Bøger om Psykiatri

En fortælling om et liv med angst og depression. Om hvordan livet på et kort sekund kan ændre sig fra lykke og idyl til angst, depression, magtesløshed og frustration. Om svigtende selvværd og mistro til menneskene omkring sig. Denne bog indeholder en masse fakta, som jeg har erhvervet mig gennem mit sygdomsforløb. Denne viden vil jeg gerne dele med dig og dine pårørende. Jeg håber, at du og dine pårørende kan få glæde af de ting, min familie og jeg har lært igennem mit lange sygdomsforløb. Det har været svært at navigere i ukendt hav, og mange af mine valg ville klart have været anderledes, hvis jeg havde været klogere. Nogle ting i denne bog er lånt andre steder fra, men jeg har omskrevet det med egne ord, og har prøvet at sammenfatte alle de ting, jeg har været igennem til noget, jeg håber du vil kunne bruge på din vej.

[...] at etablere mening imellem tilsyneladende inkompatible kunsthistoriske størrelser [...]Som det for eksempel er tilfældet i Aroldo Bonzagnis maleri af en række hængte tyrkere, der hænger i et juletræ. Det er placeret overfor et maleri fra Psykiatrisk Samling i Middelfart af en patient ved navn Vilhelm Hansen, som har titlen Nisseskibet fra 1930’erne. Det interessante i sammenstillingen af de to billeder er, at Hansens maleri udfolder en fortælling i tværformatet: Fra et skib i baggrunden kommer der en masse nisser ind imod os bærende på gaver. Billedet er malet som erstatning for det juletræ, de aldrig havde på afdelingen. I det andet billede har vi præcis det modsatte, nemlig et højformat med et juletræ, hvor der hænger en række tyrkere, malet af en bagstræberisk futurist. Bonzagni var medunderskriver af det futuristiske manifest, hvad stil­en på ingen måde giver indtryk af. Billedet er malet efter, at italienerne havde hængt en række tyrkere i forbindelse med den imperialistiske, italiensk-tyrkiske krig 1911-12.

Dette er en samtalebog om bipolar lidelse. Den er skrevet til familier, hvor én af forældrene har sygdommen bipolar affektiv lidelse. Bogen er lavet til at give inspiration til samtaler, I kan have i jeres familie om, hvordan I har det hos jer.Bogen er ikke en endegyldig beskrivelse af sygdommen – men idéer til samtaler. Vi ved, at børn fornemmer, når deres forældre ikke har det godt. Hvis forældrene ikke fortæller, hvad der bekymrer dem, laver børn deres egen fantasi om, hvad det handler om. Vi ved problemer ofte vokser i tavshed!Vi har lavet denne bog for med ord og billeder at hjælpe familier berørt af bipolar lidelse til at tale om det svære. Mads Trier-Blom & Ann-Dorthe Petersen

Et digt for et digt, er en digtsamling på 23 digte. Digtene omhandler de svære tanker og sætter spot på nogle af de tanker man kan gå rundt med, men som man måske ikke lige får sagt højt. De er smukke, barske og drilske. Og hvem ved? Måske sætter de tankerne igang.

Om at miste. Og savne. For efter det at miste kommer det at savne. Og være foruden. Og dog, savnet kan komme før tabet, hvis man aldrig har haft mulighed for at miste det, som man har kær. Fordi man aldrig har haft det nær. Uanset hvad gør det ondt. Dette er en bog fuld af håb.

Jeg ville være den tyndeste i klassen, og mor havde altid så travlt med, at jeg skulle fremstå perfekt for omverdenen. Jeg turde ikke fortælle hende, hvordan jeg virkeligt havde det. Jeg drømte ganske enkelt om et liv på landet med et forfatterskab, heste, blomster, militæret og efterretningstjenester. I et desperat forsøg på at komme tættere på mine drømme, slippe væk fra min spiseforstyrrelse og mors druk, endte jeg i psykiatrien efter en planlagt overdosis. Jeg håbede, det kunne hjælpe mig tættere på mine drømme. Men det blev en uventet lang rejse ...

"Tanke Glimt" indeholder en række digte af meget forskellig karakter og udseende, og har et meget varierende indhold, som afspejler forvirrende tanker og irrationelle handlinger fra en ekstremt belastende periode i forfatterens liv. En periode på flere år, præget af angst og selvskade, kontrol af kost og motion samt forvirring og usikkerhed omkring egen eksistens og identitet. År der også har indeholdt utallige samtalebehandlinger i Lokalpsykiatrien, medicinering i alt for store docer samt en efterfølgende flerårig og tålmodighedskrævende udtrapning på vejen til et bedre liv.

