Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
FORANDRINGENS ÅRTI handler om en opbrudstid, 1990-2001, hvor nyliberale vinde tog livtag med nedarvede institutioner og rettigheder. Det personlige ansvar blev fremhævet som en ny og afgørende faktor i social- og arbejdsmarkedspolitik. Man skulle i aktivering for at kunne modtage en social ydelse eller dagpenge.Troen på markedet var i zenit. Nedarvede institutioner med rod i 1800-tallet stod for skud. Landet oplevede danmarkshistoriens mest omfattende og dybtgående privatisering inden for pengeformidling, energi, transport, data, post- og televæsen.Der opstod en stillingskrig mellem troen på markedet og det fælles. De universelle ydelser inden for sundhed, uddannelse og socialvæsen bestod, alt mens lønmodtagerne erfarede tab af rettigheder på arbejdsmarkedet og fik påbud om at være arbejdsmarkedsparate og udnytte arbejdsrestevnen.Bogen drøfter forskellige udviklingsretninger. Fortidens økonomiske tænkning erfarede en opblomstring gennem den keynesiansk prægede kickstart 1993 til 1995 – ledsaget af højpopulære orlovsordninger – der bidrog til at trække landet ud af en lavvækstfælde. Keynesianismen var imidlertid på tålt ophold.Det er bogens hovedtese, at der midt i 1990'ernes opbrudstid blev installeret nye omstillings- og styringsmekanismer i nyliberalismens ånd, som på den lange bane åbnede for en stille, undertiden anonym nedslidning af velfærdsstaten og som sikrede større råderum for markedskræfterne.Den danske udvikling belyses i et europæisk perspektiv. Bogen drøfter, hvornår nationale aktører fulgte internationale, nyliberale strømninger, og hvornår de i kritiske øjeblikke skabte nationale svar på samfundets problemer.Søren Kolstrup f. 1947, ph.d. i velfærdshistorie, forfatter, lektor emeritus (SDU). Har forfattet bøger om arbejderbevægelsens historie, Polen og velfærdsstaten, bl.a. Velfærdsstatens rødder (1996), Polen i 1000 år (2007), Polske Stemmer (2010), Den Danske Velfærdsmodel 1891-2011 (2014), De røde flertal (2017), medforfatter til Arbejdernes Historie i Danmark 1800-2000 (2007) og storværket Dansk Velfærdshistorie bd. I-VI (2010-2014).
Skriftet undersøger uafhængige reguleringsmyndigheders rolle og funktion i det danske demokrati. Når offentlige virksomheder privatiseres, reduceres behovet for regulering ikke nødvendigvis, hvis der stadig ikke er fuld konkurrence. Derfor har stater rundt omkring i verden oprettet reguleringsmyndigheder til at holde øje med selskaberne. Disse myndigheder skal være politisk uafhængige for at sikre deres troværdighed og upartiskhed. I en magt- og demokratisammenhæng rejser etableringen af uafhængige reguleringsmyndigheder mindst to spørgsmål: 1) Hvor megen magt delegeres til reguleringsmyndigheder fra regering og Folketing? 2) Hvordan står uafhængige reguleringsmyndigheder til ansvar over for Folketing og regering for udøvelsen af deres magt? Konklusionen er, at Telestyrelsen er uafhængig af regering og Folketing på nogle dimensioner, men ikke på andre. Ministeren kan ikke blande sig i enkeltsager og enkeltafgørelser. Telestyrelsen har generelt set ført en proaktiv strategi i telepolitiske diskussioner og indrettet sig på de nye tider med liberalisering, konkurrence og globalisering. Men Telestyrelsen er ikke ?så uafhængig at det gør noget?. Regering og Folketing er stadig i førersædet, f.eks. når en ny overordnet telepolitik skal fastlægges, og når aftaler med andre lande skal indgås.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.