Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Rap

Her finder du spændende bøger om Rap. Nedenfor er et flot udvalg af over 10 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  •  
    97,95 kr.

    Lær at lave mad med Anders And, Rip, Rap og Rup, Bedstemor And, Fætter Højben og alle de andre fra Andeby. Alle opskrifterne er forklaret meget omhyggeligt med tegninger trin for trin - så alle kan være med, og intet går galt. Lyder "Fætter Højbens brændende kærlighed" ikke spændende? Eller hvad med "Anders Ands kanelsnegle"?Den helt rigtige kogebog til både små og "store" kokke.

  • af Babak Vakili
    128,95 - 137,95 kr.

    Det er ikke let at være gangsterrapperen YOUNG MORDER, som styrer skolen, flækker systemet og scorer damerne, når man i virkeligheden bare er Anas Hashim fra 6.A. Og det bliver ikke bedre, når man har et navn, ingen kan udtale; er sygt forelsket i uopnåelige Clarissa; og må dele sin mor med en kat, der hedder Mouritz. Så er det godt, at Anas har sin loyale ven, Yaqub, som altid er der 100 % – også da YOUNG MORDER må gøre op med sig selv, hvor meget han er parat til at lyve, stjæle – og satse sit livs udkårne - for at levere det brandvarme vers, der kan få ham på scenen med sit største idol M:ALI."Anas Hashim" er en brandvarm serie om gangsterrap, æblejuice og ulykkelig kærlighed.Om forfatteren:Babak Vakili er uddannet cand. scient. pol og har rappet i mange år under aliasserne Vakili og bobby shams. Han har mange års erfaring fra ungdomsteatret C:NTACT og arbejder i dag som manuskriptforfatter og podcastdokumentarist. Senest har han stået bag de prisbelønnede DR-produktioner Fredløs og Generationen.

  • af Babak Vakili
    127,95 - 132,95 kr.

    Selvom Anas Hashim aka YOUNG MORDER har leveret brandvarme vers på scenen med sit største idol, M:ALI, er det, som om at han ikke rigtig får den respekt, han fortjener. Clarissa, hans livs udkårne, er desværre stadig kæreste med en anden, og hans bedste ven, Yaqub er begyndt at opføre sig mærkeligt. Og lige som det hele ikke kan blive meget værre, insisterer hans mor på, at han skal finde sig et fritidsjob. Hele verden synes at være imod Anas, og han står alene i kampen for igen at lægge iskolde bars med M:ALI og give forræderne fjæs. Om forfatteren:Babak Vakili er uddannet cand. scient. pol og har rappet i mange år under aliasserne Vakili og bobby shams. Arbejder i dag som manuskriptforfatter og podcastdokumentarist og står bag de prisbelønnede DR-produktioner Fredløs og Generationen. Debuterede som forfatter med "Første gang jeg bliver afvist" (2023).

  • - Anas Hashim 4
    af Babak Vakili & Mikkel Straarup Møller
    128,95 kr.

    På skiferie sammen med YOUNG MORDERE og sin familie møder Anas sit idol M:ALI og hans iskolde nevø, Jamil. På pisten bliver Anas og Jamil hurtigt brormænd, og Anas føler sig nu som en del af M:ALIs familie.Men alt er desværre ikke fuld hafla og hygge. For selvom skiudstyret er i orden, er der stadig langt ned, når man lider af højdeskræk. Og hjemme i Danmark er Betty ikke så god til at passe på Mouritz og hendes nye gangsterkillinger, som Anas havde håbet, og helt pres bliver det, da mors slidte kæreste samtidig har inviteret sig selv med på skituren. Heldigvis har Anas sin nye bror, Jamil, men jo mere han forsøger at imponere ham, jo mere lægger YOUNG MORDERE afstand. Hvordan skal Anas undgå at tabe ansigt og forblive på toppen som bjergets iskoldeste gangsterrapper?Om forfatteren:Babak Vakili er uddannet cand. scient. pol og har rappet i mange år under aliasserne Vakili og bobby shams. Han har mange års erfaring fra ungdomsteatret C:NTACT og arbejder i dag som manuskriptforfatter og podcastdokumentarist. Han debuterede som forfatter med Første gang jeg bliver afvist (2023).Om illustratoren:Mikkel Straarup Møller har en kandidat i visuel kommunikation fra Danmarks Designskole. Debuterede som illustrator i 2014 og har tegnet over 40 børnebøger. Han er bl.a. kendt fra børnebøgerne Jeppe og Jacob, Professor Pip og højtlæsningsserien Bella Vista skrevet af Lars Daneskov.

  • af Babak Vakili
    128,95 - 132,95 kr.

    Anas er klar til at vinde, da YOUNG MORDERE stiller op i en landsdækkende rap-konkurrence. Men i skolen bliver hans lillebror, Irridris, mobbet af sin klasse, og derhjemme er hans dødsfjende, katten Mouritz, i fuld gang med at lave en masse mini-Mouritzer i sin mave. Og da Anas opdager, at rapperen Jo-Jo også stiller op til konkurrencen med hendes sinds flow og benhårde beats, begynder Anas pludselig at tvivle på sig selv. Og som altid venter forræderiet lige rundt om hjørnet… Vil det lykkes Anas at bevise en gang for alle, at HAN er Danmarks største psykopatgangsterrapper? Om forfatteren:Babak Vakili er uddannet cand.scient. pol og har rappet i mange år under aliasserne Vakili og bobby shams. Han har mange års erfaring fra ungdomsteatret C:NTACT og arbejder i dag som manuskriptforfatter og podcastdokumentarist. Han debuterede som forfatter med "Første gang jeg bliver afvist" (2023).

