Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Pynt

Her finder du spændende bøger om Pynt. Nedenfor er et flot udvalg af over 8 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • Spar 23%
    af Anne-Mette Juul Svensson
    157,95 - 176,95 kr.

    En kage er ikke bare en kage. Det er en sammensætning af ideer, tanker, smage og sanseindtryk samlet i et visuelt udtryk, og i Glazekager viser Anne-Mette Juul Svensson, hvordan du med en spejlblank glaze kan kreere dine egne små kunstværker, som alle står unikt med deres farver og indhold.Bogen følger dig gennem alle trin på vejen til at kunne glaze dine egne kager; lige fra ingredienser og temperaturer til konsistenser og indhold: kort sagt alt det, der skal til for at skabe de smukkeste glazekager.Bogen leverer desuden viden og læring om mulige fejltrin undervejs, så du altid kan slå op og lære af en glaze, der måske ikke lige blev, som du ønskede. Den byder velkommen i et univers af smukke, tilnærmelsesvist perfekte kager, men udfolder også et pyt-afsnit, hvor enhver kage kan ’reddes’ med strategisk pynt og ikke mindst kærlighed.Og selvom det handler om både viden, mod og passion, skal det først og fremmest være sjovt.Bogen er til alle, der har lyst til at bevæge sig ud på et glazeeventyr og kreere smukke, fantasifulde, lækre og farvestrålende kager, man kan spejle sig i – længe.Om forfatterAnne-Mette Juul Svensson er født i 1983 og har en kandidatgrad fra RUC i psykologi og sundhedsfremme og sundhedsstrategier. Hun arbejder til daglig i Rigspolitiet. Anne-Mette er billedkunstner og passioneret og autodidakt kagenørd, der har googlet og instagrammet sig til viden og ikke mindst erfaring med moussekager, chokoladearbejde og i særdeleshed glazekager. Af og til holder Anne-Mette kurser hjemme hos sig selv i glaze. I dag er Anne-Mette bl.a. blogger for Callebaut Nordic.E-bogen er lavet i fixed format

  • - 24 fugle til juletræet
    af Lars Holmsted
    137,95 - 157,95 kr.

    24 fugle til at flette i papir. Lige til at hænge på juletræet. Fra stork til svane, fra gås til gærdesmutte. Bogen giver stof til mange timers hyggelige klip og flet med saks og papir. Jule Fugle Flet er en charmerende fornyelse af de danske juletraditioner. Alle kan være med. Fummelfingre er kun noget man får, hvis man ikke forsøger sig. Om forfatteren Lars Holmsted er ud af en fugleinteresseret familie. Mange vandreture har været med kikkerten om halsen. Ved juletid er den ornitologiske interesse blevet omsat i klip og fletterier. Lars har en uddannelse i formidling, og et langt professionelt virke indenfor teater og musik, bl.a. ni år som direktør på det skønne Rønne Theater. Lars Holmsted har desuden udgivet en række CD'er med musik til børn og barnlige sjæle.

  • af Annemette Voss
    205,95 kr.

    Et væld af skønne ideer til kagepynt fra Annemette Voss, der altid har haft det sirlige håndværk og æstetikken som passion. Blomsterstilke sat ned i små rør, så kagen ligner en hel lille blomstermark, flotte farvede ’koraller’ eller sukkerspiraler i pastelfarver er alle eksempler herpå.Smagen af en kage er naturligvis lige så afgørende som pynten, og derfor er der i bogen også mange opskrifter på forskellige bunde, mousser, cremer, geléer og overtræk; eksempelvis konfektbund med lakrids, passionsfrugtmousse, kokoscreme eller choko-karamelganache.PYNTEBOGEN er en selvstændig opfølger til LAGKAGEBOGEN – alle mål passer sammen i begge bøger. Dermed kan opskrifterne frit kombineres, og der er rig lejlighed til at kreere smukt pyntede lag- og moussekager til særlige fejringer.

