Bøger om Provinsen

En kvinde vender tilbage til den by, hvor hun boede sammen med sin mand og sin datter. Hun har været længe væk, hun er blevet ældre, og måske også klogere, og i gensynet konfronteres hun med sine valg og med det fællesskab, hun aldrig rigtig blev en del af. Hun møder mennesker, som hun kendte engang, og der kommer nye til. Hun husker sin kamp for at finde plads i rollen som mor og som kone, for at leve op til kønnets og tidens konventioner."Hvis man ikke vidste bedre" fortsætter den undersøgelse af de tætte og svære relationer, som Lotte Kirkeby indledte med sine to første bøger. Romanen tegner et portræt af en kvinde, der nærer en dyb og til tider besværet kærlighed til sin familie og til den by i provinsen, som er blevet hendes hukommelse, og som ikke vil slippe sit tag i hende.Om forfatterenLOTTE KIRKEBY (f. 1970) debuterede i 2016 med novellesamlingen "Jubilæum". I 2019 fulgte romanen "De nærmeste", som blev nomineret til DR Romanprisen. Hun er tidligere forlagsredaktør og arbejder i dag desuden som journalist, oversætter og anmelder.

Land og by er både modsætninger og hinandens forudsætninger. Dobbeltheden i begreberne om provins og ’ude på landet’ gennemsyrer dansk kultur og kan opsøges i litteraturens og kunstens historie. Vores forestillinger om provinsen danner kampzone i et ideologisk opgør om hjemlighed, hjemstavnsfølelse og autenticitet. Begrebet skildrer det moderne over for det hævdvundne. Det spiller en rolle i politik og politiske ideologier, og det findes i kommerciel markedsføring af produkter og af det gode liv. Hvor ligger provinsen giver overblik over de mange fortællinger om provins versus centrum, land versus by, der bestandig udvikles. Fortællingen om provinsen eller måske rettere provinsens fortælling om sig selv er stærk. Måske er provinsen for det moderne menneske først og fremmest det sted, der ikke er. Et utopia i det modernes strøm. Bogen udgives i samarbejde med Golden Days og er den officielle bogudgivelse i forbindelse med Golden Days-festivalen 2023, som bl.a. har forholdet mellem land og by som tema.

På egen regning er en hverdagskrimi fra provinsens smålumre lokaliteter. Et mord bliver begået. Madsen er på sagen. Men Madsen har også sit at se til på hjemmefronten – og indimellem smelter de to verdener sammen. Kan det lykkes Madsen at jonglere mellem privatliv og arbejdsliv, når sagen nu kommer så tæt på, som den gør? Og lykkes Madsen med at finde morderen?

Lykke-Per er den store samtidshistoriske roman, som giver et levende billede af Danmark for lidt over 100 år siden. Vi kommer ind under huden på både de fattige, de almindelige og de rige københavnere. Vi møder på samme måde livet i provinsen og adskillige steder i Europa. Vi befinder os i en periode, hvor de tekniske fremskridt foregår i fuldt firspring, og bogens hovedperson, den unge fremstormende Per, føler sig kaldet til at være med i dansen om guldkalven. Moralen må derfor komme i anden række. Nærværende udgave holder sig strengt til udgaven fra 1905, men retskrivningen er moderniseret, ordstillingen og tegnsætningen er undertiden ændret en smule, og en lang række gammeldags ord er erstattet af nye. Derfor kan denne bog læses af alle.

"Fortidens svedperler, der var løbet ned ad teltdugens inderside, hang som et minde i mine næsebor. Jeg blev opmærksom på, at jeg holdt vejret på en akavet måde, der fik mig til at hyperventilere. I en film havde en venlig sjæl stukket mig en brun papirspose, men jeg havde kun teltet; et overdimensioneret og velbrugt kondom."Mads indlogeres på Kjelds Klit-Camping i Hvide Sande, hvor han skal skrive en selvbiografi for den døende Kuno. Bogen viser sig imidlertid vanskelig at skrive, fordi Kuno ikke ønsker at deltage i processen. Mads fordriver derfor tiden foran torsketanken på det lokale fiskerimuseum, hvor end ikke et heftigt indtag af lakridspiber kan forhindre depressionen. Men det miserable liv på vestkysten kan måske reddes af Kunos barnebarn, Ditte, som går klædt som geisha og har en særlig mani med at slå sin tamagotchi ihjel.'Hvis dette er en lakridspibe' er en fortælling, hvor sort humor bruges som medicin mod sygdommen, og hvor der ikke efterlades nogen tvivl om, at der sagtens kan være lyserødt krymmel på tilværelsen, selvom det hele lakker mod enden.

