Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Præstegerning

Her finder du spændende bøger om Præstegerning. Nedenfor er et flot udvalg af over 3 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Rejser gennem verden af i går
    af Gerd Secher
    130,95 - 222,95 kr.

    Denne charmerende rejseskildring henvender sig til rejsevante, modne mennesker, som vil kunne nikke genkendende til beskrivelser af steder og mennesker rundtomkring i verden.Ægteparret var ikke på jordomrejse i gængs forstand, men levede livet, mens de flyttede sig langsomt fra sted til sted igennem femogtyve år.Rejserne førte dem til omkring firs lande, de sidste ti år med deres lille datter. Efter skilsmisse og tilbagevenden til Danmark begyndte et nyt kapitel, som ledte til en kandidateksamen i teologi og præstegerning i en moden alder.Både rejseliv og livet efter var en dans på blomster såvel som pigtråd. Alligevel udtrykker bogen optimisme, gåpåmod og sprudlende livsglæde, hvor rejseminder, skæbnefortællinger og refleksioner flettes sammen. Forfatterens sigte er at indgyde andre mennesker overbevisningen om, at alternative livsformer er mulige, og at det aldrig er for sent at begynde et nyt liv.Endelig fremstår bogen som en kærlighedserklæring til en elsket ægtemand og rejsekammerat.

  • af Elisabeth Lyneborg
    157,95 - 164,95 kr.

    Min tålsomme folkekirke er ikke et teologisk værk, ej heller en salvelsesfuld og alvorlig skildring af folkekirken, men et stykke historie om at være en af de første kvindelige præster i den danske folkekirke fra 1975 til 2003. Bogen er skrevet i en veloplagt anekdotisk stil, så alle – også læsere uden for kirkeverdenen – kan læse med. Bogen skildrer også en række fænomener i folkekirken som fx kirkebryllupper som forbrugsgode. Den indeholder også historier fra et præsteliv, både sjove og alvorlige, samt tanker om præstegerningen og om de nye tiltag i folkekirken, hvor den prøver at finde fodfæste i en evigt skiftende moderne verden. En både morsom og tankevækkende bog om at være kvindelig præst og om at bane vejen for sine efterfølgende medsøstre. En vedkommende fortælling, som bør læses af alle, også af de udmeldte af folkekirken. Uddrag af bogen Parkeringspladsen og et godt stykke ned ad Kaalundsvej var fyldt op med motorcykler af enhver art. Vores gamle kirketjener kom imod mig med alle tegn på bestyrtelse. Han trak mig ind i våbenhuset. Det var efterår, og på gulvet lå grene med visnede blade. På den blomsterpyntede kiste var der også lagt grene med visnede blade og hen ad kirkegulvet, og ikke nok med det, i stedet for kranse lå der også nogle bildæk. Der var ingen blomster eller kranse, kun bildæk. ”Hvad skal jeg gøre. Det her kan vi da ikke have,” sagde kirketjeneren og blinkede nervøst med øjnene. Jeg overvejede. ”Vi gør ikke noget. Vi kan risikere, at de laver ballade,” sagde jeg myndigt og fortsatte: ”Folkekirken er jo for alle.” Om forfatteren Elisabeth Lyneborg har været præst i den danske folkekirke i 26 år og har et langt og forskelligartet forfatterskab bag sig. Sideløbende med sin præstegerning har hun læst til antropolog ved Københavns Universitet og har beklædt en række tillidshverv, blandt andet været medlem af Danmarks Radios Programråd.

  • af Agnes Sligh Turnbull
    74,95 - 277,95 kr.

    Hilary er en ung, mandlig præst, der brænder for sit kald. Han forelsker sig hovedkulds i den smukke Lexa, som dog ikke deler hans religiøsitet. Men Hilary giver ikke sådan lige op, og vinder endelig Lexas hjerte. Samtidig får Hilary tilbudt et drømme embede ved den velrenomerede kirke St. Matthews i New York City. Kirkens største velgører, en rig forretningsmand, sidder dog tungt på magten i meningsrådet, og Hilary må flere gange tage kampen op mod rigmanden, der føler sig mere end berettiget til at have det afgørende ord i snart alle henseender. Hilary og Lexas ægteskab knirker som følge af deres forskelligheder. Vil ægteskabet mellem dem holde? Og vil Hilary kunne bevare sit embede med en så magtfuld modstander i menighedsrådet?Agnes Sligh Turnbull (1888-1982) var en amerikansk forfatter født i delstaten Pennsylvania. Hun debuterede som novelleforfatter i 1920, hvor hun blev udgivet i et tidsskrift, som hun i de efterfølgende år bidrog til regelmæssigt. I 1936 udkom Agnes Sligh Turnbulls første roman og den sidste i 1980. Agnes Sligh Turnbull blev særlig kendt for sine historiske romaner, der ofte foregår i det vestlige Pennsylvania.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.