  • - 24 fugle til juletræet
    af Lars Holmsted
    122,95 - 157,95 kr.

    Flet en fugl – især til jul! 24 Fugle til at flette i papir. Lige til at hænge på juletræet. Fra skade til sneppe, fra klyde til kæmpetukan. Bogen giver stof til mange timers hyggelige klip og flet med saks og papir. Jule·Fugle·Flet er en charmerende fornyelse af de danske juletraditioner. Alle kan være med. Fummelfingre er kun noget man får, hvis man ikke forsøger sig.

  • - Opskrifter, tips og idéer til familier med børn
    af Sif Orellana
    247,95 kr.

    Spilopper & stjerneskud er den længe ventede efterfølger til bestsellerne Krudtugler & kanelsnegle (solgt i 115.000 ekspl.) og Rollinger & roulader (solgt i 65.000 ekspl. og nomineret til titlen som “Verdens bedste børne- og familiekogebog” i marts 2011).Bogen er en smuk inspirations- og livsstilskogebog fyldt med nemme, velsmagende og kreative opskrifter, tips og idéer suppleret af stemningsfulde og farvemættede fotos af Søren Gammelmark og Sif Orellana samt skønne illustrationer af grafiker Charlotte Brixen. Den er krydret med personlige refleksioner om og inspiration til et glædesfyldt familieliv, der gør bogen til andet og mere end en almindelig familiekogebog. “Husbibler” har læserne kaldt de to forgående bestsellere i serien, og med 3‘eren er der lagt op til endnu én af slagsen.Spilopper & stjerneskud følger årets gang og udstyrer læserne med friske og gennemtestede bud på, hvordan man med små greb kan samle familien omkring nemme og velsmagende måltider, bageprojekter, kreative aktiviteter, lege og højtidsfejringer.Bogen blev i 2011 kåret til "Danmarks bedste børne- og familiekogebog 2011" og nomineret til titlen som "Verdens bedste børne- og familiekogebog 2011" af verdens største internationale kogebogskomité, Gourmand World Cookbook Awards - kogebøgernes svar på filmenes oscar.

  • af Sif Orellana
    257,95 kr.

    Kåret til Danmarks bedste børne- og familiekogebog og modtog sølv i kåringen af "Verdens bedste" afholdt af Gourmand World Cookbook Awards, verdens største kogebogskomité.Med Slyngler & Stanglakrids har Sif Orellana skabt endnu en husbibel til familier med børn – en smuk, inspirerende og mundvandsfremkaldende finaleudgave i hendes populære “Krudtugleserie” bestående af Krudtugler & kanelsnegle, Rollinger & roulader og Spilopper & stjerneskud. I Slyngler & stanglakrids finder du idéer, der på nem og overskuelig vis kan forkæle jeres smagsløg, stimulere jeres kreativitet og kalde familien til samling omkring sjove aktiviteter. Der er bud på skægge lege, nemme retter og opskrifter på bagværk, input til, hvad I kan spise i hverdagen, lave i højtiderne og hygge jer med i weekenderne. Der er opskrifter på sund slik, glutenfri bagning og sukkerfri lækkerier og bud på, hvordan I til gengæld kan skeje lidt ud i weekender og ferier med mere “syndige” nydelser, der smager, så englene råber højt i kor. Bogen er et „must“ for enhver børnefamilie.Det siger læserne:"Begejstringen vil ingen ende ta' synger Steffen Brandt. Det er præcis den følelse jeg sidder tilbage med efter at have sug'et al næring ud af Sif's nyeste skud på stammen, Slyngler & Stanglakrids. Endnu engang byder Sif os indenfor i hendes magiske univers, hvor sanserne forkæles med skønne historier, leg, lækre opskrifter og stemningsfyldte billeder. Sif har den særlige evne som for mig kendetegner hendes bøger. Det er den måde Sif formår at favne sine læser på, med sit hjertelige nærvær og sin positive entusiasme. Jeg bliver simpelhen glad i låget af at mærke denne meget personlige tilstedeværelse krydret med flotte billeder og finurlige beretninger. Sif er en kvinde, der følger med tiden, hvilket bl.a afspejler sig i kapitlet Glutenfrie fristelser med bagværk og andre små lækkerier og i Naturens grønne værksted som omhandler hvordan vi kan anvende naturens planter i vores daglige madlavning. Jeg har allerede haft glæde af tips såvel som opskrifter fra bogen, og til det kan jeg kun sige; GLÆD DIG!! Slyngler & Stanglakrids er helt igennem en skøn og kulinarisk familiebog som vil sprede glæde i enhver familie."- Catarina N."En værdig afslutning på en perlerække af bøger. Sif formår igen at lave en bog der kan bruges til mange ting. Ligesom de tidligere bøger i serien er der både spændende opskrifter og ideer til hygge med familien."- Hr. Hoppe

