Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
En grønlænder, der bliver myrdet i Nairobi, et skib med en dødelig last, en samvittighed, der skal lettes, en fortrolig rapport fra MI5, en hemmelig, amerikansk missilskjoldsstrategi, en stolt storfanger fra Qaanaaq, en skøn og handlekraftig kvinde fra Tahiti samt en ung, dansk fuldmægtig, der pludselig befinder sig i orkanens øje, er nogle af ingredienserne i Hans Jakob Helms’ nye roman, De Dødes Fjord. For hvad skete der i virkeligheden dengang i begyndelsen af 1960’erne, da det amerikanske militær planlagde Project Iceworm – et gigantisk tunnelsystem med atommissiler under den grønlandske indlandsis? Da Udenrigsministeriets nye medarbejder, Oskar K. Sonne, bliver sendt til Nairobi for at eskortere liget af den myrdede hjem til Grønland, sker der en række ting, som alle peger på, at Masaana Kivioqs død ikke skyldes et tilfældigt rovmord, men fører tilbage til tunnellerne under isen. Hvorfor sidder den gamle, kræftramte chef i Udenrigsministeriet og styrer Oskar i den myrdedes spor, fra Grønland over England og USA og til sidst ind i selve den enorme radar på Thule Air Base? Uden at vide det er Oskar blevet sendt ud på en rejse med både fortidens og fremtidens spøgelser – og døden i hælene.Ny thriller med Grønland som omdrejningspunkt af forfatteren til Hvis du fløjter efter nordlyset og Dansen i Gèneve. “Sjældent har jeg læst en roman, der som denne på samme tid fænger på grund af sin litterære værdi og fortælletekniske overlegenhed. Parallellerne til det, som i disse år sker i Grønland, er åbenbar og gør, at den rykker op i en helt anden liga end gængse danske romaner om Grønland for tiden.” (Arktiske Anmeldelser om Hvis du fløjter efter nordlyset) Filmrettighederne til De Dødes Fjord er solgt til ASA film med Martin Miehe-Renard som manuskriptforfatter og instruktør.
BENT LUMHOLTS SIDSTE FORTÆLLING Præst, visesanger, grønlandsfarer og humorist fortæller sine erindringer på falderebetBent Lumholt (1930–2009) var en af de præster, der gjorde indtryk på folk. Både som prædikant og som fortæller og visesanger. Han har haft sit virke i Klim i Nordjylland, i Todbjerg, Thorsager, Tøstrup og Grenaa på Djursland, i Fiskenæsset, Godthåb, Sukkertoppen (Maniitsoq), Thule (Qaanaaq) og Holsteinsborg i Grønland og en periode i Yokohama i Japan som sømandspræst.De sidste ti år af sit liv havde han kræft. Da lægerne fortalte ham, at han nok kun havde et halvt år tilbage at leve i, begyndte han at skrive sine erindringer, men under arbejdet begyndte sygdommen at bide til og han var ikke i stand til at skrive sit værk færdigt. Derfor tog hans datter Karen til Hospice Djursland, så hun kunne optage de sidste mange kapitler af hans historie. Det er hende, der har gjort bogen færdig og udgivet den.Det er blevet en både morsom, medrivende og dramatisk beretning. Bent Lumholt fortæller både om de lette og underholdende episoder, om selvhøjtidelige kirkefolk, om kampe med menighederne rundt omkring, om sit venskab med Prins Knud, om sin store kærlighed til Thule – og til Pauline, som han fik seks børn med. Men også om de svære ting. Om at miste sit første barn, om skilsmissen fra hans første hustru og om perioder med for meget alkohol.Bent Lumholt var et sammensat menneske. Han var ikke meget for offentlig opmærksomhed, men han elskede at optræde. I de sidste mange år udfoldede Bent Lumholt sit talent som fortæller og visesanger. Han var en populær gæst i menigheder, forsamlingshuse og foredragssale rundt om i landet, hvor han optrådte med sin guitar og sine viser om kvinder og mænd og med sin enmands-forestilling om Grundtvig.Det blev også til tv-transmitterede gudstjenester, visesamlinger, prædikensamlinger og CD’er med Tøsealfabetet, Mandealfabetet og Dyrealfabetet.Tilknytningen til Grønland fyldte meget. Han indspillede en samling julesalmer på grønlandsk sammen med sin hustru Pauline Motzfeldt Lumholt og de seks børn.Da Bent Lumholt blev bisat fra Grenaa Kirke, var kirken propfuld. Omkring 500 mennesker var mødt op for at sige farvel. Og mange flere husker ham for hans intense prædikener, satiriske kommentarer til tidsånden og krabasken, som han svang med kærlighed til mennesket, men med had til magtfuldkomne systemer, eliter og alle slags selvgode farisæere.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.