Bøger om Punk

Den lange mørke nat ved historiens afslutning er nødt til at blive forstået som en enorm mulighed. Den kapitalistiske realismes omsiggribende undertrykkelse betyder, at selv små glimt af politiske og økonomiske muligheder kan få en uproportionelt stor effekt. Den mindste begivenhed kan rive et hul i det grå forhæng, som har markeret handlingsmulighedernes horisont under den kapitalistiske realisme. Fra en situation, hvor intet nogensinde kunne ske, er alting pludselig muligt igen.

Ned til fjorden starter i et trøstesløst rækkehuskvarter i 1990’ernes Udkantsdanmark, hvor den 32-årige Kjeld er fanget i en livskrise. Efter mange år som passiv universitetsstuderende har han fået et arbejde, han ikke kan bestride, i en lille øde by nær fjorden. Han gemmer sig i sin lejlighed, mens han er på tre lange erindringsrejser tilbage til barndommens og ungdommens miljøer. I et bondesamfund i 1960’erne mærker Kjeld som barn brydningen mellem det gamle og det nye, og som teenager drages han mod alkohol, piger, knallerter og ungdomsoprørets musik. I et studiemiljø i startfirsernes Aarhus er den utilpassede Kjeld, i hvert fald på overfladen, i opposition til alt det etablerede, og punk og undergrundsmusik inspirerer ham i oprøret. Mens Kjeld er på disse erindringsrejser, sker der foruroligende ting lige udenfor, og til sidst flygter han i blinde – fra lejligheden og fortiden. Uddrag af bogen Der var morgensang hver morgen, frøken Kristensen spillede på et trædeorgel, og inspektøren sang for (...) I en engelsktime sagde HP, den eneste lærer der ikke skulle tiltales ved efternavn, at det var så kedeligt med alle de salmer der skulle kværnes igennem til morgensang. Det ville være bedre med den der Gasolin-sang med Inga og Katinka. Det var i øvrigt også spændende når HP røg en cerut i timen, om han så nåede at få asken slået af i skraldespanden, eller om den faldt af uden han opdagede det hvilket især skete når han blev optaget af at snakke om amerikanernes krigsforbrydelser i Vietnam eller Francos henrettelser ved langsom kvælning. ¨ Om forfatteren Ole Dalsgaard Pedersen (f. i 1959) er opvokset ved Limfjorden nord for Skive. Han har undervist i dansk og dramatik på Grindsted Gymnasium siden 1992. Ned til fjorden er hans debut som romanforfatter. Han har han tidligere fået udgivet novellen ’Ophør’ samt to skuespil på Dansk Teaterforlag.

Året er 1983. Line er fra Vestegnen, men hjemmet er fyldt med alkohol og uro, så den unge teenager forsøger at navigere rundt i det københavnske punkmiljø. Grænsen mellem venskaber og ligegyldighed er papirtynd, og Line bliver derfor kastet ud i situationer, som hun hverken besidder evnerne eller modenheden til at kunne bearbejde.Harakiri er en bog om ungdommens udfordringer i Poul Schlüters grå og triste 1980ere. Det er samtidig en bog om rodløshed, subkulturer og en verden, der fire årtier senere virker uvirkelig.

Maggie og Hopey er et par charmerende og øretæveindbydende punktøser i LA-forstaden Hoppers. De lever livet på en baggrund af koncerter, fester, fyre og narrestreger, men blandes ind i et oprør mellem rivaliserende bander af chicanos med dødeligt udfald.Jaime Hernandez’ historier om Maggie og Hopey kommer nu endelig komplet på dansk. Han og hans bror Gilbert har stået fadder til den grafiske roman og har de sidste tredive år leveret den ene mesterlige fortælling efter den anden samt vundet adskillige Eisner og Harvey Awards.“En af de mest talentfulde kunstnere, vores kultur har frembragt.” – The New York Times Book Review

Jaime Hernandez har i nogle-og-tredive år tegnet på sin version af the great American (graphic) novel: Fortællingen om punktøserne Maggie og Hopey. Undervejs har han for sine historier vundet et utal af Harvey og Eisner Awards i sit hjemland. I Har du set mig? går Maggie og Hopey fra hinanden efter i årevis at have været det uadskillelige kærestepar blandt vennerne på L.A.’s punkscene. Begge kastes ud i prøvelser, der truer dem på livet, og uden hinandens støtte overmandes de næsten af voksenlivets kompromitterende kompleksitet, mens de prøver at genfinde deres ungdoms frihed – eller i det mindste hinanden. Pressen skrev om Speedy Ortiz dør: * * * * * “Ikke så lidt af et mesterværk.” – Strip! * * * * * “Jaime Hernandez har en suveræn streg.” – Jyllands-Posten * * * * * “Tæt på at være den perfekte tegneserie.” – Nummer 9 * * * * * “Jaime Hernandez’ værk har klassikerstatus.” – Ekstra-Bladet “En milepæl i udviklingen af den grafiske roman.” – Weekend-avisen