  • af Theresa Jessing
    188,95 kr.

    2. reviderede udgave med 4 nye skabelonerInspiration til hele vinterenIllustrator og kunstner Theresa Jessing viser her, hvordan du nemt kan skære, klippe og samle dine egne smukke papirklip – grankogler, grantræer, hjerter,kugler, mistelten, hyacinter, stjernekastere og meget mere. Der er papirklip i forskellige sværhedsgrader og brugervenlige trin, der kan følges hele vejen igennem bogen. Bring naturen ind i dit hjem, og pynt vinduet, middagsbordet, dørene eller juletræet med unikke papirklip.Bogens forfatter, den talentfulde kunstner Theresa Jessing, er uddannet på Designskolen i Kolding. Hun har udgivet flere bøger med egne illustrationer, tekst og foto og har også illustreret andres bogudgivelser. Desuden har hun leveret tekst og tegninger til populære børne- og fagmagasiner som Kids Cover, Vi forældre og Praktisk Økologi. Hendes smukke papirklip har været udstillet på Museet for Papirkunst i Hune, Sverresborg og NIA i Norge.Se også Theresa Jessings fine Instagramprofil @sortillustration.

  • Spar 21%
    af André Spange Nabulsi & Randi Nabulsi
    167,95 - 197,95 kr.

    Hvordan laver man den fuldendte kage - en himmerigsmundfuld, eventyrligt komponeret og en sand fryd for øjet? Vel at mærke uden at være professionel konditor og have adgang til diverse remedier og særlige teknikker. Svaret finder du i denne særlige kagebog. Bogen arbejder som grundregel med en tre-kompo-nent-formel, som i de fleste tilfælde er alt, hvad en kage behøver for at være fuldendt. Om det er en mandel-marcipan-bund, æblemousse og ristede mandler, eller om det er kransekage, ganache og ka-ra-mel, så passer de ind i reglen. Og så er det nemt at gå til, så alle kan være med, når der skal bages herlige drømmekager. Bogens kager er i øvrigt glutenfri, hvilket betyder flere nødder, mere marcipan, rigeligt med smør og marengs, så det batter. Prikken over i’et er selvplukkede blomster, urter, friske bær og andet pynt, som giver et naturligt og eventyrligt udtryk. Læseren bliver holdt i hånden hele vejen fra den perfekte bund til den fuldendt pyntede kage. Dertil kommer teori og tanker bag kagerne og anekdoter, der kan inspirere dig til, hvordan du selv kan udvikle dine kager derhjemme. Om forfatterne Randi Nabulsi og André Spange Nabulsi er mor og søn. André er den innovative kreatør, der hele tiden afprøver nye ideer, mens Randi er den mere praktiske. Fælles er den store kærlighed til kager. Sammen driver de Café André i Helsingør, hvor bogens kager er blevet serveret igennem mange år.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.