Bøger om Præstegård

2. juledag drager de tre brødre Gamle, Corpus Juris og Nicolai af sted til Nøddebo præstegård. Nicolai sørger den næste uges tid for de underholdende indslag, og man møder den lune pastor i Nødde og hans kone samt de to kønne præstedøtre Andrea Margrethe og Emmy. Nicolai forelsker sig omgående i dem begge, men hvem skal man dog vælge, når man nu har besluttet sig for at forlove sig inden årets udgang?slxHenrik Scharling (1836-1920) var en dansk teolog og forfatter. Han er særligt kendt for romanen "Ved nytårstid i Nøddebo Præstegård", som senere er blevet skrevet om til komedien "Nøddebo Præstegård", der har skabt glæde på både de skrå brædder og det store lærred. Henrik Scharling var rektor for Københavns Universitet af to omgange og blev endvidere Ridder af Dannebrogordenen, Dannebrogsmand og Kommandør af 2. grad.

Med en barndom, der gik via Aarhus og Sønderholm i Nordjylland, voksede jeg op i en præstegård på Als i de glade 60’ere. Her fik jeg kendskab til mange spændende personligheder og deres virke i det lille landsbysamfund. Mennesker, der sammen med min familie på hver deres måde kom til at forme mit liv.Senere kom skoletiden og Sønderborg Statsskole.Langsomt begyndte en trang til en art oprør i det små at udvikle sig.Hippiebevægelsen og følger heraf. Grænserne blev udforsket.Jeg endte i den kommunistiske lejr – godt inspireret af mine rejser til det forjættede land DDR.Erindringerne strækker sig over de første 20 år af mit liv fra 1955-75, hvor jeg forlader barndommens Als og rejser til Tønder for at læse på seminariet.Siden da er der sket meget, som jeg håber at kunne vende tilbage til.

Det er efterhånden en del år siden, at den lidt naive, men aldeles foretagsomme præst Ellinor Wollesen oprettede sin BB&B (Bibel Bed & Breakfast) i den smukke gamle præstegård. Hun står stadig på Mariakirkens prædikestol og skramler rundt iført Doc Martens-støvler. Nu dukker der yderligere to par støvler op i hendes nærmeste omgangskreds. Der kommer gang i forretningen, og sød musik opstår. Der sker en række tyverier og et forfærdeligt mord i køkkenet til den forsamlingsbygning, der ligger bag kirken. Til sidst må Ellinor søge hjælp fra ganske uventet side. Samtidig får hun en sjæleven, der også forstår at varme hendes klerikale attributter. Der er langsomt kommet en masse liv i præstegården. Uddrag af bogen Både den hellige Guds moder og menigheden har vænnet sig til både synet og lyden af Wolles Doc Martens-støvler i det store kirkerum. Menigheden sætter ligefrem pris på de sporadiske brag fra prædikestolen under de kirkelige handlinger, der forsikrer dem om, at de ikke slumrer ind, og at forbindelsen opad stadig er intakt. Jo, også i overført betydning står Wolle stærkt plantet på Sæbys sandede jord. Et symbol på Herrens velsignelse og en dejlig kontinuitet er denne viljefaste kvinde, der stræbsomt tjener fader, søn og helligånd.Om forfatteren Hun hang på væggen var ellers sidste bog i en lille trilogi, der nænsomt beskrev livets gang i Tom Oxagers elskede Sæby. Fem år senere opstod behovet for en fjerde bog i serien med Sæby-krimier. Pastor Ellinor Wollesen har stadig for vane at konsultere og beklage sig til den hellige jomfru, der hænger på kirkeskibets sydlige væg.

Forfatterens præsentation: Kom med ind i min verden, havbiologien, hvor sansernes magi spiller sammen med naturvidenskaben i denne underfundige samling selvbiografiske så vel som fantasy-noveller. Du starter med små spøgelseshistorier – for eksempel om den gamle Limfjordsfisker, der blev trukket ned af sit eget vod, over min barndomstid med mystik på præstegården og qivittoq, fjeldgængeren, og det magiske nordlys på Grønland til Christiansborg, hvor mystikken vokser, fordi intet er, som det lader til. Uddrag af bogen Havgusen lå i en tæt tåge hen over engene og indhyllede kirkegården næste morgen. Jeg vågnede med en isnende følelse og så gennem vinduet, at det regnede. Fessor og Stampe sov stadig. Nu så jeg til min overraskelse henne i kontorhjørnet, at døren til pengeskabet stod på klem. En muggen lugt kom ud fra det mørke rum i skabets indre. Det var en lugt af gammel ælde og muggent papir. Mens jeg hypnotiseret kiggede på skabet, gled døren lidt mere op og stod ligesom lidt dirrende, før døren åbnede sig endnu mere op med en tynd, knirkende lyd. Inde i skabet anede jeg bøger og genstande – og nu så jeg pludselig noget gulligt og uhyggeligt, der grinede mig i møde. Om forfatteren N.E.K. Nielsens borgerlige navn er Niels-Erik Kirstein Nielsen, født 1961. Han læste medicin, arbejdede i sygesektoren og havde mange andre sære jobs. I 2004 skrev han speciale i marineøkologi og blev cand.scient. havbiolog fra Aarhus Universitet. Han underviste mangfoldige steder i biologi og kemi i Danmark og Grønland. Dette er hans debutnovellesamling.