Herregården Ludvigsbakke og Kommunehospitalet i København er kulisser for den unge sygeplejerske Ida Brandts forelskelse i Karl Von Eichbaum. I knivskarpe replikker, toneleje og bevægelser skildres borgerskabets diskrete charme, samfundets sociale lag og enlige kvinders vilkår i 1890erne ... Ikke for ingenting er Herman Bang blevet kaldt forfatternes forfatter. Ingen steder forklarer eller beskriver han det, der sker. Herman Bang viser det gennem bevægelser, blik, toneleje og replikker. Det er ondt, og det gør ondt - langt ind i sjælen. - Anny Skov Madsen, Litteratursiden

På grundlag af de håndskrevne lægejournaler, der var i brug på Kolonien Filadelfia fra 1901 til 1921, gives en beskrivelse af dens stifter, dr. Adolph Sell og hans syn på sine patienter og deres forskellige sygdomme; hans behandlingsmetoder, og patienternes reaktioner. Sygdomsbehandling for 100 år siden var væsensforskellig fra nu, og opholdet i det lille, lukkede samfund, der ofte kunne trække i langdrag, satte også sit præg på mange. Nye, oversete sider af den engagerede pioner inden for behandlingen af epilepsi ser dagens lys på godt og ondt.

Dystre digte der afspejler afmagt og hjertesorg som psykiatrisk patient.

Min bog handler om, hvordan det var at få et barn med autisme. Kampene mod systemet og hvor besværligt det var at få stillet en diagnose. Hvor uvidende folk der skulle træffe vigtige beslutninger kunne være, og hvor vigtigt det var for min dreng, at komme til at gå på en skole, hvor han blev forstået af et veluddannet personale.

Benjamin starter som fireårig med at få Ritalin mod ADHD symptomer. Vi følger Benjamin gennem femten år, hvor han oplever forværring, psykoser, at få mere medicin i håbet om at han så får det bedre, tvangsbehandling og til slut møder en psykiater, der kan hjælpe ham ud af afhængigheden til psykofarmaka. Bogen er skrevet for at skabe en bredere debat omkring hvordan vi anvender psykofarmaka. Tænker vi nok over potentielle skadevirkninger, hvad der kan ske ved medicinering med flere lægemidler på een gang og om det overhovedet er etisk korrekt at tvangsbehandle?

De fælles værdier – respekt, faglighed og ansvar – skal kendetegne psykiatrien i Danmark og bygge bro mellem sektorer, behandlere, brugere, patienter og pårørende. Arbejdet med en sammenhængende indsats for den enkelte patient eller bruger starter i hverdagen. Værdierne bliver til i praksis. Det handler om, hvordan vi møder hinanden som mennesker, som patienter og pårørende og som professionelle og kolleger – hvordan vi kommunikerer og samarbejder, og hvordan kulturen er over hele linjen. Denne undervisningsbog giver viden, redskaber, inspiration, opgaver og eksempler, der kan bruges til arbejdet med værdierne i praksis. Materialet er skrevet i et let tilgængeligt og brugsorienteret sprog. Det kan bruges af studerende f.eks. på sundheds- og socialuddannelserne og af ansatte i psykiatrien, der – enten selv eller i gruppe – vil arbejde med psykiatriens fælles værdier: respekt, faglighed og ansvar.

Den 1. september 2012 bliver en særdeles minderig dag for tre modne mænd, der af specielle grunde er viklet ind i et skæbnefællesskab af mystik til forundring for deres omgivelser.Deres livslinjer krydsedes første gang i januar samme år. Det skete i et kloster dybt inde i Ardennerne. Her blev det klart for dem i fortrolighedens dunkle spotlight, at de alle tre bar på en livslang hemmelighed, hvis indhold kun opleves og gennemleves af meget få mennesker.Michael Schmidt, den 62-årige danske rentier og tidligere natklubejer, oplever et helt uventet besøg af et ungt par i sin penthouselejlighed i Nice. Parret er velkendt for ham af ret forskellige grunde og besøget danner skygger tilbage til en fortid i såvel Danmark som DDR. Det yngre par har et meget specielt ønske.Næsten samtidig kan den franske tidligere fremmedlegionær Frank Karon med sine jødisk-marokkanske aner fejre sin 60 års fødselsdag på en bar i centrum af Marseille omgivet af ni nøje udvalgte gæster. Dette fødselsdagsselskab danner mange spor af minder mellem de 10 deltagere og ikke mindst deres individuelle liv siden de unge dage i Fremmedlegionen.Denne første lørdag i september er også speciel for den 70-årige eks-overlæge i psykiatri Augustus Jahn. Han er inviteret til en 40-års fødselsdag i centrum af den lettiske hovedstad Riga. Samværet med de øvrige gæster og festens hovedperson genererer talrige minder om en fortid i det tidligere kommunistiske Østeuropa. Et liv, der er meget forskellig for hans nuværende pensionistliv i den franske Middelhavsby Menton, hvor hans livslange passion for malerkunst bliver udlevet.

