Bøger om Præstedatter

”Præstebørn er gerne de værste” – det betyder i følge ældre ordbøger, at præstebørn er de vildeste, ugudeligste og lignende. Siden 1600-tallet har omgivelserne således fokuseret udpræget nyfigent på præstebørns gøren og laden og fra 1800-tallets victorianske tid at gøre sig forestillinger om især, hvordan præstedøtre gebærdede sig. Som præstedatter i et sjællandsk landsogn i sidste halvdel af 1900-tallet herskede der interesse for, hvad jeg foretog mig. Bogen viderebringer oplevelser af stor læringsværdi – socialt såvel som kulturelt, om en tryg og god barndom og ungdom i en præstegård med stor have og hos forpagteren mellem heste, grise, køer, men ingen får i staldene. Jeg legede, dansede og gik i skole med de omkringboende børn og oplevede vintre med masser af sne og mange traditioner. Længe er det ikke siden, at konditioner i samfundet formede sig ganske anderledes end nu, mens de menneskelige relationer har været underkastet færre betydelige forandringer. Uddrag af bogen Ved konfirmationen blev festen holdt både i selve præsteboligen og i konfirmandstuen. Vi spiste og dansede i konfirmandstuen, og der blev drukket kaffe i stuerne. Alle var festligt klædt. Mændene i kjole og hvidt. Damerne i lange kjoler. Jeg bar selvfølgelig min konfirmationskjole. Der blev holdt mange pæne konfirmationstaler, for eksempel af Johannes Larsen, som blandt andet sagde, at den største ros, jeg kunne få, var, at jeg var en rigtig Undløser! I begyndelsen tog jeg til Undløse hver weekend og oplevede, at dér var alt, som det plejede at være. Undløse Præstegård stod altid som mit barndomshjem, også efter 1974 og frem til 1992, hvor far og mor flyttede til det spændende hus St. Gråbrødrestræde 14 i Roskilde.Om forfatteren Birgitte Bruun Wolter voksede op i Undløse og blev student fra Stenhus Gymnasium i Holbæk. I København blev hun cand.mag. i Historie og Europæisk Etnologi. Som projektleder deltog hun i de væsentlige omlægninger af Danske Banks IT-område. Forfatteren har udgivet faglitteratur om blandt andet godsers landbrugshistorie og familiens hus i Roskilde.

Spørger man sognebørnene i Johannes Kjelds sogn, om han er en god præst, svarer de gerne, at han er en mærkelig præst. Han er en god mand, der for egne penge har fået hængt en tranlampe op i fyrtårnet for at redde skibene om natten. Men hans holdninger til kristendommen er ikke just menneskekærlige. Han mener, at når et menneske føler velvære, visner hans sjæl. Denne holdning smitter af på præstens familie, ikke mindst på datteren Gunvor. Hendes liv bliver for evigt præget af farens strenge menneskesyn...Thomas Peter Krag (1868-1913) var en norsk digter og forfatter, der tilbragte mange år i København. Overalt i Thomas P. Krags omfattende forfatterskab finder man en melankoli og drømmende mystik, der er karakteristisk for ham. I 1890’erne var Thomas P. Krag en af Norges bedst sælgende forfattere.