En imam flytter ind i Kaj Munks præstegård i Vestjylland. Præstegården omdannes til muftigård med støtte fra ministeren i staten, men stemningen i det danske politiske landskab omkring ham er fyldt med spænding.Selv de venskabelige relationer, lige fra køkkendamen til vennerne, har deres dagsordener.Reaktionerne på imamens indsættelse tager også hurtigt fart, og han opdager sig selv midt i orkanens øje.Krydret med humor og satiriske bemærkninger er læsestykket bl.a. en serie perspektivrige overvejelser omkring religion og sekularisme, rettigheder og interreligiøs sameksistens samt ret så menneskelige relationer og ambitioner. U ddrag af bogenSuaib: ”Desværre har imam Fauda ingen skrupler, når det kommer til at takle modstandere. Som om han håbede, at han fik chancen, hvis han fik dig ned med nakken.”Ghadub: ”Ah! Fauda drømmer. De vil aldrig vælge ham, om han så talte flydende dansk og farvede sit hår lyseblåt, for han er for arrogant og for totalitær. Må Allah tilgive mig min sladder.”Suaib rejser sig op og går til Ghadub: ”Det er i et godt øjemed, og så er den ikke så forbudt. Her, min herre, lad mig lige rette kraven på din kjole.”Ghadub vender sig for første gang væk fra spejlet og ser på Hanne, mens Suaib retter kraven.”Muftisædet er en ærespost så høj, at kun sultanen er over muftien; en magt kun få forundt, og tænk, at jeg skulle være én af disse. Mig, Allahs ydmyge slave og tjener, ophøjet til Danmarks mufti for muslimerne.”Det banker på døren. Hanne går hen og åbner. En gammel dansk mand af moderat højde på de næsten firs står i døren. Om forfatterenAhmed Akkari er dansk-libaneser og har med udgangspunkt i sin egen tumultariske livsrejse tidligere skrevet om emnerne religion, sekularisme og dannelse. Akkari er indgående islamkender og lærer i Grønland.

”Præstebørn er gerne de værste” – det betyder i følge ældre ordbøger, at præstebørn er de vildeste, ugudeligste og lignende. Siden 1600-tallet har omgivelserne således fokuseret udpræget nyfigent på præstebørns gøren og laden og fra 1800-tallets victorianske tid at gøre sig forestillinger om især, hvordan præstedøtre gebærdede sig. Som præstedatter i et sjællandsk landsogn i sidste halvdel af 1900-tallet herskede der interesse for, hvad jeg foretog mig. Bogen viderebringer oplevelser af stor læringsværdi – socialt såvel som kulturelt, om en tryg og god barndom og ungdom i en præstegård med stor have og hos forpagteren mellem heste, grise, køer, men ingen får i staldene. Jeg legede, dansede og gik i skole med de omkringboende børn og oplevede vintre med masser af sne og mange traditioner. Længe er det ikke siden, at konditioner i samfundet formede sig ganske anderledes end nu, mens de menneskelige relationer har været underkastet færre betydelige forandringer. Uddrag af bogen Ved konfirmationen blev festen holdt både i selve præsteboligen og i konfirmandstuen. Vi spiste og dansede i konfirmandstuen, og der blev drukket kaffe i stuerne. Alle var festligt klædt. Mændene i kjole og hvidt. Damerne i lange kjoler. Jeg bar selvfølgelig min konfirmationskjole. Der blev holdt mange pæne konfirmationstaler, for eksempel af Johannes Larsen, som blandt andet sagde, at den største ros, jeg kunne få, var, at jeg var en rigtig Undløser! I begyndelsen tog jeg til Undløse hver weekend og oplevede, at dér var alt, som det plejede at være. Undløse Præstegård stod altid som mit barndomshjem, også efter 1974 og frem til 1992, hvor far og mor flyttede til det spændende hus St. Gråbrødrestræde 14 i Roskilde.Om forfatteren Birgitte Bruun Wolter voksede op i Undløse og blev student fra Stenhus Gymnasium i Holbæk. I København blev hun cand.mag. i Historie og Europæisk Etnologi. Som projektleder deltog hun i de væsentlige omlægninger af Danske Banks IT-område. Forfatteren har udgivet faglitteratur om blandt andet godsers landbrugshistorie og familiens hus i Roskilde.