  • af Tobias Cadin & Gitte Søby Madsen
    137,95 - 147,95 kr.

    Andet bind i den roste serie af rå, realistiske ungdomsbøger til læsemæssigt udfordrede børn og unge skrevet af eksperter på området.Danmarksgården er fortællinger fra blokken, fortalt med udgangspunkt i det sprog og den kultur, som de unge selv lever i hver dag i de udsatte boligområder. Igennem fortællingerne fra Danmarksgården kan de unge reflektere over deres egne valg og dilemmaer, mens de spejler sig i unge, som ligner og taler som dem selv eller nogen, de kender. Danmarksgården er skrevet i et simpelt og letforståeligt sprog med afsæt i det sproglige univers, som de unge selv benytter i deres hverdag i form af slang og ”ghettodansk”. Bogen er særligt henvendt til drenge, som mangler relevant litteratur til at afspejle deres livsverden, hvorfor de ofte forlader skolen med dårlige læsekundskaber sammenlignet med deres jævnaldrende. Historierne i Danmarksgården er rå og bedst egnet til udskolingen eller de første år af gymnasiet. Ishockey har altid været Niklas’ kald, men da en knæskade sender ham på bænken, bliver han rastløs. Han savner holdet og suset. Han gider ikke babysitte sine små søstre, og skolen har han givet op på. Han hænger ud med Kerem og de andre shababs fra Danmarksgården, men en dag er der pludselig noget nyt, der byder sig til: et nyt hold.Fra fængslet har Niklas’ far trukket i nogle tråde, og Niklas tilbydes en plads i et supporter-fællesskab bundet sammen af fodbold, stoffer og vold.Niklas er splittet: Er han en af Gårdens shabs eller en af farens rocker-supportere?Om DANMARKSGÅRDEN 1: ”En velskrevet, letlæselig, rå, men realistisk fortælling om at være ung i et ikke altid gunstigt miljø. En super vigtig bog, som både kan læses af læsesvage unge, men også af unge, der har brug for at kunne spejle sig i Daniel og Ardits verden og reflektere over deres dilemmaer og valg.” – Dansk Bibliotekscenter

  • af Disney
    92,95 kr.

    Man kan ikke se det på ham, men den er god nok - Anders And fylder 90 år!Med denne jubilæumsbog fejrer vi, at vores alle sammens yndlingsand har skabt glæde og underholdning i ni årtier. Anders har planlagt verdens bedste fødselsdag for sig selv: Han skal på stranden med Andersine og nyde det dejlige sommervejr. Men som sædvanlig går intet, som Anders håber, og inden længe er Onkel Joakim, Rip, Rap og Rup, Fætter Højben, Bedstemor And og Fætter Guf viklet ind i Anders' store dag. Gad vide, om verdens bedste fødselsdag stadig kan reddes?En skøn, sjov og fuldt illustreret fejring af verdens bedste Anders And.Fra ca. 5 år.

  • af Line Høj Høstrup
    237,95 kr.

    Lix: 17Let: 8Milla holder ferie hos mormor og morfar. De bor på en lille ø. Engang troede man, at øen var magisk. Og at der var alfer på øen. Men er der mon det?

  • - Godnathistorier for de små og store
    af 76vers
    177,95 kr.

    Godnat Uglens SovesuppeMed 76 % eventyrlige fortællinger tilsat farveblyanter.INGREDIENSER: Fisk, avocado, larve, sommerfuglevinger, bananer, honning, skrald, saftevand, blomst, myrer, sol og strandhval, snegl, sovesofa, ugle-magi (E 76). Kan indeholde spor af rotte, egern, bjørn, gummisko, flaskepost, småsten og skateboardrester.OPBEVARING: Ved soveværelsetemperatur.BEDST FØR: Uåbnet: Se på uret for sengetid. Åbnet: For bedste kvalitet, skal det nydes under dynen umiddelbart efter åbning.Godnathistorier for de små og store.

  •  
    237,95 kr.

    Denne bog handler om hiphop i Skandinavien. Om hvordan rapmusik, hængerøvsmode og håndtegn, graffiti og gadesprog præger dagens ungdoms- og populærkultur i Norge, Sverige og Danmark. Og om de særlige udfordringer og muligheder, som musikken, stilen og attituderne har givet i en skandinavisk sammenhæng - fra sproglig opfindsomhed og opgør med etablerede kunstneriske og kulturelle normer til nye og styrkede billeder af sociale og geografiske udkantsområder.Hiphop i Skandinavien råder bod på en påfaldende mangel: Hiphopkulturen har ikke tidligere fået en akademisk behandling, der modsvarer dens store kulturelle gennemslagskraft. Otte forskere bidrager til bogen, der er den første samlede fremstilling af skandinavisk hiphop - og en manifestation af et fremvoksende forskningsfelt. Herved kalder hiphop som forskningsfelt på tværvidenskabelige og tværfaglige tilgange. Denne tværfaglighed kan iagttages internationalt, ved at feltet belyses både fra antropologien, sociologien, den traditionelle musikvidenskab, litteraturvidenskaben og filosofien.Formålet med nærværende antologi er at belyse dette problemfelt gennem forskellige bidrag fra den endnu ret begrænsede gruppe af forskere, som arbejder med hiphop i en skandinavisk sammenhæng. Hermed bidrages til at afhjælpe det misforhold, som hersker imellem den hidtidige sparsomme akademiske behandling af hiphop og kulturens udbredelse og betydning. Endvidere tegnes konturerne af et forskningsfelt, som er i sin vorden, men som endnu har savnet en samlet manifestation både med henblik på et tydeligere og mere nuanceret billede af hiphop i Skandinavien i en forskningsmæssig sammenhæng og på den offentlige dagsorden.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.