Bøger om Radar

Den pludselige indskydelse er for mig at se den største inspiration. Den er jeg nødt til at reagere på. Jeg er ikke i tvivl: Tænder idéen mig, så må jeg i gang. Jeg må se, hvad den fører med sig. Straks! Den første tanke skal undersøges og udbygges, og når den er skrevet igennem, er der ro på. Så kan jeg trække vejret. Så får dagen liv igen. Den historiske bevidsthed er afgørende. Jeg søger de forfattere, der med livet som indsats har bragt verden videre. Jeg må finde den musik, den malerkunst, der har udfordret ensretning og identitetsløshed. De må aldrig forsvinde fra radaren. Hukommelse kan ikke gå i glemmebogen. Heller ikke min egen. Jeg vil ikke slippe helgenerne. Heltene. Deres hvisken og råb runger, ringer mig stadig op.

Min undersøgelse af forelskelse og inspiration er hele tiden i bevægelse. Dagligt slår linjer ned. Jeg er nødt til at reagere på dem. De skal skrives frem. Sætninger flyver i luften, og når de rammer indre luftlag, registrerer jeg dem pertentligt. Det synes jeg, at jeg skylder de droner af digte, der kredser over mig. De er lys over land. De vil fortælle mig noget. Der kan være dage, hvor der er stille. Jeg mærker ikke meldingen. Har jeg mistet evnen til at fange det ind? Men så ud af det blå, ind i det blå, viser signalerne sig. De fastsætter, hvor jeg befinder mig. De er pejlinger, når kastevinde vælter det hele. De forklarer, hvilke kræfter der raser, når kærligheden kalder. Jeg har igen Anja på radaren. Mørket får ikke det sidste ord, når jeg har dig på nathinden.