Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Psykologi for børn

Her finder du spændende bøger om Psykologi for børn. Nedenfor er et flot udvalg af over 8 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Sara og Rune lærer om sociale kompetencer
    af Käte From & Rikke Mølbak
    197,95 kr.

    I denne bog møder du Sara og Rune. De har det til fælles, at de har svært ved at få nye venner og legekammerater. Og at holde fast på dem, de allerede har!Det kan faktisk være rigtig besværligt alt det med venner. Det er ikke let at regne ud, hvordan man skal gøre. Eller at finde på, hvad man kan sige, hvis der er en, man gerne vil lege med. Det kender du måske selv? Måske har du prøvet, at legen går i stykker? Eller at de andre hele tiden vil bestemme?I denne bog er der otte historier om Sara og Rune. Når du læser historierne, kan det være, at du kan få nogle gode ideer til, hvordan man bliver en rigtig god ven.I bogens sidste del er der et kapitel til de voksne, der gerne vil hjælpe børn, der har svært ved at få venner. Dette gælder såvel barnets nære voksne, som alle der arbejder med børn og inklusion.

  • - Om børn, perfektionisme og selvkritik
    af Anne Vibeke Fleischer & Rikke Mølbak
    187,95 kr.

    Denne bog handler om Nora og Andreas. De er begge to bange for at lave fejl. De er generte og tilbageholdende. De kan heller ikke så godt lide at prøve noget nyt.Historierne handler om, hvad der er svært for Nora og Andreas. Nogle gange bliver de forskrækkede og kede af det. Men de øver sig også i at gøre noget nyt eller i at turde lave fejl. Også bliver de dygtigere. Sidst i bogen er der et efterord til de voksne, der vil prøve at forstå og hjælpe børn, der holder sig tilbage fra noget nyt og udfordrende.

  • - Om børn og angst
    af Käte From & Rikke Mølbak
    197,95 kr.

    I denne bog skal du møde nogle forskellige børn. Det er børnene fra børnehaven Solsikken. Du skal også møde nogle skolebørn. De går i 2. klasse. Børnene er for det meste som alle andre børn. Men nogle gange er børnene nervøse eller usikre. Eller de har hjemve, hvis de er væk hjemmefra. Børnene kan af og til være så bange, at der er opgaver og udfordringer, de ikke kan klare. At være bange på denne måde kaldes også at være angst. Måske har du selv oplevet følelsen af angst? Det har de fleste mennesker. Det er den følelse, man får i kroppen, når man bliver varm indeni, hjertet banker, og det kan være svært at trække vejret. Tankerne kan gå helt agurk. De kan forsøge at bilde dig ind, at den lille hund eller en fredelig edderkop er meget mere farlig, end den i virkeligheden er. Eller at du slet ikke kan falde i søvn, når du skal sove i en anden seng, end den du plejer at sove i. I bogens sidste del er der et kapitel til de voksne. Det handler om, hvad angst er, og om hvadd e voksne kan gøre for at hjælpe barnet til at gå imod angsten i stedet for at gå med den.

  • - Om børn og angst
    af Käte From & Rikke Mølbak
    197,95 kr.

    I denne bog skal du møde nogle forskellige børn. Børnene er fra 3. klasse. De fleste af børnene går i SFO efter skole. Du skal også møde nogle større børn. De går i 5. klasse. Børnene i bogen oplever angst i forskellig grad og i forskellige situationer. De voksne omkring børnene forsøger at hjælpe på hver deres måde. Nogle hjælper børnene med at gå imod angsten. Andre gange er det angsten, der får lov til at styre, fordi de voksne ikke ved, hvad de skal gøre for at hjælpe.Måske har du selv oplevet følelsen af angst? Du har sikkert prøvet at være bekymret, nervøs eller at have sommerfugle i maven. Det har de fleste. Måske har du endda prøvet at være angst på en lidt mere intens måde. Intens angst betyder, at angsten giver dig problemer ih verdagen. Angst består af en blanding af tanker, følelser og noget, man mærker i kroppen. Tilsammen gør dette, at man opfører sig på en bestemt måde. Man kalder det handlemåder. Hvis man er angst, vil man for eksempel ofte gøre meget for at undgå det, man er bange for. Det er bare ikke altid den bedste løsning, for angsten har det med at brede sig og blive værre, hvis den får lov at bestemme og styre.Bogens sidste del er skrevet til de voksne. Den handler om, hvad angst er, og om hvordan de voksne kan hjælpe børn med angst.

  • - Siv og Laurits og den digitale verden
    af Käte From & Rikke Mølbak
    187,95 kr.

