideerbag og den praktiske tilgang til at skabe kapabiliteter i mere end fire årtier.@font-face {font-family:"Cambria Math"; panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:3 0 0 0 1 0;}@font-face {font-family:Calibri; panose-1:2 15 5 2 2 2 4 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:swiss; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536859905 -1073697537 9 0 511 0;}@font-face {font-family:Baskerville; panose-1:2 2 5 2 7 4 1 2 3 3; mso-font-alt:Baskerville; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-2147483545 33554432 0 0 415 0;}p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal {mso-style-unhide:no; mso-style-qformat:yes; mso-style-parent:""; margin:0cm; mso-pagination:widow-orphan; font-size:12.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-ansi-language:EN-GB; mso-fareast-language:EN-US;}.MsoChpDefault {mso-style-type:export-only; mso-default-props:yes; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-ansi-language:EN-GB; mso-fareast-language:EN-US;}div.WordSection1 {page:WordSection1;}

Johannes Sløks gennemgang af argumenterne i Platons dialog "Gorgias" er blevet en dybdegående analyse af modsætningen mellem magt og ret, sand og korrupt politik, retfærdighed og vilkårlighed retsudøvelsen, etisk selvkontrol og hæmningsløs tilfredsstillelse af alle begæringer, kort sagt mellem stik modsatte former for livsudfoldelse i etik, politik og jura.Men den dybeste hensigt er at modstille to helt forskellige mennesketyper, det filosofiske og det retoriske menneske, og derunder afsløre, at hvad Platon skrev for mere end 2000 år siden, er påtrængende aktuelt i dag. Og sin vane tro har Sløk en anden opfattelse end den, man umiddelbart skulle vente!Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlJohannes Sløk (1916-2001) var en dansk teolog, filosof, idehistoriker og debattør. Han blev ansat som professor ved Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet i 1959 og blev sidenhen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Institut for Idehistorie ved Aarhus Universitet. Johannes Sløk var som filosof stærkt inspireret af Søren Kierkegaard og har skrevet flere bøger om hans tanker og eksistentialisme generelt. Gennem sit mangeårige akademiske virke nåede Johannes Sløk at skrive mere end 60 bøger om filosofi, teologi og idehistorie.

Frit og Fair befinder sig i genren for politisk filosofi. Den skitserer en model for liberalisme som overideologi, der implementerer principper for fairness og for et garanteret mindsteniveau i en traditionel liberalistisk ramme. Bogen rummer en række interesante tanker, herunder forestillingen om en minimalplus stat, om et hypermarked, såvel som normen for retfærdighed.

Begrebet om ondskab holdes i live af det ondes mangfoldige tilsynekomster i verden, fra ekstremer som vold, folkemord og terror til mere trivielle tilbøjeligheder som ligegyldighed og hensynsløshed. Antologiens argument er, at ondskabsbegrebet i det moderne samfund i høj grad er et politisk begreb. Gennem otte kapitler belyses i dette perspektiv ondskabens konkrete tilsynekomster ved at forholde sig til fire centrale spørgsmål: Hvordan kan vi forholde os til konkret ondskab, når aktiv handling ikke er mulig, fx i forbindelse med Holocaust og terrorisme? Hvordan kan og bør vi (re)agere moralsk og politisk, når vi konfronteres med ondskaben, fx overtrædelser af menneskerettighederne? Hvordan anvendes ondskabsbegrebet inden for politiske diskurser til at skabe en radikal opfattelse af den Anden, fx i form af politiske modstandere eller kriminelle? Og hvordan kan det onde filosofisk-teoretisk begrebsliggøres i et moderne, sekulariseret samfund, hvor ondskabsbegrebet i stigende grad anvendes til at beskrive det ubeskrivelige?

Karl R. Popper (1902-1994) er først og fremmest kendt for de synspunkter, at vores viden er provisorisk og at den udvikles ved, at vi fremsætter dristige hypoteser om verdens indretning, som vi derefter prøver at gendrive. Jo flere massive forsøg på gendrivelse en teori overlever, desto mere tillid kan vi have til den.Poppers politiske skrifter er en skarp kritik af den totalitære tradition i europæisk tænkning, hvis fornemmeste repræsentanter – ifølge Popper – er Platon, Hegel og Marx. Grundlaget for denne tradition er en kollektivistisk tænkning, hvor individet konsekvent underordnes helheden. Denne tradition angriber Popper ud fra sit ideal om det åbne samfund.Dette udvalg består af et repræsentativt udvalg af Poppers mere tilgængelige skrifter indenfor erkendelsesteori, videnskabsteori og politisk filosofi.