Hvad er mental sundhed? Hvad er en psykisk diagnose – og hvad betyder det? Store spørgsmål, som flere og flere berøres af, ikke mindst fordi diagnosernes antal øges, og en diagnose skal der til for at kunne få en behandling i sundhedssystemet.Har du hørt om DSM 5 – en blandt læger og medicinalindustrien internationalt udbredt manual for, hvad der kan kaldes en psykisk sygdom? For hver ny udgave af DSM kommer der nye diagnoser til, men hvad bygger de på og hvordan spiller sociale forhold og miljø ind? Medicinalindustri har naturligvis straks nogle piller, der kan afhjælpe diagnosen. Hvem der bliver helbredt af det, er der delte meninger om.Hvorfor får vi medicin, og hvad betyder medicinalindustriens profit for folkesundheden? Det er den slags emner, der tages op i denne bog.René Rasmussen, f. 1954, er litterat, mag.art., ph.d. og praktiserende psykoanalytiker. Han har været ansat som lektor på KUA og har udgivet en lang række bøger om litteratur (bl.a. James Joyce, Henrik Bjelke) og om psykoanalyse.

Den efterhånden overstimulerede stoffri hjerne tør at se. Se på (d)ET, der ligger under det overtrådte befamlede græsgulvtæppe, som danskerne gemmer generaliseringernes udstikkende oplevelser, oplysninger og omsorgssvigtede sjæle under.Den efterhånden overbrugte medicinrestfyldte konsekvens hjerne tør at se.Se på (d)et, der ligger under den overberørte overflade af ordenmenneskets kærlighedssøgende krop.Men tør den lade lysene og lysten mærkes?Parasittens selvdiagnosticerede sygdomme; generaliserede angst, OCD og socialfobi, forsvandt.Løvinden kæmpede for egenkærlighedens frihed, kroppens renhed var vigtigst igen.Da pillerne forsvandtDa sjælen vandt Blev fluen klar til at portrættere verden i farver og flyve sin vej...

I Drømmeflygtningen følger man en ung kvindes fald gennem psykiatrien, manden og borgerligheden. For hvor flygter man hen, hvis man ikke er ønsket, ikke passer ind nogen steder? Hvis ens kvaliteter, visioner, talent bliver betragtet som sygelighed? Man flygter ind i drømmene. Der er højere til loftet. Jegfortælleren, jeget, betragter sig selv som en drømmeflygtning, som en ung kvinde på flugt fra virkeligheden. Med hallucinationer, kunstneriske aspirationer, drømme. Revolutionsdrømme, vage drømme om frigørelse, frihed. En anden verden. Men også en opvækst på bunden af samfundet, uden fremtidsudsigter, forudbestemt til ikke at blive til noget, til at skure andres gulve, være ubetydelig, føle sig forkert.Jegets hallucinationer fremstår ligeså virkelige – eller uvirkelige – som hospitalets trøstesløse rum og rutiner. Virkelighed og uvirkelighed glider ind i hinanden i flydende overgange. Det er ét fedt sådan et sted: institutionens grå, dystre, monotone, degraderende, umyndiggørende verden. Hvide rum beboet af halverede, fragmenterede, knuste, amputerede bevidstheder. Silhuetter, skygger. Kroppe, der kortvarigt træder ud af hvidheden og forsvinder igen.Drømmeflygtningen var Lillian Jacobsens debut, som hun udgav i 1978 på forlaget Kvindetryk.Lillian Jacobsen blev født et sted i Jylland i 1945, og gik ud af skolen som femtenårig for at arbejde. Et år senere flyttede hun til hovedstaden, hvor hun tog mellemskoleeksamen på aftenskole-kursus samtidig med at hun arbejdede som rengøringsassistent. Fire år senere, i 1965, efter afbrudt skolegang, sygdom og forskellige jobs som bl.a. servitrice og fabriksarbejder, blev hun indlagt på den lukkede afdeling, knap tyve år gammel.For Jacobsen er sproget ikke et redskab til udtryk for tanken. Eller indtryk af virkeligheden. Sproget i sig selv er virkelighedsskabende, det griber ind, konstruerer, kategoriserer, dømmer, det har destruktiv kraft i de forkerte hænder, en fremmed magt, det siver ind i systemet.Sproget er mændenes, magtens, borgerlighedens, journalernes. Altså må det nedbrydes, destabiliseres, sættes sammen på nye måder. Ingen sætninger, ingen begreber er præcise nok i sig selv – og det er da også det, der kendetegner Jacobsens skrift: en enorm sprog- og selvbevidsthed.