    Måske har du hørt dine forældre tale om ’for meget skærmtid’? Men hvor meget skal voksne egentlig blande sig i børns spilleri? Kan for meget skærmtid virkelig være farligt?I denne bog skal du møde to børn. Det er LAURITS på 5 år og SIV på 8 år. Det er to ret almindelige børn. De er optaget af smartphones, internet, computerspil og tablets. I otte små historier kan du blandt andet læse om Siv, der spiller MovieStarPlanet og prøver at være på Instagram. Og om Laurits, der oplever at blive valgt fra til fordel for børnehavens tablets. Måske har du selv oplevet noget lignende?Den eletroniske verden er både sjov og hyggelig, men der er også nogle mindre gode ting, som det kan være rart at tale med en voksen om. Her kan denne bog også være et godt udgangspunkt.Bogens efterord er skrevet til de voksne, og beskriver barnets vigtigste udviklingsopgaver i forhold til sociale færdigheder, motorik og tænkning. Og hvordan den digitale verden kan supplere, eller i værste fald forstyrre, barnets udvikling. Der tages desuden fat på nogle myter omkring børn og spil og gives gode og enkle råd til, hvordan voksne kan hjælpe barnet på rejsen mod den digitale dannelse.Efterordet kan med fordel læses af forældre såvel som bedsteforældre samt lærere og pædagoger i indskolingen og i børnehaven.

  • - Nikolaj og Amalie lærer om sociale kompetencer
    af Käte From & Rikke Mølbak
    197,95 kr.

    I denne bog møder du Nikolaj og Amalie. De har det til fælles, at de har svært ved at få nye venner. Og at holde fast på dem, de allerede har!Det kan faktisk være rigtig besværligt, alt det med venner. Det er ikke let at regne ud, hvordan man skal gøre. Eller at finde på, hvad man kan sige, hvis der er en, man gerne vil være sammen med. Det kender du måske selv? Hvordan får man en bedsteveninde? Hvor mange sms’er må man sende? Hvordan kommer man ud af rollen som computernørd?Der er ti historier om Nikolaj og Amalie i bogen. Når du læser historierne, kan det være, at du kan få nogle gode ideer til, hvordan man bliver en rigtig god ven. Og lidt tips og ideer til at forstå de skjulte regler.I bogens sidste del er der et kapitel til de voksne, der gerne vil hjælpe børn, der har svært ved at få venner. Dette gælder såvel barnets nære voksne, som alle der arbejder med børn og inklusion.

  • - Om børn, perfektionisme og selvkritik
    af Käte From & Rikke Mølbak
    187,95 kr.

    I denne bog møder du to børn. Det er Ida på 10 år og Noah på 12 år. De har det til fælles, at de er perfektionistiske, lidt ufleksible og bange for at lave fejl. Det betyder, at de ikke altid får vist, hvad de kan. Og somme tider er der også noget, de går glip af.Ida er en pige, der gerne vil gøre alting korrekt. Af og til bliver andre irriteret på hende, fordi hun gerne vil bestemme og ikke er meget for at prøve noget nyt.Noah bryder sig ikke om at være i fokus. Han er også bange for at lave fejl. Han bliver meget sur på sig selv, hvis det sker. Han har det bedst med at øve sig rigtig mange gange. Noah vil gerne have styr på det hele, og påtager sig ofte et ansvar, som ikke er hans.Til hver historie er der spørgsmål, der kan danne grundlag for en snak omkring perfektionisme og selvkritik.Bogens efterord er skrevet til voksne, som gerne vil vide mere om børn, der har nogle af de samme udfordringer som Ida og Noah. I efterordet kan man læse om den fastlåste tænkning, som præger perfektionistiske børn. Desuden er der forskellige ideer til at hjælpe børnene med at blive mere fleksible i deres tankegang.

  • - Bertram og Melina og den digitale verden
    af Käte From & Rikke Mølbak
    187,95 kr.

    Den digitale verden fylder sikkert meget i dit liv. Du har måske selv en smartphone, en tablet eller en computer? Du kender måske også mange voksne, der spiller eller er optaget af for eksempel Facebook eller Instagram?I denne bog skal du møde to større børn. Det er BERTRAM på 10 år og MELINA på 12 år. Det er to ret almindelige børn. De er optaget af smartphones, internet, computerspil og tablets.Du kan læse om Bertram, der går i en klasse, hvor Instagram er rigtig populært. Bertram har også nogle forældre, som ikke altid forstår det sjove ved at spille computer. Melina bruger meget tid på de sociale medier. Det kan være en udfordring at holde styr på, hvad man må, hvad man kan, og hvad man ikke bør gøre.Den eletroniske verden er både sjov og lærerig. Men der er også nogle mindre gode ting, som det kan være rart at tale med en voksen om. Her kan denne bog også være et godt udgangspunkt.Bogens sidste del er skrevet til de voksne. Her kan man læse om de skræmmebilleder, der ofte opstår omkring emnet digitale medier og børn. Desuden sættes fokus på nogle af de positive og udviklende aspekter ved den digitale verden, og der er en række gode råd til de voksne omkring barnet.Efterordet henvender sig til forældre, bedsteforældre, pædagoger, lærere og andre interesserede voksne i barnets liv.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.