Historien om to stille eksistenser, en servitrice og en billetsælger, som bor og arbejder i en lille stationsby, hvor janteloven ligger tungt over gade og vej og ikke mindst i hjerterne på indbyggerne. Der skal ikke meget til, før der løftes øjenbryn eller udstødes fornærmede grynt, så da de to personer beslutter sig for at bryde op sammen, vil forargelsen ingen ende tage. "Natten i ventesalen" udkom første gang i 1962, og året efter modtog Poul Ørum den prestigiøse pris De Gyldne Laurbær for romanen.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlPoul Ørum (1919 - 1997) var en af det 20. Århundredes kendte og elskede forfattere i Danmark. Han debuterede i 1953, men slog især sit navn fast i 1958 med romanen "Lyksalighedens ø". Senere blev han især kendt for krimierne med kriminalassistent Jonas Mørck i centrum. Poul Ørums forfatterskab var ofte præget af en optagethed af samfundets yderområder, uretfærdigheder og de svage skikkelsers skæbner.

Disse historier er fra en tid, da der endnu fandtes originaler og skæve eksistenser. Engang kunne man f.eks. finde dem i en afsides flække ved en indsø i den jyske provins, hvor de fristede et sparsomt og nøjsomt liv, og alligevel ikke undså sig for at have en del fornøjelse ved det. Det første en tilrejsende bemærkede var, at urene her gik anderledes - ja ofte gik de slet ikke, for der var ingen, som skulle nå noget. Skete det, at en af tidens modernistiske strømninger strejfede sognet, udviste man en udstrakt tålsomhed, for man var på ingen måde imod det nye, blot alt kunne forblive ved det gamle At nogle brushoveder gik rundt og påstod, at jorden var rund, tog man sig ikke af, for det kunne enhver jo se ikke passede.Den omstændighed, at tiden ikke fulgte med tiden gødede utvivlsomt jordbunden for, at disse originaler så længe kunne overleve, og med dem de mange sære historier, som de aldrig blev trætte af at fortælle - og hvor de generøst ødslede med overdrivelser.

Land og by, økonomi og kultur, Frankrig i 1800-tallet. Udgangspunktet er en gammel mølle i Provence, hvorfra forfatteren beskriver dels en forsvindende verden, dels de nye og svære tider¤Indhold: Breve fra min mølle, indflytningen ; Postvognenfra Beaucaire; Møller Cornilles hemmelighed ; Hr. Seguins ged ; Stjernerne ; Pigen fra Arles ; Pavens muldyr ; Fyret på Sanguinaire-øen ; Sémillantes dødskamp ; Tolderne ; Præsten i Cucugnan ; De gamle ; Ballader i prosa ; Bixiou´s brevtaske ; Historien om manden med guldhjernen ; Digteren Mistral ; Tre stille messer ; Appelsinerne ; De to kroer ; I Milianah ; Græshopperne ; Den ærværdige Fader Gauchers eliksir ; I Camargue ; Længslen efter kasernen

Den dag jeg slog min hund ihjel består af en række noveller fortalt med en underfundig humor og en smittende vitalitet og originalitet. Vi befinder os på landet, i landsbyen, i forstaden, på afstand, i udkanten af hvad andre betegner som det væsentlige med rødder i det samfund, som stadigvæk findes - derude.Marianne Jørgensen er en ´uægte´ bondekone, en tilflytter, der i 20 år har observeret livets gang, og nogen gange livets undergang, derude på landet.Den dag jeg slog min hund ihjel er hendes anden novellesamling.